Nye venskaber...

[Deleted]

@elmyra 

S: Manjarno, Cetiul.
T: Lige efter middag.


En hingst kom travende ind mod byen Cetiul. Hingsten var sort som en stjerneløs nat og bar på sin brede ryg to personer. Baggerst, for at skærme sin ven for kulden, sad Leo. En halv warlock, halv dødselver og talentfuld musiker. Han var som altid klædt helt i sort; både bukser, bluse, jakke og kappe i sort og som modspil var hans sølv ringe som altid synlige. Op af hans brede brystkasse læner den lidt yngre Sora sig, helt tryg og varm i hans arme og selskab. Sådan havde de været siden de første gang mødtes for så mange år siden. Han havde sammen med sin yngre bror redet hendes liv og siden havde de alle tre haft et særligt bånd.
Broderen, Hongbin, var dog ikke med dem, da han var rejst ugen inden for at finde ud af hvad det ville sige at være dødsengel, eller dødsengle varyl.

Leo havde den morgen hjulpet Sora med at vælge tøj, og de havde sammen valgt en simpel kjole, lavet af kraftigt, hvidt stof på. Uden på den grove rejsekjole var der et lag seler og spænder i lysebrunt læder, der prydet hendes torso og i seler var der påsat skeder, til en del af hendes mange små knive. Sora havde også en sort kappe på, hendes sølvring pryder hendes finger og så havde hun den medaljon, hun aldrig tog af. Hendes hår var flettet over hendes ene skulder og samlet med en enkelt bånd lavet af skind.

Makkerparret brødt op for to dage siden. De havde været hos Leos adoptiv mor i et år, for at arbejde med deres musik. De var taget afsted nu, da de mente at de havde nok nye numre til at kunne tjene nok penge til dagen og vejen i et par år og havde derfor taget afsked med bedstemor Un Myeong.

Så med tanker om hvordan de nu skulle klare sig satte Leo hingsten i skridt da de ankom til byen. De fortsatte hen til markedet, hvor han først hoppede ned, før han hjalp Sora ned.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel havde taget turen over muren. Hun havde brug for at se noget nyt og hente nogle ting og sager som hun ikke kunne få fingrene i i Procias. Hensten gik med rolige skridt ind i byen. Den var flot, helt hvid som sneen. Hun havde fået den af sin far og valgte at bruge den når hun ikke havde Chili med sig. Allerhelst ville hun havde haft det store dyr at rejse på men flok blev så bange når han landede midt i byen og det var virkelig bedst at lade ham blive hjemme denne gang. Hun sukkede stille mens hesten førte hende gennem byen. Hun var iført en helt hvid kappe og havde, på grund af vejret, hætten over hovedet. Hendes ansigt var skjult for folk, ikke at hun ønskede at gemme sig men det var bare mere behageligt når man rejste.
Hun valgte at stoppe hesten ved et apotek som solgte urter og salver og hun tøjrede sin hest udenfor. Hun stod lidt ved den og klappede den, nød dens varme før hun frigav sig og gik hen mod døren. Hun nåede dog ikke hele vejen derhen før et par børn fangede hendes blik. De løb og legede på et glat stykke der var på vejen. Hun kunne ikke lade være med at smile ved lyden af deres glade stemmer. Det var virkelig sjovt at kigge på børn der legede. Angel elskede børn selvom hun ingen havde selv. Hun lod hovedet søge lidt tænkende på sned. Måske Chili havde ret? Måske hun skulle finde sig en mand og få en familie? Hun havde bare ikke lyst til at være bundet og da slet ikke nu hvor hun havde fået denne nye chance. Henslængt i tanker blev hun blot stående der og kiggede efter børnene.

[Deleted]

Sora tog sin hætte af, mens Leo tøjrede deres hest til en pæl, ikke fordi den ville flygte, men bare så ingen andre fik gode ideer. Hun så sig om og hendes blik fangede nogle børn der stod og legede. Hendes blik drages hurtigt til skikkelsen ved apoteket, en kvinde i en hvid kappe, som også ser på børnene. Sora overvejede sine muligheder i et kort øjeblik før hun lægger en hånd på Leos skulder. Han så på hende før han rettede sig op.



"Jeg er tilbage om lidt," sagde hun kort og Leo nikker kort, før han sendte hende et lille smil, som andre måske ikke vil kalde et smil. Leo fortsatte hen mod kroen, mens Sora med sikre skridt fortsatte over mod kvinden, der sikkert var engel.



Andre halve dødsengle hadet engle og andre fra Procias, men Sora fandt dem faktisk tiltrækkende. De var ikke så optaget af mord, død og ødelæggelse som dem hun mødte i Dvasias, hvilket var grunden til at deres lille musik gruppe normaltvis blev i Manjarno og kun rejste til Dvasias hvis det var yderst nødvendigt.



Sora var nu nået over til englen i den hvide kappe og stillede sig ubemærket ved hendes side.

"Det er en ret god dag i dag," konstaterede Sora så, højlydt, før hun ventede på svar.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel fandt sig selv meget mere opslugt af børnene end hun havde regnet med at hun ville være det. Hun kunne ikke andet end at betragte dem og så smile. Måske var det hendes sind der prøvede at fortælle hende noget? Nej, hun slog tanken væk. Hun ønskede sig hverken mand eller børn og da slet ikke nu hvor hun havde fået Chili igen og kunne flyve hvorend det skulle være med ham. Nej, hun ønskede ikke at binde sig på den måde men de var nu meget søde de små. Kvinden som valgte at nærme sig hende ænsede hun ikke til at starte med og dog så kunne hun mærke den mørke aura på lang afstand. Hun gjorde dog intet, holdt sit blik fæstet på børnene. Følelser af frygt og had vældede ind over hende som den anden skikkelse kom hende nærmere. Hun vidste ikke om vedkommende var venligsindet eller ondsindet eller hvad de ville men hun ville ikke reagere før de gjorde det. Kvindestemmen ramte hendes øre og virkede ikke ligefrem ond. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, dette var første gang hun mødte en som udentvivl var dødsengel eller i hvert fald en del dødsengel. Hun havde hørt så mange farlige ting om dem og hun kunne ikke lide tanken om hvad de gjorde i verdenen. Dog ville hun jo heller ikke bare dømme et andet væsen uden at kende vedkommende så hun tog sig lidt sammen. "Det er det i hvert fald. Noget kunne tyde på at foråret snart vil finde sin vej hertil" sagde hun blidt. Hun løftede den ene hånd og greb fat om hætten og hev den af sig. Det lange blonde hår fik sin frihed på ny og hun vendte roligt de havblå øjne mod kvinden som havde snakket til hende. Hun så ikke decideret farlig ud men skindet kunne jo bedrage.

[Deleted]

Sora kunne tydeligt se at englen ikke fandt hendes selskab behagelig, men hun var ikke flygtet og det var rart. Der var få engle der kunne holde hendes selskab ud, mens hun for mange tusinde år siden var blevet van til lysvæsner. Englen foran hende var smuk, som de fleste engle er det. Hendes blonde år lignede nærmest en glorie om hendes hoved, hvilket Sora fandt meget passende. Børnene legede fortsat, uden at opfange de så forskellige kvinder der stod og så på dem.

"Foråret er ret smukt i denne egn med alle markerne der står i fuld flor. Men jeg må ikke glemme at være høflig, jeg hedder Sora og jeg er her sammen med min ven, da vi er musikere og spiller sammen," forklarede Sora og smilte til englen, før hun fortsætter; "Jeg ved at du ikke har det godt i mit selskab, men jeg vil ikke gøre dig ondt, der er nok smerte i verden som det er," afslutter Sora og prøver så at tyde englens smukke ansigt. 'Ondskaben har sine grænser og der er vigtigere ting i livet end smerte og vold,' tænker Sora mens hun venter på svar.

[Angelique Amalani Darcy]

Følelsen af at have en dødsengel så nær på hendes selv var virkelig ubehagelig. Det føltes næsten værre end den gang hun havde ladet solen afgøre hendes skæbne. Følelserne boblede i hende selvom hun virkelig ikke kunne forstå hvorfor. Hun vidste at Engle og dødsengel havde et naturligt had til hinanden og hun kunne virkelig mærke det helt ind i hendes sind. Hadet ulmede under overfladen og det gjorde hende ikke blot skidt tilpas men gav hende også dårlig samvittighed. Kvinden havde jo ikke udvist nogen som helst tegn på at være fjentlig så der var vel ingen grund til at have det på denne måde. Hun sukkede lydløst af sig selv.
"Landet på denne side af muren er rigtig smukt. Er det din første rejse hertil?" spurgte hun roligt og vendte de havblå øjne mod den mørkehårede kvinde som præsenterede sig som 'Sora'. Pænt navn, hun kunne lide det. "Rart at møde dig, mit navn er Angelique. Jeg er her blot på visit, jeg mangler nogle lægende urter og nogle salver." Hun havde brug for at købe nogle forskellige ting, især hvis folkene i Procias havde ret i deres rygter. Manjarno ville falde og Procias ville også stå for tur. Hun frygtede hvad der ville ske med hendes hjemland. Udtalen om at denne kvinde, Sora, intet ondt ville hende var ikke synderlig betryggende, ikke fordi hun ikke troede på hende men der var blot sket for mange grimme ting til at hun kunne tro på ord sådan umiddelbart. Dog så sagde hun intet af dette højt, hun nikkede blot uden at sige for meget. Sora havde ret, det var alt for meget ondskab i verdenen.

[Deleted]

En latter startede som små bobler i Soras mave, der så bevægede sig op og ud af hendes mund. Hun grinte så meget at Leo, der lige var kommet ud af kroen med faste skridt kom over for at se hvad der var så sjovt. Sora bukkede sammen i latter, før hun langsomt tager sig sammen.

"Min søde Angelique, jeg har levet her i dette land i over 50.000 år og vi har sammen rejst i Procias flere gange end jeg kan tælle. Jeres land er et af det mest fantastiske steder, selvom man lige skal vende sig til det," kom det fra Sora da hun havde tørret hedes øjne. Leo smilede ti Sora før han så på Angelique og så tilbage til Sora. De udvekslede et blik og han nikkede, før han stillede sig roligt og afslappet op af muren. Sora kunne ikke stoppe sig selv og beundrede ham i et kort øjeblik før hun vendte sin fulde opmærksomhed mod Angelique.

"Undskyld mit latter udbrud, men du er så sød og uskyldig. Det er ret forfriskende. Det her (Peger på Leo) er min ven og med musikant Leo. Vi er her sammen og er blot på gennemrejse, da vi skal ud og se om det vi har arbejdet på i det sidste år er noget andre kan lide. Men urter har jeg en del af, hvis du skulle være interesseret?" tilbød Sora før hun så interesseret på Angelique.

[Angelique Amalani Darcy]

Angelique betragtede kvinden som brød sammen i latterkramper. Hun forstod ikke helt hvad der var så morsomt men hun lod sig ikke mærke af det. Hun stod bare roligt og ventede på at Sora var færdig med at grine sådan så hun kunne snakke igen. At der så kom en anden til var hun en smule utryg ved. Hun vidste at det aldrig var godt at være i undertal.
Soras svar fik hende til at smile en smule. Hun var en gammel en, ikke at det gjorde Angel noget som helst. Hun smilede blot mens Sora snakkede færdigt. "Det er svært at bedømme alder, Sora men du har ret. Procias er et af de smukkeste områder i denne verden. Selv har jeg rejst meget men det var ....." Hun tav og bed sig let i læben. Det var faktisk en af hendes rejser der havde fået hende i den knibe. Hun have forladt Chili i et farligt sted og det havde kostet hende noget så dyrt i den anden ende. ".... Det er lang tid siden." Det var lang tid siden hvis man kiggede på årstallene og dog så føltes det næsten som om at det var igår at hun var ude og flyve med Chili og hun havde forvildet sig væk fra ham.
"Du skal ikke undskylde. Jeg er måske sød men ej uskyldig, det kan man ikke ligefrem påstå" rettede hun roligt på hende med et let smil. Nej hun var ikke uskyldig. Faktisk var hun overrasket over at hun havde fået en chance mere. Hun havde syndet og alligevel stod hun her nu. Ved præsentationen af Leo nikkede hun som hilsen. "Det glæder mig at møde jer begge."

[Deleted]

Englen virkede stadig bekymret over sin situation, men noget i det hun sagde fangede ham. At hun ikke var uskyldig. Der var sikkert mere bag den udtalelse, men det kunne han altid finde ud af senere.

"Der findes ingen uskyldige væsner i denne verden, alle har gjort et eller andet," konstaterede han og Sora nikkede, før de så tilbage på Angelique. De havde begge gjort meget de fortrød, mange ting de helst vil slette fra deres minder. Men sådan var livet og det var åbenbart også noget denne engle viste.



"Men Sora, vi kan spille på kroen i aften, og blive i en uges tid, før vi skal videre," sagde Leo kort og Sora nikkede, før hun så på englen igen.

"Hvis du har tid kan vi spille lidt på markedet senere. Jeg har hørt at vi ikke skulle være så dårlige," sagde Sora til Angelique og Leo så undersøgende på deres nye bekendtskab.

[Angelique Amalani Darcy]

Angelique var langt fra uskyldig. Hun havde gjort ting hun ikke var stolt af og det hun havde gjort var en synd. Hun burde slet ikke været blevet genfødt som engel og dog så stod hun her. Hun vidste ikke hvorfor men hun var taknemmelig for at hun havde fået lov til at komme tilbage. Hun havde fået muligheden for at se sin far igen, for at være sammen med ham og få et ordenligt forhold til ham. Det havde hun virkelig manglet.
Den tilkommende Leo's ord fik hende til at smile en smule mens hun vendte blikket mod ham. "Du har ret. Alle har vi gjort ting og sager i dette liv som gør at vi ikke er uskyldige og dog, så det jeg gjorde burde ej have givet mig den chance som jeg har fået. Englene genføder sjældent folk der tager deres eget liv. Det er en synd" påpegede hun roligt. Hun havde været desperat og opgivende, hun havde ikke haft lyst til at leve som hun gjorde. Der havde ikke været nogen anden mulighed for hende. Hun havde gået morgenen i møde med åbne arme.
Tilbudet om at høre dem spille fik Angel til at smile lidt mere. "Jeg vil med glæde høre jer spille" sagde hun mildt og smilte til dem begge. Det var ikke ofte at hun havde tid til at sætte sig ned og lytte til folk der spillede, faktisk var det ikke ofte at hun var i nogen byer. Hun havde det med at færdes i skovene eller hjemme i Elanya hvor hun kunne være helt i fred sammen med Chili. Tankerne faldt kort på hjem. Hendes far ville ikke være specielt tilfreds med at hun havde rendt rundt i Manjarno og da slet ikke nu hvor der så ud til at være ballade på vej til landet. Det var virkelig forfærdeligt at forstille sig hvis Dvasias skulle overtage dette neutrale og gode land. Hvis det lykkes dem, hvad ville der så ikke ske med hendes eget hjem? Tanken var skræmmende, Virkelig skræmmende endda.