Post by Deleted on Jan 26, 2015 3:49:45 GMT 1
Hendes spørgsmål gav ingen mening for ham. Hvorfor han ikke var flyttet fra Dvasias? Var hans arbejde virkelig mere funktionelt udenfor de dvasianske grænser? Ikke efter hans mening. Hans holdning kom tydeligt frem i smilet han sendte hende – det samme smil man automatisk formede, når man syntes man forklarede noget så latterligt simpelt overfor en person, som ikke lod til at kunne forstå det.
”Jeg bliver i Dvasias, fordi det er dér, der er mest brug for mig og mit arbejde.” fortalte han hende. Men det var bestemt ikke fordi det var nemt at arbejde som han gjorde af den grund. ”Dvasias er så fuld af interne og eksterne konflikter. Til tider virker det som om alle prøver at slå alle ihjel. Og den nemmeste måde at gøre det ubemærket på, er som regel ved hjælp af en gift her og der.” Han sendte hende et sigende smil. Det var sådan han plejede at arbejde; sælge gift til én, og modgift til en anden. Det var hvad der holdt hans forretninger i gang, og lod ham blive ved med at have guld i lommen. Sådan var han nødt til at fortsætte nu, endnu mere end før, efter at Macaria begrænsede hans marked. Tanken fik ham næsten til at skære en grimasse, men han fangede sig selv i det, og fortrængte det. Hans opmærksomhed vendte sig i stedet mod kvinden. Han måtte nok en gang lade sine læber krakelere i et smil. ”Det må jeg give dig, det er en lønsom strategi du har valgt. At gå efter dem, der allerede har drukket mere end de burde, er det tryggeste på mere end én måde. Og så kan man sige at de selv har bedt om det, når de er så uansvarlige.” Han trak på smilebåndet, inden han stak hånden i lommen, og signalerede til bartenderen med sin frie hånd. ”Apropos ansvar, er jeg nødt til at gå. Jeg har meget arbejde der skal gøres før jeg rejser videre herfra.” Bartenderen var på dette tidspunkt kommet frem til ham, og han gav ham betalingen for sin drikke, før han igen vendte blikket mod kvinden. Hans smil hang stadig over hans læber. ”Det var… interessant at møde dig, Mystiske Kvinde.” Et legende smil gled over hans læber. ”Du formåede at underholde mig. Jeg ønsker dig lykke til med dine egne bedrifter.” Han blinkede sigende til hende, som for at indikere at han ikke ville afsløre hvad hun faktisk bestilte derinde. Kappen trak han over sine skuldre, før han vendte hende ryggen, og forlod baren.
//out
”Jeg bliver i Dvasias, fordi det er dér, der er mest brug for mig og mit arbejde.” fortalte han hende. Men det var bestemt ikke fordi det var nemt at arbejde som han gjorde af den grund. ”Dvasias er så fuld af interne og eksterne konflikter. Til tider virker det som om alle prøver at slå alle ihjel. Og den nemmeste måde at gøre det ubemærket på, er som regel ved hjælp af en gift her og der.” Han sendte hende et sigende smil. Det var sådan han plejede at arbejde; sælge gift til én, og modgift til en anden. Det var hvad der holdt hans forretninger i gang, og lod ham blive ved med at have guld i lommen. Sådan var han nødt til at fortsætte nu, endnu mere end før, efter at Macaria begrænsede hans marked. Tanken fik ham næsten til at skære en grimasse, men han fangede sig selv i det, og fortrængte det. Hans opmærksomhed vendte sig i stedet mod kvinden. Han måtte nok en gang lade sine læber krakelere i et smil. ”Det må jeg give dig, det er en lønsom strategi du har valgt. At gå efter dem, der allerede har drukket mere end de burde, er det tryggeste på mere end én måde. Og så kan man sige at de selv har bedt om det, når de er så uansvarlige.” Han trak på smilebåndet, inden han stak hånden i lommen, og signalerede til bartenderen med sin frie hånd. ”Apropos ansvar, er jeg nødt til at gå. Jeg har meget arbejde der skal gøres før jeg rejser videre herfra.” Bartenderen var på dette tidspunkt kommet frem til ham, og han gav ham betalingen for sin drikke, før han igen vendte blikket mod kvinden. Hans smil hang stadig over hans læber. ”Det var… interessant at møde dig, Mystiske Kvinde.” Et legende smil gled over hans læber. ”Du formåede at underholde mig. Jeg ønsker dig lykke til med dine egne bedrifter.” Han blinkede sigende til hende, som for at indikere at han ikke ville afsløre hvad hun faktisk bestilte derinde. Kappen trak han over sine skuldre, før han vendte hende ryggen, og forlod baren.
//out
