Fate plays its own game

[Deleted]

Synet der mødte hende, var hun på ingen måde forberedt på. Et vantro øjenbryn hævede sig, mens hendes blik automatisk gled ned over hans nøgne overkrop og de åbne bukser. Alt irritation forlod hende, da tankerne forsvandt som dug for solen. Det var lykkes ham at chokere hende endnu engang. Hvilken speciel mand. Ikke mange kunne gøre den slags.
Hun nåede knap nok at udforme et svar, før han havde hevet hende ind, og pressede hende mod døren. Varmen fra hans krop slog hende i mørke. Fugten fik hans nøgne hud til at glinse. I en glidende bevægelse havde han bremset hendes vej, så hun nu var fanget foran ham. Han smilede svagt. Ånden duftede af vin. Han drillede hende. Pirrede hende. Udfordrede hende.
Et legende smil voksede sig frem på hendes læber, mens de lettere forbløffet øjne flakkede over hans ansigt. Hans blik var indgående og afventende. Hvad i alverden forventede han af hende?
Med et halvt fnys og en halv latter skubbede hun ham væk fra sig, så hun kunne komme forbi ham, og væk fra døren. Hvis han troede, hun lod sig fange på den måde, måtte han gøre sig mere umagig.
”Måske selskab?” spurgte hun ham tilbage, og slentrede rundt på hans værelse. Hofterne vuggede dovent fra side til side. Øjnene studerede rummet, inden de faldt til hans fyldte vinglas. Provokerende tog hun om glasset. Hun smagte vurderende på vinen, inden at hun vendte sig mod ham. Begge havde ikke meget tøj på. Endnu engang gled hendes blik ned af ham. Hun mærkede varmen samle sig i hendes krop. Det her var på ingen måde, sådan hun havde forestillet sig det…. det ville dog være løgn, hvis hun ikke nød det. Vinen svang hun rundt i glasset med små cirkler. Let bed hun sig i underlæben. Blikket fæstnet grådigt til ham. Hun kunne lide hvad hun så. Lide at han udfordrede hende på den her måde. Prøvede at lege med hende – drille hende.
”Du svarede mig altid på mit spørgsmål, om du ville med op til mit værelse, så… jeg kom op til dit. Trænger du ikke også nogen gange til selskab? Du ved… rigtig selskab?” fortalte hun, inden hun igen tog en tår af hans glas med vin. Øjnene slap ikke hans over kanten.

[Deleted]

Ikke forventet, men ej heller var det uden for hans forståelse. Hun dansede legende med i det spil han havde sendt hende en invitation til. Hun havde ikke opsøgt ham for ingenting og han lod hende ikke komme tæt indtil sig for ingenting heller. Sjovt var det da, at de begge stod og følte sig underholdt under disse omstændigheder.
Han trak håndklædet fra nakken og ruskede let i de lyse lokker med det. Fulgte hende med et roligt blik og fik næsten indtrykket af at hun var mere interesseret i rummet end hvad hun var kommet her for. Indtil hun vendte sin opmærksomhed mod ham igen.
Selskab? Jovist, alene det at hun havde opsøgt ham igen indikerede allerede at hun end ikke havde afvist tanken om hans tilbud. Håndklædet blev kastet til siden og hen på en stol godt og vel som han trådte hen mod hende og fangede glasset i hendes greb, blot for at tømme det, uden at fortrække en mine. Væk blev glasset stilt og et undersøgende glimt spirede i de mørke øjne.
"De trak Dem allerede før det kunne nå så langt, men nu hvor De står her, så går jeg ud fra at De har haft genovervejet sagen? Eller kom De blot for at få en forklaring?" Endte han sagte og prikkede bevidst til hendes vaklende mønster. Enten så ville hun have noget ud af at tilbringe tiden med ham, eller også kunne hun fint få lov til at bide i det sure æble og nægtet det hendes krop så tydeligt sukkede efter. Oh jo, det var skam tydeligt for ham at læse og han tog det med et skævt træk i mundvigen. Hendes aura var ikke til at tage fejl af i en situation som denne og det var direkte snyd fra hans side af, men det var umuligt at lade hver. Det klædte hende faktisk at lege med, at give ham noget han kunne besvare hende med. Selvom han langt fra var dum, så tog han gerne chancen. Blot for at se hvad hun havde at byde på.

[Deleted]

Smilet voksede sig bredere, da han tog om hendes hånd, for at drikke vinen til der ikke var mere ved glasset. Bare det var en udfordring, som hun ikke kunne lade være med at grine lidt af. Han var lige så kendt i det her spil som hun var, hvilket var herligt til en forandring.
Hun udlignede afstanden mellem dem med et enkelt skridt, der bragte dem helt tæt på hinanden. Duften af vinen hang om hans læber, som sødmen fra en blomst. Pirrende fugtede hun sine egne læber, mens øjnene hvilede på hans mund, inden de igen mødte hans blik. Fængslende og hungrende.
”Behøver jeg en af de grunde, for at være her?” spurgte hun ham stilfærdigt. Ingen af dem kom med svar, blot byggede flere spørgsmål op til hinanden. Var en del af spillet. De gav ikke noget væk.
Hun hævede langsomt en hånd, for at lade et fløjlsblød fingerspidser glide gysende ned over hans ene arm. Neglene skrabede let mod hans nøgne hud, uden at aflægge mærker. Et sukkersødt smil lå om hendes læber. Slet ikke nok til at skjule djævlen bagved.
”Måske vil jeg bare være her for selskabets skyld? Måske vil jeg bare lære dig at kende, som man nu skal og bør i denne tid,” fortalte hun, og lagde nakken tilbage, så hendes overlæbe og hans underlæbe næsten rørte hinanden. Hun kunne mærke sit hjerte banke mod hendes brystkasse. Spændingen fik fingerspidserne til at sitre, og åndedrættet til at blive langsommere og tungere.
Med halvlukket øjne betragtede hun hans læber, der var så tætte på, at hun kunne mærke ham trække vejret. Fingrene mod hans arm blev ved med at stryge pirrende op og ned.
”Ægteskab er så alvorligt… måske vil jeg bare gerne lege lidt?” hviskede hun næsten åndeløst. ”Indrøm du gerne vil lære mig bedre at kende sådan her.”

[Deleted]

Hun vidste da i den grad hvordan man dansede omkring sit bytte. Det var i bund og grund den samme vej han godt kunne se at han ville tage den. Udelukkende for at for et hold om en fremtidig mulighed. Det var aldrig hændt ham før, at stå overfor en kvinde som nu. Der havde aldrig været optræk til det og ligeledes var han ikke præget af romantiske følelser, for at forpligtige sig. Hvis hun virkelig ville have den plads ved ham, så havde hun allerede fået hans accept, men måske at hun blot ville nyde sammenværdet for en enkelt nat? Var det virkelig sådan en kvinde ville have det i disse tider? I så fald skulle han næppe være den første til at stå imod.
Spillede han efter hendes hånd? End ikke meget mere end hun selv gjorde det. De havde begge noget som de ønskede sig af hinanden og hvis hans krop var alt hun ønskede sig af ham, hvordan kunne han så ikke bare drage udnyttelse af det?
Hendes fingre over hans arm, hendes påstand om hvilke intentioner der lå gemt bag disse handlinger, alene det at hun trængte sig så tæt på... bare for at lade det være en åben invitation til at overfalde hende. Et smil gled for alvor over hans læber denne gang og han tog ved hendes hånd over hans arm og vendte hende rundt med en arm om livet på hende. Hendes duft havde for længst sat sine spor og bare ved at dykke ind over hendes skulder, trække kåben til side og lade læberne vandre op langs hendes hals.. så udløste det en hungren efter mere.
"Et politisk foretagende er mere end blot alvorligt.. Det er jeg sikker på at De kender alt til." Hviskede han mod hendes øre og lod den frie hånd smyg sig op langs hendes arm, over skulderen, op over hendes kraveben lettere drilsk for at markere sit tag på hende. Han trykkede hende ind til sig og nød rent faktisk at have hende så tæt på. Om det var alkoholen eller blot et naturligt instinkt der slog ind, det kunne han ikke sige sig, men skidt var det bestemt ikke!

[Deleted]

En lille snappen efter vejret, var alt hun havde nået, før hun pludselig stod med ryggen ind mod ham. Kåben faldt fra hende, og landede i folder for fødderne af hende. Kastet væk, i en iver efter at se hvad der var indenunder. Natkjolen dækkede mindre. Den var lavet af silkelet stof, der kunne holdes ud til at sove med. Den lod ikke meget til fantasien. De bløde former var som et timeglas’ omrids. Stærk, fast og med markeret muskler, der viste hvilken styrke, som gemte sig under den spændte, bløde hud.
Små nydende lyde og suk undslap hendes læber, mens at hans hånd gled op af hende, og hun mærkede hans åndedræt puffe til det ene øre. Da han trykkede hende mere ind til sig, måtte hun kvæle et lille støn. Hans hjerte hamrede mod hendes ryg. Hans fingre så hungrende. Det fik med det samme varmen til at brede sig i hendes krop.
I hans ord lå invitationen stadigvæk åben. En invitation hun blev mere og mere tilbøjelig til at tage imod, bare for at mærke ham tættere mod sig. Pludselig syntes hun at natkjolens stof var for tykt, og dækkede for meget. Hans ene hånd mod hendes kraveben, fik hende til at hæve ansigtet en smule, så han kunne komme til. De steder på halsen hvor hans læber havde rørt brændte stadigvæk, og hun ville have mere.
”Så må du hellere vise mig, du ikke er kedelig,” hviskede hun tilbage til ham, og vred hovedet en smule, for at kunne kigge på ham. Der var ikke meget han undlod til hende. Som hun stod her, havde han frarøvet hendes hungrende fingre muligheden for at mærke ham, røre ved ham, kæle for ham. Hendes bryst hævede og sænkede sig i takt til hendes dybe åndedræt.
Legende nappede hun ud efter hans læber, men hun kunne akkurat ikke nå dem, som han holdte hende på den måde. Et smørret smil formede hendes læber, da hun huskede på, at hun ikke var helt forsvarsløs i hans greb.
Pirrende gned hun sit underliv bagud mod hans. Hænderne gled tilbage, så hun kunne gribe om hans buksers bæltestropper, for at presse hans skridt tættere ind mod hendes balder. Et længselsfuldt suk brød hendes læber.

[Deleted]

Stødende, tiggende og i den grad pirrende. Grebet om hendes liv strammede sig gevaldigt og han slap et ufrivilligt støn mod hendes nøgne skulder. Hun overraskede ham virkeligt, trods det at han var mentalt forberedt, så var det her slet ikke en følelse han havde ventet sig. Han følte sig påvirket af hende og måtte sande at selv det mest tydelige og fysiske tegn på det, end ikke var til at skjule. Han var følsom og fast mod hendes pres hvilket ikke lod ham bevare kontrollen ret længe ad gangen. Det var nyt.. åh så forfærdeligt nyt og behageligt. Hans krop skreg efter det, på en helt anden måde end den gjorde når han nød smerten hos et pågående offer.
Hånden faldt bevidst fra hendes kraveben og til hendes lår, for at øge presset fra hende og ind mod sig selv. Jah, han nød det. Den bløde kontrast mod hans hårde. Stoffet der trak i nerverne omkring, hev fat i selv de fineste og mest følsomme områder. Denne form for underkastelse, brød han sig faktisk ikke om. Han mistede sit herredømme på bekostning af hvad hans instinkter hungrede efter. Det gjorde ham i den grad ubeslutsom og forvirret. Han var rent faktisk grebet på et ømt punkt. Et punkt hvor han ikke havde overblikket i behold. Han var desperat efter at tilfredsstille sig selv, på samme måde som han ønskede at holde hovedet koldt.
Ud af det blå endte han med at skubbe hende fra sig og imod sengen, for derefter at støtte sig med begge hænder mod kommoden lige ved siden af sengen. Hans hjerte hamrede i et vildt begær og vækkede selv de mindste celler i ham. Fordrede ham med et bekendtskab til den del af hans sanser der aldrig var blevet hørt, ikke før nu.
Ikke havde han behov for at vide hvor hun stod. Han kunne fornemme hendes aura alene og da det gik op for ham at han ikke var i stand til at samle sig. Lod han blot et tabt slag overmande ham. Med en håndsrækning, vendte han sig mod hende, greb fat om hendes håndled og hev hende til sig. Opholdt af et glimt af hendes funklende øjne og de umådelige smukke facetter i hendes ansigt, så opgav han ganske enkelt at modstå fristelsen.
Hans læber indrammede krævende hendes, ude af stand til at holde igen på sig selv. Han nød det inderligt. Med sine slanke og stærke fingre, låste han hende fra hoften og ned, ved at hive hende til sig. Han sukkede igen mod hendes læber og smagte begærligt på hende. En sød aroma fra vinen. Noget som ganske enkelt var berusende!

[Deleted]

Hans støn ned mod hendes skulder, samt grebet om hende, var nok til at fortælle Eriz, at hun var ved at få overtaget over ham. Indrømmende måtte hun dog tilstå, at han havde holdt i længere tid end de fleste, og havde endda givet hende kamp til stregen. Endelig gav han efter for hendes forførelse af ham.
Hans krop forrådte ham til hende. Gav hende magten. Lod hende mærke, hvor meget han havde lystede efter hende. Ikke fordi hun var upåvirket. Fugten havde samlet sig mellem hendes ben, ved følelsen af hans begær efter hende. Det sitrede i hele kroppen efter at mærke hans nøgne hud mod hendes. En sitren der næsten fik hende til at gispe efter vejret – og så skubbede han hende væk fra sig.
Det var ikke hårdt, men det var nok, til at hun måtte vakle nogle skridt, og nåede lige at støtte sig til sengen, for ikke at falde. Med en blanding af forvirring og forurettelse, vendte hun sig imod ham. Han stod støttende op af kommoden med bøjet hovedet. Med hovedet på skrå betragtede hun ham. Hun kunne næsten se kampen i ham. Skulle hav overgive sig? Gøre hvad hans krop forlangte? Lade sig falde ned i lidenskaben, og kræve hver en del af hendes krop, indtil hun havde den fulde magt over ham, fordi han aldrig ville kunne få nok? Eller skulle han nægte? Tålmodigt ventede hun på at lysten efter hende ville overvinde. Den overvandt altid.
Da han igen vendte sig mod hende, tog hun hans hånd, og lod sig blive trukket ind til ham endnu engang. Flygtigt mødte deres blikke, inden at han endelig kyssede hende. Lettelsen skyllede igennem hende. Hans læber var bløde og varme. Læber som man kunne dvæle ved i flere timer, uden at blive trætte af dem. Grådigt masserede hun sine læber mod ham, så de næsten brændte, mens deres underliv blev presset ivrigt og utålmodigt mod hinanden.
Et længselsfuldt støn blev kvalt i hendes strube ved hans iver. Hendes fingre begravede sig i hans lyse, fugtige hår, for at han ikke kunne rive sig løs i kysset, selv hvis han ville. Lysten brusede i hende, så varmen fik hendes kinder til at blusse. Hun ville have mere. Mere af ham. Hun ville mærke ham tage og kræve hende. Alt af hende.

//Blackout