Jarniqa Dynithril

[Jarniqa Dynithril]

Jarniqa | | Dynithril

Fulde navn: Jarniqa Dynithril
Alder: 15 somre
Race: Varyl – Mørkelver og magiker
Job: Tyv, men egentlig arving til den manjanske trone
Status: I et forhold med Lucifer Jaceluck.

Våben: Der er store kræfter, som ligger på lur i Jarniqa. Desværre har hun aldrig været blandt sine artsfæller eller haft en læremester, og af den grund er hendes artsbundne kræfter uforudsigelige. Som mørkelver har hun til dels styr på sine kræfter. Da hun lever i naturen, har hun nemlig opdaget, at hun har evnen til at tage og give kræfter til planter. Magikerdelen i hende er dog i det store og hele ude af kontrol, som magien rimelig meget afspejler sig af den følelsestilstand, som hun befinder sig i. Dog kan det lykkedes hende at lave simple besværgelser, hvis hun koncentrerer sig godt.
God med fingrene er Jarniqa dog, som hun lever et noget barskt liv. Ud af naturen er hun i stand til at skabe redskaber til den rene overlevelse. Derudover kan hun og snitte våben, hvor hun også har lavet størstedelen af dem, som hun selv bær rundt på. Hun har for eksempel snittet sin egen langbue og pile, samt pilekoger. Dog har hun også et våben, som hun ikke selv har snittet, men derimod et, som hun har stjålet. Nemlig en lang dolk, som hun både benytter sig af til at skabe redskaber, samt til at forsvare sig med.

Udseende og tøj: Jarniqa er sin mors udtrykte billede, hvis man ser bort fra øjnene og den mere gyldne hud. Af ydre bær hun sin mors og elvernes skønhed og ynde.
Som sin mor bær hun den karakteristiske ravnsorte hårpragt, der går hende ned over brystet. Mellem de sorte hårlokker kan man i tide og utide spotte, hvordan hendes ører går ud i en spids, som tegn på hendes elviske blod. Charmerende er hendes ansigt, hvor det mest fremtrædende må være de elvisk mandelformede øjne, og den smaragdgrønne farve. Hendes fars øjne. Klare og grønne, som de frodige skove, er de Det sidste hun har arvet fra sin far, er hendes varme glød, der lyser solbrunt i hendes glatte hud.
Bygningsmæssigt er hun en høj og slank kvinde, hvilket tydeligvis stammer fra hendes elviske aner. Yndefuld ser hun ud, skønt hun er en smule højere end den gennemsnitlige kvinde. Adræt og slank er hun også, som hendes krop er bygget til, samt præget af det vildnis hun lever i. Hun lever nemlig ej i et mageligt hjem, som det gense individ ellers gør, men derimod i skovene og i bjergene, hvilet betyder, at hun skal være let til tås.
Lettere primitiv er hendes tøjstil, som hun ej har den store pengepung at gøre godt med. Derfor består hendes tøjarsenal i det store og hele af: en kjole, som er luftig og let i stoffet, så den er bevægelig. Derudover er den knælang og vig i brystet, samt dets eneste accessoires et bælte om livet. Derudover har hun en buksedragt i skovgrønne farver, så den er ideel til livet i naturen.

Personlighed: Jarniqa kæmper både med det lyse og mørke i sig. Selv er hun god til at distancere sig fra folk, da hun det meste af sine dage kun har levet med én person. Af den årsag kan det også virke helt atypisk, at hun faktisk er en charmerende ung kvinde. Dette bruger hun dog udelukket til sin egen fordel, da hun først og fremmest kæmper for sig selv, og dernæst for Damien, som er den eneste person hun egentligt har i sit liv. Derfor er hun også allerede en ung og bestemt kvinde, som der ikke er noget samfund som tynger hende ned. Hun ved derfor allerede, hvad hun vil, hvor hun også kæmper målrettet efter at få, hvad hun ønsker.
Det som primært tynger hende ned er dog, at hun står uden sit egentlige ophav. Det vil sige, at hun aldrig hat haft trygheden ved at have en mor og en far. Derfor længes hun et sted også efter at få oplysninger om disse to personer, skønt hun umiddelbart virker som en selvsikker kvinde. Hvad der derudover kan få hende i problemer er, at hun ikke har et egentligt racetilhørsfold. Hun har nemlig aldrig levet med hverken magikerne eller mørkelverne, og derfor kan det også skabe en vis identitetskrise i hende. Derudover render hun også rundt med spørgsmålet: Skal hun vende "hjem" til Neutranium som Manjarnos ukendte prinsesse, eller om hun skal blive i det liv, som hun kender til?

Fortid: I flere uger, endda måneder, havde Denjarna Dynithril og formskifteren Damien ledt efter hendes forsvundne rådgiver og elsker, Salvatore Salizmira. I diverse lande havde de søgt uden held, og midt i færden sandede Denjarna, hvordan hendes mave havde udvidet sig gennem tiden. Det første hun sandede var, at hun var med barn. Det andet der gik op for hende var, at det var for sent til at lave om på. Det sidste hun tog ind var, at faren til det barn hun bar var den mand, som hun havde brugt timevis af dage på at finde og bringe hjem. Med den viden følte hun ej, at hun i ro og mag kunne tage tilbage til Neutranium i Ityrial. Nej, hun besluttede sig derfor at isolere sig med dragen Damien, alt imens hun fortsat prøvede at søge Salvatore. Månederne gik dog og hendes mave voksede, mens der ingen Salvatore var at spotte. Som månederne gik sandede hun dog også, at Damien ikke blot var en drage, men derimod en formskifter. En mand. Han værnede om hende, som hun ventede sin førstefødte afsides fra, hvor hun egentligt hørte til.
Som månederne skred frem, kom natten, hvor de afgørende veer meldte sig. Ubærlig, hård og led var fødslen, som ej foregik i den bløde dunseng i Denjarnas private gemak, men derimod på det kolde klippegulv, som var en del af Paggeijabjergene. Ej var det en dronning værdig, men det var nu engang de omstændigheder, som den kommende mor fødte under. Det var derfor også her, at Manjarnos arving og prinsesse blev født, og hvor dronning Denjarna udåndede sit sidste åndedræt. Det sidste Denjarna nåede at gøre inden sin bortgang, var at give sin nyfødte pige navnet Jarniqa, samt overlade hende i Damiens varetægt.

Minder:
¤ Den eneste ting, som hun har fra sin mor er en værdifuld halskæde. Af sølv er den, hvor dets vedhæng er en klar violet sten. Det er dog sjældent, at hun har den på, som hun i stedet ofte bær den i en lille pose som en slags amulet.
¤ Det konstante liv med formskifteren Damien, som fungerer som en slags onkel for hende. Dog har han også været hendes eneste faderfigur gennem livet, som det er den mand, som har opvokset hende.

Styrker:
¤ En stærk ung kvinde er hun, som hun altid har haft et sejlivet liv, skønt hun egentligt er født til dunsenge og slotte
¤ Som sin mor ved hun, hvad hun vil have, og derfor lader hun sig ikke blot koste rundt med
¤ Igen har hun arvet sin mors charmerende natur, som hun er god til at præsentere sig, skønt hun altid har levet meget isoleret

Svagheder:
¤ Sin manglende kendskab til sine racers evner
¤ Sit isolerede liv i naturen gør, at hun ej kan følge med i verdenen, som de gense byfolk kan

Kendetegn: Den ravnsorte hårpragt og de smaragdgrønne øjne.

Tilholdssted: Manjarno

Andet? Hendes mor er den tidligere dronning af Manjarno, Denjarna Dark Dynithril, hvor hendes far er Manjarnos rådgiver og tidligere leder af magikerne, Salvatore Salizmira. Selv har hun dog ingen viden omkring, hvem hendes far er. Hun ved derfor, at hendes mor og far ej var gift.

Signatur: Antoinette Kalaj/Nikprelaj

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!