When Heaven Says No...

[Deleted]

@samandirel

***********************************

Det var en helt rolig Lørdag eftermiddag, Selena var træt og havde egentligt brug for at komme hjem og sove. Men for nu havde hun valgt at vandre ned igennem byens gader, om ikke andet for at finde et sted hun kunne købe en smule at spise. Denne dag havde hun været hjemme ved en rigmand, en af de lyse væsner der stod højest på rangstien når det handlede om folk der kunne arbejde med informationer og som vidste alt omkring de lysne væsner. Som altid var det hendes Herre der havde sendt hende afsted for at få informationer, heldigvis havde hun denne dag kunne nøjes med at give ham et blæs og et par venlige kys, og havde så fået de informationer hun havde brug for, for at hendes Herre derhjemme ville blive tilfreds.

Hun sukkede let, solen stod højt på himlen og der var en del mennesker ude denne dag. Hun endte med at sætte sig på en trappesten ude foran en af de mange kirker, denne by var simpelthen så positiv og god at man næsten kunne brække sig. Hun var dæmon og hun levede jo ikke ligefrem for alt det lyse, hun levede for mørket og lige nu kæmpede hun for at blive fri. Hun havde været sammen med Lucifer og Jared, det havde givet en smule pote at være sammen med Jared, men klart mest af være sammen med Lucifer, og hun ville gerne se meget mere til ham. Han var en ganske sjov og spændende mand, og sexen? Åh Gud, det havde været fantastisk. Dog vidste hun også godt at det var farligt hvis det blev opdaget at hun gik bag ryggen på sin herre, og hun holde derfor lidt igen, med at opsøge ham.

[Deleted]

Samandriel så byen glide forbi under sig. Han elskede dette sted. Så idyllisk, så perfekt. Intet afskum såsom dæmoner, warlocks og andet usselt kravl. Præcis som det burde være. Eller for det meste i hver fald. Sam var evig loyal overfor de højere magter, han var en dygtig soldat og levede højt derpå. Budskabet om ikke at slå ihjel var ganske glimrende, men samtidig også lidt en illusion. Man ville jo aldrig helt kunne undgå det hvis det drejede sig om rigets sikkerhed, og personligt havde han intet imod at sende et par mørkevæsner tilbage til helvede hvor de hørte hjemme.

I det samme fik han øje på en ung kvinde der sad på en trappesten. Eller kvinde og kvinde var måske så meget sagt. Hun var dæmon. Samandriel rullede med de blågrå øjne. I hans øjne var hun intet andet end affald uanset hvor smuk hun så end måtte være. Han landnede få meter fra hende, vingerne sendte et mindre vindstød mod hende. Han foldede dem sammen, men uden at gemme dem væk og gik så hen til hende. "Du burde ikke være her Dæmon," sagde han i en kold tone. Han lagde armene over kors og dækkede derved også noget af den bare veltrænede overkrop.

[Deleted]

Selena vidste udemærket godt at mange ville slå hende ihjel hvis de fik chancen, og naturligvis også hvis de vidste hvem hun var. Azrael var heldigvis god til at holde hende ganske skjult, og ingen vidste at hun var dét hemmelige våben der blev snakket om. Ja ja hun var da smigret over at være et hemmeligt våben, men lige for tiden arbejdede hun jo på at blive fri og hun håbede virkeligt at Jared eller Lucifer kunne være vejen ud af det. Dog mente hun at Lucifer nok var det bedste bud. Udover at han var helt fantastisk god i sengen, så var han også bare søn af lederen og det var ganske vigtigt i forhold til magt, og det at få magt og frem for alt frihed. Naturligvis var Selena interesseret i magt, og dog var hun ikke halvt så interesseret i det, som hun bare var i at være fri.

Som en mand af yngre udseende kiggede på hende, kom et roligt og flabet smil frem på hendes læber: "Og du burde ikke tale til fremmede, lysmagiker" snærrede hun, ikke itvivl om at han var fra den gode side, men præcis hvad væsen han var, var hun faktisk fuldkommen ligeglad med. Hun vidste at hun kunne noget med mænd, den sensuelle dæmon i hende fik dem ofte til at være en smule mere positive overfor hendes foreslag, og når det ikke virkede, så irriterede det hende grænseløst, så stærk en vilje måtte man som mand bare ikke have: "Vil du noget eller vil du bare stå og brokke dig?" spurgte hun i et suk, og lod en hånd glide igennem sit lange mørke hår, hun følte sig faktisk ret så træt. Det her arbejde tog ofte hårdt på hendes kræfter psykisk såvel som fysisk.

[Deleted]

Hendes flabede attitude gjorde ham om mulig endnu mere irritabel. Hvad i alverden bildte hun sig ind? Det var tydeligt at se at hendes selvtillid ikke fejlede noget, ellers ville hun nok ikke have lagt sig ud med ham. "Jaså? Hvad skulle jeg da frygte?" Udfordrede han og mærkede kroppen spænde op i takt med at vreden steg. Han var oftes ganske tålmodig, men ikke når det kom til dæmoner og mørkevæsner. For dem ejede han ikke så meget som en gram respekt. Han lod blikket hvile på hende i lange sekunder, han kunne virkelig ikke have i sit system at en skændsel som hun skulle vade rundt her i lysets rige.

"Hør her lille dame, hvis jeg var dig ville jeg lette min lille pikante bagdel og smutte tilbage til det hul du er kravlet op af." Sagde han i en lidt truende stemme. Han havde sådan set altid været ret lige-ud-af-posen når han snakkede, slet ikke så bekymret og kærlig som de fleste andre engle omkring ham. Han anede ikke hvad det lidt iltre temperament skyldtes, men han ville bare have hende væk og han agtede ikke at gå før det var sket. Alligevel var der et spørgsmål der nagede ham lidt. "Hvad laver du i det hele taget her?" Stemmen var fyldt med foragt.

[Deleted]

Åh nej, ikke endnu en af disse super arrogante lys, engle, whatever mænd der troede de kunne stå der og spille med musklerne som om de ejede hele verden: "Hør snut, jeg har haft en lang dag..." sagde hun blot, hun havde brug for bare lige at sidde og finde overskud til at tage hjem og videregive de oplysninger hun havde fået, hun vidste jo nærmest alt om alle de højest stående i området, og hun vidste langt mere end hvad hun gav videre, også selvom hun ikke vidste hvad hun skulle bruge informationerne til, men det ville hun nok finde ud af med tiden, det var helt sikkert ikke en dårlig ting at vide mange ting om mange: "Du kan ikke forbyde mig at være her..." påpegede hun blot i en irriteret stemme, og lod igen en hånd glide igennem sit lange mørke hår.

"Hvad ligner det jeg laver? Jeg slapper af efter at have suttet den af på en eller anden fyr.. Lader du mig være nu, eller vil du også have en tur?" snærrede hun, ikke at hun havde tænkt sig at give ham en, hun ville kun med nød og næppe røre ved disse gode væsner der var så kvalmende at hun næsten følte hun skulle kaste op, hun ville virkeligt ikke være sammen med nogen af dem, de havde gjort så meget skade på hende i sit liv, at hun helst bare gik langtudenom dem, men når hun så, som nu blev sendt afsted efter informationer så var der jo ingenting at gøre, også måtte hun jo gøre hvad det krævede for at få dem, hellere det end at få tæsk når hun kom hjem.

[Deleted]

Samandriel var en meget arrogant fyr når det kom til dæmoner, det vidste han godt, men han havde nu heller aldrig lagt skjul på det, og hvorfor skulle han da også det. Snut? Virkelig? Det var simpelthen så typisk for dæmoner at fyre sådan noget kort af! Han så på hende med et vredt udtryk og knyttede hænderne, små elektriske impulser summede i fingrene på ham i takt med at han blev vred. "Dette her er et rige for de lyse væsner, ikke udskud som dig." Sagde han i en fast tone, "og du skal ikke kalde mig Snut," den sidste tilføjelse måtte han lige have med og han hørte sådan set ikke selv hvor komplet latterligt det måtte lyde i hendes øre. Som et lille bar der var blevet 12-års-fornærmet.

Hendes ord fik ham til at stirre forarget på hende, mens han prøvede at forstille sig at nogen i dette rige virkelig ville synke så dybt. Desværre konkluderede han ganske hurtigt at der nok var flere der ville stå i kø til det end han havde lyst til at tænke på. "Ellers tak, jeg har trods alt min værdighed," svarede han spydigt og nedstirrede hende med de kolde blå øjne. Ikke at det lod til at have synderlig meget effekt på hende, desværre. Han tog endnu et skridt frem mod hende og slog vingerne ud for at virke en smule større og mere faretruende. "Se nu bare at smut med dig! Du er ikke velkommen i dette rige!" Sagde han i en fast stemme, skønt han havde en irriterende fornemmelse af at også dette ville prale af på hende.

[Deleted]

Det var fint at han var arrogant, men hvis han ville battle på den, så var hun da klar til at give ham kamp til stregen, for hun mente nu også selv at hun var ret så arrogant og hun var sikker på at hun nok skulle kunne give den hele armen og lidt mere: "Ja men jeg tænkte i havde brug for at se på noget kønt" sagde hun og blinkede til ham, hvad ville han hende overhovedet? Var han bare kommet for at stå der og spille smart? For så spildte han da godt nok tiden: "Har du en point du vil frem til, eller kan du bare godt lide at stå og savle over små dæmoner i smug?" spurgte hun i et lille grin, hun vidste at hun var en flot kvinde, hun vidste at hun var sexet og at hun havde en helt speciel udstråling, især når hun virkeligt gav det forsøget, der var jo en grund til at hun var sin Herre's hemmelige våben.

Hun rejste sig ganske roligt op, som han kom nærmere og smilede bare provokerende til ham, uden at lade sig hidse op: "Hør... snut... Jeg kan være lige hvor jeg vil, når jeg vil og med hvem jeg vil. og det skal en lille fyr som dig ikke komme og lave om på" sagde han roligt og smilede forsigtigt til ham, hun var ikke interesseret i ham, lyse væsner gav hende kvalme og bare det faktum at hun lige havde suttet den af på en engel gav hende næsten kvalme, tilgengæl havde hun fået det hun ville have, og sad nu faktisk bare lige og trak vejret for så at kunne tage hjem igen og forhåbenligt sove, selvom hendes Herre nok havde en anden plan.

[Deleted]

Hendes flabethed fik ham til at himle med øjnene. Hvordan kunne det være at dæmoner altid skulle være så skide påstålige. De skulle altid gøre det præcis modsatte af hvad man bad dem om. Det lå nok i deres natur. Som skrev de under på en kontrakt der sagde at for at kunne blive dæmon skulle man være en enorm pain in the ass. "Noget kønt? Hvad har det så med dig at gøre?" Han sendte hende et provokerende og nedværdigende smil. Nej der var da ingen tvivl om at hun var en smuk kvinde, ikke at han nogensinde ville indrømme det om så hans liv afhang af det. For helvede hvor var hun dog irriterende. "For det første, så ja, som jeg allerede har prøvet at forklare dig en gang så er min pointe at du skal forsvinde fra Procias om så jeg selv skal slæbe sig hele vejen ud." Han tænkte sig lidt om. "Medmindre du naturligvis fortrækker at jeg overgiver dig til vores leder og får dig smidt i det procianske fængsel." Han hævede arrogant sit ene øjenbryn. "For det andet; så ville jeg aldrig savle over en som dig." Sagde han koldt og syntes selv at han var ret god til at understrege sin pointe der.

Okay han var sekunder fra at miste tålmodigheden. Han knyttede vredt sine hænder der begyndte at komme med en svag summende lyd som elektriciteten løb gennem fingrene på ham. "Pas på hvad du siger dæmon," advarede han faretruende, skønt det nok desværre smittede lidt af på hende. Han havde virkelig lyst til bare at grille hende og kaste hende ad helvedes til, hold kæft hvor var hun dog helt utrolig provokerende! Alt ved hendes personlighed gav ham lyst til at kaste op. Synd den ikke matchede det kønne ydre.

[Deleted]

Selena kom med et lille grin over hans kommentar: "Hvor sødt, du prøver at komme med gode comebacks" sagde hun og rullede så med øjnene, hun var ikke en kvinde der tog noget personligt til sig, hun havde efterhånden hørt det hele, og hun vidste at det ikke var sandt, hun var helt overbevist om at hun var en sexet, smuk og dejlig kvinde hvor man kunne gøre det hele hvis man bare snoede mænd korrekt omkring sin lillefinger, men hvad skulle hun dog bruge sådan en engel til, han ville jo gerne stå der og spille smart og spille med musklerne: "OG hvad har du tænkt mig at fængsle mig for? Det er jo ikke ulovligt for mig at være her, smart ass" sagde hun og rullede med øjnene: "Desuden er jeg ret sikker på at jeres leder får svært ved at smide mig ind" sagde hun i et smil, hun havde været tæt på mange af de højest stående, og mange af vagterne. Ikke alle var lige så afvisende som denne fyr.

Som hun så at han begyndte at blive vred, lagde hun en hånd på hans bryst, for at forstærke sin sensuelle kraft i håb om at få ham til at falde til ro: "Jeg passer altid på..."" pointerede hun, som hun roligt lod sin hånd falde til jorden igen, det var fint han stod der og spillede smart, men hun var ikke interesseret i at skade ham eller selv blive skadet, hun havde bare haft brug for at sidde i ro og fred for lige at trække vejret efter alt det der var kommet til hende, og nu skulle hun så hjem til den jordhule hun boede i, sikkert bare for at sige hej til mere udnyttelse, men det var okay, hun havde jo med årene ikke rigtigt prøvet andet.

[Deleted]

Han rankede ryggen og så på hende medet arrogant blik. "Jeg prøver ikke, det er et naturtalent." Sagde han som var det verdens bedste replik han lige havde fyret af. Han havde aldrig været så godt til det med at komme med kække bemærkninger. Egentlig følte han sig ofte ret dum når det kom til sådan noget. Han himlede dramatisk med øjnene, "du er dæmon, jeg skulle nok kunne finde et eller andet på dig." Sagde han lidt henkastet. Han hadede at disse vanskabninger skulle vade rundt og forurene riget. "Virkelig? Og hvorfor tror du så det?" Han lagde armene over kors og så på hende med et hævet bryn.

Hånden mod hans bryst sendte irriterende små gnister gennemhans krop, hvilket gjorde at hans hjerte slog en smule hurtigere. Forbandet! Hun skulle ikke have lov til at bruge sin mørke magi mod ham! Han trådte et skridt tilbage. Hvad var der med de dæmoner? Det var den anden dæmontøs i denne uge der ikke kunne lade være med at opføre sig underligt omkring ham. Det vist jo bare hvor meget til grin englene efterhånden var blevet. Hvis først dæmonene mistede respekten for dem, hvor ville verden så ikke ende? Han trådte igen frem mod hende og lagde armene over kors som håbede han på at det kunne skåne ham fra yderligere berøringer. "Du høre ikke til her, tag nu bare hjem." Mumlede han sammenbidt.

[Deleted]

Hun grinede kort og rullede så let med øjnene: "Hør snuske, det nytter ikke noget at spille smart over for mig, jeg har prøvet det hele" sagde hun roligt, ja hun var blevet kaldt alt det værste man kunne forestille sig, hun var blevet råbt af, spyttet på og manipuleret med, han kunne umuligt gøre noget som hun ikke før havde prøvet, og egentligt så var hun også ligeglad, hun var efterhånden så nedslået at intet kunne gøre det værre: "Du kan jo føre mig derop og finde ud af det snuske, men lad os bare sige at ikke alle mænd kan holde pikken for sig selv" sagde hun og blinkede let til ham, hun var bestemt ikke så dum som nogen måske mente hun så ud, hun vidste hvordan hun skulle få lige præcist det hun gerne ville fra mænd.

Som han trådte væk, smilede hun let fordi hun vidste det betød at hendes evner som altid virkede: "Og hvad hvis jeg ikke gør? Jeg kan jo se på dig at du ikke kan modstå mig" sagde hun drillende, ikke fordi hun ville være sammen med ham, men hun elskede at se når mændende havde svært ved at sige nej og når hun faktisk havde magten voer dem på den måde. Hun bed sig let i læben og nikkede så: "Men ja jeg burde komme videre, det kan jo være vi ses igen en dag" sagde hun og blinkede så til ham, inden hun roligt vendte rundt for at gå sin vej, om ikke andet så havde hun jo stadig et par missioner i dette land hun skulle have gang i.

//Out

[Deleted]

Han hævede brynene i en afskyende mine. Hendes slags var simpelthen så frastødende! "Hvorfor kommer det ikke bag på mig?" Svarede han spydigt. Ja hun havde da sikkert været rundt omkring. Sådan var det jo med dæmoner. Eller det var da i hvert fald hans overbevisning. Da hun kom med hentydningen om at nogen, højere oppe, skulle have sunket ned på hendes niveau, kunne han ikke undgå at blive en smule chokeret hvilket nok godt kunne fornemmes på hans udtryk. Det kunne da ikke passe..kunne det? "Hold op med at kalde mig det!" Hvæsede han igen, skønt det nok stadigvæk ikke ville give den store effekt.

Endnu en fornærmelse, selvfølgelig kunne han da modstå hende! Alt andet ville være uacceptabelt. "Vel kan jeg så!" Sagde han tydeligvis irriteret over den fakta at han ikke var helt sikker. Han plejede sagtens at kunne modstå hendes slags. Eller måske ikke sagtens, men han plejede da at kunne sige fra. Især overfor afskum som hende. "Forhåbentlig ikke." Muggede hane efter hende og rystede på hovedet inden han selv satte af og slog de store kraftfulde hvide vinger ud. Han havde virkelig brug for at komme så langt væk fra det utiltalende væsen som overhovedet muligt.


// out