ude Godt men hjemme bedst

[Deleted]

Denne dag var lidt toget og skydet og gav en form for gyser agtit udsene som var taget ud fra en bog det var ikke til at se noget som helst med minder man hadet en god sted sans da vinterren var ved at komme var det vel snart på tide at ind tjenne så mange penge som muligt til vinter råd jack vidste at folk købte gave til hinanden men han vidste ikke helt hvad det var han hadet kun hørt om det men ikke været til det selv hvad skulle han købe til hans venner som ikek var dyrt han kløfte sig lidt i nakken og vidste ikke hvad han skulle stille op lige pt han sukket rolige men rystede på hovdet det var bedst at finde en som kendte lidt beder til det han forvalte sig atter til en ulv og gik rolige hen mod et andet bod men kunne ikke finde nogle ting overhovet der for valgte jack bare at lægge sig i et nær springvand og kikket på de folk der stod og kikket på forskellige nogle skelede ud og andre grinte nogle stjal jack husket hvordan det var at leve på denne måde et smil bredte sig lidt med e n tand men kikket lidt over på en folk piger som stod og grinte så højt så man sikkert kunne høre det fra den anden ænde af byen folk kikket ikke regtit på jack og det hadet han det et eller andet sted også fint nok men rolige så han en mand sætte noget op rolige gik han hen i ulve form og stirrede lidt på den en folk lomme tyve som man hadet foget navne på

kære læser vær på vagt over for lomme tyve her er navne som er efterlyst af vagter
                                             Emliy= Dusør
                                                 Rosly
                                            Petter= Dusør
                                            Freja= dusør
                                                   Jim
Vis du ser disse børn bedes du kontakte nærmets vagt eller hos doringen

Jack kikket lidt og læste navene i gemmen hans var heldigvis ikke kommet op i nu det tyde på de var blevet trætte men nu hadet jack også lagt det menste af sig bag sig han smilte lidt folk kikket nu på at en ulv sad og læste neven på hvad det stod på brævet jack tog og sprang lidt op og bed efter papiret og ræv det i tu han kikket på nogle af de mennesker som stod og kikket på ham han fnøs frøst og vifte med halen og gik lige i gemmen dem sm om det var et menneske jack kunne ikke lade vær med at tænke på de fleste bare var børn som hadet brug for hjælp og måske en badere frem tid ind i et skur eller bur

[Deleted]

Manjarno, endnu en gang. Det var svært ikke at komme tilbage, når man havde set de store enge med en fantastisk rigdom af planter. Blomster, urter, buske, træer. Manjarno var rig på det hele og det var det eneste der rigtig lokkede Zean til. Omend...Dem var der jo ikke mange af her. Men alle havde vel brug for et sted at slå sig ned, sælge nogle urter eller købe nogle andre. Det var i hvert fald hvad han ville. Ikke for evigt, slet ikke! Mere et par dage, før han drog videre. Når han havde penge til mad og et sted at sove. omend han for det meste sov i et træ eller i en forladt hytte og faktisk nød det. For han ville være helt alene og skulle ikke være bange for alle mulige banditter. Det var de færreste der tog langt ud på landet for at røve folk, det var bedre at blive rundt om byerne, hvor der var flere rejsende.
Han havde forandret sig en del siden han sidste havde været i Manjarno. Sidst han havde været her, havde han ikke haft noget mål. Intet at tage sig til, end at rejse rundt på må og få, finde flere urter og udvide sin viden angående deres healende og ødelæggende virkninger. Og han var skam blevet klogere! Men denne gang...Havde han langt flere planer, flere ting at holde øje med og flere ting at tænke på. Han var ikke rastløs på samme måde, han var ikke lige så ubetænksom. På kort tid havde han udviklet sig en hel del.
Også angående hans vinger. Før havde han ikke formået at holde dem skjult, men nu kunne han holde dem skjult i flere timer, før han mistede koncentrationen eller blev træt.
Derfor kunne han også gå rundt i byen nu, iklædt de slidte sko, et par brune bukser og en næsten hvid trøje, med en lille snor oppe ved kravebenet. Snoren var ikke bundet, så man havde en fin udsigt til hans kraveben og hvide hud. Det brune hår hang rimelig fladt ned over hans hoved, han havde en lidt slidt taske over den ene skulder. Endelig havde han også sit bælte. I den ene side sad en lille skede, hvor han havde sin dolk. I modsatte side hang en oprullet pisk. Og så var der et par små punge. Enkelte ville nok fristet til at tro det var mange punge med mange rigdomme, men disse ville kun blive skuffet. Tværtimod var det punge, hvis indhold var et væld af urter, tørrede, friske og knuste. Rødder, blomster, frø, stilke. Stank, duftede, stak, var bløde, var sunde eller giftige. Dem der ville være dumme nok til at snuppe en af hans punge ville blive skuffede...Og have en risiko for at tage en pung, der dagen efter ville give dem store vabler eller ligefrem forgifte dem...Alt efter om de bare rørte ved indholdet eller spiste det.
Så Zean var ikke bange for noget. Hans få mønter var gemt et helt andet sted, ikke i en pung, der kunne friste små lommetyve.

Byen var ikke specielt fascinerende. Den var kedelig. Vandet var...Stort. Stort, mystisk, flot. Men han var ikke interesseret i at sejle, faktisk havde han aldrig brudt sig så meget om vand og havde aldrig overvejet at blive sejler. Nej, han foretrak at have begge ben på jorden eller flyve.
Han drejede af og gik ned af en af de gader, der var fuld af mennesker, som handlede indbyrdes eller ved små boder og butikker. Byen var rig på handel, både fra dette land og fra andre lande. Det var interessant. Han overvejede om han burde finde nogen at snakke med, prøve at lave aftaler om fremtidig handel, til når han en dag blev leder for dødsenglene. Men han kom hurtigt fra ideen igen. Han kunne ikke se hvad de skulle handle med og det lå så langt ude i fremtiden, at ingen handlende ville lytte.
Det første man nok ville lægge mærke til ved Zean var ikke bare hans dystre aura, der fik hunde til at løbe udenom ham og børn til at gemme sig bag deres forældre. Forældre der sendte ham mistænksomme øjne og rynkede bryn. Det var også hans grå, kolde øjne. Hvordan de virkede helt blottede for følelser, for venlighed og i stedet var som en kold mur man stødte hovedet ind i. Hvordan de stak sig ind i omgivelserne og forlangte at se tingene som de var, skræmte folk til ikke at lyve, stjæle eller snyde ham. Åh, men gid nogen ville forsøge! Han ville være mere end lykkelig for at flå personen, barn som voksen.
Et springvand. Hunde, mennesker, børn, andre dyr, andre væsner. Endelig fandt han en lille bod der beskæftigede sig med urter. Han stoppede op og lod blikket glide over glassene, flaskerne og bundterne af planter. De fleste kendte han, en enkelt eller to så dog spændende ud. Han begyndte at købslå med købmanden, ville bytte nogle urter for andre og have penge for resten.

[Deleted]

at der randte andre Raser som jack ikke kendte vidste han enlige godt det var ikke til at sige vor mange arter der var selv vidste han godt at han ikke var den eneste som var halt af vært jack gik stille i gemmen mægte men beslutte sig for at købe noget af drikke noget sødt rolige kikket han på nogle flakser med noget rådt stas i " det smager som slik min dreng men pas på med at drikke for meget af det du får en sikkert huller i tænderen " jack kikket lidt på flasken og kikket på den hal fede mad som sendte jack et smil han gengældte med glæde og kikket hurtigt tilbage og mod de ander personer " jeg tror du har fingeren i noget regtit gammel " sagde jack og smilte mens han gav ham 3 skilinger for flasken og gik lidt videre at der skulle komme nogle personer som jack kendte vidste han ikke for det var jo ikke lige frem for de han forvente det jack hadet faktisk ikke en regtit ven jo en men han så hinden merre som en søster erller noget nu hvor man snakket om det så var det ikke længe siden han hadet set hinden rolige trak han træ proppen af og drak lidt af den det smagte sødt " føj

som slik ja tak men for sød alt for sød " sagde han til sig selv og lavet nogle gremme ansigter han gik hen ved en lille bro hvor en meget lille år gik i gemmen vis man ikke kunne kalde det for en rande sten jack kikket rolige ned og så noget guld lingen smukke han hoppet rolige der ned da der ikke var rat langt fulmete efter det den så gammel ud men vidste ikke helt hvad det var sikkerte en eller anden rig kvindens hals kede jack tog den stille i lommen og kralvte bolvet op af murstenen som han ikke selv kunne få sig op af " kom så kom så " sagde han til sig selv men den var for stjel han kunne ud nytte sin even til at skifte form til at komme op men det ville ikke være sjovrt på nogle måder men jack ryste igen på hovdet og hoppet igen og enlige fik han godt fadt til at kunne hive sig selv op ign


nogle børn kom løben i leg og jack måtte atter passe på ikke veldte bag over igen " hov pas på hvor i legere " børen grinte og kikket lidt på jack en af pigeren vinkede til ham og sagde pænt " undskyld sir " jack ryste på hovedet han kunne huske hvordan det var at have en fammile rolige gik han vider gemmen den smalle stig og kikket rolige rundt der var mange spændene ting her han vidste ikke helt hvad han skulle forvente af dagen men han trængte til noget sjov og balde men hvad vidste han ikke selv

[Deleted]

Snart var forretningen på plads. Zean var blevet nogle urter rigere...og fattigere. Samt nogle mønter, der skiftede hånd. Mest til bodens ejer, Zean kunne ikke helt styre sig, når det gjaldt urter og han fik oftere brugt sine penge på urter, end på mad. Men betød det noget? Han kunne selv jage. Folk så han sjældent med en bue, men han forstod at bruge en. Faktisk ganske godt, ville han sige!
Han sørgede for at pakke urterne ned i hans små punge. Han følte sig godt tilpas. Folk påstod en god handel eller forhandling efterlod begge parter i skidt humør...Men for ham var en god handel hvis begge var tilfredse...Eller især hvis blot han var. For så havde han vundet på det.
I dag var handlen god for begge parter. Og det var også godt nok.

Byen var fuld af folk, boder, butikker. Ting og sager. Ting han kendte, ting han ikke kendte. Søde ting og sager, stærke ting, sure ting...Mad og drikkelse var der masser af, i alle afskygninger.
Snart kom han over en lille bro...Blot for at opdage en...Dreng hoppe op og ned af en grøft, efter et smykke. Han så det, men sagde intet. For nu, valgte han at stoppe op, lidt i skjul. Nogle børn løb larmende forbi, ligeglad med deres omgivelser, med undtagelse af en pige, som tydeligvis huskede sine medmennesker.
Endelig trådte han ud på vejen og nærmede sig denne skikkelse af hankøn.
"Er halskæden overhoved noget værd?" Han burde være ligeglad. Var faktisk ligeglad...Men sandt at sige, kunne han selv bruge lidt ekstra mønter. Desuden ville det være sjovt at se...om personen ville flygte fra ham, være bange for at han afslørede ham til en vagt eller noget, eller om han ville reagerer med at snakke om halskæden. uanset hvad...Kunne der forhåbentlig komme noget sjovt ud af det her. Det var det eneste han gik efter.

[Deleted]

jack stod bum stille da en stemme gøs i ham men han smilte da manden sagde noget om halskeden jack vendte sig om og kikket ned på den " det jo ikke selve værdin men oplevlsen og eventyret til at få fingeren iden ikke sandt " sagde han med et lidt Mystisk stemme i brug " måske er det en skat til noget støre måske ikke det kan være en skilling vær måske ikke " sagde jack til sidst og kaste den op i luften for at griben den igen men ragte så hånden ud " mit navn er jack eller ulvedrengen " sagde han stille og rolige med et varmt smilte mod manden jack var høflige og fordi man bare hadet en uhygglie fasong betød det ikke at person var god nok inders inde men han kunne da godt mærke på den fremdet som han stod over for måske ikke hadet det hel store hel med at finde venner han smitle rolige og kikket ned mod halskeden en gang

duu ikke her fra er du vel ??" sagde jack lige så stille og så atter nogle personer som gik sammen over broen jack kendte et vær krog af den her by menst forde han hadet været på jagt her ikke forde han savet det men det job som han hadet nu var meget bedere ind det ha hadet som fattieg i værfald i følge ham rolige smilte jack og lage den i lommen han kløde sig i nakken og kikket rundt og ud mod byen " her er smuk når solen rammen om aften det kaster en lidt spøglse agtit over den syntes du ikke ??" jack peget mod byen hvor man kunne se de sidste sol stråler ramme den follte lille by

[Deleted]

Han havde gjort en fejltagelse. Han havde sagt noget til drengen og nu troede drengen de var bedste venner, som skulle snakke hele aften, og sikkert også natten, lang. Han så uinteresseret på drengens hånd, der blev rakt over mod ham. Han vidste hvad den betød...Den betød at man ikke havde ondt i sinde, at man ikke havde et våben i sin hånd og ville holde fred. Kort sagt, at man var venligsindet. Men det var Zean ikke. Han var aldeles ligeglad med hvad drengen ville, han vidste hvad han selv ville.
"Jeg er ligeglad med eventyret. Jeg er mere interesseret i pengene, den kan indbringe" Hvilket den uden tvivl kunne. Selv hvis den skulle være falsk, vil man kunne sælge den for store penge, hvis man vidste hvor man skulle gå hen. Hvis man vidste hvor man kunne snyde folk.
Ulvedrengen? Det forklarede hans ødelagte tøj. Helt sikkert fordi han havde forvandlet sig frem og tilbage.
"Zean" hvis han absolut behøvede et navn...Så lad ham. Det betød ikke noget.
Hvis han havde vidst noget om drengens naive tanker, ville han have grint. Grint, så hans mave fik kramper og han ikke kunne få vejret. Venner? En der manglede venner? Han havde ingen venner! og det var præcis sådan han foretrak det. Han forstod ikke folk der absolut mente det ville være synd for ham. Han så det som en god ting, et privilegie.
Han smilte svagt til drengen, hans kolde, grå øjne var rettet mod drengen.
"Nej. Gudskelov. Her stinker" Af rådne fisk og opskyllet tank. Det var hvad her stank af. Og så salt, selvfølgelig, samt olier, affald, afføring, sved, mad...Nåe ja, alle de normale stanke der nu var normale i en by.
Hans blik gled uinteressant over byen. Virkelig? Måske ville han bemærke det, hvis han gik selv, men lige nu var han ikke i humør til at lege...Hvad drengen enden ville lege. Han svarede slet ikke på det.
"Til det mere interessante. Hvad vil du gøre med den halskæde?"

[Deleted]

jjack kikket lidt ned på halskeden og kikket lidt på den " aner jeg faktis ikke ville du have den " sagde han stille og ragte den ud til manden der stod for and ham han hævet dog øjne brynte da han så ud til at holde været stille og rolige kikekt han ned mod åen og smilte igen " ja det gør der faktis lidt " han trak på skulderen men sendte så zean et blik " hvad er du enlige for en rase ?? " jack var nysgerrige igen og det kom altid ud i Problemer hvad and gik lige det punkt han måtte holde været mange tanker for ind i hans hovde og han vidste ikke helt hvad han skulle føle sig som lige nu rolige kikket han igen ud mod landsbyen denne person virkede meget Neagivt og ond på sammen tid mend sååå længe han bare beholdet roen så gjord det vel ikke noget han var ikke bange af sig et måde med en varulv så var det her ingen sag på nogle måde syntes jacck han gøs lidt at fanghe katten efter musen med en formskifter viddste han ikke regtit om var nogle gode ide