Post by Deleted on Sept 13, 2014 13:48:21 GMT 1
Det var endnu en sen aften i Dvasias. Hvor længe Xavier egentlig havde været sengeliggende efterhånden, skulle han ikke kunne sige. Det som var sket på Castle of Darkness, havde virkelig sat en stopper for hvad ham og Lilith havde planlagt.. Det havde kostet hende livet, da slottet nærmest var brast sammen om ørene på dem, og han selv kun lige og lige havde formået at komme ud af. Hans krop rystede, som han let lukkede øjnene endnu en gang. Hans krop badede virkelig i sved.. Den gift som var smurt ind i hans sår, havde bare ikke fortærret sig.. og efterhånden var det gået op for ham i hvilken retning dette faktisk måtte gå.
Xavier lå alene i sengen. Hans hustru havde forladt ham, efter det var gået op for hende, hvad han egentlig havde været ude på, og det var ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Dette var noget som han var nødt til at slås med selv.. en kamp som han allerede nu var klar over, at han ikke var i stand til at vinde.
Forsigtigt vendte og drejede han sig i sengen. Han var tynd.. han var bleg, og såret i hans arm var så inficeret, at det var rødt og nærmest blåt. Det var gået direkte i blodet, og der var ikke nogen til at hjælpe ham igennem det. Det havde ganske vidst været en unaturlig måde at få varulvens gift på, og han havde håbet på det evige liv. Døden var han virkelig bange for.. Der var så mange ting, som han slet ikke følte, at han kunne slippe, men tilsyneladende var nødt til. Hans forretninger.. hans mange ideer.. alt det arbejde som han havde udført for kongehuset.. og nu var de bare ligeglade med ham, og at han skulle til at...dø?
Månelyset stod direkte ind af vinduet og ramte ham i ansigtet. Han vendte blikket træt mod det. Hans krop var begyndt at ryste, og selv han vidste hvad det betød. Kroppen føles tung, som var den lavet af bly og bare det at bevæge sig efterhånden var ham en byrde, som han slet ikke kunne overskue.
Xavier trak vejret dybt.. Ville de overhovedet finde ud af, at han var væk? Med alt det arbejde, som han havde udført? Han sank klumpen i halsen alene ved den tanke, for han havde det virkelig ikke særlig godt med det!
Hånden lagde Xavier tungt på sit bryst, idet han lod øjnene glide i. Det var hårdt for ham at holde dem oppe.. Han badede i sved, men følte alligevel at han frøs.. Var det sådan at effekten af fuldmånen ville være? Dette var nok en af de sidste tanker, som han nåede at gøre sig.. Tungt måtte han til sidst ende med at puste ud, da livet.. ganske enkelt ebbede ud, da kroppen til sidst måtte opgive kampen mod den infektion som han havde fået.. Xavier var død.
//Out
Xavier lå alene i sengen. Hans hustru havde forladt ham, efter det var gået op for hende, hvad han egentlig havde været ude på, og det var ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Dette var noget som han var nødt til at slås med selv.. en kamp som han allerede nu var klar over, at han ikke var i stand til at vinde.
Forsigtigt vendte og drejede han sig i sengen. Han var tynd.. han var bleg, og såret i hans arm var så inficeret, at det var rødt og nærmest blåt. Det var gået direkte i blodet, og der var ikke nogen til at hjælpe ham igennem det. Det havde ganske vidst været en unaturlig måde at få varulvens gift på, og han havde håbet på det evige liv. Døden var han virkelig bange for.. Der var så mange ting, som han slet ikke følte, at han kunne slippe, men tilsyneladende var nødt til. Hans forretninger.. hans mange ideer.. alt det arbejde som han havde udført for kongehuset.. og nu var de bare ligeglade med ham, og at han skulle til at...dø?
Månelyset stod direkte ind af vinduet og ramte ham i ansigtet. Han vendte blikket træt mod det. Hans krop var begyndt at ryste, og selv han vidste hvad det betød. Kroppen føles tung, som var den lavet af bly og bare det at bevæge sig efterhånden var ham en byrde, som han slet ikke kunne overskue.
Xavier trak vejret dybt.. Ville de overhovedet finde ud af, at han var væk? Med alt det arbejde, som han havde udført? Han sank klumpen i halsen alene ved den tanke, for han havde det virkelig ikke særlig godt med det!
Hånden lagde Xavier tungt på sit bryst, idet han lod øjnene glide i. Det var hårdt for ham at holde dem oppe.. Han badede i sved, men følte alligevel at han frøs.. Var det sådan at effekten af fuldmånen ville være? Dette var nok en af de sidste tanker, som han nåede at gøre sig.. Tungt måtte han til sidst ende med at puste ud, da livet.. ganske enkelt ebbede ud, da kroppen til sidst måtte opgive kampen mod den infektion som han havde fået.. Xavier var død.
//Out
