Post by Deleted on Sept 13, 2014 8:18:38 GMT 1
Det havde været spændende, utroligt spændende. Han havde aldrig oplevet nogen, der ville ham så meget. Som ønskede hans opmærksomhed, hans krop, så meget som kvinden her. Han gik ud fra hun levede af det, men ændrede det noget? Hun havde brug for det og han...Han havde været villig. Han fortrød det ikke, ikke et sekund. Han smilte svagt, for sig selv, da han følte at han havde fuldført sit job. Han havde ikke kunne få nok. Den ene gang efter den anden, havde han bare ville have mere og det ville han stadig. Men trætheden meldte sig med en lammende effekt, så han næsten ikke kunne andet end ligge der, på ryggen, og koncentrere sig om sit åndedræt. Desuden var hans manddom også helt slap nu. Det virkede ikke som om den ville komme til live lige foreløbig...Synd.
Han havde været som en tørstig mand, der var hjemvendt fra en lang ørken, og bare havde drukket den ene liter vand efter den anden. Som et sultens uhyre. Men hun havde ikke klaget, hun havde både taget imod og givet med største iver.
Han drejede hovedet. En svag lag af sved kølede hans krop ned, men det havde været meget værre. Men det føltes ikke direkte ulækkert, som det til tider kunne. Bare...Behageligt.
Endelig slappede hans hjerte lidt af og begyndte at hamre mere normalt. Det havde været på overarbejde det sidste stykke tid.
Han smilte svagt til hende. Om han kunne lide det?
Han tog sin hånd op og kiggede på den, der i mørket. Hvor lang tid var der gået? minutter, timer? Måske en hel dag? Ah, dog ikke. Timer var nok et godt bud. Tiden var helt forsvundet!
Åh, måske kunne han godt finde på at tage kvinder alligevel, når han fangede en. Og dog...Skulle de besudle hans fantastiske oplevelse? Han var overbevidst om at der ikke fandtes særlig mange, om nogen, der kunne give ham en lige så god oplevelse.
Hans fingerspidser var blodige. Han kunne mærke fornemmelsen af at der sad noget under neglene, hans bud var en anelse af hendes hud. Han havde ikke kunne lade være. midt i ekstasen, havde han ladet sine fingre bore sig ind i hendes hud og revet hende. Selv om smerten ikke ville være stor, havde den været nok til at han blot havde lyst til endnu mere. Som om det havde givet ham fornyet energi.
Så...Spørgsmålet var om han havde kunne lide det?
Han drejede igen hovedet om mod hende.
"Det var vel okay" Åh, han drillede jo bare. Hans stemme var fuld af dril, ligesom hans øjne skinnede. Han var så ufattelig træt, men på en god måde. en måde der lovede en drømmeløs søvn. Men han ville alligevel gerne se hendes reaktion på et svar som dette. Men kunne jo altid sige det ene og mene det andet.
Han vendte sig om og rullede sig op i siddende stilling, hvor han strakte sig, med armene op og over hovedet. Han mærke sin ryg give efter. Ja, hans krop var virkelig træt. Men han kunne vel ikke blive fundet her! Rygterne var nok allerede løbet i forvejen. Han kunne allerede høre dem og vidste at folk ville se efter ham i dag, når han ledte videre efter hans fars familie.
"Dødsenglen gik amok i kroen..."
"...stak en mand ned! Han grinte som en sindssyg..."
"..Derefter forsvandt han sammen med en prostitueret..."
Han kunne høre det. Det ville blive sjovt. Hans fars familie, hvis han endelig fandt dem, ville væmmes. Det var han ikke i tvivl om. De skulle bare vide.
Han burde blot lægge sig ned og sove. Men han havde fornemmelsen af at han ville vågne, alene og forvirret, som en lille dreng. Det gad han ikke. Der var andre ting at tage sig til.
Hans tøj lå spredt rundt om sengen. Han orkede næsten ikke at tage det. I et øjeblik blev han bare siddende.
"Så, Dixie..." løds han stemme. En anelse ru af træthed.
"...Hvad er planen nu?" Han fik trukket sine bukser hen til sig. Han rejste sig op og trak dem på, snørede snoren ind, så bukserne blev siddende. Så vendte han sig om mod hende med et svagt smil. Det kunne være sjovt...Han fik altid styrken af lidelser. Siden han var træt, kunne det gøre godt med lidt lidelse, lige nu og her. Hans blik ændrede sig en anelse, da det virkede som om han så på hende, på en helt anden måde. Som et rovdyr, der holdte øje med sit offer. Han smilte svagt.
Han havde været som en tørstig mand, der var hjemvendt fra en lang ørken, og bare havde drukket den ene liter vand efter den anden. Som et sultens uhyre. Men hun havde ikke klaget, hun havde både taget imod og givet med største iver.
Han drejede hovedet. En svag lag af sved kølede hans krop ned, men det havde været meget værre. Men det føltes ikke direkte ulækkert, som det til tider kunne. Bare...Behageligt.
Endelig slappede hans hjerte lidt af og begyndte at hamre mere normalt. Det havde været på overarbejde det sidste stykke tid.
Han smilte svagt til hende. Om han kunne lide det?
Han tog sin hånd op og kiggede på den, der i mørket. Hvor lang tid var der gået? minutter, timer? Måske en hel dag? Ah, dog ikke. Timer var nok et godt bud. Tiden var helt forsvundet!
Åh, måske kunne han godt finde på at tage kvinder alligevel, når han fangede en. Og dog...Skulle de besudle hans fantastiske oplevelse? Han var overbevidst om at der ikke fandtes særlig mange, om nogen, der kunne give ham en lige så god oplevelse.
Hans fingerspidser var blodige. Han kunne mærke fornemmelsen af at der sad noget under neglene, hans bud var en anelse af hendes hud. Han havde ikke kunne lade være. midt i ekstasen, havde han ladet sine fingre bore sig ind i hendes hud og revet hende. Selv om smerten ikke ville være stor, havde den været nok til at han blot havde lyst til endnu mere. Som om det havde givet ham fornyet energi.
Så...Spørgsmålet var om han havde kunne lide det?
Han drejede igen hovedet om mod hende.
"Det var vel okay" Åh, han drillede jo bare. Hans stemme var fuld af dril, ligesom hans øjne skinnede. Han var så ufattelig træt, men på en god måde. en måde der lovede en drømmeløs søvn. Men han ville alligevel gerne se hendes reaktion på et svar som dette. Men kunne jo altid sige det ene og mene det andet.
Han vendte sig om og rullede sig op i siddende stilling, hvor han strakte sig, med armene op og over hovedet. Han mærke sin ryg give efter. Ja, hans krop var virkelig træt. Men han kunne vel ikke blive fundet her! Rygterne var nok allerede løbet i forvejen. Han kunne allerede høre dem og vidste at folk ville se efter ham i dag, når han ledte videre efter hans fars familie.
"Dødsenglen gik amok i kroen..."
"...stak en mand ned! Han grinte som en sindssyg..."
"..Derefter forsvandt han sammen med en prostitueret..."
Han kunne høre det. Det ville blive sjovt. Hans fars familie, hvis han endelig fandt dem, ville væmmes. Det var han ikke i tvivl om. De skulle bare vide.
Han burde blot lægge sig ned og sove. Men han havde fornemmelsen af at han ville vågne, alene og forvirret, som en lille dreng. Det gad han ikke. Der var andre ting at tage sig til.
Hans tøj lå spredt rundt om sengen. Han orkede næsten ikke at tage det. I et øjeblik blev han bare siddende.
"Så, Dixie..." løds han stemme. En anelse ru af træthed.
"...Hvad er planen nu?" Han fik trukket sine bukser hen til sig. Han rejste sig op og trak dem på, snørede snoren ind, så bukserne blev siddende. Så vendte han sig om mod hende med et svagt smil. Det kunne være sjovt...Han fik altid styrken af lidelser. Siden han var træt, kunne det gøre godt med lidt lidelse, lige nu og her. Hans blik ændrede sig en anelse, da det virkede som om han så på hende, på en helt anden måde. Som et rovdyr, der holdte øje med sit offer. Han smilte svagt.