Lad mig stille dine lyster

[Deleted]

@zean

Aftenen var faldet på over Atterlin og Dixie bevægede sig roligt ned mellem byens gader. Gud hvor var her dog kedeligt? Hvad skulle hun dog bruge denne lille lorte by til. Hun sukkede irriteret over at hun var nået så langt væk fra Rimshia city men det var nu en gang sådan det var og hun var ligesom nød til bare at overleve det for i aften. Om hun overhovedet kunne finde en interessant sjæl i dette område anede hun virkelig ikke og det var hende en umådelig irriterende tanke for hun skulle jo bruge det. Det var virkelig det værste ved at være den type dæmon. Den krævede at man gjorde det og selvom det var dejligt så ville det da være rart at have noget pænt noget at gøre det med. Hun gik med rolige skridt mod kroen. Mændene som hun gik fordi vendte alle snuderne efter hende og studerede hende. Endnu en af de ting som hun ikke kunne gøre før. Hun væmmes en smule ved alle de mænd, selv dem med koner vendte sig efter hende. Et sted så hadet hun det men på den anden side så var det også meget rart. Det nærrede hende jo og det var en tanke som hun virkelig kunne lide.
Hun trådte ind på kroen og klokken over døren bimlede. Der var faktisk godt fyldt og hun stoppede op i døren og betragtede forsamlingen. Ikke et eneste pragt eksemplar. Hvor død sygt. Hun sukkede irritabelt og lod sig beglo mens hun bevægede sig hen til et bord i hjørnet hvor hun smed sig på den lille bænk og surmulede en smule. Hvis hun var tvunget til at være sammen med en eller anden grim en igen som ikke ville betale så ville hun altså få et føl på tværs! Hun surmulede stadig da bartenderen kom ned til hende. En ung fyr som virkelig ikke så ud til at have stået forrest da der blev delt ting og sager ud. Hun bed det dog i sig og smilede sødt til ham. Han gik næsten i spåner, hvor ynkeligt! Hun bed sig stille i læben og lod hovedet søge let på sned. Hun bestilte mad og noget at drikke og fik ham så til at smutte igen. Han dansede næsten op til baren for at hente hendes bestilling. Hun sukkede og lænede sig tilbage. Måske han ville være et udemærket valg? Hun skulle vel bare havde det overstået sådan så hun kunne komme i seng. Drengen kom tilbage med hendes bestilling og han blev hængende lidt for længe efter hendes smag inden han endte med at blive kaldt væk af kromutter som var kommet ud fra køkkenet. Hun sukkede stille og lukkede øjnene. Var der virkelig ikke en eneste i denne gudsforladte by som bare kunne rede hendes aften? Hun kunne virkelig godt bruge en redning, så meget at hun næsten kunne finde på at bede til gud selvom hun var en dæmon.

[Deleted]

Atterlin. Hans far påstod at han var født og opvokset her, før han valgte at rejse lidt rundt, for at nyde sin indflydelse. Hans far var ynkelig. Især når han fortalte om den gang han havde et ordentligt liv, uden heks og barn.
Hans historier handlede om mange ting, men også om Atterlin.
"Sådan en fantastisk by. En by fuld af gode mænd! Rige og gode mænd! Der kunne man virkelig have indflydelse. Min familie var vel anset og velkommen de fleste steder. Men jeg ville ikke blot sidde stille og spise mig tyk, nej, jeg var ved at blive en rigtig ridder og derfor måtte jeg rejse. En rejse der tog mig hertil, af alle steder..." Hvorefter hans far ville sukke dybt og se irriteret ind i ildstedet. Hvorfor faren var blevet der, var over hans forstand. Hvorfor rejste han ikke bare? De ville alle have det bedre hvis han rejste. Ikke engang elverne i byen kunne lide ham.
Han havde også spurgt sin far, hvortil han blot havde svaret at han havde en forpligtigelse. Han havde gjort en kvinde gravid og var tvunget til at gifte sig med hende, hvorefter han var blevet udstødt af sin familie. Fin familie!
Zean havde håbet på at finde dem. Navnet var Forsyth. som altid var det altid faderens navn der gik i arv og ikke moderen, men Zean var nu også ligeglad. Der hvor de boede var der ikke mange der kendte til familiens navn og når han var nogen steder, pralede han ikke ligefrem med det. Han var jo en...form for bastard. Uønsket. Men han ville alligevel se hvor de boede...Se hvordan de så ud...Og se om han lignede nogen af dem. Vigtigst af alt, ville han se om nogle af dem var dødsengle.

Han var gået meget op i at gemme sig. Han havde endnu sine slidte læderstøvler på,efterfulgt af nogle mørkebrune bukser og en lys trøje, med en lille snor oppe ved kravebenet, der var bundet sammen. Endelig havde han en mørk kappe på, som også dækkede hans vinger, hvilket fik ham til at se noget pukkelrygget ud. Han ønskede sig ikke vildt meget opmærksomhed...Han ønskede kun at finde. Til sidst måtte han give op. Folk kendte hinanden her...Og netop derfor snakkede de ikke for meget. En skam. Han var nød til at bruge sin første løn på at overnatte her. Han sukkede irriteret. Så måtte det jo være sådan!
Endelig fandt han kroen, ikke langt fra byens kendte springvand. Han åbnede døren, som dinglede irriterende meget. Ja, han kom, men han var ligeglad med om hele kroen vidste det!
Han opdagede dog snart at folk var ret optaget af deres egne ting og det kun var de få, der sad alene, der så ud til at interesserer sig. Nå, pyt. Han regnede ikke med at blive overfaldet her, for sin race.
Han løsnede kappen og lod den glide af, lagde den over sin ene arm, da han gik mod baren. Hans vinger skinnede, men samtidig virkede det lidt som om de slugte noget af lyset omkring dem og hjalp med at sprede en lidt dyster stemning om ham. Hans blik gled tilfældigt over nogle af bordene, fordi nogle par der snakkede, nogen der spiste, en kvinde der sad alene...
Hans grå blik var først gledet forbi hende uden virkning. Men kun et halvt sekund senere lå hans blik på hende igen. Han gik ikke op i kvinder. Han var ligeglad med kvinder og det de havde at tilbyde, havde aldrig følt sig...lysten til nogle af de ting. Faktisk skræmte de ham direkte. Han havde aldrig oplevet den form for nærhed og han opsøgte den heller ikke selv.
Men det hændte...At han følte sig tiltrukket alligevel. ikke sådan følelsesmæssigt, men fysisk. Som han følte sig af denne kvinde.
Han rev blikket væk. Han måtte ikke gøre noget dumt. Men hvad skulle der ske? Folk var bange for ham eller ligeglade med ham. Ingen ville have ham. Og han ville aldrig ende som sin far, tvunget til at gifte sig med en eller anden dum kvinde og slå sig fast et sted. Han ville aldrig have børn eller skabe sig en familie. Han vidste ikke hvad han skulle bruge det til.
"Hvad skulle det være?" Den unge mand, eller dreng, virkede direkte irriteret på ham. Han så en anelse forvirret på ham...Åh...Han havde stået og stirrede på kvinden, mens drenge-manden her blot havde ventet på han ville bestille. Og nu var han altså blevet irriteret.
"Bare noget at drikke" han ville have et værelse. hvorfor bestilte han ikke bare et og gik der op med det samme? Det gik op for ham at han et eller andet sted håbede for en mulighed til at komme tættere på kvinden...Bare for sjov, bare for at være tæt, bare fordi hun var tiltrækkende...
Pis og lort. Hvad skulle han stille op med sig selv?

[Deleted]

Dixie hadet virkelig at forlade Rimshia City, især hvis det betød at hun endte i en af disse små byer hvor alle kendte alle. og at det derfor var meget svære at finde et ordenligt offer fordi at andre beskyttede dem men det betød som regel også at hun ikke kunne være i fred fordi at alle folk ville have et kig på hende, måske endda en samtale eller måske bare ... røre lidt. Hun sukkede irritabelt og bed sig selv i læben. Det lange lyse hår kærtegnede blidt hendes ansigt og hendes skuldre, det var som en blidt og sensuel berøring mod hendes hud. Gud, hvorfor kunne hun ikke bare møde en værdig sjæl på dette guds forladte sted. Var hun virkelig tvunget til at lade sig befamle af bartender drengen? Hun sukkede og slog hånden blidt mod ansigtet. Hvad anden mulighed havde hun? Den form for nærring skulle hun jo havde især fordi hun intet havde fået aftenen for inden. Hun kunne virkelig ikke holde tanken ud. Måske hun kunne holde indtil morgendagen og så finde en eller anden på vejen men ... hun kunne jo ikke være sikker og Rimshia City lå stadig en god del vej endnu. Hun var da bare virkelig ikke heldig, hvorfor var hun også rejst ud i første omgang? Årsagen havde hun da efterhånden glemt alt om. Hun tog en smule af sin mad, suppe med noget brød til. Meget kunne man sige om stedet men maden var god, det kunne hun ikke brokke sig over. Hun bemærkede godt at flere på kroen stadig sad og savnede over dem men hun fokuserede bare på sin mad og prøvede at ignorere dem.
Klokken ringede og nogen trådte indenfor, ikke at det fik Dixie til at løfte hovedet, nej hvorfor skulle hun? Lige nu opfangede hun intet interessant. Hun blev færdig med sin mad og sukkede, måske hun bare skulle finde et værelse og få noget søvn? Hun magtede ikke at sidde oppe og blive begloet på denne måde hele aftenen. Mørket kom hurtigt og trængte sig en smule på inde i kroen hvilket var noget hun bemærkede. Hun kendte følelsen, dødsengel. Hendes blik gled roligt rundt på kroen til det faldt på de flotte sorte vinger som tilhørte en meget pæn ung mand. Måske hun alligevel ville være heldig til aften? Hun kunne ikke andet end at smile og betragte ham sådan lidt ud af øjenkrogen. Han havde set hende, hun kunne mærke ham stirre på hende hvilket faktisk var noget som måtte gøre hende utrolig glad. Hun skulle ikke bare ende op med en eller anden grim mand i aften, nej hun havde mulighed for at få noget sødt og lækkert inden hun skulle sove. Hun hørte bartenderen lidt surt spørge den nyankomne hvad han skulle have, måske bartenderen havde fanget ham i at stirre? Irriterende. Hun magtede ikke afbrydelser. Hun drejede hovedet og lod blikket hvile let på den fremmede som sad ved baren og hun tog skeen op mellem to fingre og begyndte at slikke den ren lige så forsigtigt mens hun blot betragtede ham. Hun ville absolut ikke have noget imod hvis han kom ned til hende da. Han skulle ikke løbe mange gange rundt om hende før hun sprang på ham. Som hun sad der og bare nød synet kom en anden mand over til hende og stilte sig i vejen. Hun vrængede næsen en smule og kiggede op på ham. "Skal jeg ikke vise dig nogle af de bedste steder her i vores lille by, min kære" sagde han med den mest charmerende stemme som han kunne mønstre. Dixie var ved at brække sig bare ved tanken, hun ville meget hellere have den der dødsengel kom over til hende. "Nej ellers tak. Jeg er glad nok for bare at sidde lige her" sagde hun så blidt som hun og så håbede hun at han ville forstå en hentydning men ak, nej sådan skulle det ikke gå. Manden greb fat i hendes arm og hev hende lidt indtil sig. "Slip mig." Han lyttede ikke til hende men smilede blot. "Du og jeg skal nok få en hyggelig aften." Hun ville ikke gå med ham, absolut ikke. han bevægede sig en smule til siden og hendes blik kunne på ny falde på dødsenglen. Hun håbede lidt på at han ville komme hende til undsætning men hun var ikke sikker.

[Deleted]

Han havde ikke været specifik, men blot bedt om noget at drikke. Og som de fleste jo bestilte, fik han et krus med øl. Skønt! Han kendte disse alkoholikere, hvis eneste bekymring i livet var hvornår de kunne få det næste krus øl eller vin. Disse sølle skabninger, skygger af levende folk, der sygnede hen på gader og stræder, som blev smidt ud af kroerne, når de ikke længere kunne betale.
Han havde også prøvet at være fuld. Måske endda et par gange. Men det var dyrt og dagen efter var det ikke særlig behageligt. Nej, der var andre måder at starte ballade og generelt holdte han sig fra alkohol. Han ville ikke være en del af det show. Men han havde været uopmærksom og han havde betalt. Men det var stadig skide irriterende, at han ikke havde tænkt sig om. Ikke havde kunne tænke klart! Han sukkede svagt for sig selv, irriteret. Fra tid til anden gled hans blik over til kvinden, som små magneter. Han kunne slet ikke lade være. Han ville blive til grin...Han var bare en dreng, i de flestes øjne, selv om han havde levet så længe som en gennemsnitslig mand. Af menneskerne, i hvert fald. I forhold til alle de andre, der levede forfærdelig længe, var han knap et spædbarn! Det frustrerede ham. Men han skulle nok vise dem. Men tilbage til mysteriet...Mysteriet om denne kvinde. Han var i stand til at ignorerer andre kønne kvinder, endda nok yderst tiltrækkende kvinder, men ikke hende her. Hvorfor? Efter et øjeblik, efter han så hemmeligt som muligt, havde studerede kvindens lidt for perfekte træk, konstaterede han at hun måtte være en dæmon eller noget andet i den stil, nogen der var skabt til at lokke mænd i fordærv. Men det ændrede ikke på at han havde lyst til at tage kontakt med hende...

Midt i sine tanker blev han forstyrret. Det lignede at...Mærkedes som om kvinden også så mod ham fra tid til anden. Men der var sikkert andre i kroen der var mere tiltrækkende og mere erfarne på det punkt, så han gjorde intet andet end at tage en tår af sin øl fra tid til anden, uden at lægge mærke til noget som helst andet. Ud over sin øl og kvinden.
Det var også grunden til at han så væk, da en ældre mand afbrød hans udsyn til kvinden og gjorde krav på hende for denne aften. Eller måske hele natten. Det var det! Han overbevidste sig selv om at det var en god ting, men han følte sig alligevel skuffet...Måske endda lidt..irriteret?
Hans fingre maste sig ind i krussets hårde overflade. Han hørte mandens stemme. Hvordan kunne han andet? Hvordan han gjorde krav på kvinden...
Til sidst kunne han ikke tage det mere. Det var ikke fordi han var interesseret i at lege helt. Det var mere...En kombination af at han ikke havde fundet det han ville, i dag. At han havde fået det forkerte drikkelse. At han følte sig tiltrukket af kvinden, men ikke vidste hvordan eller om han overhoved skulle tage kontakt. Midt i disse irriterende ting, blev han en smule vred. Han kunne ikke tage mandens stemme, selve hans eksistens!

Det dryppede fra mandens hår og ned over hans tøj. Zean stod med et tomt ølkrus, han havde netop kastet indholdet ud over mandens baghoved, hvilket havde overrasket manden, så han var stoppede op, lammet. Lidt efter drejede manden langsomt rundt og så på Zean med sine små griseøjne. Zean forstod sig ikke på kvinder. Men en ting forstod han sig på. At slå igen. Og derfor følte han sig ikke usikker i dette øjeblik. Han flyttede sig ikke, da manden slap kvinden og gik helt hen foran ham, for at true ham. Hans grå, kolde blik veg ikke, men mødte mandens.
"Jeg mener hun sagde nej tak" lød Zean flabede svar. Et svagt smil gled over hans ansigt, over hans læber, og tøede hans ansigt op. Umiddelbart så det ud til at trække op til slåskamp i kroen. Folk i nærheden var blevet meget opmærksomme på hvad der var sket og enkelte så endda ud til at være klar til kamp. De havde allerede rejst sig halvt fra deres stole og bænke. Atter andre skyndte sig at drikke ud og forlade kroen. Og nogle sad og trykkede sig i deres hjørner, i håb om det hele gik over. Og så var der selvfølgelig den irriterende bardreng, som ikke vidste hvad han skulle gøre. Han ønskede også at gøre indtryk på kvinden, men vidste han ville få skæld ud, hvis der udbrød slåskamp.
Alt dette var Zean dog skide ligeglad med.
Han slap det tomme krus, der larmende faldt til gulvet og rullede over trægulvet, til hanken stoppede den. Hans hånd rakte om bagved, om på hans ryg, omme ved bæltet, hvor hans dolk sad. Han løsnede den afslappet. Manden så ud til at bruge forfærdelig lang tid på at bedømme situationen. Var han beruset eller bare dum?
Da manden endelig besluttede sig for at tage fat i Zean, gled Zeans hånd frem, lynhurtigt. Folk ville ikke kunne se den, men hans dolk trykkede sig snart mod mandens ene side. Lige nok til at den ikke gik igennem tøj og kød.
"Dumt. Utroligt dumt." Zean følte sig...Oplivet. Spændt. Dette var sjovt!
Han pressede dolken ind og mærkede den gå igennem stoffet og snart huden...Men manden ville jo ikke bare stå stille og lade sig stikke ned. Han flyttede sig og langede ud efter Zean med en knyttet hånd.
Zean dukkede sig. Hånden fløj forbi ham og efterlod manden åben. Zean var hurtig til at udnytte det. Dolken snak ind til skæftet. Manden skreg over den pludselige smerte i hans side. Åh den smerte...Et kuldegys gled ned gennem ryggen på Zean, da han rettede sig op og trak vejret dybt ind. Den smerte...Åh den føltes godt...Han følte sig så godt tilpas...Så levende! Han ville have mere...
Hans blik faldt over kvinden. På enhver anden dag ville han havde forfulgt emnet. Han ville have hevet dolken ud af manden og stukket ham igen. Og igen. Steder, hvor han ikke ville dø, men hvor det blot ville gøre ondt. Han ville nyde hver eneste stik. Hver eneste af manden skrig af smerte. Og måske ville han være gået videre til næste også.
Men kvinden mindede ham om hvorfor han var her. Og ikke nok med det, var tiltrækningen så stor...At han besluttede sig for at stoppe her, inden det gik for galt. Ærgerligt nok. Men selvfølgelig ville han kun stoppe, hvis kvinden overhoved var interesseret i ham. Der var ingen grund til at opgive begge ting.
Han rev dolken ud. Blodet begyndte at løbe ned over mandens tøj og dryppe på gulvet. Manden var faldet på knæ og tog sig til såret. Et par mænd havde rejst sig og virkede klar på at slås. Han havde lige stukket deres kammerat ned!
Zean tørrede dolken af i mandens ærme. Manden så på ham med vantro øjne.
"Jeg ville...Jo bare...." han stemme var tyk af vantro og smerter. Han vidste tydeligvis ikke hvad han skulle stille op med sig selv. Sjovt som store og stærke mænd blev små killinger, hvis man stak lidt til dem.
"Du ville...Hvad?" spurgte Zean tilbage med et svagt smil.
"Skynde dig hjem og glemme alt om dette?" Zean holdte dolken op mellem sine to hænder og snorede den rundt, så lyset fra stearinlysene gav genskær i den, sammen med de røde striber af blod der endnu var på den. Manden så på den og sank.
"Eller havde du noget andet i tankerne, noget i stilen med at kontakte en vagt eller soldat?" spurgte Zean uskyldigt.
"For...Altså...Jeg elsker tunger" Et gyseligt smil bredte sig på Zeans læber.

[Deleted]

Manden ved baren havde hendes interesse til fulde. Han var spændende, en dødsengel. De sorte vinger var utrolig smukke, sikkert også bløde at røre ved. Åhh hvor ville hun bare gøre alt for at han ville komme over sådan så hun kunne studere ham en smule bedre. Han så køn ud, ikke for ung men heller ikke for gammel. Dixie havde altid været ligeglad med alder, bare mændende kunne finde ud af at Stå Ret så betød alder ingenting og dog så var denne mands udseende langt at fortrække fra så mange andres. Hun nød det, det faktum at han ikke rigtig kunne få blikket fra hende i for lang tid af gangen, det faktum at han virkede interesseret i hende som hun var det i ham. Kunne han ikke bare få taget sig sammen og komme herned til hende sådan så hun ikke skulle vente så længe?
Hendes tanker blev dog afbrudt af den grimme mand som tog fat i hende. Han så virkelig ikke ud til at tage et nej for et nej. Hun prøvede at vride sig fri af hans greb men hun kunne ikke, hun var jo ikke stærk som en jord dæmon. Pokker tage det! Hun kunne virkelig ikke overskue at skulle bruge sine evner lige nu. Ikke nok med at hun ikke havde fået den nærring som hun havde brug for men det var bare ikke sjovt at brænde mænd indefra længere. Hun sukkede stille. "Slip mig. Jeg vil ikke gå med dig!" Var hun virkelig nød til at blive voldelig? Det var virkelig ikke passende for en kvinde at rende rundt og slå folk ihjel ........ i hvert fald ikke offentligt.

Manden skulle lige til at tage mere fat i hende og sige noget da han blev helt våd i nakken. Dixie kunne nysgerrigt på manden med de grimme grise øjne og så forbi ham for at se hvad der forgik. Dødsenglen stod begved ham med et tomt krus og Dixie kunne virkelig ikke andet end at smile. Han var jo hendes helt lige nu. Manden slap hende og vendte sig mod dødsenglen og Dixie satte sig lidt mere op på sædet for at se hvad der nu ville komme til at ske. Den unge fyr som havde redet hende var utrolig flabet, hun kunne lide det. Det mindede om hende selv. Hun var utrolig rapkæftet selvom hun altid ergerede sød og blid når hun prøvede at få nogen på krogen. Hun havde end ikke snakket med denne dreng og han var allerede fanget i hendes lille spin, han måtte være uerfaren men det var ligegyldigt. Hun skulle nok få lært ham alt det som han havde brug for at vide.
Scenen som udspillede sig foran hende gjorde hende faktisk kun mere tændt på at lærer hendes rednings mand at kende. Han var ikke bleg for at tage en kamp op og den måde som han førte sin kniv på fik hende blot til at sætte sig længere ud på bænken for at kunne se ham lidt bedre. Han stak i manden som om det var smør han var lavet af, well at dømme efter hans udseende så var smør nok en af de ting han var lavet af, ulækkert! Dødsenglen blev med at stikke i manden til han endte på jorden. Dixie kunne ikke andet end at smile til hendes helt og blot studere ham nu hvor han var kommet det tættere på hende. Han så godt ud, hun kunne lide hvad hun så. Han skulle i hvert fald ikke slippe fra hende, det var da helt sikkert! Hovedet søgte en anelse på sned da han snakkede med grisemanden på gulvet. Den måde han truede ham på fik det næsten til at sitre i hendes krop. Uhh hun havde altid hørt at dødsengle var så dejlig sadistiske men hun havde aldrig haft æren af at være sammen med en, hun håbede at hun ville få chancen nu. Som manden på gulvets venner kom på benene for at hjælpe deres ven blev hun kun mere interesseret. Ville denne dødsengel kunne klare dem alle sammen selv? Hvad nu hvis han kom til skade, så ville han jo ikke kunne bruges senere? Den chance kunne hun virkelig ikke løbe så hendes hoved tiltede let til siden mens hun betragtede de to mænd. Der gik ikke lang tid før ubehaget kunne ses i dem. De begyndte at kigge ned af sig selv som om der virkelig var noget galt med dem. Dixie's smil begyndte at blive en smule større som den ene af mændende begyndte at stønne let af smerte. Det var tydeligt at ingen af dem forstod hvad der forgik og der gik ikke lang tid før de begge lå svedene på jorden og vred sig af smerte under nogle store hyl. Det gjorde ondt på dem, de led. Det var som ild myrer åd dem indenfra. Dixie nød at kigge på det men hendes blik søgte nu alligevel til dødsenglen. Kunne han monstro lide denne tydelige lidelse som fandt sted lige foran ham? Hun vidste det ikke men det var da en sjov tanke at finde ud af. Mændende blev ved med at skrige på gulvet. De smerter som de havde ville de ikke dø af, blot lide utrolig meget. Dejligt.

[Deleted]

Som forventet ville de andre mænd ikke bare ignorerer dette. Bardrengen så chokeret på Zean og manden, der var blevet stukket ned. Men han kæbe faldt endnu længere da de to andre mænd pludselig bukkede sammen i stor smerte. Han besluttede sig åbenbart for at det ikke var det værd og han skyndte sig ud i køkkenet for at sladre. Åh, så trist. Sørgelig person! Zeans blik forlod dog drengen, som alligevel var løbet ud i køkkenet som en forskræmt dreng, til manden foran ham. Han mumlede et eller andet om at han aldrig ville sige noget, førend han væltede til siden i et forsøg på at komme op og væk. Ynkelig.
Zean var mere opmærksom på de to mænd foran ham. Han trådte et skridt frem mod dem, klar til at møde dem...Men han fik aldrig fornøjelsen. Eller faktisk...fik han al fornøjelsen, men uden at løfte en hånd selv! Deres smerte var som honning. Den nærede ham, fyldte ham, styrkede ham! Åh, han følte næste at han kunne overtage verdenen! Han følte sig magtfuld. Mændene væltede rundt på gulvet, skreg, kradsede og alt muligt, for at komme af med den uforklarlige smerte. Der var ingen tvivl om at de led meget. De andre mænd, der måske overvejede at gøre noget, satte sig stille igen. Dette var ikke noget de turde at blande sig i. Det var ikke det værd. Hvilket var klogt.
Åh, Zean vidste det ville give problemer. At han nok ville blive kontakten af nogle vagter, soldater eller andre. Men han var faktisk ligeglad. Lige nu generede det ham ikke. Altså...Ingen var jo døde. Så hvad brokkede de sig over? Gik det helt galt kunne han flyve til Imandra og gemme sig der i et par uger. Intet problem!
Han drejede hovedet halvt og så mod kvinden. Hun så ud til at være kilden til mændenes smerte. Åh...sådan en sødme. Hvis han havde følt sig tiltrukket før, var det intet i sammenligning med hvordan han følte det nu. Og hvad så hvis han intet vidste, ikke gik op i kvinder? Han måtte være i kontakt med hende, han måtte...prøve.
Han vendte ryggen til mændene og gik over til hendes bord, satte sig foran hende. Her sad de, nok så fint, som et sadistisk par! Et par der fik folk til at bukke sig i smerter, noget som de kunne finde yderst lækkert. Det var fantastisk! Han havde aldrig følt det sådan før. Han bedømte det til noget han nemt kunne blive afhængig af. Kvinden var tydeligvis interesseret. Af alle...Var hun interesseret i ham. Han var heldig. Men han vidste ikke hvad han skulle sige, han vidste ikke hvad hun forventede og han vidste ikke hvad der burde komme nu. Så i stedet endte det med at han ikke rigtig sagde noget, men blot gemte sin dolk væk igen, i bæltet. Og nød de sidste smerter fra mændene bag ham. Han følte sig...Så frisk. På hvad som helst.

[Deleted]

Dixie nød virkelig showet. Det var så dejligt når nogen stod op for hende på lige præcis på denne måde selvom dette måtte være uhyre sjældent. Det var ikke mange der bare rejste sig og begyndte at stikke folk ned men hun kunne lide det, hun kunne virkelig lide det! Bardrengen som løb ud for at hente fatter eller mutter fik hende til at sukke irriteret, man kunne da heller ikke pine og plage nogen i offentlighed længere, det var en skam for hun hyggede sig gevaldigt. Dødsenglen så også ud til at hygge sig med manden af smør på jorden, han så ikke ud til at have det for godt og endte med at falde det sidste stykke fra sine knæ og ned så lang som han var. Hans krop gyngede næsten som sådan en blød smørklat også, puha. Godt han ikke havde haft mere fat i hende. Hun rynkede let på næsen af manden og vendte så opmærksomheden på hendes ofre. De to mænd som havde prøvet at hive fat i hendes helt kunne hun virkelig ikke lade komme for nær. Tænk hvis de gjorde noget ved ham? Så kunne hun ikke få meget sjov ud af ham og hun levede for den sjov. "To mod en er ikke fair. To mod to derimod" hendes silkebløde stemme lød både kærlig og kold på samme tid. Den følelse hun fik når hun pinte nogen var fantastisk om det så var på denne måde eller med andre lidt mere personlige ting. Hun fik dog ikke samme kick ud af det som hendes helt gjorde det. Hun kendte til døds englene, hun kendte til deres ønske om at se andre lide og det var det hun så i ham da han kiggede på de lidende mænd. Han så virkelig ud til at nyde det mere end hun gjorde og det var en helt igennem dejlig tanke. Hun kunne ikke andet end at smile lystent, hun ville ham om muligt mere nu efter denne her lille magt demonstration. Bardrengen var endnu ikke kommet tilbage hvilket kun var en god ting for hun ønskede at snakke med dødenglen som kom hende nærmere og satte sig ved hendes bord. Han var ung, hun kunne mærke det men det gjorde absolut intet. De unge var altid mere lystne end de ældre og det var i sandhed noget hun nød og så frem til. Han satte sig overfor hende men sagde intet. Han vidste nok ikke hvad han skulle sige, det var næsten helt sødt. Hendes blik gled kort tilbage på de to lidende mænd. Deres smerte var stor og deres skrig fyldte rummet med en sær og horribel musik som kun de to kunne nyde og hun nød det. Nøj hvor hun nød det meget. Hendes isblå øjne søgte tilbage til manden foran hende. De strålede umådeligt lystent som hun betragtede ham helt tæt på. Hun kunne lide hvad hun så, hun ville virkelig ikke lade ham her smutte ud af sit greb! Hovedet søgte let på sned og tungen gled let hen over hendes læber for at fugte dem. "Du lader ikke til at være her fra Atterlin. Er du på gennemrejse, mystiske fremmede? spurgte hun roligt og lænede sig en smule tættere på ham ind over bordet. Hun ønskede næsten at han rykkede over ved siden af hende, hun ønskede at røre ved ham, mærke ham hele tæt på sig. Det var bare det bedste hun vidste! Den nærhed som hun skulle bruge og som hun lige nu brændte for af hele hendes sind og sjæl kunne hun ikke få når han sad så langt væk. Det var ufattelig fustrerende for hende men hun var nød til at holde ud, bare en smule endnu.
Hun hørte en lyd fra baren og den ældre krofatter kom ud og kiggede på det hele. Bardrengen havde fået fat i ham først, heldigvis da. Det her skulle nok blive nemt at komme ud af. Krofatter styrrede ned mod deres bord og kommanderede med nogle andre på kroen om at få de tre mænd ud derfra og få dem til en healer. Den ældre ret fuldvoksne herre stoppede op ved deres bord med armene over kors og en sur mine. "Hvad ligner det ikke at lave den form for ballade på min kro?" mumlede han olmt og kiggede fra Dixie til dødsenglen. Dixie sukkede og vendte blikket mod manden. "Denne mand som sidder overfor mig kom mig til undsætning. Manden som blev stukket truede mig. Du må ikke være hård ved ham. Han gjorde kun hvad han mente var rigtigt." Hendes sødme og charme gik lige igennem hos krofatter og han stod der lidt før han nikkede. "Meget vel. Ehm ..... er du blevet tilbudt et værelse, frøken? På husets regning selvfølgelig." Han fumlede en smule over ordene og kunne ikke helt lade være med at stirre på hende. Hun rystede blot på hovedet og han mumlede et eller andet før han forsvandt. Hun rynkede på næsten efter ham og gøs en smule hvorefter hun vendte blikket tilbage mod den fremmede ved hendes bord. "Hvis jeg nu kom i problemer igen, ville du så torturere flere for min fornøjelses skyld?" Den lystne tone kunne hun virkelig ikke skjule. Hun havde kunne lide det ekstremt meget.

[Deleted]

Hans albuer plantede sig på bordet og hans hoved placerede sig oven på hans hænder, på håndryggene, da han flettede fingrene sammen. Hans blik veg nærmest ikke fra hende. Det kunne måske virke som en der var forelsket, men tilfældet var helt anderledes. Han var ikke forelsket og ville aldrig blive det, han var blot nysgerrig og tiltrukket. Her tæt på kunne han rigtig studerer hendes flotte træk, den perfektion som hun besad og den skønhed hun lokkede sine ofre med. Han havde aldrig prøvet at være udsat for en sensuel dæmon før, men det havde nok været nær det mest spændende han nogensinde havde oplevet. Han trak vejret dybt og tvang sin opmærksomhed væk fra hende et øjeblik, for at se op på den krofatter der pludselig var dukket op. Hvor kom han fra? Forstyrrelser! Gad folk ikke godt bare at skride? Kunne de ikke se...At de var hinandens selskab? Hvis fatter her skulle blive endnu et problem, stak han ham ned!
Men der blev heldigvis ikke så mange problemer. Han havde siddet med et flabet svar på læberne, men kvinden foran ham, kom ham i forkøbet og fik strøget det nye problem væk, som var det en krumme på bordet. Fantastisk! Hendes charme måtte virkelig være praktisk. For det meste. Man kunne vel få alt man pegede på. Også selv om hun snakkede på hans vegne. Betød det noget?
Han så op på krofatter og sendte ham et svagt smil.
Et værelse! Betød det at han ikke skulle betale for et i nat? Nu lod han nok sin fantasi løbe af med sig. Det var jo ikke helt sikkert hun var interesseret i ham på den måde...Og selv hvis hun var..Ville han aldrig kunne leve op til hendes standard. Nu, hvor den værste spænding var overstået, følte han et svagt stik af usikkerhed. Hvad skulle der egentlig ske?
Til sidst vente kvinden sig mod ham igen.
"Jeg er fra Dvasias...Men det er sandt jeg ikke holder til i byen" smilte han svagt, som et svar. hans hænder gled ned på bordet igen og han rettede sig mere op. Hans blik gled ned på bordet et øjeblik, før han tvang det op igen. Han måtte da ikke virke usikker nu! Hun var jo kun interesseret i ham fordi han slog igen. Så skulle han ikke virke som et svagt skvat!
Han smilte drillende til hende.
"Jeg ville torturerer og dræbe uden stop, hvis det behagede dig" Det lød forfærdeligt. Han var ikke ude på at lyde som en latterlig joke af de drenge, der sendte de mest åndssvage flirts efter kvinder. Han formåede at sige det drillende, hvilket han var taknemmelig for. Måske burde han bare spille stum? Inden han fik ødelagt alt! Han forbandede sig selv langt væk.
"Men også fordi jeg selv finder det yderst underholdende" tilføjede han. Det gjorde det da lidt bedre. Og var ikke mindre sandt. Han havde svært ved at tolke hendes tone. Det lød næsten som om...hun nød noget? Eller...ville...Nej, han vidste ikke hvad den passede til.
"Men siden du har hjulpet med at stille mine lyster, er der så en måde jeg kan hjælpe med at stille dine?" Bare vær ligeud. Det var jo det, det hele handlede om...Gjorde det ikke? Og hvis ikke, måtte de vel bare skilles. Hvis hun kaldte ham en idiot og pervers, var hun ikke den første. Selv om det nok stadig ville gøre lidt ondt, et eller andet sted. Han var da ligeglad.

[Deleted]

Forstyrrelser var der nok af og de var virkelig irriterende lige nu hvor hun bare ønskede at være sammen med manden som sad foran hende. Hun var betaget, hun ville ham så meget mere nu end først antaget. Hun kunne mærke den brændende fornemmelse i hele hendes krop. De lyster hun sad med var overvældende og det var virkelig første gang i meget langt tid at hun havde det på denne måde. Hun sendte ham et roligt smil før hendes opmærksomhed måtte vendes til krofatter. Hun fik ham pillet ned som var han ingenting, at være sensuel dæmon kunne virkelig have sine fordele men nu var hun jo ikke ren racet så det var ikke altid at det virkede. Men man skulle virkelig have en fantastisk stærk mental kapacitet for at modstå hende og det var noget som hun nød. Krofatter vendte efter et stykke tid tilbage til deres bord med en nøgle som han rakte hende. Hun takkede roligt hvorefter hans forsvandt tilbage bag disken og begyndte at råbe af den stakkels Bardreng over hvorfor han ikke havde tilbudt hende et værelse noget før. Et lille uskyldigt fnis kom over hendes læber hvorefter hun vendte sin fulde opmærksomhed mod Dødsenglen foran sig igen. Uhhh hun ville ham så meget! Men hun kunne ikke rigtig gøre det her, ikke fordi at hun havde noget imod et publikum men det var ikke sikkert at han kunne lide at blive begloet på den måde. Sådan som han ligesom hende lænede sig ind over bordet begyndte hun blot og smile. Når man sad hende så tæt blev det pludselig meget tydeligt hvor tæt siddende hendes tøj var og hvor meget det fremhævede hendes former. Hun havde et par meget tætsiddende, mørke bukser på, en lys skjorte som var knappet meget op i toppen og en corsage som fremhævede hendes barn meget og sådan som hun sad, let lænet frem mod ham kunne man tydeligt se hendes kavaler gang.
Hun lyttede roligt til hans ord. Fra Dvasias som hende selv men ikke her fra egnen. Dejligt! "Selv er jeg født og opvokset i hovedstaden. Min aften i denne by så meget trist ud indtil du kom dumpende forbi. Mit navn er Dixie, hvem har jeg æren af at træffe?" spurgte hun roligt og smilede. Hendes arme lå ligesom hans hen over bordet og hun bed sig forsigtigt i læben mens hun forsigtigt lod enkelte fingre stryge hen over hans ene arm. Bare det at få lov til at røre ved ham fik hende næsten til at kaste sig over ham. Hun var normalt en pige som var meget svær at stille tilfreds men den form for magt han havde haft over den mand som havde grebet fat i hende var bare noget som tændte lysten i hende med det samme! Hovedet søgte let på sned ved hans ord. Det ville under normale omstændigheder havde været en virkelig dårlig pick up line men lige nu var hun modtagelig overfor alt, også selvom han pointerede at han selv kunne lide det. "Bare jeg kan få lov til at lege med så jeg er tilfreds. Tortur er noget af det mest sexede som jeg kender til." Hun kunne snart ikke styre sig mere. Det var helt forfærdeligt for hende. Hun betragtede ham en smule mere og lod tungen køre en gang mere hen over læberne. Han var bare så mums! Hun havde virkelig været heldig.
Den måde som han var ligeud på fik hende kun til at smile lidt mere. Hun elskede det, hun elskede når folk sagde tingene lige ud i stedet for at rende rundt og prøve at prikke lidt til emnet, nej hun ville hellere bare have det på den hårde måde. Det var også meget sjovere. Hun endte med at rejse sig fra bænken og gik over ved hans side. Hun lænede sig let ind til ham og plantede et lille kys på hans ene kind hvor efter hun lod læber ende ved hans øre. "Jeg er sikker på at du nok skal få stillet alle mine lyster og måske jeg også kan stille nogle af dine. Kom med" hviskede hun næsten kærligt mod hans øre før hun rettede sig op og begyndte med rolige skridt at gå mod værelserne. Hun regnede med at han ville følge med, forventede det, håbede det for hun ville ham så gerne. Bare det at have ham på egen hånd var virkelig noget hun ønskede. Nogle af de andre mænd på kroen kiggede efter hende som hendes lyse hår nærmest dansede som hun gik og de sendte mange onde blikke mod dødsenglen som om han havde gjort dem alle uret fordi hun havde valgt ham over alle de andre. Hun nåede værelset og låste det op og så stod hun ellers og ventede på ham i døren.

[Deleted]

Bardrengen havde virkelig problemer, det var ikke nogen nem aften for ham. En almindelig person ville nok mene det var synd for ham, først være udsat for en uopnåelig kvindes charme, så en irriterende kunde, så et slagsmål og nu skæld ud af krofatter, for ikke at nævne at kromutter også var efter ham hele tiden. Den dreng havde det hårdt. Men...Sådan var livet. Og Zean kunne ikke være mere ligeglad. Drengen var svag og ligegyldig, blot en irritation. I stedet lod han kvinden foran sig få opmærksomheden. Han ænsede ikke engang den lidt indelukkede lugt af sved, mad og nu også blod, der var i lokalet. Eller at bardrengen blev sat til at vaske blodpletter fra gulvet op. Eller at folk begyndte så småt at snakke igen, omend det kun var de færreste der endnu havde lyst til at spise noget. Folk var vel lidt sarte.
I stedet gled hans blik, ikke specielt diskret, ned over hendes krop og hendes barm. Han fik en usigelig lyst til at røre, til at se hende nøgen...Han havde oplevet begær før. Lysten til at have seksuel omgang med en kvinde. Men den var altid forsvundet, når han begyndte at torturerer folk. Dette var dog anderledes, fuldkommen anderledes.
"Byen er meget trist. Fuld af fjolser. Jeg er Zean" Han følte ikke for at sige sit efternavn. Det var også ligegyldigt om han gjorde det eller ej, det betød nok intet for hende. Desuden præsenterede hun sig kun ved fornavn og han mente også det passede bedst til situationen. Fornavne. Og så resten. Han smilte svagt.
Hendes fingre gled over hans hud. Han følte sig varm. Hendes fingre sendte et svagt kuldegys igennem hans krop, men han fjernede ikke armen. Han lod blikket glide fra hendes fingre til hendes ansigt endnu en gang...Selv om det havde en tendens til at søge mod hendes barm.
Hun elskede tortur og var tiltrukket af hans natur. Det var så sær en følelse...Så sær og fantastisk en følelse! Han havde søgt efter andre dødsengle, i håb om at finde nogen der havde det som ham. Nogen han kunne have det sjovt med og nogen som...var som ham. Men måske behøvede de ikke være dødsengle for det? Måske havde han forstået det helt forkert. Måske kunne andre også have det på den måde.
Enden det...Eller også snød hun ham for sex. Men uanset hvad gjorde det ham godt tilpas at tænke på. Han havde ikke noget at sige til det. Blot voksede hans smil lidt. Lige nu ville han hellere end gerne lade hende være med!

Han holdte øje med hende, da hun kom tættere på, over på hans side. Han ønskede hende tæt på men var også en anelse nervøs for det. Han skjulte det så godt han kunne, hvad han selv mente var ret godt. Hun var så tæt på, han kunne mærke hendes nærværelse, hendes kropsvarme, hendes berøringer...Og hendes ånde. Læberne der rørte hans kind. Mere...Mere!
Han smilte svagt for sig selv. Han var heldig. Han ville ikke lade det gå til spilde, blot fordi han var uerfaren. Hun virkede fuldstændig ligeglad med det.
Hendes hvisken...
Det rigtige ord ville nok være at hun tændte ham. Han lod hende føre. Han holdte sig ikke tilbage, men lod sin hånd være i hendes og omvendt, mens han fulgte efter hende. Åh, folks blikke! folks sure og misunderlige blikke! De hadede ham, men denne gang var det ikke blot fordi han var dødsengel, men fordi han var heldigere end dem! Han havde noget de hungrede efter...Åh, det føltes så godt. Han fortrød intet.
Han gik med hende ned til værelset. Lod hende åbne op. Hun så godt ud. Stående der i døråbningen og nærmest inviterede ham med sin egen krop. Hvis han gik med hende derind, ville der ikke være nogen vej tilbage. Men hvorfor skulle han også være bange for det?
Hans tanker gled i baggrunden, da kroppens egen begær tog over. Han gik helt hen til hende, hans arme gled rundt om livet på hende, da han med sin krop nærmest tvang hende til at gå baglæns ind i rummet. Han tog fat i døren med den ene hånd og skubbede den i bag dem. Et klik fortalte dem at den var gledet i og lukket. Åh...Hun var så skøn...Han havde lyst til alt muligt! Men han viste ikke hvad man gjorde, hvad der var passende, hvad hun ønskede. For hans skyld måtte hun godt tage styringer...Være den dominante...Men han følte der blev krævet noget bestemt af ham, som manden. Det måtte tiden jo vise.

[Deleted]

Forstyrrelserne betød intet, slet slet ingen ting. Hendes opmærksomhed var hans og kun hans. Hun ønskede ham, det brændte i hele hendes krop var hans tilstedeværelse. Dødsengles hang til tortur tændte hende, det havde det altid gjort men hun havde aldrig rigtig haft æren at have en ved sig fordi de som regel var ligeglade med kvinder og de seksuelle behov. Det var en skam for hun var ellers åbent for lidt af hvert. Den stakkels Bardreng blev der råbt og skreget af fra alle steder og han vidste virkelig ikke hvilket ben hans skulle stå på til sidst. Han blev sat til at vaske pletter af gulvet og Dixie betragtede ham kort med et lille koldt smil. Det var altid dejligt at se andre arbejde over noget som man havde lavet. Hun elskede det. De isblå øjne søgte dødsenglen igen, Zean. Dejligt navn, let at huske, let at skrige af nydelse senere. Lysten bredte sig i hende igen som en ild der pludselig tog ved. Hun elskede den følelse men fik den så sjældent længere. Han vækkede den dog i hende og det var noget som hun elskede virkelig meget. Som hun rejste sig og gik over på den anden side af bordet til ham kunne hun mærke hvordan hendes hjerte måtte hamre. Hun var så tæt på ham nu, han var lige der og dog var han slet ikke tæt nok på hende endnu. Hun krævede mere, meget mere! Hun mærkede hans hud under hendes læber og det sitrede helt i hende. Hun kunne næsten have fundet på bare at trykke sig helt ind til ham for bare at mærke hans krop mod sin men det ville heller ikke være nok. Hun hviskede til ham, søde ord for at få ham med. Hun ville ham, ville ham og hans væsen. Dødsengle skræmte hende ikke, hun hadede dem ikke, et sted var det hendes ynglings race fordi at hun havde så meget tilfælles med dem. Hun rettede sig op, parat til at gå. Hun kiggede på sit glas som stadig var fyldt med vin og forsigtigt tippede hun det sådan så det endte på gulvet og blandede sig mod blodet. "Ups." Den sukker søde stemme fyldte rummet og det endte med at Krofatter kom ned og råbte noget mere af drengen for ikke at passe på de varer som kunden havde købt. Den stakkels dreng var næsten grædefærdig.
Hun tog om Zean's hånd og førte ham med sig mod værelset. De andre begloede dem utrolig meget, de hadet ham fordi han var med hende men hun var ligeglad med alle andre. Hendes tanker og følelser omhandlede kun ham for nu. Han var den eneste som var vigtig og den eneste som hun ønskede at være med, det var også derfor hun førte ham til værelset sådan så de kunne være alene. Hun åbnede døren og ventede på ham. Han var uerfaren, hun kunne mærke det men det gjorde hende intet. Så kunne hun bare lære ham en hel del, vise ham hvordan han skulle gøre det for virkelig at tilfreds stille en kvinde. Hans arme søgte om hendes liv og han pressede hende ind mod værelset baglæns. Hun kunne lide det, han prøvede og det var virkelig de vigtigste i denne situation. Hun hørte døren smække bag dem, hendes arme gled op over skuldrene på ham og hendes ene hånd gled igennem hans hår. De isblå øjne hvilede i hans grå og hun sendte ham et lille smil før hun lænede sig frem og placerede i kys mod hans læber. Det var som om hun eksploderede, han var hendes. Kun hendes! Hun havde han for aftenen og forhåbentlig også natten. Hun ville nyde det her så meget som hun kunne, hun ville nyde ham til han kolapsede i sengen af udmattelse og han var jo ung og sikkert også utrolig viril. Ham kunne hun få meget sjov ud af. Hun trykkede sig ind mod hans krop og den hånd som ikke var i hans hår lod hun roligt falde igen og strøg ham blidt over brystet. Hun ville bare mærke så meget af ham som muligt.

[Deleted]

Hun var så flabet, at han ikke kunne lade være med at smile af det. Han sendte drengen et lettere ondt blik, da han med et svagt smil gik med Dixie. Efterlod drengen til regnen af skældsord, øl, blod og nu vin. Sikke en aften, sikke en nat!
Men det og alle andre, betød intet længere. I stedet gik han med Dixie og nu var det kun hende og hendes krop der betød noget. Aldrig havde han tænkt over hvorvidt dette kunne blive en del af hans liv. Han havde aldrig tænkt på ting som kæreste og familie og aldrig ville han ønske sig det. Kvinder interesserede ham ikke...Med undtagelsen af Dixie. Åh jo, han kunne finde på at drille kvinderne. Tage på dem, presse sig ind på dem og sige ting til dem. Men det var mere en del af hans tortur, en måde at true dem og få dem til at føle sig ubehageligt tilpas. Det var aldrig fordi han faktisk gjorde dem noget, i den stil. Han voldtog heller aldrig. Men dette...Dette var interessant. Og han havde jo udstyret, så hvorfor ikke udforske endnu en af de ting, som livet havde at byde på? Kvinden her virkede i hvert fald mere end villig til at indgyde ham i hemmelighederne.
Måske ville han faktisk nyde det. Det gik han da ud fra.
Værelset var sparsomt møbleret. Værelset var beregnet til to, en dobbeltseng i midten af rummet. To vinduer, et på hver side af sengen. Et sengebord på den ene side. Et skab til gæsternes tøj og også et større borg og et par stole. Dette var uden tvivl et værelse for dem der havde mønt til at sove ordentligt. Hun havde virkelig fået snoet krofatter om hendes lillefinger!
Det passede perfekt.
Der var godt nok ikke vildt varmt, mere køligt og der var umiddelbart fuldstændig mørkt. Men Zean havde ingen problemer med at se hendes krop foran sig. Åh nej...Ingen problemer overhoved.

Kysset fik noget i hans krop til at eksploderer. Han mærkede det straks, hvordan hans krop nærmest eksploderet i en sær hungren. Hele hans krop var i live på en måde, han aldrig havde oplevet før. Han kunne mærke alt. Hendes læber mod hans, hendes hånd mod hans brystkasse. Det hele! Han mærkede sit hjerte pumpe ekstra hårdt og hurtigt, han mærkede at hans krop skruede op for varmen. Og...Han mærkede blodet pumpe et bestemt sted. Han var lige ved at grine af det. Det virkede komisk...Men også...dejligt. Vidunderligt. Begær. Begær...efter noget andet end smerte. Selv om tanken skam faldt ham ind. Gad vide om hun var til det vilde? Til...smerte.
Han gengældte kysset. Det føltes overraskende naturligt. Kys på kys på kys. Roligt pressede han hende videre, baglæns, mod sengen. Han vidste ikke hvad det blev krævet, men han havde vel styr på at en seng var det rigtige sted. Generelt. Han glædede sig. Hun virkede slet ikke generet af at han havde brugt mere tid på at perfektionerer hans teknikker til at torturerer folk, end på kvinder. Og det var jo bare helt perfekt. I så fald var de enige og de ville have hele natten til at lege.
Hans arme gled rundt om hendes krop og holdte hende så tæt, som han kunne komme til. Og gerne tættere. Han pressede hendes krop ind mod sig, så han kunne mærke hendes former. Hans hænder begyndte helt automatisk at gå på opdagelse.

[Deleted]

Det var en form for ekstase hun var i når han var hende nær. Hun kunne ikke rigtig beskrive det på andre måder. Den lyst der var i hendes krop var virkelig så voldsom at hun slet ikke kunne beskrive den på nogen som helst måde. Hun ville ham, hun ville ham så forbandet meget at det næsten gjorde helt ondt når hun ikke var ham nær. Hun ønskede ham så brændende, ønskede han krop så meget at hun næsten ikke kunne vente mere. Den lukkede dør gav dem alle muligheder og hun var virkelig med på det meste. Hun havde været på denne jord i mange år og der var virkelig ikke de ting som hun ikke havde prøvet og det meste kunne hun faktisk lide. Smerte var en af dem, både at give og modtage det. Det var ikke mange mærke hun havde på kroppen men på ryggen havde hun dog nogle lange ar fra piskesmæld der havde været voldsomme, for voldsomme. Hun kunne gå med til meget bare det ikke efterlod sådan nogle voldsomme mærker. Selvom han var ung havde han da styr på nogle ting. Han var fast i sine bevægelser men ikke for voldsom selvom voldsom nu heller ikke ville gøre hende noget. Hendes læber kørte mod hans i dette meget intense kys som hun virkelig havde begæret længe. Hun ville ham og han ville hende. Hun kunne mærke det, hun kunne mærke det begær som boblede i dem begge. Hendes på hans bryst begyndte at gå på opdagelse, hun ville føle hans krop over det hele. Først kørte den hen over hans faste bryst og derfra videre ned over hans faste mave hvor den hvilede kort før den fortsatte sin vandring om på hans ryg. Forsigtigt kærtegnede hun det område af hans ryg hvor vingeledet sad. Hun elskede hans vinger, de var virkelig fantastiske. Hun mærkede hvordan han begyndte at presse hende over mod sengen, hun elskede det.
Hun stoppede med at kærtegne hans vingeled og lod hånden glide om foran hvor hun lod den forsigtigt søge længere ned under hans bæltested. Hun smilede med sine læber mod hans. Hendes fingre gled roligt op og ned af hans lår og hun lod dem blidt strejfe hans køn før hun stoppede kysset og Skubbede sig lidt væk fra ham med et drillende smil. Hun vendte sig med ryggen til og fjernede håret om over den ene skulder og kiggede lidt ned af sig selv. Hun gjorde tegn til ham at han skulle løsne hendes corsage, så var det nemlig lidt lettere at lege. Hun nød det virkelig, som han havde fået energi af at se på de to mænd lide så begyndte hendes energi niveau at stige mere og mere herinde sammen med ham. At rummet var lidt køligt var ikke noget hun bemærkede sig af, ikke nok med at hendes dæmoniske racer gjorde at hun aldrig frøs men han gjorde hende også så varm indvendigt at hun kunne have stået ude i sneen og slet ikke have frosset. Hun sendte ham et lystent smil. Det kunne virkelig kun gå for langsomt for med ham at få hendes tøj af.

[Deleted]

Hendes hænder gled erfarent over hans krop og han nød det. Han havde...Han havde faktisk aldrig været så tæt på en anden person. Så tæt, at han kunne mærke faktisk hele hendes krop. Så tæt at de kyssede og trak vejret i hinandens ind- og udåndinger. Så tæt at deres kroppe næsten kunne være et, omend der endnu var tøj imellem dem. Det var en skræmmende oplevelse, men også speciel. Det var dejligt. Det var rart. Det var skræmmende. Det var underligt, anderledes og mærkeligt. Så mange ting på en gang. Men måske var det slet ikke en oplevelse der skulle sættes ord på.
I stedet nød han blot fornemmelsen af hendes hænder ned over hans mave. Han trænede ikke konstant, men han havde formået at holde sig en pæn, rimelig trænet krop. Han bulede ikke ud af muskler, men det var også tydeligt at han bestod mere af muskler, end fedt. Han nød hendes kærtegn omkring hans vinger. I et øjeblik havde han helt glemt at han faktisk havde vinger! De sitrede i et øjeblik og så slog han vingerne ud. De kunne godt være der. De var store og prægtige, hans stolthed og arv. Han vidste de var det mest spændende ved ham. Han havde set folk med had i blikket, når de så på ham, men forundring eller direkte beundring, når de så på hans vinger. Derfor viste han dem gerne frem.
Han trak dem dog mere til sig. Han smilte let, da hun drillede skubbede ham en smule væk og forlangte han hjalp med at afklæde hende.
Hans fingre greb snorene og løsnede dem, mere end glad for snart at se hende nøgen. Da den gled af hende, lagde han mærke til arrene. I et øjeblik gled en af hans fingre over et af hendes ar...ikke fordi han havde noget imod dem. Tværtimod. Hvad hun sikkert også ville nå at opdage, inden aftenen var slut. Han lod en finger blive til en hel hånd, som han lod glide ned over hendes krop i en lang bevægelse, som et kærtegn. Fulgte hendes former, ned over hendes røv, ned over hendes lår. Han trak sig helt op til hendes ryg og kyssede hende på halsen, ved siden af øret og dristede sig endda til at nappe hende lidt. Han vidste ikke om det var helt forkert, om hun om lidt ville skubbe ham væk, fordi han gjorde det helt forkert eller ikke godt nok. Men så måtte hun jo stoppe ham. Det virkede bare som en god ide, som noget...der passede til.
Han valgte at følge hendes eksempel. Han trådte et skridt væk fra hende, hvis hun ikke allerede havde trukket sig væk, og trak sin trøje af, så han stod i bar overkrop. Hans sko gled også hurtigt af, omend han endnu ikke havde løsnet sine bukser. Bukser, med en meget tydelig og ivrig bule. Han havde sitret, da hun drillende havde rørt den. Han vidste slet ikke en andens berøring kunne føles så ophidsende!
Ned langs den ene arm var der et aflangt ar. Det gik fra toppen af hans skulder, omme ved nakken, og hele vejen ned, yderst, på armen. Helt ned til håndleddet, hvor det stoppede. Og så snart hun kunne se hans ryg, eller mærkede det, ville hun nok bemærke de aflange striber...Ar, i alle retninger, fra forskellige piske. De havde i sin tid også ramt hans vinger, men takket være hans fjer, var det ikke synligt. Åh...Han hadede sin far...Men han elskede selv at bruge piske...Til at torturerer med. Ikke til noget som dette. Det ville han aldrig kunne finde på, det ville han aldrig gå med til.
Endnu en gang søgte han hendes opmærksomhed, hendes nærvær. Han søgte hendes krop. Han søgte hendes kys, han søgte hendes berøringer og han søgte efter selv at røre. Han følte sig både usikker, men uden at være direkte nervøs. Hans hænder gled rimelig sikkert over hendes krop, over hendes former, hvor han end kunne komme til, uden tanke for om det gik for stærkt. Med et svagt smil greb han hende om skuldrene og halvt skubbede hende ned i sengen. Ikke for voldsomt, men heller ikke det aller blideste, som hvis hun f.eks. selv havde ladet sig falde omkuld.
Uden yderligere tøven kravlede han selv ned på sengen, på alle fire, oven på hende. Åh...Han havde lyst...Det var ubeskriveligt...Han havde lyst. Til mere, til hende, til nu!
Endnu engang begyndte han at kysse hende, at tage på hende. At presse sig ind mod hende.

[Deleted]

Hans vinger var fantastiske, han skulle være stolt af dem for de var prægtige. Hun elskede dem, elskede at kigge på dem, at mærke dem og dog var de lige nu ikke nær så spændende som resten af ham. Hun var grådig, hun ville have ham, have ham så tæt på som han kunne komme på hende. Hans unge krop tændte flammerne i hende, hun ønskede mere! Hun ønskede det så brændende men tøjet var i vejen og det skulle af. Hun trådte fra ham. Hun vidste at han som hende ønskede mere, ønskede hende nøgen for sit blik. Hun smilede drillende og opfordrende til ham. Han skulle få det tøj af hende inden hun gik helt til indvendigt af begær. Hun mærkede hvordan hendes tøj endte på gulvet og hun måtte være nøgen for hans blik. Hun elskede at være nøgen, hun nød det og nød at blive kigget på. At han bemærkede arene gjorde hende intet, hun havde ikke noget imod dem som sådan. Det var irriterende at de var der men hun havde nydt det meste af den oplevelse hvor hun havde fået dem. Synd at den mand hun havde været med var gået for langt og hun havde været nødsaget til at slå ham ihjel. Det var virkelig en skam men sådan var det nu en gang. Hendes tanker blev afbrudt da han hånd gled længere ned over hendes krop. Hun kunne lide det! Den brændende fornemmelse i hendes indre blev stærkere. han pirrede hende, nok helt uden at vide hvor meget egentlig. Han kom tættere på igen, kyssede hendes hals, nappede hende i øreflippen og lod sin hånd vandre grådigt over hendes former. Hun ville have mere og hvor var han ond at lade hende vente! Enkelte nydende støn undslap hendes mund som en tydelig beskæftigelse af at det han gjorde det bare var helt fantastisk og at hun virkelig nød det. Han trak sig fra hende og længslen efter at mærke ham ved sig var omgående. Hun ville ham så meget. Hun vendte sig om som han gled ud af sine sko og smed sin bluse. Han så godt ud, rigtig godt ud faktisk som han stod der med de prægtige vinger på sin ryg. Hun smilede til ham og gik ham i møde som han kom hende tættere igen. Hun løsnede hans bukser og lod dem falde til jorden så hans bule kunne komme til frihed inden han skubbede hende ned i sengen. Hun elskede det, nød tanken om at han tog en smule af kontrollen selvom han måske ikke have prøvet dette før. Han virkede langt mere erfaren end hvad han nok var, det virkede instinktivt for ham hvilket kun var godt. Hun lagde sig på sengen og mærkede ham trykke sig ned over sig. Hun gengældte hans kys og små støn måtte hun slippe mod hans læber som han tog på hende og trykkede sig mod hende. Hun ville ham! Hun kunne ikke vente længere. Hun stoppede kysset og smilede til ham før hun uden meget besvær fik dem vendt rundt i sengen så han lå nederst. han var klar, det kunne hun mærke. Forsigtigt tog hun fat i hans manddom og førte ham roligt op i sig. Dette var hvad hun havde ventet på lige siden hun havde lagt øjnene på ham første gang.


Timerne var gået selvom det stadig var mørkt udenfor. Dixie lå i sengen og hev efter vejret, det havde været hårdt men fantastisk. Hun var tilfreds stillet og alligevel havde hun en underlig følelse af at ønske mere. Han havde været uerfaren men han havde sgu gjort det meget godt. Hun vendte sig om på ryggen og hendes bryster gyngede let som hun trak vejret. Hendes blik søgte ham ved hendes side og hun kunne ikke andet end at smile. "Kunne du lide det?" Hendes silkebløde stemme lød kærligt i mørket.