Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Sept 4, 2014 5:33:24 GMT 1
Himmeriget var uden tvivl et sted som Gabriel ønskede at sætte sine fødder igen, og særligt nu hvor det var så mange år siden. Måske at han skulle tage Aya med derop engang? Og virkelig vise hende noget af det smukkeste, som Procias havde at tilbyde denne verden? Selv var det ikke fordi at han slev lagde noget yderligere i det.. men det var faktisk et savnet sted for ham. Han nikkede med et svagt smil. "Netop. De er her på samme vilkår som så mange andre, men har valgt en anden levevej end hvad den typiske siger. I mine øjne, er der intet forkert i dette, og det er det som er det vigtigste for mig. Et mørke kan ødelægges, hvis lyset er stærkt nok. Det er desværre den som folket har en tendens til at glemme." Det var skam ikke fordi at han havde tænkt sig at stå der og snakke stygt om sit eget folk, men det var en kendsgerning, at de glemte at feje for egen dør, inden de svinede naboen til. Det var uden tvivl en skam, at det havde taget denne vending.
Aya var en særlig og meget interessant pige, som Gabriel uden tvivl agtede at beskytte og passe på i den forstand, at det nu skulle vise sig, at være ham menneskelig muligt, også fordi at han ikke ønskede at noget som helst skulle ske hende. At Aya valgte at trække sig lige så hurtigt, som hun var kommet, gjorde ham derfor intet. Han havde jo desværre også sit arbejde at tage sig af - desværre. "I så fald, så føler du det samme som jeg, hvad angår hende. Hun er noget særligt.. og hun yder et godt stykke arbejde på stedet her. Jeg agter skam at beskytte hende med de midler jeg har til min rådighed." Han nikkede mod hende i et halvvejs buk. Hun havde fået hvad hun kunne bruge, og derfor ønskede han nemlig selv også at vende tilbage til sit arbejde. "Jeg glæder mig til vore veje atter krydses," sagde han roligt, inden han selv vendte tilbage til tronen, for at fortsætte arbejdet med de alt for mange audienser. Igen kunne det tyde på at blive en lang dag.
//Out
Aya var en særlig og meget interessant pige, som Gabriel uden tvivl agtede at beskytte og passe på i den forstand, at det nu skulle vise sig, at være ham menneskelig muligt, også fordi at han ikke ønskede at noget som helst skulle ske hende. At Aya valgte at trække sig lige så hurtigt, som hun var kommet, gjorde ham derfor intet. Han havde jo desværre også sit arbejde at tage sig af - desværre. "I så fald, så føler du det samme som jeg, hvad angår hende. Hun er noget særligt.. og hun yder et godt stykke arbejde på stedet her. Jeg agter skam at beskytte hende med de midler jeg har til min rådighed." Han nikkede mod hende i et halvvejs buk. Hun havde fået hvad hun kunne bruge, og derfor ønskede han nemlig selv også at vende tilbage til sit arbejde. "Jeg glæder mig til vore veje atter krydses," sagde han roligt, inden han selv vendte tilbage til tronen, for at fortsætte arbejdet med de alt for mange audienser. Igen kunne det tyde på at blive en lang dag.
//Out
