Post by Deleted on Aug 10, 2014 23:03:22 GMT 1
@demian
x
@angelera
x
@yuuki Uge 1, 1 Trimester
x
@angelera
x
@yuuki Uge 1, 1 Trimester
Demian
Efter en vellykket event med at få Sophia rask igen, så følte Demian virkelig at han var nød til at tage hjem over, for at sikre sig at hans mor var ok. Nok var Nathaniel taget i forvejen, men han følte sig alligevel rastløs. Han havde ellers fået besked på at hvile et par dage mere for at lade giften helt trænge ud af hans krop inden han valgte at fare omkring, men det var ham umuligt at sidde stille ret meget mere! En uge var mere end rigeligt for ham at forblive sengeliggende.
De mørke marker lå i miles omkreds lige inden han nåede til en skov ikke så langt fra hovedbyen. Et eller andet sted så var han bevidst omkring sin måde at snige sig omkring på. Han havde ikke behov for at vække for megen opsigt på sin vej.
Han kom dog ikke ret langt ad gangen før han stoppede op, helt fanget af sin egen tankegang. De øjeblikke han havde det med Ellie, sad helt brændt ind i hans sanser. Det var ham en meget betænkelig tanke. Det var så frygtelig længe siden at han impulsivt var blevet revet omkuld på den måde. Hans følelser kriblede og prikkede til ham på alle måder. Det var næsten som om, at han stadig kunne fornemme hende i sine hænder. Han rystede let på hovedet af sig selv og trådte igen ganske roligt, men stødt fremad igen. Nu var det Marnjarno der kaldte på ham!
Angelera
Imandra var et sjovt sted. Så præget af folk som troede at de var stærke og værdige. Det var ynkeligt at se på! Angelera gik lidt rundt i den nærliggende skov med rolige skridt. Hun havde bindet for øjnene som hun altid havde. Mange troede at hun var blind hvilket kun gjorde det lettere for hende! Selvom hun intet kunne se med øjnene på grund af det lilla bånd over dem så så hun stadig alt omkring sig. Alt på jorden kunne hun se og alt hvad vinden måtte røre fangede ligeså hendes opmærksomhed. Hun sukkede stille, byen var ikke det bedste sted at finde et nyt offer, det var for let at kalde på hjælp. hun sukkede. De andre aftener havde der været folk i nærheden af den lille skov som hun nu var ved men lige nu så det virkelig dødt ud. Hun lavede en skeptisk mine. Det var virkelig ikke det hun havde brug for lige nu! Hun lænede sig roligt op af et træ og slappede lidt af. Det jog i hende, en bevægelse, en var kommet hende nær? Hun smilede selvtilfreds. Alt kom til den som ventede åbenbart. Med rolige og lydløse skridt sneg hun sig tættere på sit næste offer. Hun kunne lugte ham, næsten smage ham i munden. Ville denne fremmede være sjov at lege med? Hun var så nær som hun turde være, hun stoppede op og tog en indånding for hun næsmest snublede frem og faldt til jorden."Auv for pokker" klynkede hun og begyndte at famle hen over jorden. Hun kunne vel ligeså godt spille svag og let tilgængelig
Demian
Skoven som ellers ikke var så voldsomt befærdet med væsner, som de almindelige stier var, så i dag ud til at have fået besøg. Noget som kun fik Demian til at stoppe brat op da en... blind? kvinde snublede og faldt til jorden lige for næsen af ham.
Som rusket ud af sine tanker væddet han let sine læber inden han let trådte frem."Er du ok?" Spurgte han undrende og betragtede hende yderst nøje. Igen hvor han følte sig varsom med at komme for nær og ikke bare fare frem. Han havde da i hvert fald lært sig af hvordan Ellie havde reageret.
Alligevel hvor han fandt sig selv knælende ved hendes side for at give hende en hjælpende hånd. Han gik vel et sted ud fra at der nok fandtes flere ud over Ellie, som havde det svært ved at overleve her i Imandra. Hvorfor skulle en blind kvinde ellers søge ud i skoven?
Hovedet søgte let på sned og tav for et kort øjeblik, inden han opfangede en ganske anden vibration fra hende. Han betragtede hende denne gang med en mere mistænksom mine, som han gjorde tegn til at ville rejse sig op igen...
Angelera
Angelera var hverken hjælpeløs eller blind på nogen som helst måde. Hun var utrolig stærk og meget opmærksom på hendes stærke sider. Hendes tidligere Master havde taget hånd om hende, lært hende at slås uden brug af sit syn. En dejlig tanke, helt og holdent. Hun var god til at spille sin rolle og en normal person ville ikke have opdaget noget men det lod til at denne fremmedes sanser var bedre end hun regnede med. Han famlede fortsat hen over jorden da hun hørte hans stemme."EHm, Jeg ... Jeg var ude og gå og jeg hørte noget bag mig så jeg lød og nu ved jeg ikke hvor jeg er henne?" Sagde hun med en blid og kælen stemme. Hun kunne dufte ham, høre hans hjerte banke. Det gjorde hende vild! Det at han så skulle til at rejse sig igen fik hende til at reagere. havde han opdaget det allerede?? Med lethed og hurtighed var hun oppe på benene og bagved ham. I et hug ramte hun punktet i nakken og fik ham til at besvime. De skulle nok få det sjovt.
Hun havde taget ham med hjem til sin lille hule. Hulen lå et lille stykke fra den store landevej, langt nok væk at hans skrig ikke ville kunne høres medmindre man havde god hørelse. Hun havde bundet ham på en til en stol og afklædt ham. Hun havde givet ham bind for øjnene og så sad hun ellers der og ventede på at han ville vågne på ny sådan så de rigtig kunne lege.
Demian
Hvad det helt præcist var, som fik ham til at trække sig kunne han end ikke nå at sætte fingeren på før at alle hans sanser skreg på at stikke af, men der var langt fra tanke til handling og før han vidste af det gik han ud som et lys...
Hugget i nakken havde virkelig gjort ham ør i hovedet. Siddende i stolen, hang han foroverbøjet og helt spændt fast uden mulighed for at bevæge sig særlig meget. Ikke om han bemærkede sig det mindste af at han var afklædt da han først kom til sig selv. En svag stønnen brummede fra ham og med alle kræfter forsøgte han at rette sig op med hovedet på sned. Hvor befandt han sig overhovedet henne? og hvorfor sad han bundet fast!?
Ret fremme for ham kunne han svagt skimte en skikkelse. "Du... ?" Endte han sløret og fandt hende mere og mere genkendelig for hvert sekund der gik. Kvinden fra skoven!? Han forstod sig slet ikke på situationen og da følelsen af mangel på tøj først slog ham, så knyttede han roligt men fast sine næver. Hvad i al verden havde han nu rodet sig ud i!?
Angelera
Det lange røde hår hang nede over hendes blege skuldre. De grønne øjne hvilede roligt på den fremmedes skikkelse. Han var nu egentlig meget køn? Eller var hun bare sulten efter de lyster hun nu en gang havde? Hun smilede lystent, betød det noget? Nej det gjorde det vel egentlig ikke. Han var her, i hendes lille midlertidige hule. Hun havde slået sig ned i Imandra i en kort stund for at se hvad landet havde at byde på. Skuffende, måtte hun nok erkende. Hun havde forventet mere. At den fremmede så skulle begynde at vågne fik hende blot til at blive mere interesseret. Armene lagde hun roligt over kors mens hun blot betragtede ham. Han måtte være ør i hovedet og meget forvirret. Hun smilede kælent. Det her skulle nok blive en hyggelig nat. Hans enkelte ord fik en lille latter frem over hendes læber. Hun endte med at rejse sig og gik over bagved ham. Roligt lod hun armene glide ned over hans brystkasse, hun lagde læberne mod hans øre og lod tungen glide let hen over øreflippen. "Mit navn er Angelera. Hvad er dit, fremmede?" hviskede hun mod hans øre mens hun blot fortsatte sine fingres leg ned over hans brystkasse. Hun kunne lide at lege med maden, det var helt sikker.
Demian
Meget havde han førhen oplevet, men sad han seriøst fanget!? Denne kvinde, hvem var hun egentlig? Angelera? Ikke om hun fik ham til at spytte sit navn ud. Det som han var mest interesseret i, var da i den grad at... at... Det gøs gennem ham. Nerverne strittede de steder hun kom i berøring med ham og det var på ingen måder behageligt. Det vakte en ubekvemmelig følelse i ham. Det var uønsket og slet ikke noget han kunne byde velkommen med åbne arme, men hvorfor reagerede han så alligevel så stærkt på det!? Han vendte hovedet fast væk fra hende og skar en mine af foragt. Hans hals var blottet for hende og han kunne ikke komme nogen steder! Han vred sine hænder for at komme fri, mens hendes hænders vandren over hans brystkasse i den grad gjorde et eller andet ved ham. Han kunne mærke det og det var ikke noget han på nogen måde havde prøvet før. Han trak vejret dybt og lukkede øjnene, som for at ignorere hende, på trods af at han kunne lugte hende, føle hende, så frygtelig tæt på sig. "Hvad vil du mig!?" Spurgte han alligevel enormt uforstående overfor situationen.
Angelera
Var han uerfaren eller var han bare overrasket over at være blevet fanget af en kvinde på denne måde? Hun vidste det ikke helt men betød det noget? Hun smilede roligt og lod fortsat fingrene vandre hen over hans bryst. Hun kunne se hvor meget han vred sig under hendes berøringer. Det bragte hende næsten i en form for ekstase. Hun grinede mildt mod hans øre og nappede ham let i øreflippen. At han så måtte vælge ikke at svare på hendes spørgsmål kunne hun ikke bruge til noget. Nej nej nej, slet ikke. Hun stoppede sine fingre. Hun ville give ham en chance mere. "Du er blevet mit nye legetøj unge fremmede. Fortæl mig dit navn eller det kommer til at blive en meget ubehagelig aften for dig" sagde hun i et blidt men stadig koldt og måske også lidt sadistisk toneleje. Hun elskede at have denne her magt over ham. Det var da vidst tydeligt. Det at han blottede hals for hende var farlig. Hun flyttede sit hovedet let ned til hans kolde hals og kyssede den let. Han var langt koldere end hende selv selvom de begge havde vampyr blod i sig. Hun smilede let for sig selv og så lod hun ellers tungen glide fra hans skulderblad og hele vejen op til hans øreflip. Han smagte skam godt.
Demian
Han brød sig vitterligt ikke om den her situation og desto længere tid der gik des mere følte han sig ude af stand til at tro på at det faktisk kunne være sandt.
Der var alt for mange nye indtryk han slet ikke kendte til, men de sad alle sammen mere eller mindre lige i skabet. Han fleksede ryggen, som for at undgå hendes tunge og de insisterende kærtegn. Kroppen fald i den grad for det, men han var helt sikker på at der var noget rivende galt.
Det gibbede dybt i ham og en kuldegysning rejste sig helt nede fra hans tær og vandrede hele vejen op gennem ham. "De-Demian..." Stammede han nervøst og bed sammen med en trykket mine. Hvad var det dog hun gjorde ved ham!? Hvorfor reagerede han sådan her!?
Det at hun opholdt sig bag hans ryg var han da slet ikke bekvemmelig med. Igen prøvede han desperat at vriste sine hænder fri inden han vendte blikket skævende om mod hende. Han ville virkelig gerne fri!
Angelera
At han endte med at gøre som hun sagde var ikke så underligt og dog så fandens irriterende et sted. Hun havde ønsker at få lov til at afstraffe ham en smule. Afstraffelse havde været langt sjovere ednbare at få ham til at skrige i smerte uden grund som hun var nød til nu. Hun fik et kick ud af det. Et smil bredte sig på hendes læber og hun nappede ham endnu en gang i øreflippen før hun slap ham. Hun gik om foran han og tog bindet for hans øjne af sådan så han kunne se hende. De grønne øjne hvilede let og lystet på hans nøgne krop. Han var pæn, det var noget hun absolut godt kunne lide! bed sig let i læben og vendte ryggen til ham. Bag ved hende stod et bord med en masse ting på som nok ville være svære for ham at se derfra hvor han sad. Hvad skulle hun dog vælge? Måske hun bare skulle starte lidt blidt ud? Hun greb pisk lavet af læder og vendte sig mod ham igen. "Det er mig en glæde at møde dig, Demian. Se det her skal nok blive en sjov aften. Svar på alle de spørgsmål som jeg må stille dig og gør som jeg siger. Så skal der ikke ske dig noget. Det lover jeg." Hun løj men det behøvede han jo ikke at vide lige nu. Med rolige skridt gik hun over til ham og begyndte blidt at lade pisken køre op og ned af hans overkrop.
Demian
Om Demian havde noget begreb om hvad han skulle til at udsættes for, kunne man roligt sige nej til. Lyset der ramte hans øjne efter at have hvilet i mørket så længe, gjorde rent faktisk ondt på ham. Han kneb dem sammen og havde for en kort stund svært ved at fokusere. Hendes ord var han fulkommen meningsløse. Hvordan kunne hun forvente sig af at få en sjov aften ud af dette? Han var virkelig blank, men følte sig slet ikke dum af den grund. Han vidste i bund og grund bare slet ikke hvad han sad overfor. Et faktum var, at han var nøgen, klædt af helt ind til skindet, at hun skænkede ham kærtegn på en helt anderledes måde end han før havde oplevet det."Det giver på ingen måde mening, dette her. Hvad er det du vil mig?" Spurgte han igen lettere sammenbidt og mærkede hvordan hans muskler dirrede ved den blotte berøring af pisken. Det var så nyt, så ukendt at hans nerver stod på stilke og gøs selv hvis det bare var en mild vind.
Angelera
Angel vidste at dette nok skulle blive en sjov aften men nok mest for hende. Han tilhørte hende i denne stund. Han var hendes offer og det var virkelig noget hun kunne lide. At han så slet ikke så ud til at vide hvad der forgik gjorde hende ikke spor. Han skulle nok snart finde ud af det. Hendes smil blev en smule mere skummelt som hun begyndte at køre pisken hen over hans spændte krop. Det var det samme som man gjorde ved heste når de skulle vænnes til pisken. Hun kørte enden af pisken op under hans hage og tvang ham til at kigge op på hende. Magt var en forfriskende ting. Med et hurtigt smæld fjernede hun igen pisken og lod den svirpe hen over hans brystkasse. Hun så hvordan huden blev rød der hvor hun ramte ham. Hendes smil blev større. Ved hans ord stoppede hun dog op og vendte opmærksomheden mod hans ansigt. Indtil nu havde hun haft en lidt stor kappe over sig. Hun tog den af og afslørede sin meget let påklædte krop inden under. Kun hendes bryster og underliv var dækket til. Selv bar hendes krop mange år og mærker som kun kunne være efter mange års hård tortur. Med rolige skridt gik hun hen til Demian. Hun satte sig over skrevs på ham på stolen, løftede op i hans hage og smilede. "Du er mit nye legetøj. Nyd det ...... så længe det varer" sagde hun blidt før hun roligt lod sine læber presse mod hans.
Demian
Intet af det her faldt i god jord hos ham. Og ganske som det synes at være, var han nu overbevist om at han sad i lort til halsen og denne gang var han ikke så sikker på at han ville slippe godt fra det. Pisken som hun tog ved fik ham til at stivne indvendig. Nok var han dum, men det der redskab havde han skam set andre steder... dog ikke brugt på samme måde som hun valgte det.
Smerten summede over brystkassen på ham og han trak sig fuldkommen sammen, så meget som han nu kunne. De spændte nerver havde i den grad trukket sig tilbage efter det chock. Han bed sig i underlæben og kneb øjnene sammen for at holde det ud. Han tog en dyb indånding og lænede sig straks bagover og ind mod stoleryggen da hun satte sig på ham. Så ømskindet som han var, gjorde det bestemt ikke nemt for ham da hun kom ham så nær. De kendte på ingen måde hinanden og alligevel så kunne hun tvinge ham til at agere på denne måde!? Var det bare ham som var unormal? Eller var det fordi hun kælede for ham, som hun gjorde at han ikke kunne andet end bare... pulsere på den her måde?
Fingrene under hans hage og følelsen af hendes læber fik øjeblikkeligt hans pupiller til at trække sig sammen. Det var fremmed, virkelig fremmed.... og så alligevel forfærdelig behageligt til det punkt hvor han rent faktisk måtte skamme sig over den måde han ikke kunne styre sin egen krop på.
Angelera
Angel nød virkelig det her. Hun var ufattelig glad for at hun havde fundet end som reagerede så godt som han gjorde. Hun smilede mildt og strøg pisken ned over hans kind. Hun ville ikke bruge den meget på ham. Ikke lige denne her. Hun havde mange andre liggende på bordet som nok skulle få ham til at skrige. Det skumle smil bredte sig som hun sad på ham og kyssede ham. Hun trykkede sig op af ham, gned sin krop op af ham mens hun blot lod deres læber forblive sammen. Efter lidt tid stoppede hun. Hun strøg ham over kinden med en enkelt finger og kiggede ham i øjnene. "Vi to skal nok få det hyggeligt, Demian. Vi skal nok få det rigtig sjovt" hviskede hun næsten kærligt og endte med at rejse sig fra ham igen. Med lette skridt gik hun over til bordet igen og lagde pisken på sin plads. Hun lod let fingre danse hen over tingene på bordet. Hvad skulle hun mon vælge?? Hendes valg endte med at falde på en flerhalet pisk. Hun nikkede anerkendende og vendte sig mod ham igen. Med rolige skridt gik hun om bag ham. Rolig stod hun bare og ventede, hun ville virkelig tage følelsen af kontrol fra ham. Han skulle ikke vide hvornår læderet ville ramme hans hud. Nej han skulle vente ... Spændt, ligesom hende.
Demian
Dette her brød Demian sig virkelig ikke om! Men hans krop skreg af accept på hendes tilnærmelser, fordi han ganske enkelt ikke var bekendt med det i forvejen. Det føltes jo så forbandet rart, at han intet kunne stille op. Hans instinkter ville det her og det pinede ham så voldsomt at mærke hvordan hun bare gned sig op af ham og endnu mere fik det ham til at dirre spændt. Han havde lyst til at rive sig løs, tage fat om hende og direkte overmande hende, men på samme tid kunne han ej heller få hende hurtigt nok på afstand.
Kysset, det tændte noget i ham og det hev i hans fokus fra alt hvad der var rationelt. Han havde i princippet ingen idé om hvad hun ønskede at få ud af alt det her. Han var hendes legetøj og her sad han så, underlagt sine egne dyriske lyster på en måde som han slet ikke kunne se nogen logik i overhovedet.
Den kulde som måtte ramme ham da hun først rejste sig slog mod ham og friskede ham op. Han vendte blikket i jorden og kunne nemt mærke hvordan forvirringen kæmpede en brag kamp i hans sind. Dette var forkert på så mange måder, men også noget så fandens pirrende at han slet ikke kunne finde ord for det!
Angelera
Hun vidste at han måske af sind ikke kunne lide hvad der forgik men hans krop reagerede da kraftigt på hendes tilnærmelser. Hun vidste at hun måtte pirre hans instinkter. Alle mænd var ens på dette punkt. De havde deres lyster og deres kroppe var altid noget så ærlige. Hendes læber lå roligt mod hans i det blide kys. Hun førte roligt den ene hånd op på hans brystkasse og begyndte at nusse ham der mens hun kyssede ham. Han måtte jo også gerne nyde det her, ellers var det ikke helt ligeså sjovt.
Pisken som hun havde fundet frem var en af hendes ynglings. Hun stod bag ham og smilede roligt. Det her skulle nok blive rigtig sjovt. Gad vide om hun kunne få ham til at skrige? Hun vidste det ikke men et sted så håbede hun det. Forsigtigt lod hun pisken glide hen over ryggen på ham som et blidt kærtegn før hun måtte svirpe med den tilbage over hans ryg så hårdt som det var hende muligt. Hun smilede lidt igen før hun gentog de hårde slag 3 gange mere lige efter hinanden og stoppede for at lytte til hvad han sagde til denne behandling.
Demian
Han var i vildrede, langt ud over alle grænser. Han var vant til smerte og han var vant til at komme til skade, men det lod på ingen måde til at have noge form for realtion til hvad han lige pt gennemgik.
Hendes kys var lækkert og han måtte for alvor bare acceptere at han nød at smage på hende. Det var som sådan den eneste måde han faktisk følte sig nogen lunde beroliget. Han åndede tungt og vred gentagende sine håndled for at komme fri. Han ville det, det var der ingen tvivl om. Han kunne nok så meget se realistisk på det og fortælle sig selv at det her ikke burde finde sted, men hun gjorde det umuligt for ham at ignorere alle de naturlige reaktioner, som hans krop helt selv fandt frem fra gemmerne. For selvom han ikke selv var klar over hvad der skulle ske, så vidste hans instinkt det i hver fald.
Han forsøgte endnu engang at samle sig om hvad der foregik, men ikke ænsede han ret meget før at en blid følelse strøg ham over ryggen og efterlod ham med en behagende sitret, før smældet lød over hans nøgne ryg. Han spendte rankt ud i en bue og gispede chokerende. "Argh! Arrrghaaagh!!" Lød det efterfølgende. Hans nerver hang udvendigt og blev virkelig også straffet for det. Så sensitiv som han var, så var det virkelig ren tortur at blive mødt med sådan en hård overraskelse.
Angelera
Hun kunne mærke det. Han ville hende og hun kunne lide tanken. Hun mærkede hvordan hans krop måtte gengælde hendes kys og hvordan han vred sig under hende. Han ville fri men om det var fordi han ville have mere kontrol over hende og fortsætte de dyriske lyster eller om det var fordi han ville stikke af vidste hun ikke og derfor lod hun ham blive siddende hvor han var. Hun kørte roligt en hånd igennem håret på ham og bevægede let sit underlig hen over hans skød. Hun pirrede ham, det var der vidst ingen tvivl om.
Hans små udbrud fik hende blot til at smile mere. Hun kunne lide det. hun kunne godt lide at se andre folk i smerte og hun kunne især lide at føle det. Hun stoppede lidt op og blev stående bag ved ham sådan så han ikke kunne se hende. Hun begyndte roligt at tage sit corsage og sin underdel af sådan så hun var ligeså nøgen som han og så begyndte hun ellers at piske ham igen. Hun gjorde det hårdt men ikke så hårdt at det begyndte at bløde. Ikke endnu i hvert fald. Hun fortsatte med at slå ham i noget tid hvorefter hun stoppede op og gik tilbage til bordet. Hun greb roligt fat om et nyt stykke legetøj og vendte sig mod ham. Hun sendte ham et lystent smil og gjorde sig lidt til. hun kunne godt lide at blive kigget på.
Demian
Det var bestemt ikke med hans gode vilje at det hele udfoldede sig som det gjorde, men han kunne lide det hun gjorde ved ham. Han var spændt og hungrede på en helt ny måde. Han kunne ikke placere fingeren på hvad det var, men det føltes noget så rart.
Pisken derimod var ikke en han brød sig særligt meget om. For hvert slag blev han slynget ud af sin ekstase. Han sad dog alligevel tilbage med en tung vejtrækning og kunne ikke lade hver med at bide mærke i hvordan hans skød pulserede uden hans accept. Han jamrede af smerte og slog hovedet mere og mere bagover så han bedre kunne trække sin ryg på afstand, til trods for at det intet hjalp. Selv hvis han intet kunne stille op, så vandrede hans tanker stadig en smule. De mange oplevelser og den nye start på livet... han ville så forfærdeligt gerne bare hjem. Det var en bittersød behandling hun gav ham. Først blid, så hård... det var på ingen måde et mix, som faldt i hans smag. Han hav svagt efter vejret og endte foroverbøjet med blikket vendt i gulvet. Han ænsede hende knapt, da hun vendte tilbage bordet foran ham.
Angelera
Smerte og nydelse var noget som gik hånd i hånd for Angelera. Hun var umådelig glad for smerte og hun fik selv nydelse af det. Både det at give men også at modtage det. Hun betragtede ham roligt. Hans krop så ud til at svare godt fra sig. hans dyriske lyster var tydelige selvom hans hjerne stadig prøvede at kæmpe imod. Det var næsten sødt at se ham være så splittet. At han end ikke måtte kigge på hende da hun var færdig med at piske ham irriterede hende grusomt. Hun ville gerne kigges på, hun ville gerne have at han betragtede hende og lystede mere efter hende. Hun endte med at gå med rolige skridt over til ham. Hun greb fat i hans hår og hev hans hoved tilbage sådan så han kiggede op på hende og så satte hun sig ellers tilbage på skødet af ham. Nu skulle han nyde, glemme smerten en smule før hun endnu en gang ville straffe ham. Hun sendte ham et blidt smil og lod en finger glide let over hans ene kind. Hun lagde let læberne mod hans og gav ham et lystent kys igen. Hun ville have ham op på det der nydelses stadie igen før hun endnu en gang ville være ond ved ham. Hun stoppede kysset og lænede sig let frem mod ham. Hun hev hans hoved lidt mere tilbage og blotlagde hans hals som hun let lod tungen køre hen over.
Demian
Han hang der bare og mistede fokus på selve situationen, til fordel for alle de tanker der svævede rundt i hans hovede. I bund og grund var der ikke mange ting der gav mening for ham og nu hvor han sad her i en ligeså utænkelig situation, så vidste han endnu mindre om sit eget uheld. Uheld? Ja, man kunne roligt kalde det her for en uheldig situation. Det var bare ikke en han kunne relatere til på noget punkt. For han havde aldrig før oplevet noget lignende.
Han skar ansigt ved at blive hevet i håret og ikke kunne han undgå at få øje på hendes ansigt. Det var nemt at skimte ud af øjenkrogen, at hun var nøgen og ligeledes kunne han tydeligt mærke det da hun satte sig på ham. Han reflekterede omgående ved at have hende siddende. Den brændende følelse i skødet der tændte lysten og kampgejsten med det samme, var ikke til at ignorere da hun kyssede ham igen. Han vred sig og trak sig på sin vis længere og længere fra hende for bare at få luft. Han endte med at stønne lydhørt da hun først slikkede ham over halsen. Han følte sig underlig delikat og det var et velkendt dyrisk instinkt han faktisk kendte enormt godt.
Angelera
Det var sjovt at se hvordan han måtte reagere på de forskellige ting som Angel måtte gøre ved ham. Hun grinede mildt og trykkede sig lidt tættere op af ham. Også for at han ikke skulle komme for langt væk. At han følte sig uheldig var vel ikke så underligt et sted? Måske han vidste hvad der ventede ham i enden? Hun vidste det ikke og hun var i og forsig også ligeglad. Hun lod tungen glide lystigt hen over hans hals. At han stønnede fik det til at sitre i hendes krop. Hun nød det og det lød som om han også nød det. Hun satte sig lidt op og kiggede ham lidt i øjnene før hun rejste sig op igen. Hun stilte sig foran ham og lænede sig let frem mod ham med et let smil. "Bare rolig min kære. Du skal nok få lige den nydelse som din krop begære .... Når jeg er færdig med dig"hviskede hun kærligt og lyssede ham endnu en gang før hun vendte tilbage til bordet.
Hun valgte sit våben og vendte sig mod ham. I hånden havde hun en flerhalet pisk igen men denne gang var den anderledes. For enden af hver hale sad der et stykke spids metal med modhager på som virkelig så ud som om den ville flå huden af hvis de ramte. Hun smilede roligt og gik så om bag hans ryg igen. Let kørte hun fingeren hen over hans røde hud og bed sig let i læben. Denne her gang skulle hun nok få ham til at skrige. Hun løftede pisken og piskede ham hen over ryggen for at få blodet til at flyde.
Demian
Hvad det var hun havde i vente for ham, det kunne han faktisk næsten gætte sig til. Sådan som hun vandrede fra ham og til bordet flere gange gav ham en klar idé om rytmen. Han var i vildrede. Han nød det og hadet det! Han følte sig berøvet i allerhøjeste grad, men stadig beriget af et mærkværdigt behag. Han havde på ingen måde haft tanke til hvordan han sad bundet. hans fokus lå enten på hende eller også mod det behag hun skænkede ham.
Pisken som hun fandt frem igen skævede han nervøst til. Hans sanser skreg af smerte og ligeledes skreg han selv op af ømhed. Hendes ord havde ingen betydning for ham. Han ønskede ikke på noget punkt at drøfte en fornuftig samtale med hende. Han var underlagt hendes magt i mere end almindelig forstand. Huden blev flået op over hans skuldre og øvre ryg og ikke ramte pisken ham mere end et par gange før han af ren refleks skubbede fra med benene og kastede sig skråt fremad. Ikke kunne han holde balancen og lå nu ellers der på gulvet og jamrede voldeligt over den sitrende smerte over ryggen.
Angelera
Hun havde et mønster som hun fulgte og hun gjorde det med vilje. Hun kunne godt lide at han vidste hvad der kom næste gang men ikke helt vidste hvad hun havde i tankerne. Hun kunne lide at have den form for magt og elskede den form for afmagt hun vidste det måtte give ham. Hun vidste at hans krop brændte efter mere behag og hun ønskede virkelig at give ham det. Selv var hun ved at være deroppe hvor hun selv manglede det noget så voldsomt. Og dog så kunne hun ikke lade ham slippe så let. Hun begyndte med pisken mod hans ryg. Hans skrig af smerte behagede hende. Hun kunne mærke hvordan følelsen af behag flød igennem hende ved at se hans smerte. Hun kunne lugte hans blod hvilket kun fik hende mere op og køre. Hun rystede sig lidt og gjorde sig klar til at slå endnu en gang men nåede det ej før han gjorde et flugt forsøg. Hans forsøg endte dog med at han lå på jorden med ansigtet nedad. Hun grinede lidt koldt og og gik over og satte en fod på stolen sådan så den måtte skære ham ind i ryggen. "Det der var ikke smart, Demian!" hvæsede hun koldt. Hun lagde mere vægt på stolen og begyndte endnu en gang at piske ham så hårdt som hun kunne. Nu skulle han bare straffes. Hun holdt ham så tæt på jorden som det var hende muligt med hendes vægt.
Demian
Han vred sig mildest talt under hendes pisk. Han var fanget og kunne på slet ikke kommen nogen vegne. Det gjorde ondt, noget så frygtelig ondt at blive mishandlet på denne måde. Det gjorde så ondt på ham at han faktisk slet ikke kunne tænke på andet end den smerte det forvoldt. Hans muskler spændte så meget at den lette dirren meget hurtigt endte over i milde rystelser. Nu mere end før var hans lyst til hende ved at dø så voldsomt ud. Han havde slet ikke hangen til at forbinde smerte med nydelse på denne måde.
Det sved over hans ryg som brændende flammer. Han hev og sled i sine ødelagte håndled for at komme fri. Han skreg for hvert slag og kunne slet ikke holde det ud. Han ville væk, bare væk!
Angelera
Angel stoppede med at piske ham efter lidt tid. Et sted så .... fik hun ondt af ham?? dette var absolut en underlig følelse for hende. Hans skrig under hende var holdt med at prikke til hende på den gode måde. Hun bed sig let i læben og sukkede. Hvad tænkte hun på? Hun var slet ikke så blødsøden! Hun smed pisken fra sig og endte med at rejse stolen op på sine ben igen. Selvom han sad i den gjorde hun det med lethed. hun havde ekstra styrke fra hendes vampyriske side. Hun satte sig endnu en gang på hans skød og nussede ham let på kinden. "Så så. Ikke være så trist nu. Ikke mere smerte. Jeg skal nok være sød ved dig nu" hviskede hun blidt og strøg ham over kinden. Hun satte sig lidt bedre til rette og begyndte let at pirre ham. Hun var jo nød til at få hamop i rette stemning. Efter lidt tid gik hun ellers i gang med at bringe ham mere nydelse end han sikkert havde fået før.
Tiden var gået hurtigt for Angel. Hun var forpustet, han havde jo intet kunne gøre sådan som han var bundet. Hun var ret sikker på at hun havde fået tømt ham så meget for krops væsker som hun kunne og han var blevet slap. Hun smilede lidt men blev siddende på hans skød. Nu var tiden vidst inde.
Demian
Demian havde slet ikke nogen kontrol over sin egen krop. Han var blændet af smerte og direkte ligelgad med alt omkring ham. Det eneste der kunne hive i hans opmærksomhed var hendes blide hvisken og de blide berøringer. Han var på ingen måder kendt for at være af mandig statur når det kom til general tortur. Han var vel blevet alt for blødsøden med årene? Hendes vægt og kropslige varme bredte sig over ham, men det var svært at se bort fra smerten over hans skuldre. Det lykkedes hende dog at få ham pirret op i gear endnu engang og han forstod sig ærligt ikke på denne kropslige leg mellem dem. Han var pure ny indenfor dette område og derfor var han også meget direkte når han blev mødt med en ny følelse.
Han var tabt i ekstasen for at sige det mildt og selv efter at hun havde presset ham til det sidste, så sad han stadig med følelsen af en dulmende puls. Han svedte og var mere end blot overophedet over hendes generøse gestus. Ingen fornuft prikkede til ham, han var mildt sagt bare lettet over at hun ikke længere torturerede ham, for det kunne han virkelig ikke håndtere!
Angelera
Angel havde nydt deres lille leg. Både det faktum at hun havde kunnet pine og plage ham men også det her. Som sensuel dæmon krævede hun jo sådan noget som det her for at overleve selvom hun ikke krævede det så ofte længere. roligt lod hun en finger køre ned over hans ansigt. Hun havde nydt ham, han havde været det hele værd. Hun skulle absolut nok give ham en forholdsvis hurtigt død. Hun kunne dog ikke love for meget. Det afhang vel af hvor meget blod han havde i kroppen? Hun sendte ham et stille smil, stadigvæk forpustet efter deres omgang. Hun trykkede sig let ind til ham og nærmest krammede ham. Hun lod læberne hvile mod hans øre og nappede ham kort i øreflippen."Tak for en dejlig aften, Demian. Bare rolig. Det er ikke så slemt at dø" sagde hun kærligt. Hun greb fat i hans hår endnu en gang og hev hans hoved lidt bagover sådan så hans hals blev blottet. Hun smilede let og lagde læberne mod den lidt kølige hud. Nu var det slut. Hun åbnede munden og satte tænderne i ham. Hun trængte til næring i form af hans blod. At han selv var en del vampyr kunne hun smage. Vampyrers blod var utrolig nærende. Hun drak roligt og nød hver en dråbe.
Yuuki x Demian
Den lange vandren fra Marnjarno havde taget meget på hende og frygten kravlede stadig langs med hendes rygrad, men hun var fast besluttet på at finde Nathaniel. Hun vidste at han var taget her til Imandra, så det kunne vel ikke være så svært at finde ham? Hendes skridt var lette og energiske. Hun havde virkelig alle sanser ude og spille eftersom hun stadig kunne smage Kimeya's blod og ikke mindst lugte det på tøjet. Hun var end ikke kommet ret langt fra skoven før at et gentagende skrig af smerte lød for hendes indre øre. Stemmen var så frygtelig velkendt, "Demian!" Hun vendte blikket i samme retning som skrigende lød og som hun nærmede sig, dukkede der et lille hule op for hendes syn. Hun fulgte lyden næsten med paniske skridt og frygtede ikke for at tage fejl af sin egen søns stemme. Hun var sikker i sin sag!
Ganske rigtigt dukkede der et syn op for hendes blik som hun til sidst endte med at træde ind i det skjulte område. Bordet og redskaber fangede hendes blik, såvel som parret der sad fuldkommen nøgne. Kvinden drak? Hun stivnede fuldkommen for et kort øjeblik da hun fik øje på Demian. Uden at give sig tid til at overveje situationen først, så hastede hun over og greb fat i håret på kvinden med sin fulde styrke. "Fjern dine beskidte hænder fra ham!" Hvæste hun arrigt og svang hende fra sig og ind i nærmeste væg.
Demian havde slet ikke bemærket sin mor dukke op og var kun ved at finde tilbage til sig selv da Angie havde sat sine tænder i ham, hvor han så endnu engang måtte bukke under for det. Det var af natur at vampyrer bed hinanden og legede. Det var nok en af de mest fantastiske følelser han nogensinde kunne tænke sig til.
Angelera
Angel var helt opslugt af Demian. han smagte hende fantastisk! Det at bide en som også var vampyr var en sjældenhed. Det var absolut ikke noget hun gjorde ofte men hun nød det. Ligsom hun selv nød at blive bidt. Det var som ren ekstase for vampyrer at gøre sådan noget her. At de ikke længere var alene nåede hun heller ikke at ligge mærke til før hun mærkede en gribe i hendes hår og hive hende fra Demian. Hun blev slynget igennem lokalet og endte inde i den nærmeste væg. Forbandet! Hun kom benene uden alt for meget brok og vendte de grønne øjne mod kvinden som havde stoppede hende. Det måtte være en som kendte ham siden hun reagerede på denne måde. De lignede hinanden en smule så måske dette var hans mor? Fordømt! hun havde ellers håbet på at dette ville ende i hendes fordel. Hun fjernede ikke blikket fra kvinden men rakte roligt hånden over mod bordet som hun var blevet slynget over i nærheden af. hendes hænder fandt hendes knive som hun greb om. "Hvad vil du med mit legetøj?" hvæsede hun koldt og holdt en kniv op i retning af kvinden. Hun ville egentlig helst have haft sine sværd men efter at dette ikke var muligt var hun nød til at holde sig til disse små knive.
Yuuki x Demian
Yuuki havde i den grad øje for sin egen søn i dette øjeblik og uden nær så meget som at blinke, valgte hun at løsrive ham fra stolen. Kvindens ord kom hende for øre og hun skulede til hende over sin skulder. "Min søn er aldeles ikke dit legetøj!" Hvæsede hun med en fast tone og stilte sig med siden til Demian og strøg ham let over kinden.
Det var for Demian enormt overraskende at høre hans mors ord i sig selv, men han kunne slet ikke finde rundt i sig. Han lagde ikke mærke til at han praktisk talt sad nøgen foran hende.
Yuuki strøg roligt sin søn over kinden inden hun for alvor vendte sig mod kvinden. Hun kunne lugte blodet, ikke bare Demian's alene, men også det som flød gennem denne kvinde. Hun var ikke fuldblods vampyr, hvilket bestemt ikke gjorde hende det mindste. "Demian, rejs dig og se at kom væk herfra," Beordrede hun fast og gik roligt over omkring bordet.
Han kiggede blot efter sin mor på det her punkt og var nok mere forbavset over hendes tilstedeværelse end hvad han lige havde været igennem. Dog tøvede han ikke et sekund med at adlyde hende og ledte febrilsk efter sine klæder inden han forduftede fra stedet.
Angelera
Angel kunne virkelig ikke gøre andet end at se på at denne kvinde måtte befrie hendes fange og han fik lov til at stikke af. Hun sukkede irriteret. Hun havde ellers glædet sig til at mærke hvordan livet skulle forlade ham mens hun holdt ham indtil sig. hendes blik fulgte stille Demian. "Dette er ikke det sidste du har set til mig Demian. Mærk dig mine ord!" råbte hun efter ham med en tydelig drilsk tone. Hun vendte opmærksomheden mod kvinden igen. Hvordan skulle hun så straffe denne kvinde for at ødelægge hendes sjov?? Hun kunne godt mærke at vampyren i denne kvinde måtte være stærk og det var sikkert også hendes eneste race men angel kunne jo ikke være sikker. I et par lette og meget hurtige skridt var hun ovre ved kvinden. Hun svang kniven mod kvindens mave i håb om at ramme hende et sted hvor det ville gøre ondt. "Han er lige det jeg ønsker at han er, dumme tøs. Smut nu med dig og lad mig hente mit legetøj igen!" hvæsede hun koldt til kvinden.
Yuuki
Hun vogtede vejen for Demian, som han fik samlet sig og kom af sted. Kvindens ord faldt dog på ingen måde i god jord hos hende. Hun var direkte afskyelig at høre på. "Ikke om du for lov til at lægge hånd på ham igen, det kan jeg love dig for!" Yuuki var meget sikker i sin sag omkring dette her. Hun tolerede ikke at nogen lagde hånd på hendes familie.
At kvinde så måtte rase frem mod hende og svinge ud med kniven fik hende kun til at undvige og ende med et snit ved det nederste af sine ribben. Hun greb ud og fat om kvindens håndled hvori at hun havde kniven og jog derefter den anden hånd direkte i struben på kvinden for at svinge hende i gulvet endnu engang.
Frygten som Kimeya havde plantet i hende, krøb hende virkelig ned langs ryggen. Igen følte hun allermest for bare at stikke af uden at gøre det mindste ved denne kvinde, men hun kunne ikke bare lade hende slippe, ikke endnu...
Angelera
At denne kvinde måtte beskytte sin søn så meget irriterede Angel umådeligt. Hun Hun sukkede en gang mens hun så sit bytte forlade stedet. Hvor var det umådelig anti klimatisk for hende. Hendes blik gled op og ned af den fremmede foran hende. Hun ønskede virkelig ikke at se alt det arbejde gå til spilde. Hun jog ud efter kvinden som måtte undvige det meste. Irriterende men en vampyrs reflekser var virkelig ikke til at spøge med! Hun mærkede hvordan der blev grebet fat i hendes håndled. Den anden hånd som farede mod hendes strube skubbede hun blot væk i en enkelt bevægelse om kom fri fra kvindens greb. Hun bemærkede frygten i kvindens sind, den var ikke svært at mærke men hun kunne også godt mærke at det ikke var en frygt for hende. Det var noget andet. Hun smilede lidt og sprang væk fra den fremmede og over til sit tøj som lå på jorden. Hun samlede det op og grinede mildt. I en hurtig bevægelse var hun ovre ved kvinden igen. Hun langede ud efter hende igen, dog uden at tro at hun ville ramme. Hun kom forbi kvinden og over mod udgangen hvor hun stoppede op."Han er ikke sikker. Heller ikke selvom han ikke døde i dag så er han ikke sikker. jeg skal nok finde ham, eller dig eller en i holder af og få ram på ham den vej igennem. Mærk dig mine ord!" hvæsede hun før hun forsvandt ud af hulen og ud i mørket.
//OUT
Yuuki
Der var bestemt ingen tvivl om at frygten krammede sig om hende igen nu, mere end før. Det som Kimeya havde budt hende skulle han virkelig få betalt! Der var dog et par ting som hun måtte holde skarpt øje med hvad angik denne kvinde. Yuuki brød sig i den grad ikke om den beslutsomme stædighed denne kvinde besad. At kvinde måtte trække sig tilbage fik kun Yuuki til at afvente spændt på hendes næste træk. Demian var væk fra området, så meget kunne hun lugte sig frem til, men hvor han var taget hen, det havde hun ingen anelse om. Hun måtte ganske enkelt ud og lede efter ham så. Hellere det end at denne kvinde fik fingrene i ham igen. Det kom sig da heller ikke på et særlig heldigt tidspunkt! Hun havde brug for at finde nu både Nathaniel og Demian og det kunne kun gå for langsomt!
Yuuki mærkede sig hurtigt af at kvinden kom hende næ igen og hun undveg igen ved at trække sig godt væk. Det irriterede hende virelig at se kvinden bare stikke af, men hun kunne også fornemme hvordan hendes ben bukkede under for hende. Hun måtte ud, ud og lede før det var for sent!
//OUT
