0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 13, 2009 17:09:05 GMT 1
Mørket havde lagt sig over Dvasias som en tung mørk dyne, der ikke lod noget lys komme igennem. Dog ville man kunne se hvis de tunge skyer ellers gad fjerne sig, at en smuk halvmåne lyste på himlen, om kap med det smukke tæppe af stjerner. En let regn faldt fra himlen. Den havde været kraftigere i løbet af dagen, men hen af aftenen var den stilnet en smule af, til den stille regn den var nu. En stille vind blæst i træernes øverste grene, og fik dem til at knirke en smule, hvilket gjorde Dem Mørke Skov en smule mere uhyggelig end den var i forvejen. Dog havde en enlig skikkelse trodset denne frygt, og bevæget sig ud i skoven. Jorden var fugtig, og allerede gjort skikkelsens bare fødder mudrede, hvilket den dog ikke tog sig synderligt af. Man kunne skeldne skikkelsen ligblege hud, som nærmest lyste op i mørket, og hvis man kom tæt nok på, kunne man også se de kvindelige træk i hendes eller ikke specielt kønne ansigt. Hun famlede sig usikkert afsted, eftersom hun nærmest ikke kunne se en hånd for sig i det tætte mørke, dels skabt af skyerne, og dels af de tætstående træer.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 14, 2009 18:55:32 GMT 1
Elvolganta kom roligt vandrene igennem den store og mørke skov, den røde silkekappe der hang bag hans ryg, svang let som følge af hans raske trin, han lod end ikke til at ænse regnen der faldt på ham, og han gik uden at tøve frem for sig, hans røde øjne lyste roligt op i hans ansigt, og lave kluklyde fremkom som dråberne ramte hans ligblege og døde hud
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 14, 2009 19:36:49 GMT 1
Den unge kvindes navn var Sheila Navanco, og hvad hun lavede ude i skoven så sent om aftnen, vidste hun ikke helt, eftersom hun for det meste holdt sig længt væk fra steder som Den Mørke Skov om natten. Hendes krop rystede svagt, eftersom hendes gennemblødte tøj, ikke ligefrem bidragede med at beskytte hendes krop fra den kolde natteluft. Hun var iklædt en sort slidt kjole, og en kutte der var midst ligeså slidt. Eftersom hendes nattesyn ikke var meget bedre end normale mennesker, hun hun ikke se mere en cirka en meter frem i det tætte mørke, og måtte derfor famle sig frem, mens det gav et sæt i hende, hvergang en af hendes bare fødder trådte på en gren så den knækkede med et højt smæld.
|
|