Not part of the plan...

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore ville bestemt ikke mene, at han havde gjort noget forkert, for hvad skulle det da være? Folk havde gjort ham uret, så gjorde han dem uret, og det kunne han godt nok ikke se det forkerte i, om han skulle være helt ærlig. Når alt endelig kom til alt, så ville han jo ikke have at hun skulle rende rundt og være sur på ham. Hun var uden tvivl betydningsfuld for ham.. Noget som han ikke kunne undvære, også fordi at hun var den følelsesmæssige af de to, og derfor havde han jo også brug for hende. Selvom han ikke havde givet hende noget arbejde at tage sig af, så var det jo ikke fordi at han ikke ville have hende der, for det ville han da gerne. De mørke øjne hvilede på hendes skikkelse, koldt og intetsigende. "Hvis jeg har gjort så meget forkert, så fortæl mig helt konkret hvad det er jeg har gjort." Igen vendte han blikket mod hende, da han stod foran hende.. Inden armene gled omkring hendes skikkelse. Han kunne jo ikke undvære hende, og det var bestemt heller ikke meningen, at hun skulle føle det sådan. Han ville jo ikke gøre hende ked af det, og han ønskede bestemt heller ikke at hun skulle stå der og være ked af det. Han trykkede hende ind mod sig, også fordi at han kunne mærke, at hun med tiden, faktisk endte med at falde mere til ro og lagde armene omkring ham. Hovedet gemte hun ind mod hans skulder, hvilket kun fik ham til at vende blikket i retningen af hende istedet for. Hun var hans.. og det var jo sådan at han ønskede at det skulle være, og det skulle være sådan frem til den dag, de begge endte med at gå i graven og ikke så meget som et sekund før! "Barnet må vi finde ud af.. Abort er og bliver ikke et alternativ, Clemency," fortalte han med en mere kortfattet stemme end tidligere. Han var ikke interesseret i flere børn. Han havde nok i de to, som han havde i forvejen, og nu hvor de igen skulle til at brede deres rødder ud til Imandra og fastholde taget i bordellet i Marvalo City var de kommet langt.. Virkelig, virkelig langt!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency hadede denne situation, som hun var endt i. Hun kunne ikke få Theodore til at indse, hvad han havde gjort, for han forstod det ikke alligevel. Hvis hun slog ham med noget hårdt, så ville han stadig ikke forstå det og det var frustrerende som bare pokker. Hun kunne afreagere nok så meget, hun fik lettet sit hjerte, men de ville ikke være kommet meget længere fra sidst. Det var som en stilstand og hun blev nødt til at bryde ud af den på en eller anden måde. Hun vædede sine læber og så køligt mod ham. "Selvom du ikke vil forstå så... Her kommer det. Et, så har du brudt vores aftale om Samuel. To, så holdt du ikke dit løfte om bryllupsnatten. Og du skal ikke begynde på at stå og sige mig imod, for jeg gider ikke høre dine modargumenter," endte hun bestemt og kort for hovedet, før hun alligevel gav efter og faldt ind mod hans krop. Hun lod armene falde om ham for at holde fast og hun stod ellers bare og gemte sig lidt ind mod hans skulder, mens hun stod og dirrede... meget tæt på at græde. Hun ville altid være hans, men det var bare virkelig svært nogle gange at være det. Og de næste måneder ville ikke blive nemmere, for hun følte hormonerne ekstra meget denne gang. Hun var jo blevet ældre, selvom det ikke var så tydeligt igen på det ydre. Hun sukkede irritabelt igen, da han sagde sine ord. Havde hun ikke sagt det for et øjeblik siden? Han skulle da også altid have det sidste ord. "Tak, det er jeg klar over... Det var sådan set mig, der sagde det," endte hun spidst, men trak sig dog ikke væk fra ham denne gang. Blev bare stående ind til ham, mens hun trak vejret dybt.

[Theodore Jarvis Acheron]

Visse ting ville de tydeligvis aldrig kunne blive enige om, ganske enkelt fordi at han ikke forstod sig på den måde, som hun tænkte på, som hun heller ikke rigtigt kunne sætte sig i hans tankegang, men det var der nu heller ikke noget som man kunne gøre noget ved. Blikket gled mod hendes skikkelse, som hun alligevel stod der i hans arme. Han havde måske brudt løftet.. lidt, men det var da ikke så slemt, at hun havde nogen grund til at reagere på den måde, var det? Han vendte blikket stille mod hendes skikkelse endnu en gang. "En engel, Clemency.. Jeg vil have at begge mine sønner bliver til noget.. Jeg er ked af, at jeg gjorde dig uret på bryllupsnatten," sagde han roligt.. dog ærligt. Han forstod faktisk betydningen bag et 'undskyld', også selvom det ikke var ord, som han normalt ville sige. Han tog aldrig nogensinde det ord i sin mund! Og nu hvor knægten skulle overtage bordellet efter sin kære storebror, så ville den unge mand jo også have fred... Og der slog tanken ham. Han ville stadig ikke se knægten sammen med en engel, og hvis han kunne gøre noget for at forhindre det, så gjorde han det selv med den største glæde!
At hun så nærmest skulle snappe ud efter ham igen, var ikke en tanke som han brød sig om, også selvom han alligevel valgte at blive stående der sammen med hende. Han nikkede med en stadig rolig mine, han selv blev langt mere sammenbidt end tidligere. Han kunne ikke føle... men tankerne kunne han jo stadig gøre sig. Abort var intet alternativ, for det var at synke lavt og at slå børn ihjel, var slet ikke noget som han gik ind for. "Giv barnet til Samuel.." sagde han med en rolig stemme, som han vendte blikket mod hende. Næsten som var det noget af det mest naturlige at bare forære sit barn væk, da han slet ikke ønskede det, og det lagde han så sandelig heller ikke skjul på. Han rynkede let i panden. Ideerne udfoldede sig i hans tanker og sind.. Hvis Malisha var i live, kunne det være, at han stadig kunne bruge hende i det tilfælde? Ikke at det ville gøre ham noget! Slet ikke!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency vidste, at de ikke så ens på noget som helst. Derfor var det utroligt, at de overhovedet kunne fungere sammen, men det havde jo lykkedes dem godt førhen. Hun havde accepteret deres aftale om drengene, så derfor skulle Theodore ikke røre Samuel, for han var hendes. Bare fordi Sephiran nu var så selvstændig, at han kunne tage vare på sig selv, så skulle han ikke begyndte at plage Samuel. Der var jo flere grunde til, hun ikke ønskede barnet. Hun havde nemlig tænkt, at Theodore kunne få for mange ideer med det og det ønskede hun slet ikke. Så det var heldigt for alle parter, at han heller ikke ønskede barnet. Nu skulle hun bare døje med det de næste ni måneder, føde barnet og så komme af med det på en eller anden måde. Hun rullede med øjnene og trykkede sig ind til ham. Hun hørte dog hans ord som et undskyld selvom han ikke sagde ordene og hun fik det en smule bedre. "Derfor er det ikke dit bord at reagere som du gjorde overfor ham... Men jeg accepterer din undskyldning," endte hun. Hun trak vejret roligt. Hun var jo stolt af sine sønner, uanset hvad. Og bordellet var jo en fin forretning. Hvad han så pludseligt tænkte på, det vidste hun ikke og hun ville næsten heller ikke høre det, for hun brød sig sikkert ikke om det. Hans ord fik hende til at rynke panden. Samuel? Som far? Hun bed sig tænksomt i læben. "Det er da unaturligt for et barn kun at have en far... og en amme. Hvem skal være mor?" endte hun. Han havde jo sikkert tænkt på det.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore forstod sig ikke på følelser, og derfor befandt de sig ofte i situationer, hvor de måtte forklare det hele for ham, og det var noget som de jo bare måtte lære at leve med nu om dage, for han kunne virkelig ikke gøre for det. Nu hvor planerne udfoldede sig i hans tanker og sind, så var det noget som han alligevel ønskede at dele med hende. Hans hånd bevægede sig roligt op og nedover hendes ryg, som hun nærmest trykkede sig ind mod ham. Han kunne jo godt lide det, og det skjulte han så sandelig heller ikke for hende. Han forsøgte da om ikke andet at vise hende, at hun var vigtig for ham på de måder som han nu havde til sin egen rådighed. "Jeg ved det godt.. Beklager," sagde han med en rolig stemme, da han igen vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Nu hvor han alligevel havde fortalt hende, at han ville have, at hun skulle give barnet til Samuel.. Så var det fordi at han havde tanker og ideer med det hele. Uanset hvad, ville barnet jo være en stærk Acheron, og det var jo heller ikke noget som han ønskede at miste, selvom barnet direkte var uønsket af ham. Han lod hovedet søge let på sned atter en gang. "Hvis hun er i live endnu, har jeg Malisha nede i kælderen.. Hun ville være perfekt til Samuel.. og sikkert også en perfekt mor for et kommende barn," forklarede han videre, igen som havde det været noget af det mest naturlige, som man overhovedet kunne komme i nærheden af, men han mente det. Hvis de kunne få en kvinde som Malisha ind i familien, så var han da storslået tilfreds. Uanset hvad, ville det da være langt bedre end Myia!

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency havde snakket med Tiyanna om disse situationer. Hun oplevede dem jo ofte sammen med Sephiran og derfor kunne de jo faktisk støtte hinanden meget godt. Hun glædede sig end ikke til, at de skulle flytte helt til Imandra, for det var langt at tage for at snakke om det. Hun ville blive alene i huset med Theodore, specielt hvis Samuel nu skulle til at have kone og barn. Hun tillod ikke, at de fik barnet, hvis han ikke blev gift. Det var måske meget at presse sin søn til, men det var ved at være tid og hun ville aldrig kunne overtale Theodore til at lade Samuel vælge Myia, så de måtte finde på en anden løsning. Hun trak vejret dybt og faldt til ro nu hvor hun stod i hans arme. Selvom han ikke forstod mange ting, så forstod han alligevel at gøre hende rolig, hvilket næsten var beundringsværdigt. Hun smilede skjult ind mod ham da han faktisk endeligt accepterede, at det var hans skyld og at det ikke var ham, der skulle reagere overfor Samuel. At han så havde nye planer var hun slet ikke i tvivl om. Barnet ville jo på sin vis få nogle Acheron træk, så mon ikke det kunne lade sig gøre at lade folk tro, at det var Samuels? De måtte bare opbygge et stærkt alibi, specielt hvis også Malisha skulle blandes ind i det nu. Hun blinkede en smule med øjnene. Det var næsten en komisk tanke, at Malisha skulle sidde i kælderen, når hun havde været leder for alle warlocks før Kimeya var kommet tilbage. Malisha var dog for alvor slået i stykker af Theodore. "Så bliver vi nødt til at få hende ud af kælderen," endte hun. Lige nu ville hun gøre alt for at finde en løsning til barnet, om hun så skulle blive den onde mor og trække noget ned over hovedet på Samuel. Hun løftede hovedet, men blev stående i hans arme og så roligt mod ham med sine grønne øjne.

[Theodore Jarvis Acheron]

Efter alle de år sammen, så skulle det da bare mangle, at Theodore ikke engang kunne formå at gøre sin egen hustru rolig. Selvom det havde været en noget mere turbolent start på et forhold end hvad det havde været sidst, så var han overbevist om, at det nok skulle gå. Det var det nødt til, for han accepterede bestemt ikke andet. Selv nu lod han hende bare stå i hans arme. Barnet var i det her tilfælde hans egen skyld, da han selv havde valgt at undlade den magiske beskyttelse, som han ellers brugte under normale omstændigheder, og derfor var det ikke noget som skulle gå udover hende. Naturligvis accepterede han ikke andet end ægteskab for sin søn i det tilfælde, at han skulle tage dette barn - søn eller datter, så var han i princippet ligeglad, for det var en Acheron, og skulle derfor også have lov til at leve livet. Malisha havde han selv ikke set til i skræmmende lang tid nu, så han vidste end ikke om hun var i live, eller om han var 'kommet til' at sulten hende ihjel. Hans fokus havde jo ligget lidt andre steder kunne man jo sige. Han hævede den ene hånd og strøg den varsomt over hendes kind efterfølgende med et nik. Det er vi jo nødt til," medstemte han med en rolig stemme, inden han roligt slap hende, kun for at tage hendes hånd istedet for. Det var småting ganske vidst, men han vidste, at det var ting som hun satte pris på, og han ønskede jo stadig at finde ud af det hele med hende. "Hun er lagt i kæder.. Jeg skal nok tage ned og se til hende. Vil du informere Samuel om denne beslutning?" spurgte han videre. Det krævede jo at han blev gift og overtog dette barn, kun for at opfostre det som sit eget, og derfor skulle det jo faktisk gå forholdsvis hurtigt til, så folk netop ville få den opfattelse af, at det var Samuel og Malishas og ikke ham og Clemencys.

[Clemency Mériah Acheron]

Clemency faldt til ro ved Theodore, som hun jo altid gjorde. Selv på trods af alle deres bump på vejen, så kunne han altid gøre hende rolig og snakke hende til en hvis fornuft, som hendes følelser godt kunne overskygge, specielt når hun var hormonel. Hun trak vejret roligt og dybt og pustede ud, mens hun nu søgte hans blik. Hun havde aldrig set skyggen af følelser, men han handlede jo og havde jo lært at kende hvordan hun kunne gøres tilfreds. Hun trak på mundvigen og mærkede kort kvalmen trænge sig på, så hun sank en klump og holdt det hen. Hun håbede graviditeten ville være nem, men det var jo mange år siden, så det var næsten ikke til at sige. At Samuel skulle overtage barnet, var faktisk den bedste idé til nu. Hun havde gennemsøgt hele sit kreative sind for en løsning, men var ikke fundet frem til den. Theodore klarede igen skærene, som han jo ofte gjorde. Tanken om, at Malisha så kunne være død eller tæt på døden i kælderen behagede hende ikke ligefrem. Hun vidste heller ikke hvad Samuel ville sige. Han ville sikkert blive sur på hende, fordi hun jo altid holdt med ham og tog hans parti. Hun nikkede og tog hans hånd "Tag hende ud af kælderen... Giv hende det gæsteværelse du flyttede hende fra i første omgang. Så snakker jeg med Samuel," svarede hun ham stilfærdigt. Hun løftede sin frie hånd og strøg ham over kinden, inden hun roligt løftede sig på tær og skænkede hans læber et blødt kys. De måtte dog arbejde hurtigt, for folk skulle jo tro barnet var Malishas fra start.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore havde igennem de sidste mange år lært på den hårde måde hvordan man skulle gøre en kvinde som Clemency tilfreds, og det var så sandelig heller ikke fordi, at det altid var lige nemt, for det var det da godt nok ikke. Han strøg hende roligt over kinden og lod hende stå tæt ind mod sig. Det kunne godt være, at dette ikke var en beslutning som Samuel ville blive meget for, men det var den mulighed som han ville få, og gud nåde trøste den arme knægt, om han modsatte sig sin far igen, for det var slet ikke noget som han fandt sig i på nogen som helst måde overhovedet! Han brød sig ikke om at hun skulle være sur på ham, og nu var det på tide, at de fandt en fornuftig løsning.. Og at give det kommende barn til Malisha og Samuel var den eneste rigtige i hans øjne, og det var skam også det, som han havde tænkt sig at gøre. Han nikkede. Han skulle nok sørge for at Malisha ville komme op på værelset igen og være. Nu hvor han så en mening i at have hende der, så kunne han godt give hende noget andet end en iskold kælder og kolde lænker og den ensomhed, som han nu havde skænket hende dernede. "Jeg skal nok sørge for at bringe hende derop. Sørg for at Samuel er klar over, at det ikke er et valg som han får," sagde han roligt. Han vendte sig mod hende og mødte hende glædeligt i kysset, som han uden at tøve, valgte at besvare. Han trykkede let omkring hendes hånd, inden han alligevel valgte at slippe hende. Med en selvsikker gang, så søgte han direkte ned mod kælderen og ned mod Malisha. Dette var en plan, som skulle sættes i værk så hurtigt som det var dem menneskelig muligt.

//Out