Post by Brayden Jaxson on Jun 5, 2014 15:35:34 GMT 1
Brayden | - | Jaxson
Fulde navn: Brayden Jaxson
Alder: Flere tusinde år, ligner en omkring 30.
Race: Alkymist
Job: Baron, præst og handelsmand
Status: Single
Våben: Brayden er alkymist og uddannet i sine unge år til at brygge diverse eliksirer, nogle der både virker som gifte og nogle healende. Han arbejder ikke med sjæle og lig eller den slags, da han synes det er ækelt og lugter og det går ud over hans forfængelighed. Han har en stærk psyke og er dygtig til at kunne læse andres aura samt aflytte andres tanker. Han er en dygtig tankelæser, som er et af hans andre våben sammen med brygningen af eliksirer. Som alkymist, har han lært at fremstille og udvinde specielle og yderst værdifulde råstoffer af jorden og afgrøderne, som hans bønner dyrker på markerne.
Udseende og tøj: Brayden er en flot udseende mand, der på en bestemt måde skiller sig meget ud. Hans øjne er så lyse, at selv om natten virker de selvlysende i måneskinnet. Hans øjne er meget lyseblå og tangerer næsten over i en lysegrå farve. Hans hud er også meget lys, dog ikke direkte bleg. I kontrast til de lyse træk, har han meget mørkebrune øjenbryn, der næsten ser sorte ud. Samme mørke farve har hans hår, der er en fyldig manke af store mørke krøller. Nogle gange trækker han dog alle krøller ud og laver en nærmere slikket frisure. Hans skæg er ligeså den samme mørke farve og han lader som regel altid lidt af sit skæg sidde, da han får det klippet til fremfor at barbere det hele af. Brayden har en slank figur og er ikke videre muskuløs - det betyder dog ikke at han er svag, selvom han ikke er markeret. I hans øjne, er det kun slaver og de hårdt arbejdende, der har en stærkt markeret muskulatur, da det er en styrke, der tager mange års hårdt arbejde at opbygge. Og som alkymist, er det ikke den slags hårdt arbejde han laver. Han er en ret høj mand med de selv brede skuldre og tydelige mandige træk, som han også gør brug af. Alt i alt en rigtig pæn mand.
Af tøj bruger han kun sort og hvid. Som regel hvide eller sorte skjorter, med sorte bukser til og sorte sko. Dertil en sort vest, frakke eller kappe.
Personlighed: Brayden er en mand af penge og det afspejler sig både i hans tøj og udseende. Han gør meget ud af sig selv - håret må ikke være uglet eller fedtet, medmindre han selv var slikket det tilbage for at fjerne krøllerne for en dag. Hans skæg er altid veltrimmet og en del af hans image. Han dufter altid godt, da han går meget op i at se velplejet og ren ud. Han går nok i bad langt oftere end størstedelen af dvasianerne. Brayden ved, at han er en pænt udseende mand og er derfor en forfængelig mand.
Brayden er en kølig mand, der ved førstehåndsindtryk virker charmerende og som en, der har styr på tingene. Man vil ved første øjekast også se, at han er velplejet. Han får som regel tingene som han vil have dem og står altid fast på sin mening, hvilket også gør ham til en meget stædig mand - han vil have ret. Han er en viljefast mand, der har et stort lederpotentiale, da han altid tager sig godt ud med de fleste. Nogle kalder ham slangen, fordi han altid smyger sig ind på de fleste, for at få tingene som han vil have dem og for at have et godt rygte. Hans lederpotentiale bygger på hans store overblik, hans viljefaste sind, hans stædighed og det faktum, at de fleste anser ham som en loyal person, hvilket han også er. Som leder er han meget ansvarsfuld og han passer altid sine jobs. Han hviler meget i den person han nu engang er, da der ikke er meget slinger i valsen der, hvilket også er meget vigtigt for ham som alkymist.
Fortid: Brayden er født til sin titel som baron. Hans forfædre har været med til stifte Atterlin, da det altid har været en rigmands familie. Hans forældre var Baron og Baronesse, som har gjort, at han som den førstefødte son, i dag er Baron i stedet for...
Han kom til verden på en stjerneklar aften i hjemmet i Atterlin. Der var stærke og høje skrig, hvilket bevidnede om, at en stærk dreng var blevet født. Et par år efter han var blevet født, så kom hans søster til... og igen et par år senere, endnu en søster. Pigerne blev sendt til den lokale skole, men han selv blev hjemmeskolet af både hans mor og far, da de ville sikre deres førstefødte den bedste oplæring som muligt. Hans far lærte ham om eliksirens kunst og hans mor udviklede hans evner som tankelæser.
Som barn fik han altid at vide, at han ikke kunne gå nogle steder uden at se ordentlig ud. Forfængeligheden udviklede sig derfor i en tidlig alder, da han altid er blevet plejet godt af sine forældre og det har holdt ved siden. Der har altid været en balance i hans opdragelse, både det konsekvente og det kærlige, hvilket har givet ham en stor balance i sig selv og det har gjort, at han hviler meget i sig selv. Da han blev lidt ældre, blev han sendt i lære hos den lokale præst for at lære om de gamle myter og fortællinger, som hans forældre ikke kendte nær så godt. Det har gjort, at han i dag fungerer som præst i byen sammen med hans titel som baron.
I hans teenageår var hans far blevet lidt for optaget af sine alkymistiske eksperimenter og det endte da også galt. Hans far var selv skyld i sin egen død, da der skete en stor eksplosion. Den del af huset, der faldt sammen, er dog for længst blevet genopbygget. Barontitlen gik nu videre til Brayden i stedet og han stod nu for at forsørge sin mor og to søstre. Det har i den grand udviklet hans lederpotentiale til, at han er blevet en ledertype og han er meget ansvarsfuld. Den mørke side af ledertypen er dog, at han også vil have tingene på sin måde og det har gjort ham stædig. Sammen med barontitlen, så fik han også de store arealer familien ejede udenfor byen og han så straks et stort potentiale i at begynde at handle, for det havde hans far ikke gjort - markerne stod uopdyrkede. Da der var efterspørgsel efter noget så enkelt som kartofler, som var en ingrediens mange kunne lide i deres mad, så satte han gang i dyrkningen af dette ved at ansætte en håndfuld bønner til det. Han fik hurtigt fodfæste som handelsmand.
Da den gamle præst kradsede af, så overtog Brayden præstens pligter og har siden fungeret som præst i Atterlin. Derhjemme eksperimenterede han selv med sin alkymi, dog slet ikke på så farlige områder som hans fader havde gjort, da han ikke ønskede griseri og uheld. Han fandt i stedet ud af, at han kunne udvinde råstoffer af den jord, som han plantede kartoflerne i. Snart udviklede han også en magisk plante, han kunne udvinde helt specielle og værdifulde råstoffer fra. Han beplantede et lille stykke af arealerne med sin opfindelse. Det har siden tjent familien rigtig godt, så penge mangler familien bestemt ikke.
Så fra før han blev fuldt myndig, har Brayden haft mange ansvarsområder og i dag er han både baron, præst og handelsmand.
Minder:
- Hjemmeskolingen, der har gjort ham til ledertypen han er.
- Opdragelsen hjemmefra, der har gjort ham forfængelig.
- Undervisning hos den tidligere præst.
- Faderens død, som gjorde, at han blev baron handelsmand.
- Præstens død, der efterlod ham med pligter og ansvar som præst.
- Udviklingen af en plante, han kunne så og høste, og så udvinde specielle og værdifulde råstoffer af.
Styrker:
+ Alkymi
+ Ledertype
+ Hviler i sig selv
+ Viljefast
Svagheder:
- Forfængelig
- Stædig, da han vil have tingene på sin måde
Kendetegn: Hans lyse øjne.
Tilholdssted: Dvasias. Atterlin.
Andet?
- Som alkymist fungerer han som præst i Atterlin.
- Han ejer store arealer udenfor Atterlin, som han har bønner til at dyrke for ham. Han dyrker kartofler, som han sælger til Atterlin og Rimshia.
- Et lille stykke af hans arealer er beplantet med en magiske plante i en speciel jord, der gør, at han kan udvinde specielle og værdifulde råstoffer, som han tjener godt på. Råstofferne videresælger han til alle interesserede, der kan betale nok for det. Planterne ligner hans kartoffelplanter, så ingen aner uråd.
Signatur: Cameron Bailey