Deal or no deal

[Deleted]

Azrael havde ikke travlt, og nu hvor han alligevel stod ansigt til ansigt med manden, som helt klart havde en større betydning for ham i live, end hvad han gjorde død, så ville han heller ikke have noget imod, at skulle yde sin assistance for at holde det sådan, for den mand ville have en større betydning for balancen senere hen, også selvom det vel allerede nu var noget som manden havde en fornemmelse af? Han nikkede blot til hans ord. "Uden sjæle, ingen genopstandelse, Sephiran. Så det er i princippet op til dig, hvor længe vi skal lege denne... dødsleg," sagde han roligt. Hans ansigt var tom for tanker og følelser, og det samme var hans helt mørke øjne, uden at han så det mindste bort fra ham. For nu kunne man jo sige, at tiden for Sephiran var ved at rende ud, og selv Azrael måtte erkende, at det ikke ligefrem var en tanke som han frydede sig ved, hvis han skulle være helt ærlig. Tvært imod, så var det en af slagsen, som han ikke brød sig om. Tiyanna havde han i den forstand ødelagt, da han havde fjernet hende fra hendes liv og omgivelser i skoven, så hun var afhængig af ham, og han var nødt til at være værende for sin søn i fremtiden også, også selvom det ikke var ting som han havde tænkt sig at informere ham om. Visse ting, skulle man bare ikke vide. "Jeg kan se i dine øjne, at du ved, at noget er igang, Sephiran.. Når slaget står, vil du miste livet.. Året efter, vil du genopstå, og jeg sørger personligt for, at det bliver sådan," fortalte han roligt, også mest for at understrege, at han stod ved en aftale. Han brød dem i hvert fald aldrig nogensinde. Han nikkede mod ham. For nu var de færdige her, og Sephiran vidste nu mere end hvad han egentlig burde vide, men til tider, så var man vel bare nødt til at blande sig lidt? Han hævede hovedet en anelse. Han trak kort på den ene mundvig. "Tag hjem.. Fortæl ingen om dette møde," fortalte han med en sigende mine. Det var ikke fordi, at det var en ting som han ønskede at dele med alt og alle. Det var noget som han særligt havde med Acheron-familien.

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne mærke, at samtalen faktisk var ved at ende. Aftalen var på plads og han var tilfreds med den. Han betalte en sjæl, var sikret genopstandelse et år efter sin mulige død og så startede det forfra. Det passede ham fint. Han var ligeglad med andre, så længe han bare selv kunne overleve. Acheron skulle være en stærk familie og det kunne han bedst på jorden. Desuden ville han drive Azrael til vanvid ved at være i dødsriget, da han slet ikke var klar til det! Nok var han ikke direkte ung mere, men han var bestemt heller ikke gammel da. Livet skulle lige til at begynde med Tiyanna og deres kommende søn, som han jo nu var forsikret om, ville komme til verden. "Det er jeg indforstået med," svarede han. Det var en leg. Men kunne han undgå at dø for evigt, så var det også det, han ville søge efter. Han trak vejret roligt og mødte Azraels tomme blik. Manden havde vel heller ikke en sjæl? Han var jo praktisk anlagt... gik efter sin liste og det hele og tænkte kun i fornuft. Hvad der gavnede ham, det gjorde han jo noget ved og ellers lod han jo det hele gå sin gang kunne man sige. Han var bare heldig, at han var noget der gavnede levende. Han vidste dog, at han havde ødelagt Tiyanna ved at fjerne hende fra skoven, for hun var afhængig af ham nu. Ikke at det gjorde ham noget, det var sådan det skulle være med kvinder. Han nikkede. Han kunne mærke noget ulme derude. Slaget... Hvilket slag? Kimeya? En anden? En krig? Lige hvad der ventede derude, var han ikke helt klar over endnu. "Tak," endte han kortfattet og dog respektfuldt. Han var faktisk taknemmelig, for han ønskede ikke en permanent død. Han så roligt mod ham og bøjede hovedet i respekt. "Udmærket. God dag," endte han og trak på mundvigen, før han vendte om på stedet og forsvandt i en sort røgsky.

//Out.

[Deleted]

Når alt endelig kom til alt, så var selv Azrael ganske tilfrteds med den aftale, som han nu havde formået at få halet i land, selv for hans eget vedkomende. De tomme øjne hvilede på hans skikkelse, og alligevel med en alvorlig mine at spore. Det var ikke fordi, at det var noget som han skjulte som sådan, for det var der så sandelig heller ikke nogen grund til, men nok om det. Sephiran ville ikke være til gavn i Dødsriget, og derfor passede selv denne aftale ham ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. Hans blik hvilede på hans skikkelse endnu en gang. For nu var det hele ved at gå mod sin ende, og ikke at det gjorde ham noget. Selv brød han sig faktisk ikke om at være på jorden for længe, om han ellers kunne blive fri for det. Manden var nu også klar over, hvad han havde at forvente for fremtiden, om det gik som det var lige nu. Blikket gled roligt i retningen af søen for en kort stund, inden han så mod ham. Han ville selv personligt sørge for at manden nok skulle vågne, om han ville glide bort til døden, om en sjæl var skænket ham på forhånd. Han nikkede mod ham. "Vi mødes meget snart igen," sagde han roligt, som han så til at Sephiran selv tog turen derfra. Han sænkede hovedet en smule, inden han selv bredte de store vinger, som lagde sig om ham, hvor han nærmest selv gik i opløsning i takt med at en pludselig vind tog til, og efterlod søen fuldstændig øde.. Uden spor af det vigtige møde, som ellers havde fundet sted.

//Out