Boredom

[Deleted]

Demian rystede afvisende let på hovedet til hans første udtalelse angående alkymi. "Der tager du fejl. Alkymi for hvem der er født med evnerne er langt mere bundet af regler. At være bundet af en pagt uden om reglerne er langt stærkere end hvad man skulle tro." Rettede han ham ganske kortfattet. Det var skam ikke småting han ville være i stand til, om end han var villig til at kaste sit lig i graven. Det eneste der holdte ham fra at tage en sådan beslutning, var hans mor. Han levede for hendes skyld og nægtede inderligt at skulle opgive sit liv for en unødig bagatel som hans far. ligegyldig hvor stærk han så end måtte være. "Om han er blevet stærkere med årene siger mig ingenting. Hvis han ville tage livet af mig havde han gjort det for længst. Du af alle burde vide noget så simpelt som det. Han har det nemlig ikke med at være tålmodig når han først har sat sig noget for." Tilføjede han og stoppede sine hænder i lommerne. Han bed sig svagt i læben ret tænksom og smilede derefter med et træk på mundvigen igen. "Intet problem. Jeg kan sagtens pisse ham af, men det for du jo ikke meget ud af hvis ikke du kan se hans fjæs i gernings øjeblikket." Svarede han drilsk og trak let på sine skuldre. "Nuvel, nu ved jeg da hvor jeg kan finde ham." Tilføjede han taknemligt.

[Sephiran Acheron]

Sephiran så tænksomt på ham. Det var farligt med sådanne pagter, for når man nåede derud, så havde det uden tvivl en pris. Men han havde jo selv tænkt på at lave en aftale med døden selv, hvilket jo i og for sig også var farligt, men han vidste, at han blev nødt til det. Hans læber spillede ud i et kynisk smil. "Det skulle du jo bare have sagt. Men jeg vil fraråde dig at slå ham ihjel, for så bliver jeg nødt til at slå dig ihjel," endte han alvorligt. Han mente det bestemt, for han talte faktisk altid sandheden. Men med en sådan pagt, så skulle han nok betale stort, eftersom han skulle bruge alkymi uden at være født til det. Så han måtte nok skulle tænke sig ekstra godt om før han bare gjorde brug af det. Han så sigende på ham. "Jeg snakker ikke om at tage liv eller ej. Jeg mener ganske enkelt, at Kimeya er blevet sværere at være omkring. Og du vil nok blive overrasket over det når du møder ham. Ganske vist har han de samme træk som førhen, som at være pokkers utålmodig. Men skriv dig bag øret, at han har ændret sig," fortalte han. Han mente sine ord. I det mindste var ydmygelsen fra hans sidste gang med Kimeya da væk. Nu var der bare hævngerrighed tilbage! Han trak på skuldrene. "Jeg behøver ikke se det. Jeg kender ham godt nok til at vide hvordan han vil se ud," endte han køligt. Den drilske tone hos Demian reagerede han slet ikke på, eftersom der ikke var meget sjov og drilleri i ham, i hvert fald ikke hans eget hoved. "Ja. Hvis han ikke er hjemme, så vil han nok være i Mørkets Cirkel, men der kan du ikke sætte din fod alligevel," endte han. Kun warlocks kom ind i den cirkel.

[Deleted]

"Selvfølgelig." Nikkede han, fuldt ud enig i hans udtalelse. Han skulle ikke være den første til at ende livet på sin far. Det var der for ham slet ingen grund til overhovedet. Hvad for en type mand hans far var blevet med årene begyndte efterhånden at trække i hans nysgerrighed, mere end hvad han først havde regnet med. Hvis hans far var så stærk og så svær at omgås, så var det vel kun et spørgsmål om hvorvidt at han ville vende ryggen til ham, efter så mange år. Demian led ikke af sentimental mangel på omsorg fra hans fars side af, men det vidste han at hans søster gjorde og hvis hun stadig befandt sig et sted derude så var det nok også ham som hun ville søge til. "Det vil tiden vise." Svarede han kortfattet og iagttog ham blot. "I sit hjem eller i cirklen?" Han sukkede en anelse. "Ja, du behøver ikke frygte for at se mig der." Forsikrede han ham alvorligt. Cirklen var et af de steder han i hvert fald ikke havde planer om at sætte sin fod. Så ville det da først for alvor ende galt for ham og det var på ingen måder meningen.

[Sephiran Acheron]

Sephiran nikkede bestemt til ham, tilfreds med at han forstod alvoren i hans ord. Kimeya var ganske vist en fjende, selvom det kun for ham var et fakta - han kunne alligevel ikke føle hadet længere siden hans sjæl var blevet hevet fra ham. Men i hans øjne var det stadig fornuftigt at tage hævn, så det bryggede han stadigvæk på sammen med sine andre planer. Kimeya var blevet en helt anden, bare i den tid som han og Kimeya havde kendt hinanden. Det hele havde dog ændret sig, da Kimeya var blevet underkastet en simpel kvinde... en tanke, der stadigvæk både morede ham og gav ham kvalme. Ingen mand skulle lystre en kvinde og da slet ikke hvis man begyndte at rende rundt i mærkeligt stramt tøj og tro, at man var kongen af idiotland. Men om ikke andet havde han været nødt til at indrømme, at Kimeya var blevet stærkere af det, uanset hvor meget den tanke så irriterede ham. Han blev stående i sin ranke og autoritære stilling og nikkede blot til hans næste ord. Han trak på mundvigen. "Nej, for du kan ikke sætte din fod der, når du ikke er warlock," svarede han. Warlocks var den ypperste magt for ham og alt andet var skravl derunder. Specielt vampyrer, de var på bunden af hans fødekæde. Kort vendte han blikket mod himlen, før hans gennemborende øjne fandt vej til Demian igen. "Har du andre spørgsmål nu hvor du har min opmærksomhed?" endte han.

[Deleted]

Demian blev igen ret så tænksom, som ledte han efter noget i sine tanker. "Ikke umiddelbart, hvad da?" Spurgte han lidt efter uden at trække en mine. Det havde i den grad været nemt at få oplysninger ud af Sephiran. Han havde vel nok regnet med at manden måske var en smule mere reserveret omkring det at kaste om sig med informationer. Enhver kunne vel komme og påstå at det var i familie med Kimeya og tilmed få svar på ret mange ting, om så Seph lå inde med dem. I det her tilfælde skulle Sephiran måske se sig som værende en heldig mand, nu hvor Demian ikke var typen der blandede sig i andres anliggender. "Der er måske et andet sted, som venter på dig?" Spurgte han nu alligevel for nysgerrighedens skyld. Han kunne ikke prale af at han var så organiseret at han ligefrem samlede en liste af spørgsmål. Det lod han sin nysgerrighed om at klare for ham. Hvis der var noget at komme efter så spurgte han også ind til det, men hvis han havde på fornemmelsen at der ikke var mere at komme efter, så var der heller ikke grund til at grave efter mere. Nu hvor Sephiran havde nævnt noget om en hævn og at han tilmed ikke ville indvige Demian i den, hvordan kunne Demian så bevidst grave efter mere, næh.. hvis det var interessant nok, så skulle han nok finde frem til det uden at gå til sagens kerne for at finde svarene.

[Sephiran Acheron]

I princippet havde Sephiran ikke kastet om sig med privat information. Alle vidste hvor Kimeya opholdt sig, alle kendte det faktum, at han havde ændret sig og gik rundt med noget stramt tøj, ligeså vel som de fleste, der havde snakket med en warlock, kendte til hele situationen mellem ham og Kimeya. Rygterne løb hurtigt, så det var ikke noget at sige til, at Demian efter 1000 år under jordens overflade godt havde kendt til hans navn. "Ikke noget specielt, så behøver jeg bare ikke stå for din rådighed mere," svarede han blot køligt. Han slap sine hænder bag sin lænd og lod armene falde slapt ned langs hans sider igen. Han lod hovedet falde en smule på sned, mens han trak på skuldrene. "Der er altid et andet sted jeg kan være," svarede han sigende. Han vendte rundt igen og begyndte at gå, lagde op til at Demian stadigvæk kunne følge med, da han jo ikke direkte havde sendt ham bort. Han vædede sine læber og så kort mod den mørke himmel. "Hvis du en dag keder dig, kan du jo slå et smut forbi Le Marvalo Bordel.. Det har jeg bestyret siden den tidligere ejer, men snart overtager min lillebror det, han skal jo også have noget at lave," fortalte han. En kunde mere i butikken ville bestemt ikke gøre noget...

[Deleted]

I Demian's hovede var Sephiran alt andet end et faresignal. At man ikke skulle lade sig narre af det blotte syn, det vidste han skam kun alt for godt. Det fik i den grad Demian til at slå ud i en latter ved det som Sephiran sagde. Han havde aldrig anset det som at han havde manden stående til rådighed for at svare ham på hvad end han nu ønskede at vide. "At stå til rådighed er vel næsten for meget sagt. Jeg er dog alligevel taknemlig nok for de informationer du har kunne bevillige mig." Demian havde per automatik holdt sig ved hans side på alle tidspunkter og selv da han begyndte at gå igen fulgte han blot med. Han havde ikke ønsket at undgå folkemængden for at holde sig skjult, men derfor var han stadig påpasselig med hvad han sagde i nærheden af alt for mange øre på én gang. "Le Marvalo Bordel, siger du? Det kan nok tænkes at jeg slår et smut ind forbi inden jeg forsvinder fra byen igen." Svarede han og lød egentlig ret nysgerrig. Det lå vist til hans natur. Alt hvad der ikke var kendt, blev med tiden kendt for ham. "Men, sig mig engang; hvor og hvordan mødte du Kimeya? Du giver udtryk for at han har ændret sig meget, så jeg går ud fra det ikke kun er et par år vi snakker om?" Han stoppede sine hænder i lommerne og lod blikket vandre mellem Sephiran's ansigt og frem for sig.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vendte sine tomme øjne mod Demian. Han var blevet yderst rolig efter det sidste af hans sjæl var blevet taget fra ham og han hidsede sig sjældent op. Men derfor var folk ikke mindre bange for ham, for de fleste fandt det mere skræmmende at han holdt sig rolig og ud af det blå handlede, fremfor først at fare op, så man var forberedt. Ingen var forberedte på hvad han kunne finde på, ikke længere og han elskede det. Elskede at se æresfrygten i folks øjne når han gik forbi dem, for det var sådan det skulle være. "Enhver ved de samme ting," svarede han for at feje snakken af vejen og slog kort ud med hånden, før han blot vendte om og begyndte at gå igen. Der var ikke mange øre, der kunne høre deres snak og egentligt, så var han også lidt ligeglad, for han talte jo ikke over sig på nogen måde. Han nikkede. "Det skal du gøre... Du kan prøve Rosanna... Eller Mystique, det er nogle af mine bedste piger," svarede han nærmest stolt. Han var stolt af at styre Le Marvalo Bordel, specielt fordi hans arbejde var blevet flot rost af Kongen ham selv. Det var en vigtig foretning og alle var jo rene, eftersom de blev lægetjekket hver fjortens dag af Enrico. Han vædede sine læber og så frem for sig, mens Demian spurgte ind til det. Den forhistorie var jo nærmest uddød til fordel for den afslutning, deres venskab havde haft, som jo var det rygte der løb blandt warlocks nu. "Åh, nej nej. Kimeya og jeg går langt tilbage... Til før det hele nærmest startede. Jeg udfordrede ham til en magisk kamp, eftersom jeg skulle bevise, at han ikke var den eneste der kunne. Det var i mine yngre dage, da jeg begyndt at opbygge et rygte for mig selv og mit familienavn. Det er den største kamp i historien, da ingen har kunne kæmpe så ligeværdigt med Kimeya nogensinde," fortalte han sigende. Alle vidste det jo, hvis de tænkte nærmere over det.

[Deleted]

"Med sådan en fortid er det ikke så underligt at du ynder mig et varsel." Ha nikkede sigende til signe egne ord og hoppede straks tilbage til hans kommentar om sit bordel. "Rosanna? Mystiqe? Hmm, navnene alene lyder tiltalende, men hvad så med deres personlighed?" Svarede han med en interesseret mine. Han havde aldrig besøgt et bordel før. Bare det faktum at han havde holdt sig fra kvinder i general forstand, lige siden han havde mistet kontakten med Anwen. Den pige havde kun været en kort del af hans liv, men hun var såmænd ikke gået i glemmebogen. Den gang havde han svor at han aldrig ville gentage de samme fejl som sin far; finde en fast dame, falde fra i svingene for så at vende tilbage igen. Al den smerte og sorg det måtte bringe med sig. Han kunne ikke engang begribe hvor meget det ville ødelægge, men han havde en smal idé om det bare ved at kigge på sin egen mors fortid. "Er de af den type som ejer temperament? eller er de typen som føjer sig? eller... er de typen der kan bidrage til en samtale?" Tilføjede han nysgerrigt.

[Sephiran Acheron]

Sephiran så sigende mod Demian. I det mindste forstod knægten da at lytte til et godt råd, så det var jo kun noget, der ville gavne ham i sidste ende. Han advarede knægten simpelt fordi, at han vidste hvordan Kimeya var og når Demian havde været væk, så ville han blive overrasket hvis han bare opsøgte manden og troede, at han var den samme. Desuden var Kimeya hans fjende, så det at fortælle lidt om ham til andre, der måske ville plage ham, var kun morskab i hans øjne. Han nikkede. Alle hans piger var tiltalende på hver deres måde, men meget forskellige af udseende som regel, da han gik ind for at kunne tilfredsstille så mange som muligt. "Deres personlighed kan du være ligeglad med... Det kan jo være du faktisk falder for en helt 3. end Rosanna og Mystique. Alle pigerne kommer ud og præsenterer sig når du kommer, medmindre de selvfølgelig er igang med en kunde... Du skal vælge efter dit blikfang og hvem du finder mest interessant," forklarede han sigende. Ja, før han var blevet ejer af bordellet var han kommet der meget, så han kendte til hele fremgangsmåden. Han vædede stilfærdigt sine læber, som han roligt fortsatte sin gang. Han vendte blikket mod Demian igen, som han begyndte at spørge ham om alt muligt. Hans blik var tomt og køligt. "Hvis du absolut skal vide det, så er jeg leder typen. Førhen havde jeg et stort temperament, men det er forsvundet... Jeg er nemlig en sjæleløs mand, så jeg mærker ingen følelser... ingen glæde og ingen vrede," forklarede han ham.

[Deleted]

"Jaså?" Det kom ham nu alligevel som en overraskelse. Han havde aldrig taget piger bare for deres udseende. Nogen trådte dog ind i hans synsvinkel alene for deres udstråling og påklædning, men det var langt fra det som fik ham til at gå hele vejen. "Det er vel en smagsag om det er udseendet eller personligheden der tiltrækker." Svarede han og væddet sine læber. Han skævede mod Seph og stoppede roligt op. En leder? Jamen så stod det jo næsten soleklart. Ingen der betragtede sig selv som en leder kunne holde ud at lege undersåt til en mand som Kimeya, ikke uden at de ville få nok af det. Hans tanker drejede sig let om det at besøge bordellet. Hvad ville han få ud af det? Kunne han virkelig give slip på sit minde om Anwen? Ville han tillade at en anden kvinde kom så tæt på ham, uden at han nærede nogen som helst form for følelser for vedkommende? Det måtte helt klart komme an på en prøve og efter så lang tid, var det vel ved at være på tide, at han skubbede hende fra sig i tankerne. Intet hjerte kunne hele uden hjælp og han havde også levet længe nok nu, tiden var inde til at han slog sig ned med sin mor. Så snart han havde fået styr på den fight der hvilede imellem hans forældre, så ville det være et passende tidspunkt for ham at gå alvorligt til værks.

[Sephiran Acheron]

Sephiran så roligt mod Demian, mens han selv kunne se, at knægten virkelig tænkte over hans ord. Når man gik på bordel, så skulle man slet ikke tænke på personligheden, for den så man slet intet af. Man skulle se det på deres udseende og udstråling og så bare give sig hen, for de kendte deres kram. Han stoppede op, da Demian selv gjorde det. "Du har aldrig været på bordel før, har du? Knægt, hør her... Når man går på bordel, så er det fordi man har lyst. Ikke fordi man skal identificere sig med noget af pigens personlighed. Personligheden når man slet ikke at mærke, de fleste piger er stereotyper på det område. Nej, det er udseendet du skal vælge efter... Hvad du har mest lyst til at se på og røre ved," fortalte han sigende. Forklarede det sigende, som om det var verdens mest naturlige ting at gøre. Han så stilfærdigt på ham. Han burde næsten eskortere ham derhen nu for at lede ham ind på stedet, så kunne han jo også snart se at komme hjemad, når han fik manden afsted. Han nikkede og begyndte at gå igen, denne gang en lidt anden vej. "Kom med," sagde han. Han gik roligt ned ad en smal gade, til de kom ud på en lidt bredere. Det var tydeligt, at der var gang i bygningen de stod overfor. Han pegede mod døren. "Le Marvalo Bordel."

[Deleted]

Hvad var det egentlig at han lagde øre til? Mente Sephiran helt konkret at kvinderne ikke skulle regnes for noget som helst? Det måtte han godt nok erkende i sit sind at han ikke helt vidste hvordan han skulle håndtere. Helt forundret stirrede han på Sephiran da de ankom til bordellet. Forventede han virkelig at han skulle gå derind med det samme? Af en eller anden grund vidste Demian slet ikke hvad ben han skulle stå på. Selvfølgelig var han ikke imod denne slags aktiviteter, men kunne han komme omkring sin egen tilbageholdenhed? "Her?" Han vendte blikket mod bygningen og tog den i betragtning. Hvad der ventede ham inde bag disse mure, kunne da umuligt være noget godt. Hvis han inderligt ville søge en kvindes favn... nej, i denne del af landet fandtes den slags fantasier ikke. At leve i fred og idyl med den man holdte allermest af, var ikke noget man kunne håbe på at finde på disse kanter. Sephiran havde nok ret i hans udtalelser. Kvinder fra bordeller var udelukkende business relaterede og derved skulle de ikke være i stand til andet end blot at tilfredsstille den de betjente. "Du havde ikke behøvet at gøre mig den tjeneste at vise mig herhen. Jeg havde sagtens kunne finde det. Så langt fra hovedgaden ligger det heller ikke." Han kunne svor på at han næsten lød som en kryster. Godt nok var hans korpus over 1000 år, men den alder talte slet ikke for hans erfaring med kvinder.

[Sephiran Acheron]

Sephiran elskede at manipulere med folk. Endnu bedre, så var Demian på vej til at blive en ny kunde på stedet og det morede ham uden tvivl. Knægten så ud til at kunne bruge lidt kærligt omsorg, specielt hvis han jo havde været væk fra verden i en periode. Han så mod sit bordel. Han var stolt af det. Han havde flere gange overvejet at omdøbe det, men tænkte, at folk jo associerede det med den gamle ejer endnu, da han jo kun havde rejst det fra grunden af. Han så mod Demian og et kynisk smil spillede over hans læber. Knægten var tydeligt påvirket af det hele. Alt for romantisk anlagt af en så ung mand, for det duede ikke til noget på disse egne. Gik man på bordel, så var det jo ikke for at møde den, man ville gifte sig med. Man skulle ikke se noget af pigernes personlighed men bare lade sig indhylle i ekstase, som de skænkede en på lige den måde man ønskede det. "Her," endte han og pegede mod døren. Det så pænt ud fra facaden, men indeni endnu pænere. Lidt gammeldags og lidt eksotisk stil ville møde ham på indersiden, for han havde jo renoveret det, da han først havde overtaget bordellet. Han så tilbage mod Demian, der lød som om, han havde lyst til at stikke halen mellem benene og løbe. Han grinte af ham og klappede ham på ryggen, som han bare morede sig over det hele. "Men nu har jeg vist dig det. Husk på hvad jeg har sagt og nyd det så længe du er ung," endte han til ham og så roligt mod ham, mens han ventede på at knægten kom af sted.