En fisk på land

[Deleted]

Hun smilede charmerende og lod en finger glide over hans kind og om hans hage. "Jeg vil danse, og drikke og feste.. En pige har brug for at røre sig, brug for at blive set" Sagde hun og lagde hånden på dørhåndtaget med et lokkende smil.
Problemet med Nika var, at hun måske havde intentioner om at komme tilbage i disse sekunder- Men når først musikken spillede og rytmerne fangede glemte hun ofte hvad hun havde lovet og tænkt. "Og hvis jeg ikke tager fejl er der musik ikke så langt her fra.. Kan du ikke mærke rytmen drage?" Hun kørte fingrene gennem håret og dansede let, på den smule plads hun havde.
Om musikken kun var i hendes hoved eller faktisk eksisterede kunne hun ikke selv bedømme. Men hun havde ikke tænkt sig at lade chancen gå sig forbi. Hun åbnede derfor døren helt og gav ham et drilsk kys på kinden før hun trådte ud på gangen.

[Deleted]

Loups smil bredte sig en anelse ved hendes berøring af hans ansigt, men det fortrak sig i en forvirret mine, da hun talte om musikken. Han mente ikke selv at kunne høre noget, men så var hans sanser måske også noget hæmmet efter deres bad sammen. Det var måske en naturlig respons efter at have været sammen med en nymfe, om de så var fuldblods nymfer eller bare halvblods. Men det overraskede ham ikke, hvis det alt sammen var i hendes hoved. En smule mere galskab, tænkte han for sig selv, og måtte nok en gang smule et lille smil.
”Jeg kan høre musikken.” løj han med et skævt smil. Han var ikke i tvivl om at en fest burde kunne startes op i krostuen, specielt hvis en kvinde som Nika lagde op til den. Det ville ikke være første gang en eller anden musiker i en krostue havde spillet op bare for at få en kvinde til at slå håret ud. Hans smil bredte sig fra øre til øre ved hendes kys på hans kind, og han fulgte mere end villigt med hende ud fra værelset, og lukkede døren bag sig, da han fulgte efter hende ud på gangen. Det gik her op for ham at der blandt lyden af snak faktisk var en dæmpet musik nede i krostuen – uden tvivl musikere der spillede sin vej til et værelse på kroen – og han sendte Nika et drilsk smil. ”Har du lyst til at bruge din kvindelige charme til at få musikken ordentligt i gang?” spurgte han med et sigende nik mod musikernes bord.

[Deleted]

"Jeg tror nok det kunne lade sig gøre..." Svarede hun og gik hen til den gruppe mænd der sad med instrumenterne, hun behøvede dårligt læne sig mere end en anelse frem og skubbe sin barm lidt op før der snart var gang i musikken. Bartenderen selv var også mere end betaget af Nika og meldte snart at der var en runde på huset. Folk var meget begejstrede.
Nika tog øllen fra bartenderen og kørte den ned i en køre. Folk begyndte så småt at danse og Nika gjorde lige så. Hendes krop vred sig til musikkens rytmer og den syntes at diktere hendes bevægelser helt og holdent.
Mere end en mand havde blikket på den rødhårede kvinde der syntes at se sig selv som festens midtpunkt. En halv time inde, havde Nika fået to øl mere fra beundrere og dansede tæt med en eller anden tilfældig mand som hun kunne sno om sin lillefinger. Manden løftede hende op og kyssede hende grådigt, som mange andre troede han nok hun var prostitueret, og Nika syntes ikke at føle for at modbevise ham.

[Deleted]

Loup kunne kun med morskab se til mens Nika begav sig mod musikerne, og med en simpel positur fik dem lokket til at spille en mere energisk melodi. Bartenderens erklæring om drikke på huset fik kun Loups smil til at vokse, og han greb det nærmeste krus øl og tog en god slurk af den – det var først nu han blev opmærksom på hvor tørstig han var blevet af sin tid med Nika.
Fra sit ståsted ved baren kunne Loup betragte mens Nika bevægede sig til musikken, og det føltes stadig som om en smule af hendes nymfe-magi havde efterladt et spor i ham. Hans blik fulgte hendes bevægelser, når der ikke kom en beundrende, halvfuld mand i vejen for hans blik. I løbet af den næste halve time havde Loup tømt sit krus, fået det fyldt op, og tømt det igen, og hans blik fulgte stadig Nika vågent mens hun dansede videre med mændene omkring hende. Han mærkede sig selv fortrække en bitter mine ved synet af alle mændene omkring hende. Han rejste sig fra sin stol da han så en af mændene komme for tæt på, og samlede hende op for at kysse hende, og Loup bevægede sig med hurtige skridt gennem krostuen og frem til manden og Nika. Om det var alkoholen eller bare ren jalousi kunne han ikke engang sige selv – han vidste bare at han ikke ville se Nika sammen med den mand. Han greb fat i mandens nakkehår og trak ham hårdt tilbage, så han med et anstrengt hyl slap Nikas læber, hvorefter Loup med lethed tog hende ud af hans arme.
”Håber ikke det gør noget at jeg bryder ind.” Hans ord var måske rettet mod manden, men hans fokus var rettet mod Nika, som han betragtede med et selvsikkert smil om læben, og derefter satte ned på gulvet igen, mens han slap sit greb om manden, som med en dæmpet klynken bevægede sig væk fra dem igen. ”Er du blevet træt af at danse endnu?” spurgte han med et træk på smilebåndet, da han nu selv begyndte at bevæge sig i takt med musikken, placeret som et værn mellem Nika og mændene der stadig holdt øje med hende.

[Deleted]

Nika syntes ikke at bemærke Loups jalousi, hendes nymfegener drev hende og så var det lidt lige meget hvem der lige var i hendes favn. Hun lagde armene om Loups skuldre da han trak hende ud af mandens arme og lod tungen glide over sine læber mens hun med en finger fulgte formen på hans kæbe ben. "Jeg bliver aldrig træt.." Sagde hun kælent i hans øre og kyssede ham passioneret. Hun bed ham let i underlæben da hun trak ansigtet fra ham og blinkede skælmsk til ham før hun fik fødderne på gulvet.
"Dans med mig.." Det var ikke en ordre men heller ikke et spørgsmål. Det var nærmere en konstatering. Hun vendte sig, så hun havde ryggen mod ham og lagde hans hænder på sine hofter før hun lagde armene bag over sit hoved så hun kunne nå hans nakke, og næsten kunne lægge hovedet tilbage over hans skulder. Hendes krops sensuelle bevægelser fulgte musikken som om hun instinktivt viste hvilken tone der kom efter den næste, som om hun ikke behøvede at kende sangen eller melodien for at kunne danse til den som havde hun hørt den hele sit liv.
Efter et par minutter vendte hun sig om og lagde hænderne om hans nakke, strakte armene så hun lænede sig bag over. Hun var meget smidig, hendes øjne var lukkede og hun nød musikken, og ikke mindst opmærksomheden. Hun slog med hovedet, det røde hår stod omkring hende og selv de røde lokker syntes at følge musikkens bølger ubevist. Alt om hende skreg nymfe.

[Deleted]

Allerede da Nika havde lagt armene om hans skuldre, syntes hans ansigt at udstråle ren tilfredshed. Tilfredsheden blev hurtigt overskygget af ren overraskelse, derefter fryd, da han mærkede hendes passionerede kys, som han ganske omgående gengældte – det var intet under at manden havde gjort det samme under deres dans – og han måtte kvæle et længselsfuldt suk ved hendes nap over hans læbe, da han satte hende ned.
Hendes ord, hvordan de så end skulle fortolkes, ville umuligt blive svære for ham at følge. Med hænderne placerede på hendes hofte, fulgte Loup mere end villigt musikkens rytme, hjulpet godt på vej af Nikas egne bevægelser. Loup havde aldrig været den største danser, hverken til denne eller nogen anden form for musik. Men når man stod med en kvinde som Nika, som selv havde placeret hans hænder mod sin hofte, og dansede så tæt op af ham, var det umuligt ikke at blive grebet af rytmen – om ikke andet, så bare for at fortsætte med at mærke hendes krop mod sin egen. Da hun lænede sig op af ham tillod han sine egne hænder at bevæge sig fra hendes hofte og over hendes mave, og ned af hendes lår, men aldrig til de grader hvor hvad de gjorde ikke kunne tolkes som en dans.
Da hun vendte sig i hans favn foldede han automatisk armene om hendes talje, og holdt hende dermed oppe da hun lænede sig bagover i en bue. Han så beundrende over hendes krop da hun gjorde denne bevægelse, og måtte lægge bånd på sig selv for ikke at lade en hånd løbe over hele hendes krop. Hvis der havde været nogen tvivl om hendes nymfegener, var de blevet udryddet fuldstændig: Nika kunne umuligt påstå at hun ikke havde noget nymfeblod i årene. Et smil gled over hans læber da han blidt trak hende op på stående fod igen, og trak hende tæt ind til sig. Han placerede sine læber lige ved hendes øre og måtte tilbageholde en hed knurren. ”Når du tager herfra, tager jeg med. Vi kan ikke have at du støder ind i flere ulve på vejen.” Han vidste at hun ville forstå dobbeltbetydningen af hans ord, og lod sine fingre danse en dans over hendes korsryg for at understrege det.

[Deleted]

Nika var så optaget af sin dans, musikken og alkoholens indflydelse at hun dårligt opfangede han hviskede noget i hendes øre. Hun grinede lidt og nappede ham i øreflippen før hun åbnede øjnene og så på ham med ansigtet få centimeter fra hans. "Det ville være skidt ja.." Hviskede hun så med et bedrevidende smil og lod begge hænder glide op over hans brystkasse uden på hans skjorte. Hun lod fingrene på sin højre hånd glide ind bag knapperne kort mens den anden strøg bildt gennem hans hår lige over hans øre.
Hendes hofter vippede stadig i takt til musikken og hun kyssede ham drilsk på kæbebenet før hun trak sig lidt fra ham for at få en øl mere. Der var varmt i krostuen nu, og de tætte hede danse gjorde hende tørstig - hun behøvede ikke at betale da der var mere end et par mænd der gladeligt ville købe lidt af hendes tid. Hun satte sig på en bar stol og tog en slurk af en øl som manden ved hendes side havde tilbudt at give hende. Han lagde en hånd på hendes lår og lænede sig en anelse tættere på hende og kyssede hende på kinden - han var nok lige så påvirket af alkohol som hendes gener. Med sin frie hånd lod hun sin finger glide ind i hans krave og trak ham lidt tættere på før hun hviskede noget i hans øre der fik ham til at stramme grebet om hendes lår en anelse. Hun kyssede ham dristigt på kinden og færdiggjorde sin øl i en mundfuld.

[Deleted]

Hver en bevægelse fra Nika blev fulgt af Loups blik. Han måtte fortrænge en gysen da hun besvarede hans hvisken, som han tolkede som en form for accept for at han ville tage med hende. At det nok mere var ham, hun skulle beskyttes imod, var en helt anden sag.
Han fulgte stadig hendes bevægelser da hun strøg en hånd over hans brystkasse og en anden igennem hans hår, og lod smilet om hans læber vokse sig en anelse bredere da hun kyssede hans kæbeben, men smilet falmede hurtigt da hun trak sig fra ham og begav sig tilbage mod baren, og slog sig ned ved en anden mand. Smilet som øjeblikkeligt var dukket op på mandens læber var tydeligt tegn på at han var mere end tilfreds med opmærksomheden fra hende, og det korte sideblik han havde sendt Loup, fik kun ulven i ham til at vågne til liv. Han lukkede hånden i en knytnæve, som om han gjorde klar til at slå manden. Men han havde stadig fornuften i behold – hvad ville han vinde på at starte en slåskamp? Loup var ikke i tvivl om at han ville komme ud af den i ét stykke, men om det ville overbevise Nika om hans værd, var måske en anden sag. Han bed sig let i tungen mens han funderede, men skæbnen ville vist noget andet. Stadig med blikket på Loup, begyndte manden ved Nikas side at føre hånden længere op af hendes lår, og lod smilet blive bredere, som hans måde at hovere overfor Loup. Ulven i ham tog over. Loup måtte fortrænge en knurren da han gik nærmere og placerede en knytnæve midt i kæben på manden, og slog ham af stolen. Han havnede bevidstløs på gulvet, mens Loup gned sin hånd, og vendte sig mod Nika. Han vidste ikke rigtigt om han fortrød sin handling eller ej, og forsøgte at sende hende et skævt smil. ”Du ved godt du kan få bedre selskab end fyre som ham, ikke?”

[Deleted]

Nika hævede ikke engang et øjenbryn da Loup kom hen og slog manden ud, manden blev for nu liggende hvor han var landet og så sikkert både sol måne og stjerner. Nika drejede glasset mellem fingrene og så på Loup da han talte til hende med et drilsk underholdt smil.
"Mænd er der nok af.. Bedre selskab, det ved jeg ikke, måske?" Hun så spørgende på ham med et drillende grin og rejste sig. Hun lænede sig op af ham, hævede sit ene ben så hendes knæ hvilede mod hans hofte og kjolen gled ned om hendes faste lår. Hendes læber nærmede sig hans øre og hun lagde hænderne om hans nakke. "Er du da Jaloux, min redningsmand?"[/b} Hviskede hun drillende og lod tungespidsen følge hans kæbe ben og nappede ham i læben.
Hun var som nymfe fuldkommen ligeglad med hvor opmærksomheden kom fra, og hvis mændende ville kæmpe for hende så hun da gladeligt til. Jo flere mande hjerter der bankede for hende jo bedre tilpas var hun. Desuden var hun efter hånden ret beruset og da hun ville træde tilbage vaklede hun og grinede fjollet før hun lænede sig op af en træsøjle der holdt anden sal oppe.

[Deleted]

Loup var ikke helt sikker på hvordan han skulle reagere på Nikas svar. Hun lod hverken til at være for eller imod at han havde slået manden ned – hun så faktisk ud til at være fuldstændig ligeglad. Forvirringen var tydelig at aflæse i hans ansigtsudtryk, hvis man da nåede at læse det før Nika nok en gang havde lænet sig op af ham og kastede sin magi over ham. Så snart han mærkede hendes ben mod sin hofte, gled hans hånd automatisk til hendes lår, og han fortrængte en gysen da han mærkede hendes varme hud mod sine fingerspidser.
”Jaloux?” Et smil bredte sig over Loups læber, men han nåede aldrig at besvare hendes spørgsmål før endnu en gysen gled gennem ham, da han mærkede hendes tunge mod sin kæbe, og hendes mund mod sin læbe.
Loup var fuldt klar over at nymfer var en af hans svagheder. Han havde altid haft en særlig forkærlighed for kvinder, og nymfer, som allerede var svære at stå imod i forvejen, stod højt på listen over kvinder han foretrak. Nika var ikke anderledes. Han kendte alt for godt til en nymfes behov for opmærksomhed fra det modsatte køn, og han var mere end villig til at være kilden til Nikas opmærksomhed. ”Der skal mere til for at gøre mig jaloux,” mumlede han let mod hendes øre, sekundet inden hun vaklende trådte bagover og lænte sig mod søjlen. Han stillede sig tæt ind til hende med en hånd på hendes hofte og den anden på søjlen, og sendte hende et grådigt smil. ”Men hvorfor vandre rundt og lade efter potentielle dansepartnere, når du kan have en som ledsager i stedet?” påpegede han med et sigende glimt i øjet. Nika havde en særlig evne for at lokke dyret frem i ham.

[Deleted]

Nika smilede lokkende, og selvom at hendes syn var en anelse sløret af alkoholen fast holdt hun blikket på ham. "Så må jeg jo gøre mig mere umage" svarede hun drilsk da han hævdede at han ikke var jaloux. Hun lagde atter armene om hans nakke da han kom hen til hende og lagde nakken lidt tilbage så hun kunne se op på ham. Hun slap ham med den ene arm og lod en fingerspids glide ned over hans brystkasse uden på hans skjorte mens han talte.
"ledsager.." Gentog hun blot mens hun lagde hovedet en anelse på sned og lagde en hånd under hans hage og trak hans ansigt lidt tættere på sit eget. Hun kyssede ham passioneret en enkelt gang før hun lagde en hånd på hans skulder.
"Så du vil danse med mig mens stjernerne synger deres sang? På vejen mod skæbnen.." Helt hvad hun mente kunne nok være svært at tyde for når hun snakkede om at stjernerne sang kunne det i hendes tilfælde være meget præcist sådan hun oplevede det.
Hun lukkede øjnene og det virkede som om hun var umenneskelig træt. Det var nok den lette beruselse der spillede ind, og det at hun havde optaget uhyggeligt meget næring på relativt kort tid.Hun var træt og lænede sig ind mod Loup med armene om hans nakke og lukkede øjnene med kinden mod hans brystkasse.

[Deleted]

Nikas drilske udfordring fik et smil frem på Loups læber, som kun voksede sig en anelse bredere da hun lagde armene om hans nakke, og derefter lod fingeren glide over hans brystkasse. Han ville have besvaret hendes ord, havde det ikke været for kysset hun nok en gang gav ham, som efterlod ham midlertidig mundlam. Der var tider hvor Loup måtte bande over sig selv, over hans svaghed for nymfer. Men når de fra naturens side var så svære at modstå, kunne han dårligt nok bebrejde sig selv; han følte sig helt beruset af Nikas blotte nærvær, og hvert kys og hver berøring fik ham kun til at ville have mere. Han måtte sågar minde sig selv på at der faktisk var andre sider af hende end den forførende Nika han stod overfor lige nu.
Han rynkede brynene en smule ved hendes modsvar. Han havde ingen anelse om hvad hun mente med at stjernerne sang, og at de var på vej mod skæbnen – enten havde hun drukket et glas for meget, eller så var det ikke alt der var rigtig sat sammen i hendes hoved. Måske var det en blanding. Ikke desto mindre, da hun lænede sig ind til ham voksede smilet over hans læber igen, og han strøg nogle fingre gennem hendes nakkehår.
”Måske skal min første opgave som ledsager være at få dig ovenpå, så du får hvilet dig.” foreslog han med et skævt smil. Han ville alligevel også foretrække at få Nika væk fra de andre mænd der stadig begloede hende med et blik Loup kendte alt for godt, og han begyndte så småt at føre Nika med sig mod gangen der ledte tilbage til værelset.

[Deleted]

Nika opdagede ikke at Loup førte hende ud af kro stuen. Hendes øjne var lukkede mens musikken forsvandt fra stuen men forsatte i hendes hoved. De smukke lys dansede for hendes nethinde og hun grinede fjollet, af ingen ting.
Hun var træt, men som det var lige nu spillede hendes personlighedsspaltning lidt mere ind over og fik hende til at se og opleve lys, former og farver som ingen andre end hun selv nogensinde ville se. Men de underholdt hende, beskyttede hende og holdt hende ved selskab. Som en gammel ven velkom hun dem når de dukkede op.
På vej ned af gangen hævede hun hånden som om hun rakte ud efter noget over sig, men fik ikke fat i det før lyset skiftede form og plads. Hun lænede sig lidt op af Loup og undertrykte et gab - det var længe siden hun havde optaget så meget næring på en gang. Normalt ville hun kunne feste til de tidlige morgen timer, men den intime stund med Loup inden festen havde resulteret i at hun havde fået rigeligt med næring for i dag. Og alkoholen gjorde hende træt hvilket man kunne mærke på hende da hun blev mere og mere uvillig i at flytte sine fødder. Hun havde mest lyst til at lægge sig ned på gulvet og sove og havde Loup ikke været der havde hun også gjort det.

[Deleted]

I takt med at Loup førte Nika med sig gennem gangen, kunne han mærke hvordan hun blev mindre og mindre villig til at gå selv. Det endte med at han nærmest trak hende med sig, og han standsede op og betragtede hende med et skævt smil. Hun virkede ikke helt tilstedeværende, og måden hun havde rakt armen frem som om hun strækkede sig efter noget kun hun kunne se, bekræftede det kun for ham. I stedet for at trække hende efter sig på gulvet, eller bare efterlade hende der, løftede han hende op i sine arme og bar hende det sidste stykke ned af gangen, og ind på værelset. En stuepige måtte have ryddet op mens de havde været nede i krostuen, for værelset så i hvert fald ud til at have været rengjort, og pejsen var blevet tændt op, så der var dejlig varmt derinde. Udover det, var alt præcist som de havde forladt det; Nikas kappe lå stadig på sengen, og Loup kunne stadig mærke duften fra deres intime stund med sin forhøjede lugtesans. Bare at fornemme den lugt fik et smil frem på hans læber, og han vendte sit blik mod Nika før han forsigtigt lagde hende ned i sengen. Han betragtede hendes tilsyneladende bevidstløse krop i et sekund, før han vendte blikket mod vinduet. Den tidligere mørke himmel var så småt begyndt at blive oplyst af solopgangen, som farvede himlen rød. Måske var det også på tide at han selv fik hvilet sig? Så snart han fik tænkt tanken kunne han mærke den kulminerede udmattelse tage ham; helt fra sit møde med Nika i skoven, til deres slåskamp, deres kamp mod røverne, turen til kroen og deres intime stund… alt sammen. Han fortrængte et gab før han trak skjorten af sig, og igen så på Nika. Det ville være en skam hvis hun sover i den dér, blev han enig med sig selv om, og med et smil om læberne fik han manøvreret hende på sengen så han kunne få kjolen af hende, og lagde sig derefter under dynen med hende. Bare følelsen af at ligge med en varm kvindekrop – endda en nymfe – fik ham til at slappe endnu mere af, og der gik ikke lang tid før udmattelsen til sidst blev for meget for ham, og Loup faldt ind i en dyb søvn.