En fisk på land

[Deleted]

Atterlin kro havde aldrig været et sted Loup havde syntes synderligt om. Den gode kvalitet og de høje priser havde altid været noget han havde forsøgt at undgå, mest af alt fordi han ikke brød sig om at være omringet af 'fine' omgivelser. Ikke desto mindre havde slåskampen Nemesis og han havde haft i skoven med røverne gjort hans lommer fulde, og med Nemesis smidt over skulderen, så han ikke noget andet valg end at tage til den nærmeste kro - som desværre viste sig at være Atterlin.
Han skubbede døren op og trådte indenfor, og gjorde sit bedste for at bevæge sig gennem krostuen så hurtigt som muligt. Han var udemærket klar over hvordan det måtte se ud: Han havde et friskt bidemærke i halsen og kradsemærker i ansigtet, og en bevidstløs kvinde smidt over skulderen. Han var sikker på at der var flere mænd i krostuen der så på kvinden han bar, men det eneste han havde øje for var krofatteren på den anden side af bardisken.
"Det her er ikke et sted for din slags." fortalte krofatteren ham med et spydigt smil, som med et hurtigt blik over Loup havde fastslået at han umuligt kunne have råd til et værelse der. Hvilket kun gjorde det desto mere tilfredsstillende for Loup at smide en håndfuld mønter på disken.
"Jeg kommer ikke til at tilbringe mere end én nat her alligevel, grisebasse." svarede han med et ulveagtigt grin, og betragtede den buttede krofatter med et hånligt smil. "Der er endnu en mønt til dig, hvis du ikke stille spørgsmål om hende her.". Krofatteren skar en grimasse, men tog mønterne til sig og stak Loup en nøgle.
Vel oppe på værelset smed Loup Nemesis ned i sengen før han lukkede og låste døren. Han ville ikke nyde noget af at blive forstyrret mere den aften. Krofatteren havde tilsyneladende givet ham et af de mindre luksuriøse værelser i kroen, men det gjorde bestemt ikke Loup noget. Der var ikke mere end en seng stor nok til to, et tæppe på gulvet, en lille pejs og et par stole foran pejsen, i tillæg til en sidedør der ledte til et lille badeværelse med et vandkar. Mere end nok til hans behov. Han kastede et hurtigt blik mod Nemesis, som stadig lod til at være væk, før han begav sig til badeværelset for at rense sine sår.

[Deleted]

Hun havde været bevistløs længe da hun rørte på sig. Bulen i hendes baghoved dunkede smertefuldt og hun skar tænder før hun tåget slog øjnene op. Hun så op i et loft, hun mærkede en blød seng under sig og duften af mad fra kroen og lyden af den lette summen af stemmer gjorde hende forvirret. Hvor i alverden var hun? Hun satte sig op og mærkede på sit hoved, hun kunne ikke erindre at noget af dette var sket. Et hurtigt blik rundt i værelset afgjorde at det måtte være en kro af en art.
Hun kom på benene og tog i døren - låst. Hendes blik rundt efter en nøgle gav intet resultat og da hørte hun en lyd fra badeværelset. Hun var ikke alene? Et smil spillede kort om Nikas læber før hun listede hen til døren - det ville ikke være første gang hun vågnede op med en mand hun ikke kendte eller kunne huske.
Dog føltes det ikke som det plejede. Efter en nat med en mand var der altid den der fornemmelse i kroppen - men den var der ikke nu. Det forvirrede hende en kende men Nika lod sig ikke slå ud. Hun satte sig på sengen og kørte fingrene gennem de røde lokker og fjernede båndene fra rottehalerne og bandt dem om sit håndled som armbånd. Hun rettede på kjolen så den viste så meget af hendes barm som muligt og lod fingrene gilde over sine underben og knæ. Sikke noget møg, de var beskidte igen - hvorfor hun blev ved med at vågne op med beskidte fødder forstod hun ikke. Generelt vågnede hun op mærkelige steder men hun lagde ikke noget i det - hun levede og åndede for fest, dans og mænd, ikke for mysterier om hvor hun vågnede.

[Deleted]

Ude på badeværelset havde Loup set sig selv i spejlet på væggen, for at se hvor stor skaden var. Kradsemærkerne i hans ansigt var ikke dybe, men de blødte. Sårene gik over hans kind, lige under hans ene øje, men efter at have vasket blodet væk, kunne han antage at det ville gro uden de store problemer. Han tog derefter sin skjorte af, så han bedre kunne se bidet Nemesis havde efterladt i hans hals. Han skar en grimasse da han vaskede blodet væk derfra, og lod fingrene glide over såret. Det var lidt dybere end såret hendes negle havde efterladt, men også det gik han ud fra ville hele.
Skøre kvindemenneske, tænkte han for sig selv, idet han tog skjorten på igen, og forlod badeværelset. Han nåede kun lige at tråde ind i værelset igen, da det gik op for ham at noget var anderledes. Et blik mod sengen bekræftede det for ham, da han så Nemesis sidde oprejst i sengen igen – men der var noget forandret over hende. Hun havde ladt håret falde igen, og… Havde hun altid gået sådan klædt? Mest sandsynligt ikke, når han først lagde mærke til det nu. Han tog sig sammen, og betragtede hende med en stram mine.
”Så, du er vågen igen.” Hans ord var tørre, og selv da han igen bevægede sig gennem rummet, holdt han blikket mod hende. Efter at have set hvad hendes paranoia kunne gøre, havde han ikke lyst til at sænke paraderne overfor hende igen. Han var ikke meget for at ville indrømme det, men han havde undervurderet hendes galskab. ”Du får nok ondt i hovedet i den næste tid. Du faldt rimelig hårdt derude.” tilføjede han. Han trak blikket fra hende, og så sig om i rummet. Det var ikke engang udstyret med noget at drikke. Han skar en grimasse, før han vendte det tilbage mod hende. Hun lignede slet ikke den kvinde han havde måtte sparke fra sig i skoven. Men hun lignede heller ikke den lille pige han først havde mødt. Var det en tredje person, han stod overfor?

[Deleted]

Nika lagde hovedet på skrå og betragtede manden der kom ud. Han lignede ikke en der var i stand til at betale hvad hun normalt tog for en nats morskab og hun blev en kende forvirret. Hans ord tydede på at han havde båret hende her hen, og at hun ikke havde været ved bevisthed hvilket jo passede fint med hendes egen version.
Hun rejste sig langsomt fra sengen. Penge eller ej, hun var nymfe og mænd var det bedste tæt efter fulgt af fest og farver. Hun bed sig lokkende i underlæben og blottede sin hals en anelse og lod der ved de lange røde lokker falde ned over sit ene bryst.
"Hvad hedder du?.." Spurgte hun med en blød næsten kælen stemme og lænede sig op af senge stolpen mens hun så på ham. Hun spekulerende ikke yderligere over situationen, hvordan hun var kommet her til og hvad der skete inden. Nika levede i nuet og bekymrede sig ikke om noget. Nika havde altid en fest, musikken spillede altid men det var som oftest kun hende der kunne høre det.

[Deleted]

Hendes spørgsmål bekræftede hans mistanke, og han kvalte et suk. Kvindemennesket lod til at have endnu mindre tilbage af sin forstand, end han oprindeligt havde troet. Det var slemt nok at hun var en lille pige og en psykopat i samme krop, men nu var der også en helt tredje person? Hvor ender det her?
Han tøvede alligevel med at svare, og betragtede hende i nogle sekunder. Hvis hun virkelig havde skiftet personlighed endnu en gang, ville det smarteste være at finde ud af hvilken personlighed hun havde nu. At dømme efter hendes adfærd og toneleje, var hun hverken den barnlige pige han først havde set i skoven, eller psykopaten som havde angrebet ham. Den kælne stemme og måden hun lænede sig op af sengestolpen mindede ham om en bestemt gruppe kvinder, han havde besøgt mere end en enkelt gang i løbet af sit liv. Et smalt, kortvarigt smil bredte sig over hans læber. Hvis han havde ret, kunne det her blive interessant.
”Jeg er Loup. Du mødte mig ude i skoven, men det ville ikke overraske mig hvis du har glemt det efter dét fald.” Han formede et skævt smil. ”Men jeg tror faldet er at foretrække, i forhold til den ulv som næsten angreb dig. Havde jeg ikke været der, kunne du have været død nu. Jeg tog dig med hertil, i stedet for at efterlade dig derude.” Det var smartest at pynte på historien. Nemesis huskede ham nok, men hende her gjorde ikke. ”Så hvad er dit navn?” spurgte han derefter, som en sidste bekræftelse på at det ikke længere var Nemesis han stod overfor.

[Deleted]

Nika lyttede opmærksomt mens hun lod fingrene glide over sin hud, fra sit kæbeben, ned over sin hals og mod sit kraveben. Hendes blik var opmærksomt og hun fulgte hver lille bevægelse han lavede. Hun trådte et skridt frem hendes bevægelser var dansende og elegante. "Det kan jeg forstille mig.." Mumlede hun og rakte ud mod ham, hun lod fingrene glide over nogle af hans sår, nysgerrigt og pirrende. Hun fulgte hans kæbeben, og strøg ned over hans hals mod bidmærket.
"Det så ud til at være noget af en kamp..." Hviskede hun og lænede sig tættere på.Med læberne mod hans øre hviskede hun kælent. "Så.. Du er faktisk min rednings mand. Det ville være forkert ikke at takke dig.. På en eller anden måde" En let latter forlod hendes læber før hun trak sig en anelse tilbage og gik hen til badeværelset.
"Mit navn er Nika.. Men du kan kalde mig lide hvad du har lyst til.." Sagde hun og blinkede flirtende med det ene øje mens hun lænede sig op af karmen til badeværelset, med det ene ben bøjet, foden på muren bag sig og benet drejet indbydende til siden.

[Deleted]

Hun faldt for den. Loup kunne ikke holde et smil tilbage, da hun trådte frem mod ham og lod fingrene glide over sårene hun selv havde påført ham. Hun kunne virkelig ikke huske noget som helst fra sin tid som Nemesis. Han måtte stilne en gysen ved hendes ord, og lod nok et smil forme over sine læber. Det var alt for tydeligt, hvad det var hun hentydede til, og med et hurtigt blik over hende, der hun stod lænet op af væggen, kunne Loup ikke nægte for at hun så mere tillokkende ud, end hun havde gjort i skoven. Men Nemesis havde bestemt heller ikke gjort noget der på nogen måde kunne lokke en mand i nærheden af hende. Han kunne mere forestille sig at enhver mand der kom i nærheden af hende ville ende for enden af et knivblad.
”Jeg tror jeg holder mig til dit navn.” svarede han idet han begav sig over til hende, og placerede sig selv direkte foran hende, så hun stod tæt mellem ham og væggen bag hende. Han placerede selvsikkert sine hænder på hendes hofte, og kærtegnede hendes maveskind udenpå hendes kjole, uden at smilet forlod hans læber. ”Så hvordan plejer du at takke dine redningsmænd… Nika?” spurgte han sigende. Hun havde ikke ligefrem efterladt nogen tvivl om hvad hun havde hentydet til, specielt med hendes positur. Han kunne kun håbe at hun ikke endte med at skifte personlighed igen, og hvis hun gjorde, og skiftede tilbage til Nemesis, kunne han kun bede til at hun ikke ville huske noget af det her. Loup var ikke i tvivl om at han ville kunne slå Nemesis i kamp igen, men hvis det skete under de forkerte omstændigheder, ville hun helt klart have fordelen.

[Deleted]

Nika smilede og lod sit løftede knæ støde mod hans hofte og hævede det yderligere lidt. Nymfen foran ham var nemlig ganske smidig. Hun lagde armene om hans hals og hendes læber kærtegnede blidt hans hals lige under hans kæbe ben og hun åndede ham kort i øret før hun svarede. "Jeg giver dem.. Hvad de gerne vil have.." Hviskede hun og nappede ham lidt i øreflippen før hendes læber søgte hans.
Hendes kys var volsomt, passioneret. Som lå der en hel livs tid indestængt lyst bag det. Nika var tydeligvis ikke en der var ubekendt med en mands kærtegn. Men det var også tydeligt at hun udmærket viste hvad en mand ville have, eller også viste hun bare hvordan man fik en mand til at ville have hvad hun kunne give.
Hun nappede ham blidt i underlæben og sendte ham et lokkende blik. "Så.. Hvad siger du? Trænger du til et bad?" Hun puffede døren til badeværelset op med den ene hånd og lagde kælent hovedet på skrå mens hun så på ham. Som nymfe burde hendes kærtegn alene få en mand til at overgive sig. Men noglegange syntes dødsenglen i hende at ophæve det.

[Deleted]

Måden Nika nærmest tilbød sig selv foran ham var næsten mere end hvad Loup kunne tåle. Det blev ikke nemmere for ham da hun lagde armene om hans hals og kærtegnede hans kæbeben, før hun til sidst kyssede ham.
Lidenskaben i kysset var smitsom, og det var umuligt for Loup ikke at gengælde det. Det var først på det tidspunkt han mistænkte hende for at have noget nymfe, eller måske noget sensuel dæmonblod, i sine årer. Hans læber kælede for hendes, mens hans hænder kærtegnede hendes hofte, knugende om stoffet der dækkede hende. Da hun slap læberne var det som om han kom til sig selv. Han havde kun været overfor en nymfe én gang før, og dengang havde han været fuldstændig væk i magten hun havde over ham. Hvis Nika havde noget nymfe i sig, måtte der være noget andet der holdt hendes effekt tilbage. Han kunne i hvert fald ikke forestille sig at hun bevidst holdt sig tilbage overfor ham.
”Et bad?” Han brugte et sekund på at minde sig selv om situationen, og det selvsikre smil fandt nok en gang vej til hans læber. ”Et bad kunne være rart lige nu… Men det ville være meget kedeligt at skulle bade alene, synes du ikke?” Han kastede et hurtigt blik ind på badeværelset igen, og betragtede bronzekarret i midten af rummet. Det så ud til at være stort nok til to, og hvis han fik muligheden, ville Loup foretrække at dele det med hende. Han vidste blikket tilbage mod hende, og lod en hånd glide gennem hendes røde lokker. ”Hvad med dig selv? Du blev noget beskidt derude.” Han var mere end klar over tvetydigheden. Han kunne ikke garantere for at hun ville blive renere af et bad.

[Deleted]

Hun grinede lidt og så på ham med et sigende blik. "Det er vand besparende at dele.." Sagde hun med et drilsk grin og lænede sig op af ham. "Og jeg kunne jo få brug for... hjælp." Hviskede hun og kyssede ham passioneret igen. Hun var drevet af sine lyster. Som nymfe bestod hendes føde af at være sammen med mænd. Det var det hun fik sin næring af, det der holdt hendes i live. Hendes kys var dristigt og hendes tunge kærtegnede blidt hans læber mens hendes fingre øvet åbnede hans skjorte.
Nika var ligeglad med alt andet end heden og behovet. Som Nymfe var der jo heller ingen bekymringer som andre kvinder ville have ved at være sammen med en mand. Nika havde hørt at mange nymfer levede som prostituerede af lige præcis den grund. Det var uden risiko, det var næring og ingen mand turde forsøge at slå dem ihjel da de kunne stjæle deres sjæl og slå dem ihjel - det var en ting Nikas far havde opdaget på den hårde måde, men det viste Nika ikke noget om.
Hun trak ham ind på bade værelset og trådte et par skridt fra ham. Hun bandt sin kappe op og lod den falde til jorden for sine fødder, og i en lang sensuel bevægelse trak hun den lette hvide kjole af sig og afslørede en anden ting hun som nymfe nød godt af. Det kunne godt være Nika ikke var den der havde de største former. Men hun var smuk for nymfe generne havde gjort alt hvad de kunne for at skabe appel.
Hun hævede hånden og ansporede ham til at komme hen til hende, Det røde hår dansede ved hendes bryst da hun lokkende lagde hovedet på sned mens hun så på ham med et lystigt blik.

[Deleted]

Loup måtte le ved Nikas ord, men hans latter blev hurtig erstattet af en svag gysen ved hendes hvisken. Der var ingen tvivl om at hun havde noget i sig, som virkede tillokkende overfor mænd. Han kunne i hvert fald mærke hvordan han mistede fokus for alt andet end hende.
”Så må jeg jo hjælpe dig.” nåede han at svare før han igen mærkede hendes læber mod sine. Nok en gang blev han draget ind i kysset, og han mærkede det knapt nok da hun åbnede hans skjorte; han var travlt optaget med at gengælde hendes kys, hvori han lod sine læber skilles for at give hendes tunge adgang.
Det var først da hun havde trukket ham ind på badeværelset igen og trådte væk fra ham, at han lod til at bemærke hans åbne skjorte. Han smilede skævt for sig selv inden han lod den falde til gulvet, og kastede et blik mod karret. Til hans forbløffelse kunne han se at det allerede var fyldt op med varmt vand. Der måtte være en magiker ansat i kroen der sørgede for den slags – det var i hvert fald den eneste forklaring han kunne se på det. Han mindede sig selv om at han måtte betale krofatteren ekstra for ulejligheden.
Hans fokus vendte sig dog hurtigt mod Nika igen, da hun lod kappen falde, hurtigt efterfulgt af den hvide kjole. Han stirrede, nu fuldt overbevist at nymfeblod flød i hendes årer. Hver en centimeter af hendes krop syntes perfekt for ham, hver en sensuel kurve virkede lokkende. Da hun strakte en hånd frem mod ham kunne han ikke andet end at komme nærmere, og lod nok en gang sine hænder finde vej til hendes hofte. Kontakten mellem hans fingre og hendes varme hud synes at vække dyret i ham: så snart han stod ved hende og mærkede hendes krop tæt mod sin, førte han sit ansigt mod hendes hals og nappede hende kælent i huden mellem hendes hals og skulder, mens hans hænder grådigt begyndte at vandre over hendes krop.

[Deleted]

Nika lagde armene om ham da han kom hen til hende og blottede sin hals en kende da hans læber fandt hendes hud. Nika var en diametral modsætning af både Nemesis og den lille pige. Nika var sensuel, seksuel og drevet af lyster og behov. Hun levede og nærede sig udelukkende ved mænd og hendes handlinger kunne nære de andre personligheder lige så længe som hun selv.
Da Nitka kun var halv nymfe kunne hun dog nære sig ved andre ting også, lige som at næringen ved mænd ikke holdt helt så længe som ved en hel nymfe.
Hun lagde en hånd under hans hage og kyssede ham passioneret igen, hun var direkte og kontant - pakkede ikke sine lyster og sine behov ind, det var der ingen grund til. Hun løsnede hans bukser og lod sine fingerspidser danse over hans overkrop før hun med et drilsk smil trådte tilbage og lod fingrene glide gennem det varme vand. Hun førte sin hånd op til sit kraveben og lod dråberne finde vej ned over hendes bryst og mave før hun slikkede vandet af sine fingre med et lokkende blik.

[Deleted]

Loup lod hende føre hans ansigt opad, og gengældte nok en gang det hede kys, samtidig som han mærkede hvordan hans bukser blev løsnet og faldt til gulvet. Blotlagt, lige som hende selv, kunne Loup mærke hendes krops varme endnu tydeligere mod sin hud, og det lod kun til at drage ham endnu mere til hende. Da hun nok en gang trådte tilbage var det med en blanding af frustration og lyst at han sendte hende et begærligt smil, og betragtede hvordan hun legede med vandet, som for at lokke ham yderligere. Som om det kunne lade sig gøre. Nika vidste uden tvivl hvad hun lavede, hun måtte helt klart være i sit helt rette element. Loups tålmodighed var dog i færd med at løbe ud, noget som burde være tydeligt at se med et enkelt blik på ham. Han havde et dyrisk, hungrende udtryk i ansigtet, og et blik som fulgte vanddråberne da de løb ned af Nikas krop. Han kunne til sidst ikke længere holde sig tilbage, og han trådte helt ind til hende, og samlede hende op i sine arme for derefter at trykke sine læber mod hendes i nok et hedt kys. Uden at bryde det, trådte han op i karret og sænkede dem begge ned i vandet, og lod sine længsler løbe frit.

//blackout

[Deleted]

Nika var trådt ud af karet og havde tørret sig, skidtet på hendes ben og fødder var væk og hun så næsten helt anstændig ud. Hun nynnede muntert mens hun tørrede det røde hår. Hun stod endnu på badeværelset foran spejlet og betragtede sig selv.
I karet var vandet blevet skiftet lige så hurtigt som de var trådt ud af det og Nika havde benyttet lejligheden til at fjerne diverse pletter fra sin kjole og sin kappe. Hun havde lagt sit tøj på sengen for at tørre og det gik ganske hurtigt. Da hun havde fået sit hår tørret trådte hun ind på værelset og trak kjolen over sin krop og glattede den en anelse. Der på gik hun hen til døren og tog i den igen - stadig låst.¨
"Hvor er nøglen?" spurgte hun Loup og smilede drilsk til ham. Efter som hendes kappe stadig lå på sengen virkede det ikke til at hun ville stikke af, hun ville bare ud og finde en fest at danse med til eller noget andet der kunne tilfredsstille danse nymfen i hende.

[Deleted]

Loup havde ikke været lige så optaget af at få renset sit tøj for diverse blodpletter og skidt, som Nika havde været det. I stedet havde han forladt karret, stadig med en vis summen i kroppen, tørret sig, og iklædte sig sit tøj igjen. Han havde sat sig på sengekanten og betragtet Nika med et skævt smil på læberne, da hun glattede kjolen og forsøgte at forlade rummet. Havde det ikke været fordi hendes kappe stadig lå på sengen, ville han have troet at hun havde travlt med at komme væk. I stedet blev hans smil kun en anelse bredere, og han rejste sig fra sengen og stillede sig ved hende, så hun stod mellem ham og døren.
”Har du så travlt med at komme væk?” spurgte han med et drilsk glimt i øjet. Han stak hånden ned i sin lomme og trak nøglen til værelset frem, og låste døren op. Hans blik hvilede alligevel på Nikas ansigt. ”Hvor skal du da hen? Er mit selskab ikke tilstrækkeligt længere?” Hans ord var præget af en påtaget sorg, som om han var såret af hendes ønske om at gå, men smilet om hans læber bekræftede at hans humør var lige så højt, som hendes lod til at være. ”Tænk hvis du bliver angrebet og har brug for min beskyttelse igen?” tilføjede han som en sidste spøg.