You are... what?

[Deleted]

Dafnir var uden tvivl langt mere påpasselig med tingene, end hvad han ville have været ellers. Han brød sig ikke om det faktum at han i værste tilfælde, kunne komme til at skade barnet, for det var han da slet ikke ude på, og da særligt ikke nu hvor de skulle stå som kommende forældre. Hun havde ganske vidst gjort det før, hvor det for ham, var ganske nyt. Han havde jo aldrig været udsat for noget lignende før. Han tog imod kysset og med et smil på læben. "Godt," sagde han med en rolig stemme, og uden at smilet falmede det mindste fra hans læber. Det betød faktisk meget for ham. Armene lod han roligt glide omkring hendes skikkelse. Han ville jo bare gerne passe på hende. Han grinede let for sig selv og med blikket som han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Han strøg hende roligt over siden, inden han lod hånden glide ganske let mod hendes mave istedet for, som han strøg ganske let. "Jeg er bange for at du nærmest er nødt til at stille spørgsmålene for mig.. Jeg ved virkelig ikke hvad det vil sige, at skulle være far, min kære," påpegede han morende, mens han kiggede op på hende, som hun sad der på hans mave. Med et drillende glimt i øjet, begyndte han at kilde hende. Han skulle skam nok få hende ned!

[Adeline Magarita Jakson]

adeline sad roligt der på hans mave og smile bare mens hun så på ham, det gjord hende intet han passe på hende og var forsigtig omkring barnet og hun forstod ham da godt for det var hans første barn men hendes nummer to, så det var helt naturlig hun huske selv hvor nervøs hun var da hun vente Oliver, hun så på ham og hade bare nydt og give ham kys. hun mærke han nusse hende side og så hendes mave der ind nu stadig var flad men snart ville der kunne ses en bule fordi hun netop var så tynd som hun nu var, hun så på ham "nåå skal jeg lige frem stille spørgsmål for dig? " hun lo og så på ham "du skal se du finder nok på en del spørgsmål ellers skal du bare gør det som føles naturlig.. eller så naturlig som i mænd nu kan føle" sag hun drillenden og så på ham og grine som han begyndt og kilde hende, hun ved sig og prøve desparate på og fange hans hænder "AH! nej nej! det ikke fair! du ved jeg kilden!" grine hun og kæmpe med at holde sig oppe på ham og holde fast med bene mens hun prøve og få fat i hans hænder så hun kunne forhinder ham i at kilde hende.

[Deleted]

Dafnir havde virkelig svært ved at forholde sig til at han skulle være far.. men han selv måtte erkende, at han faktisk glædede sig til at det ville ske. Han glædede sig til at dagen ville komme også selvom han vidste, at den lå måneder væk. Han blev liggende under hende og betragtede sig af hendes skikkelse, som hun sad der over ham. "Jamen jeg ved jo ikke hvad jeg går ind til.. Der har du da i det mindste en fordel," sagde han med en tydeligt morende stemme, som han igen sendte hende et stille smil. Han var virkelig blevet glad for hende, og selvfølgelig var han overbevist om at de nok skulle finde ud af det hele.. det krævede jo bare at hun hjalp ham lidt, for han havde jo heller ikke lyst til at gøre ting forkert hvad det her angik. Han trak vejret dybt, inden han tog fat om hende, for at begynde at kilde hende. Han slog ud i en latter. "Det er da på ingen måder snyd! Jeg kender nemlig dine svagheder!" endte han med en tydeligt morende stemme, da han jo virkelig heller ikke kunne lade være, når han nu endelig sad her. Han fik dem vendt, så de lå side om side, hvor han fast trykkede hende ind mod sin skikkelse og bare fortsatte med at kilde hende. Han elskede det faktum, at de bare kunne ligge der og have det sjovt med hinanden!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham og smile bare og lo lidt "ja der har jeg jo en fordel men bare rolig du skal nok lære det hurtig med lidt hjælpe fra mig" hun så på ham og smile og kysse ham på munden og strøg ham drillene hen over håret og ule det en smule hun grine som han igen begyndt og kilde hende, hvor hun grine og vred sig oven på hans mave "ikke fair ikke fair!" grine hun og mærke han fik vent dem om så de lå på siden, og han trak hende ind til sig men dog igen kilde hende hvor hun grine som en gale og vred sig ind mod ham og følt helt hun skulle tisse i bukserne "okay okay! jeg overgiver mig! ikke mere ikke mere!" grine hun og holdt sig mellem bene for ikke og tisse i bukserne, hun gispe efter vejre da han enlig stoppe og fik vendt sig om på maven og fik styr på sin vejre trækning og på trangen til og tisse, hun endt med lige hurtig og smutte ud på badeværelset inden hun kom tilbage og ånde lette om og så på ham "ikke fair du fik mig næsten til og tisse i bukserne" sag hun med en sjov mut stemme og gik hen til sengen og putte sig ind til ham og lod fingerne vandre rundt på hans bryste i en eller anden for for finger dans.

[Deleted]

Dafnir var uden tvivl utrolig glad for at Adeline ville hjælpe ham i det her henseende, for han havde virkelig ikke nogen anelse om hvad pokker han gik ind til. Han ville gerne være der, og han ville meget gerne være en del af det, og han ville stå der som en far, også selvom han virkelig ikke vidste hvordan. Han sendte hende et taknemmeligt smil og nikkede så til hendes ord. "Godt," sagde han med et stille smil på læben.
At kilde hende, var udelukkende for at få hende ned på siden af ham. At høre hende grine og se hende vride på den måde, var uden tvivl noget af det bedste af det hele, for han elskede det. Han elskede at han var den som havde den effekt på hende. Han stoppede med at kilde hende, da hun endelig overgav sig, hvor han selv slog ud i en latter. At hun så havde været tæt på at tisse i bukserne, var kun noget som fik smilet til at brede sig endnu mere på hans læber. Han slog ud i en mild latter. "Jeg kan bare det der," endte han næsten helt triumferende og skød brystet frem, som hun strøg over det. Han kunne virkelig godt lide at ligge der med hende.. Kunne de virkelig få det til at gå nu hvor de også ventede sig en lille en? Han håbede på det.. Han håbede virkelig på at de kunne finde ud af det hele.

[Adeline Magarita Jakson]

At han lo sådan af hende efter han hade kilde hende, fik adeline til og smile blidt. hun nød hans latter det var altid så dejlig mild og rar og høre på, hun lå bare og lod fingerne danse på hans bryst mens hun bare lå op af ham og nød varmen der kom fra hans krop, og lyden af hans vejre trækning som han lå der sammen med hende. at dafnir hade som hende et håbe om de kunne få det til og funger nu hvor de skulle være forælder efter så kort tid sammen, kendt hun ikke til men hun hade selv sit håb om det, hun ville så nødig se det hele falde fra hinanden og hun så ville igen være alene... det ville hun ikke kunne bære.. hun hade brug for ham, han betød allered så meget for hende, hun elske ham virkelig. og hun hade kun elske få lige så meget som hun elske ham, nemlig sin afdød mand og hendes elske søn, hun så op på ham og lå bare og nærmest studer hans ansigt mens hun lod fingerne stoppe sin dans og i steden for lod hånden blidt kæle hans bryst i steden for mens hun forsat bare lå og kigge på ham, et eller andet sted bange for han bare ville gå fra hende eller forsvinde helt lige pluslig men hun vist jo godt at det var dumt og tro på det kunne ske men igen alt kunne ske og hun måtte bare håbe at hvad en der skete ud i fremtiden ikke ville komme til og gøre hendes liv til et mareridt men i steden for til en dejlig drøm som hun blot leve i og ikke kun var i når hun sov.

[Deleted]

Dafnir håbede og bad virkelig til at de kunne finde ud af det. Han holdt virkelig meget af Adeline, også nu hvor han vidste, at han ikke havde kendt hende i særlig lang tid, så var det virkelig ikke noget som gjorde nogen forskel for ham. Han sendte hende et smil. Hun var virkelig så hjertevarm, og det var uden tvivl noget af det, som han virkelig godt kunne lide. Det var bestemt heller ikke noget som han faktisk oplevede særlig ofte, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Dafnir kunne ikke lade være med at smile til Adeline, som hun lagde sig trygt og godt ned ved siden af ham. Han lagde roligt armen omkring hendes skikkelse, kun for at trykke hende ind mod sin egen skikkelse istedet for. Han plantede et let kys mod hendes pande. Det kunne godt være, at dette kun var noget som man kunne sige, var sket en enkelt gang, men for ham, så gjorde det virkelig ikke nogen stor forskel. "Vi burde prøve at få noget søvn.. Vi har nok at se til i tiden fremover, min kære.. Læg dig her ved mig.." bad han roligt, som han slet ikke ønskede at hun skulle gå nogen steder. Hvorfor skulle han da ønske det? Han ønskede virkelig ikke at hun skulle gå nogen steder.. Og nu hvor de skulle til at blive forældre og alt muligt i den dur, så var det bare vigtigt for ham at understrege at han faktisk gerne ville have, at de lige så personligt kunne finde ud af det. "Du er vigtig for mig, Adeline," sagde han med en rolig stemme. Det var ord, som han faktisk mente.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline nød og ligge der hos dafnir, hun nød hans varme der kom fra hans krop der søger for hendes egen krop holdt sig dejlig varm. hun så på ham som han lag en arm om hendes krop, og trykke hende ind mod ham. hun smile bare og lukke øjne svagt da han kysse hende på panden, hun lytte til hvad han sag og nikke det ville vær bedste for når en gang babyen kom ville der blive meget lidt søvn. hun så på ham og trykke blot ansigt blidt mod hans bryst og hade roligt en arm om hans brystkasse mens hun nød hans duft med et strife af hest dog. hun så på ham som han snakke til hende og smile blidt "og du er vigtig for mig dafnir" hun nusse blidt ansigt mod hans bryst og nød virkelig bare og putte med ham, i mens kørt tankerne stadig rundt i hendes lille hoved. men det var jo naturligt for der var så meget der skulle ordnes og så mange ting der skulle gøres klar, plus hun skulle søger for dafnir også var med i det hele og lært hvad hun nu viste om små børn. hun gabt svagt og lukke roligt øjne mens hun trykke sig ind til ham, tydelig vis ville hun heller ikke have han gik nogle steder hen lige nu, hun lod roligt søvne hive hende ind i den søde søvn, hun var udmatte for det hade være meget hårdt og skulle fortælle dafnir denne nyhed omkring en baby plus hun skulle selv lige vende sig til tanken om igen at skulle være mor efter så mange års pause efter som hendes søn oliver jo var voksen og nu flytte hjemme fra så ham hade hun jo ikke passe i lang tid.

[Deleted]

Lige nu ønskede Dafnir faktisk heller ikke at Adeline gik nogen steder. De skulle være forældre.. selv havde han endnu svært ved at få den nyhed til at synke ind, men det var nu bare sådan, at det måtte være i den anden ende. Han lå med armene trygt omkring hende og med et smil på læben. De havde måske ikke kendt hinanden i så frygtelig lang tid, men gjorde det virkelig nogen forskel, hvis de begge var indstillet på, at det her var hvad de ville? Det var lidt sådan at han havde det, hvis han selv skulle sige det. Det gjorde ham glad, at hun havde valgt at fortælle ham det, fremfor at gå med det i det skjulte, for det havde uden tvivl kun gjort ham direkte ked af det. Tungen strøg han selv let over læberne, inden han lagde sig til rette. "Bliv for i nat om ikke end.." endte han roligt, også selvom han kunne mærke at der allerede var sket ting: Hun var faldet i søvn.
Dafnir lå og grinede let for sig selv, for han synes det var sødt.. Det var virkelig for sødt, at hun bare havde valgt at lægge sig til. Han smilede let for sig selv, inden han ganske forsigtigt fik møvet dem begge om på siden. Han følte sig selv pludselig træt sådan.. uden videre, selvom det nu intet gjorde ham. Dynen lagde han roligt omkring dem begge - da særligt hende, da det nu var hende, som han var nødt til at passe på. Selv gav han efter for søvnen efter ganske kort tid. Han var træt ovenpå den store nyhed!

//Out

[Adeline Magarita Jakson]

//Out