0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 4, 2014 19:43:39 GMT 1
Markedet summede af aktivitet, solen havde endnu ikke gået bag tagryggene, så folk var ved at gøre den sidste gode handel inden de lukkede. Deád havde også haft en travl dag. Hun havde tjent lidt håndøre på at leje sin hjælp rundt omkring på markedet som bud, hun havde rendt rundt i timevis, med beskeder og breve. Dog var hun ikke i sit ”naturlige” udseende, men som en dreng, nogenlunde samme alder som hende selv, dog med brunt krøllet hår og brune øjne. Det var nemmere at få arbejde når man var en dreng, det havde hun lært for længst. Også med hendes naturlige udseende der ellers ville tiltrække for meget opmærksomhed.
Hun gemte den ene halvdel af sine ny-tjente penge i sin lomme, nu skulle der spises ordentligt. Det havde været en god dag, og Deád havde råd til et helt brød. Dog ikke nybagt, men det var bedre end ingenting. Hun satte sig mageligt op af et hus, let skjult af skyggerne, men stadig mulig for hende at se folk passere på gaden. Hun begyndte langsomt at gumle på sin aftensmad.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Mar 4, 2014 21:34:57 GMT 1
Selve markedet vakte ingen interesse for Matthew. Han kunne derimod bare godt lide, at gøre folk opmærksom på hans tilstedeværelse. Alle skulle vide, at han var kommet tilbage, og at han denne gang, var kommet for at blive! Folk flyttede sig, og gloede efter ham på gaden, hvilket han nu heller ikke sagde noget til, for det passede ham faktisk ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det! De isblå øjne søgte gennemborende på dem som han nu passerede på vejen, som hurtigt trak sig væk fra gaden, så han kunne komme forbi. Den mørke kappe blafrede efter ham til hans skridt. Han gik og gjorde hvad der passede ham, og det var nok derfor, at folk… nærmest frygtede ham. Hans mange gerninger gik jo heller ikke ligefrem ukendte rundt omkring, og det var noget som faktisk passede ham helt fint. Selv på trods af den svage mand i kontakt med følelser, som han var blevet med tiden, virkede det dog ikke til at have sat en stopper for noget som helst. Han stoppede op ikke langt fra en bod, som var i nærheden af kvinden, som havde fået sig noget brød. Penge for ham, var ikke det største problem, for han havde nok af dem, men at bruge dem derimod.. det var straks en anden sag. ”Skuffende.. Det er ikke hvad det har været..” Manden i boden sænkede hurtigt hovedet, da Matthew bare passerede ham. Luften var frisk og behagelig.. Det var faktisk selv skønt for ham, at få noget frisk luft, efter han endelig havde fået foden ind i Castle of Darkness.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 4, 2014 21:54:53 GMT 1
Deád som sad lette skjult kunne holde med den høje mand der kom selvsikkert gående ned igennem markedet. Hun rynkede lidt brynene over det hovne blik han havde. Det var tydeligt for hende at han ikke var en der manglede noget. Hun kunne se folk sænke deres blikke hvor end han kiggede, og hun fik pludselig en dårlig smag i munden. Han var yderst ubehøvlet overfor bageren. I skikkelsen som den unge dreng, skyndte hun at gnuske det sidste brød i sig, inden hun forsigtigt fulgte efter ham. Bageren havde hun tidligere arbejdet for, endda samme dag, og han lavede et ærligt stykke arbejde. Deád kiggede nøje efter ham, men sørgede for at holde en sikker afstand. Han skulle ikke slippe fra at nedgøre andres arbejde. Det var ikke alle der kunne leve et nemt liv, det vidste hun bedre end nogen andre. Hendes blik var fikseret på hans krop, og kiggede efter hvad som helst der kunne minde om en pung.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Mar 5, 2014 9:40:32 GMT 1
Matthew var uden tvivl en frygtet mand, og det var bestemt heller ikke noget som kom bag på ham. Han var en mand, som ikke besad nogen kvaler, gjorde hvad han ville, og det var yderst sjældent, at noget som bare mindede om en samvittighed, faktisk ramte ham. Han kneb øjnene fast sammen, da han passerede bageren, som kun stod med et sænket blik. Ja, markedet var i sandhed ikke hvad det havde været tilbage i hans tid. Han havde været væk og fraværende over frygtelig mange år, men selv i hans øjne, var det nu på tide, at gøre sin entré igen! Og komme tilbage igen! Med de faste skridt, søgte han videre ned af gaden, uvidende om, at der faktisk var en person, som valgte at følge efter ham. Det var noget som de færreste i det hele taget turde begive sig ud på, for han kunne slå ihjel hurtigt, hvis det var det, som han ønskede at gøre. Folk trak sig stadig væk fra ham. Ved hans side om hans liv, havde han sin lille pung hængende. Heldigvis for ham, så gik han da ikke rundt med hele sin formue. Han havde jo førhen været leder for warlockerne, og det var uden tvivl en stilling, som gav rigtig, rigtig godt. Og nu hvor man kunne sige, at han var ved at få foden indenfor Castle of Darkness, så var han igen en mand, som var ved at sigte mod højderne. Han drejede pludselig af, og søgte ned igennem en af de større gyder. En smutvej for at komme ned for enden af markedet. Han kendte stedet her utrolig godt. Han var på ingen måder ukendt i området her.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 5, 2014 13:46:30 GMT 1
Deád rynkede sine bryn let. Hun kunne ikke genkendte manden, hun var heller ikke så interesseret i politik og alle de adelige der nu var. For hende var det vigtigere hvad der skete nu og her. Men det var tydeligt han var en med magt. Og en som alle kendte, bortset fra hende. Deád lagde mærke til folk årvågne blikke der fulgte ham. Hun kunne mærke hun var ved at blive nervøs. Men det ville ikke skade at følge efter ham. Han standsede kort da han drejede ind i gyden, men besluttede sig for at følge efter ham alligevel. Hendes øjne udvedie sig da hun endelig fik øje på pungen. Den var ikke stor, men det var bedre end ingenting. Nu skulle hun bare finde ud af hvordan hun kom tæt nok på. Stadig forklædt som en beskidt knægt, fulgt hun efter ham. Hun ville vente til de kom ud på markedet igen.
|
|
Warlock
269
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Matthew Igleéias on Mar 5, 2014 18:08:39 GMT 1
Matthew var en mand med magt, men også det faktum, at han bare gjorde tingene, fordi, at det var det som han faktisk havde lyst til. Han havde en sjov fornemmelse af, blive forfulgt, og det var også den eneste grund til, at han søgte ned igennem gyden. Der vidste han, at folk flest, ikke ville turde søge efter, og bestemt ikke, når han havde taget vejen først, så man kunne sige, at det var for at skærme, så han slap for konfrontationen midt ude i det åbne. Matthew stoppede endelig op. Han vendte blikket kort over den ene skulder, og mod skikkelsen som fulgte efter. Skikkelsen i sig selv, virkede meget ung, men selv han vidste, at skindet kunne bedrage, og selv han ønskede bestemt ikke at stikke hånden ind i løvens mund, hvis den var sulten. Han kneb øjnene let sammen. ”Du følger efter mig,” bemærkede han endeligt. Ikke fordi at tanken gjorde ham vred. Nej.. Den gjorde ham snarere en smule nysgerrig. Han vendte sig efterfølgende i retningen af skikkelsen, og denne gang med front mod front i stedet for alt det andet. ”Hvorfor?” spurgte han endeligt, og med den samme kortfattede og intetsigende stemme.
|
|