Let us talk about business

[Sephiran Acheron]

Sephiran var tilfreds. Det hele gik virkelig godt med Mystique, for hun lærte efterhånden og efterhånden så forstod hun mere og mere. Til sidst ville det vel forhåbentligt gå op for hende, hvad det var målet med hele hendes oplæring var, ikke sandt? Han havde været ved hende dagen forinden og i aften skulle han snakke forretninger med Enrico, som han ventede. Han havde sendt brevpost med ham for at få ham til at møde op således, at de kunne snakke forretning og samarbejde. Han sad på sit kontor og lavede lidt papirarbejde, selvom der var mindre og mindre at tage sig af, jo mere tingene faldt på plads. Bordellet kørte efterhånden sig selv, hvor han kun fungerede som en slags kontrol mand på stedet for, at det hele ikke løb ud på et sidespor. Vagterne var her jo hver nat til at sikre sig ro og orden, samt at Mystique ikke blev taget af nogle. Hun var tæt på at være klar til at blive sat til salg for hendes mødom, hvilket forhåbentligt ville blive en kunde af både titel og pengepung, så det kunne tjene ind til bordellet. Han trak på smilebåndet mens hans tanke vandrede af til Tiyanna. Det gik godt med hende hjemme, hun kom mere rundt i huset efterhånden da han lod hende være forholdsvis fri når han var hjemme, så hun ikke mistede sin muskulatur alt for meget. Når han var færdig med Enrico i aften skulle han i maks 2 nætter være afsted med hende i Imandra for at gravlægge hendes søn, for han måtte ramme hende på sit svage punkt når der skulle ryddes op efter det angreb han havde reddet hende fra. Han trak vejret roligt og blev siddende, mens han egentligt bare afventede at Enrico skulle dukke op, så de kunne snakke om det hele og få selve lægebesøgende til at falde på plads... for hvor tit mon Enrico skulle tjekke dem?

[Carmine Jordin Marlineo]

Det var ved at være tid. Enrico var ikke rigtigt brugt på slottet i disse tider uanset, så det at Sephiran havde valgt at sende bud efter ham, var faktisk noget som passede ham ganske glimrende. Skulle han være helt ærlig, så var det forbandet rart at vide, at man måske havde noget at tage sig til, for det havde han pludselig. Det var mørkt, og det var koldt, selvom det slet ikke var noget som rørte ham på nogen måde. Man var jo trods alt vampyr, og det skulle da også have sine fordele i den anden ende. Han tog faktisk turen til fods.. For hans vedkommende, var det bare rart at komme lidt ud for en gangs skyld, og det var noget af det, som han stod fast på. Desuden var vintrene lange og mørke her i landet, at det næsten gik i et, uden særlig meget sol i løbet af en dag, så det passede ham jo selv ganske fint i den anden ende. Hans mine var fast.. intetsigende, og sikkert også det, som var værre.
Bordellet havde han selv tilbragt mange tider på før, men skam ikke for at hygge med de ansatte, men derimod for at tjekke dem efter.. Sørge for, at de faktisk var velplejet og ikke fejlede noget, så det var jo faktisk også noget, som passede ham ganske fint i den anden ende. Han stoppede op foran dørene og vagterne som stod der. Han sendte dem en fast og intens mine, for han ville bestemt ikke blive stoppet midt i hans ærende, for det var vigtigt, at det var noget, som faktisk blev gjort! ”Jeg har en aftale med bestyren af dette sted, Sephiran Acheron,” sagde han med en ganske kortfattet stemme. Vagterne kiggede indbyrdes på hinanden. De vidste at Sephiran afventede en i aften. Det havde han tydeligt meldt af til dem. De gjorde jo trods alt også bare deres arbejde, og det var skam også noget, som han havde det ganske fint med id en anden ende, hvilket der heller ikke rigtigt var nogen tvivl om, når det nu endelig skulle være. De nikkede og lod ham derefter gå ind. Den ene af vagterne søgte hurtigt i retningen af Sephirans kontor, hvor Enrico blev stående i den store indgangshal, og afventede at blive taget imod i stedet for. Skulle han være helt ærlig, så var han faktisk imponeret over, hvad manden havde formået at gøre med stedet så langt.

[Sephiran Acheron]

Normalt ville Sephiran aldrig have noget med vampyrer at gøre, men i denne sammenhæng så var det jo faktisk også Enricos erfaring og kendskab med og til stedet her der gjorde, at han faktisk så bort fra den 'lille' detalje. Han tog en dyb vejrtrækning og dyppede sin pen ned i blækket, inden han roligt skriblede ned på pergamentet der lå rullet ud foran ham. Der kom jo nogle ting frem efterhånden, men der var langt færre ting nu end der havde været i starten. Han fnøs let, satte pennen i holderen endnu engang og foldede pergamentet som et brev inden han satte sit segl udenpå i noget smeltet voks han dryppede mod pergamentet. Brevet lagde han i den bunke, der skulle ud af huset, inden han tog næste brev af de indkomne og læste ned over det. Han nåede dog kun netop at læse det, før han hørte noget ude på gangen og han låste døren op, der selv gik op lige i det vagten stod på den anden side. Han fik en besked om, at Enrico var ankommet og han smilede tilfredst. "Glimrende. Tag noget mad og drikke med ud til Yusef og dig selv," endte han kortfattet. Hans vagter skulle trods alt have det godt, så de ikke blev utilfredse over at stå og holde vagt ude i kulden. Han rejste sig roligt op og forlod kontoret, hvor døren gled i lås bag ham endnu engang. Han søgte til det fælles opholdsrum hvor han fik øje på Enrico - en mand han havde set før, men aldrig direkte været i dialog med af hvad han selv huskede. Han foldede hænderne stilfærdigt over hans lænd og stoppede op nær ham. "Enrico... Velkommen," hilste han ganske høfligt. Han kunne jo sagtens når det gavnede ham, for han var jo helt igennem manipulerende og gjorde, hvad der skulle gøres. "Mit kontor er denne vej," endte han og henviste ned ad gangen, hvor han gik tilbage til kontoret. Døren gled op for dem og i igen, da Enrico var kommet ind. Han vendte let om på stedet med fronten mod Enrico. "Det glæder mig du er villig til at komme tilbage her, hvis aftalen falder på plads," startede han stilfærdigt og gjorde en gestus mod stolen foran skrivebordet. Han satte sig selv om bag sit bord igen og lænede sig tilbage i sin stol. "Jeg ved ikke hvornår de sidst er blevet tjekket igennem... Det må være længe siden tilbage i Leonardos tid."

[Carmine Jordin Marlineo]

I mange henseender, var Enrico yderst brugbar for dette sted, og det ville bestemt heller ikke gore ham noget, at han faktisk kunne blive brugt til noget I den anden ende. Tvært imod, så ville det faktisk passe ham særdeles fint, hvis han nu endelig skulle sige det i den anden ende. Måske han stod der som vampyr og det hele, men ikke desto mindre, så var det jo bare sådan, at det måtte være i den anden ende. Han var en vigtig brik, og det var det, som han stort set altid spillede på. Hallen som han blev ført ind i, var noget som faktisk noget, som han måtte se sig imponeret over, for smukt var det uden tvivl. Der var gjort rigtig meget ved stedet igennem det sidste tid, i forhold til, hvor forfalden det havde været, efter Leonardos bortgang. Han vendte roligt hovedet, da Sephiran endelig gjorde sin entré. Han nikkede mod ham, i en rolig, dog meget høflig hilsen. ”Det glæder mig, at De ville tage imod mig,” sagde han med en sandfærdig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Nu som det var sagt, så var han faktisk glad for det. Den aftale, som han havde haft, sammen med Leonardo, havde han i særdeleshed selv nydt frygtelig godt af i den anden ende. Det havde været et dejligt afbræk fra alt det andet, som han havde haft på slottet tilbage i sin tid – Ikke at det var noget, som man kunne sige, at han havde meget mere. Han nikkede. ”Vis vej,” sagde han med en rolig stemme, inden han fulgte efter med rolige skridt. Hvad de skulle snakke om, vidste de jo allerede, så den venlige peptalk, kunne de jo lige så fint springe over i stedet for. Han var godt nok imponeret over, hvad manden havde formået at gøre med stedet her, for han havde virkelig ikke troet, at det ville rejse sig sådan fra asken igen, hvis han skulle være helt ærlig i den anden ende. Han vendte sig mod ham, da de nåede kontoret, hvor han tog pladsen i stolen foran skrivebordet. Han sad rank. Han var tydeligvis en mand af høj rang, og det var noget som han uden tvivl også var utrolig stolt af. ”Det var et sted, som lå mig nært til hjerte, igennem det samarbejde, jeg førte med vores kære konge af Dvasias, Sephiran.. Naturligvis ønsker jeg den gamle aftale opretholdt,” sagde han med en rolig stemme. Kongen var savnet. Ingen tvivl om det. ”Aftalen gik stort set i sig selv, ved kongens bortgang, desværre.. Jeg ved ikke om andre har påtaget sig min opgave i mellemtiden,” informerede han sandfærdigt.

[Sephiran Acheron]

Sephiran vidste, at Enrico var brugbar for stedet, og derfor havde han heller ingen problemer med at spørge ham på trods af, at manden faktisk havde vampyr i sig. Det var en detalje han virkelig måtte bide i sig selv, da han virkelig ikke kunne fordrage det væsen, men der var mere til den mand end bare hans race og det var sådan han så på ham. Han gik ham i møde, men fik ham hurtigt med tilbage til kontoret, da de skulle være helt sikre på aftalen, samt at han havde lavet en kontrakt klar til manden så de begge var bundne af det hele. Han nikkede stilfærdigt. "Glæde er på min side," sagde han roligt. Nok var han ikke den, der faktisk sagde 'De' og 'Dem' til andre, eftersom han faktisk stod som ligemand til sin egen races leder, så det var aldrig faldet ham ind, for han underlagde sig ingen... ingen anden end Kimeya i hvert fald. Han trak vejret roligt og nåede til kontoret.
Stedet var renoveret og noget han selv vidste, var godt lavet, for han havde jo kun gjort det bedste for stedet. Planerne udvidede sig altid undervejs når han fik en idé, men han manglede jo heller ikke ligefrem og han tjente jo også ind på sine ansatte trods alt - det hele havde faktisk et naturligt og godt flow. Han bød manden til at sidde mens han selv satte sig. Han lænede sig tilbage, eftersom han udmærket vidste han stod med en del magt. Enrico sad mere stift, men det måtte han jo selv om. Han nikkede lyttende til hans ord, svang let med hånden og fremmanede et pergament i sin hånd. Han greb fat om det og lænede sig ind mod bordet, hvor han lagde det. "Jeg vil gerne bede om en underskrift for formaliteterne... Min egen står allerede her på. Der står, at du selv planlægger dine besøg hertil, da du bedst ved hvor ofte, der er brug for tjek. Og jeg skal underrettes med det samme, hvis der er én af mine ansatte, der fejler det mindste. Din aflønning sker efter, hvor meget du er her," forklarede han stilfærdigt. Han kiggede ned over siden. "Mener du der er andet, der bør indgå i aftalen. Eller har du indvendinger?" spurgte han endeligt, for så ville han gerne vide det.

[Carmine Jordin Marlineo]

Selvom han var af racen vampyr, så var han stadig en mand, som Sephiran var. Nu var han klar over, at manden ikke ligefrem var den type, der så på vampyrer, som noget særligt, og det vidste han udmærket godt, selvom det ikke ligefrem, var noget som gjorde det meget nemmere for det vedkommende. Formaliteterne blev tydeligt lagt på hylden fra start, og selv vidste Enrico, at han ikke stod i en situation, hvor han kunne kræve noget som helst. Det var tydeligt for ham, at Sephiran fremstod som en forretningsmand, og det var noget, som han især godt kunne lide. Han lod hovedet søge let på sned, da han fremtryllede dokumentet. ”De forekommer mig som en mand, som ved hvad der er ønsket,” sagde han med en rolig stemme. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var en løgn i den anden ende. Han tog roligt pergamentet til sig. Som en dyrt købt erfaring, så følte han jo kun, at han var nødt til at læse det igennem, for det var jo aldrig til at sige hvad man skrev under på, hvis det ikke var noget, som var læst igennem på forhånd. Løn var egentlig ikke en grund til at han gjorde det, ofr den var stor nok på slottet.. Han gjorde det egentlig fordi at han ønskede det.. Det var rart at komme lidt ud, hvis han også selv skulle sige det. Øjnene lod han glide over pergamentet i sine hænder, inden han lagde det på bordet foran sig. Han blev langt mere afslappet pludselig, også selvom, han stadig var tydeligt hård i det. Han gned sin hage. ”Jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke gør det her, fordi at jeg ønsker betaling. Min løn på slottet og de remedier og ressourcer, som jeg har tilgang til, er mere end rigeligt for mig, kan jeg fortælle dig. For mig, er det en grund til at søge ud af slottet. Skal det være rent formelt, så vil jeg faktisk gerne have en fast tid at komme på.. Selvfølgelig skal jeg nok informere dig, om jeg finder noget mistænkeligt ved dine ansatte på stedet. Det er betryggende for dem, at de ved jeg kommer, så jeg slipper for at dukke uanmeldt op. Med min.. race, er det problematisk at komme udenfor arbejdstiden, hvis du forstår,” sagde han med en rolig stemme. Med en fast dag, vidste de ansatte hvornår de skulle stå klar til hans rådighed, og hvornår Sephiran kunne være sikker på, at de blev tjekket. Det var en sikkerhed for dem begge.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var på bordellet, den store forretningsmand, som han vel også var ellers og havde altid været. Han gik op i, at tingene gav pote, gav et positiv udfald og var til gavn for hamselv. Enrico var til gavn for bordellet og hvordan det kørte rundt, eftersom han ikke på noget tidspunkt ville høre om, at en af hans piger var gravide. Det var det værste, der kunne ske, eftersom det rygte ville skade hele bordellet. Han talte ganske vidst uden formaliteter, men det havde altid lagt til ham, for han underlagde sig ingen og at være des med andre, var et klart tegn på svaghed et sted og det kunne han slet ikke have med at gøre. Han nikkede stilfærdigt, han vidste udmærket hvad han ville have. "Det lægger jeg ikke skjul på," sagde han med et lille selvtilfredst smil, der løb over hans læber, selvom han hurtigt puttede det væk igen. Han lod Enrico tage og læse pergamentet, faktisk havde han ikke forventet andet, for man var dum, hvis man skrev under uden at læse kontrakten igennem. Det var noget, han aldrig var faldet for, men noget han dog gerne brugte imod andre. Men lige i dette tilfælde, ville han have sikret sig, at Enrico var enig uanset hvad, for manden var brugbar for sundheden her på stedet. Han lyttede til hans ord. Han ønskede ikke betaling? Så meget desto bedre, selvom han ikke gjorde udtryk for det. "Udmærket..." startede han ud og vendte pergamentet mod sig. Han slettede sætningen omkring lønnen, eftersom det nu ikke behøvede at indgå i kontrakten. Han så hen mod Enrico igen, da han stadig hørte hvad han sagde. "Specielt graviditet... Det skal undgås for enhver pris. Jeg har lagt en besværgelse over bordellet, men hvor godt den virker, ved jeg ikke... Jeg har ikke brugt den på hele matrikler," endte han roligt og vendte pergamentet tilbage mod Enrico og rakte ham pennen, for nu kunne han jo faktisk næsten godt skrive under. "Hvor ofte mener du så passende? Hver anden uge? Hver måned?" spurgte han nysgerrigt. Lige der, vidste han ikke hvor ofte det var nødvendigt, det kendte Enrico jo bedst. Men han forstod udmærket godt sikkerheden omkring det. "Og hvis du så vil sætte din underskrift her..." endte han og pegede på en streg nederst på papiret.

[Carmine Jordin Marlineo]

Sephiran var en mand lige efter Enricos hoved, og han kunne faktisk godt lide det faktum, at det var en mand, som vidste hvad han ville have, da det heller ikke ligefrem, var noget som man så særlig ofte længere. Selvfølgelig var det en tanke som faktisk gjorde ham ganske tilfreds, når det nu endelig skulle være. Han nikkede mod ham. Han var ikke interesseret i betaling eller løn, for den som han fik på slottet, dækket mere end rigeligt, af hans behov på alle led og kanter. Der var ganske vidst det ene, som han ikke ønskede at få indfriet med penge, men med Noelle – En kvinde, som slet ikke ønskede at vide af ham for tiden. Han læste altid kontrakter igennem! Han turde bestemt ikke tage chancen med noget af det andet, og det var noget som han meget gerne ønskede at understrege for ham. Det var ej fordi at han ikke troede eller stolede på ham, men han ville være sikker på, at det hele var på plads, så der ikke opstod nogle misforståelser igennem det hele. Han trak tilfredst på smilebåndet. ”Det er faktisk ikke det sværeste at undgå, hvis det er noget, som du ønsker skal undgås. Jeg kan naturligvis godt se, at det kan gøre stor skade på din forretning,” sagde han med en rolig stemme, da det jo trods alt også var ord, som han mente. Han sukkede let. ”Det kommer egentlig an på hvor mange kunder de har hver især, Sephiran. Alt afhængig af hvor mange, der er sammen med dem, og hvad de ønsker at få gjort sammen med dem. Jeg var her en gang om ugen, da Bordellet havde sin storhedstid under Leonardos styre,” forklarede han med en ganske sandfærdig mine. Han tog imod kontrakten endnu en gang. Skulle han være helt ærlig, måtte han jo sige, at han synes at denne mand, var meget fornuftig af sig, og det var noget som han faktisk godt kunne lide. Han tog roligt om fjerpennen, hvor han satte sin underskrift. Skulle han være helt ærlig, så glædede han sig faktisk til at komme i gang, og starte et samarbejde op med denne mand. Han havde i hvert fald frygtelig, frygtelig meget at leve op til! ”Til start vil jeg komme hver fjortende dag.. Hvis du vil gøre dem klare til det samme tidspunkt hver fjortende dag, ville det være perfekt,” sagde han roligt. Et minus var naturligvis, at han måtte komme i arbejdstiden, da dagtimerne ikke rigtigt var et alternativ for ham.

[Sephiran Acheron]

For Sephirans del, så havde Enrico allerede vist sig som en mand han faktisk kunne samarbejde med, hvilket passede ham fint, for ellers havde han også søgt efter en anden. Men eftersom han var den mand, der kendte stedet og nogle af de, der havde været her siden Leonardos tid, så var det jo også en afgørende detalje for hele samspillet. Han var nu ganske tilfredst med, at manden faktisk gjorde det gratis, for så var der flere penge til ham og det kunne han godt lide. Han trak vejret roligt og lod ham bare læse den igennem. Han prøvede ikke på noget med den kontrakt, for der var jo ikke så meget i det. Han nikkede til hans ord, for graviditet var værre end alt andet sygdom, eftersom det faktisk gav et frygtelig dårligt ry. "Det skal undgås. Hvis de skal lave børn, så kan de ikke arbejde under dette tag," svarede han fast besluttet. Han lyttede til de næste ord og nikkede dæmpet. "Jeg holder bordellet åbent mellem 8 til 10 timer, så cirka op til 10 kunder, da jeg mener de ansatte skal give sig tid til deres kunder... du ved oplevelsen og det hele," svarede han stilfærdigt. Alle havde næsten mellem 8 og 10 kunder hver aften, fordi det var genåbnet og spændende, og der var jo faktisk mange der rejste netop til byen for det samme, nu hvor omtalen var nået ud over Marvalos grænser. Han betragtede sig roligt af Enrico og så ham skrive under. Da han havde gjort det, så tog han selv imod kontrakten igen og rullede den sammen, hvor han lod den forsvinde for at dukke op sammen med alle andre kontrakter. Han nikkede stilfærdigt til ham. "Udmærket. Jeg kan holde en 8 timers åbningstid den dag, så er vi nemlig færdige til midnat... Så kan du stadig nå det formoder jeg," svarede han. Det var jo vinter, nætterne var lange, så han ville have cirka 6 timer til at nå det hele. Han skubbede sig op at stå. "Hvis der ikke er mere, så lad mig vise dig ud..." sagde han, selv i en høflig tone, men han havde brug for at komme videre også. Han gik hen til døren, der gik op, hvor han forventede at Enrico faktisk fulgte med. "På gensyn," hilste han og førte ham til døren. Kontrakten var underskrevet, manden ville komme hver fjortende dag, så det var fint.

//Out.

[Carmine Jordin Marlineo]

Enrico havde skam ikke noget imod, at dette var noget, som skulle overstås hurtigt, for han havde selv meget at se til oppe på slottet, men dette, var noget som skulle gøres, da det også var vigtigt. Han turde da slet ikke tænke på, hvilke sygdomme de kunne fange op, og faktisk videregive, og specielt hvis det skulle blive et så populært et sted, som det var, da Leonardo havde styret det. Ikke at det ville gøre ham noget. Det var et af de steder, som Dvasias, faktisk kunne være stolt af, kunne man jo sige. Graviditet ville sætte hans ansatte ud af spil, og det kunne få katastrofale følger, som slet ikke ville gavne Sephiran. ”Det vil være børn, som aldrig vil blive anerkendt og accepteret som horeunger her i landet. Det ville selv være synd og skam, at bringe dem til verden,” sagde han roligt, idet han valgte at underskrive kontrakten. Han gjorde det gerne gratis, så havde han i det mindste lidt at tage sig til, når der nu ikke rigtigt var noget oppe på slottet, so han kunne lave. Den tanke var faktisk temmelig deprimerende, men det var jo ikke rigtigt noget, som han kunne gøre for. Kongen brugte ham jo stort set aldrig til noget for tiden. Han smilede kortfattet. ”Du er en god og stærk forretningsmand, Sephiran. Jeg er sikker på, at netop du, er det som skal til, for at hæve stedet her fra asken og bringe det tilbage til storhed igen,” sagde han med en rolig stemme. Bare de kunne stå klar til ham, når han kom hver fjortende dag, så var han ganske tilfreds, for han vidste, at de havde forsøgt at styre det længe, og det var jo heller ikke til at sige, hvad de havde opfanget på vejen. ”Det ville glæde mig. Jeg ved allerede nu, at der er mange ting, som jeg skal undersøge dem for, samt kvinderne, skulle jeg gerne sikre mig, ikke kan blive gravide.. Det kræver jo trods alt også et lille indgreb,” sagde han med en rolig stemme. Han rejste sig roligt op. De havde begge to rigtig mange ting, at skulle tage sig til. Ikke at det var noget nyt for deres vedkommende, men ikke desto mindre, så ville han da gøre sit. Han rejste sig roligt op. ”Samme gang hver fjortende dag. Så burde jeg kunne nå det,” sagde han roligt. Han var en effektiv mand når det kom til arbejde. ”På gensyn, Sephiran. Jeg glæder mig til samarbejdet,” afsluttede han stilfærdigt, inden han forlod stedet og søgte tilbage mod Castle of Darkness.

//Out