One moment of Freedom

[Deleted]

Mørket var netop faldet på, hvilket betød at Dvasias var ved at vågne fra dets dvale. Markedet var atter engang åbent og gaderne vrimlede med de mange handelsmænd. For første gang i flere måneder havde børnehjemmet planlagt en tur ud af huset for igen at sørge for nye ressourcer til hjemmet, der var trods alt mange munde at mætte. Mens en af hjemmets madammer havde forsøgt at få styr på tropperne, var det lykkes Naleia at liste sig væk fra dem, uset. Hun havde ikke været meget ude og markedet var nyt for hende, selvom hun efterhånden var blevet mere en ung kvinde end et barn. Nysgerrigt strøg hun mellem de mange boder, fascineret af variationerne af de mange varer. De fleste bed sig ikke rigtigt fast i hende, men det hændte at nogle af de finere kvinder, så lidt skævt til hende, nok på grund af det uglede, blonde hår og den lasede, beskidte kjole som faktisk var den fineste hun havde. Når madammen fandt ud af at hun manglede ville der nok vanke en omgang tæsk, men Naleia var efterhånden så vant til dem at hun var ligeglad, det var vel bare prisen for et øjebliks frihed?
Hun stoppede op foran en bod der lå lige uden for en smed bag den. Forskellige våben var præsenteret og hængt op som eksempler, og selvom der også var en hel række af smykker, så var det våbene hun havde øje for. Sælgeren endte hende et nedladende blik, og konkluderede nok hurtigt at hun ingen penge havde, for han interesserede sig ikke det mindste i hende. Hånden gled til hendes hals hvor den tunge metalbånd stort set skjulte det hele. Den var tung, men smerten efter at have båret dem i mange år, var ikke nær så stor som den hun følte ved at den blokerede hendes magi. Hun sank en klump og vendte sig mod en smukt udført kniv. Forsigtigt lod hun fingeren løbe ned over bladet. Det fik manden til at reagere. ”Fingrene væk din lille møgunge!” råbte han hidsigt. Nalaia så bare op på ham med et mere eller mindre dødt blik, og lod ham tage så hårdt fast i hendes håndled fingrene hurtigt blev kolde, dog reagerede hun ikke på det, for hende var det hverdag.

[Deleted]

Frost havde efterhånden været hjemme i Dvasias i en uge. Han havde kun en måned inden han skulle tilbage igen til Procia, hvis altså ikke der blev sendt bud efter ham før. Det skete ofte, så han sørgede for at få mest ud af sit visit til hans fødeland, der altid havde ændret sig markant imellem hans sjældne besøg, med mange og lange gåture på markederne.

Han var klædt i Dvasiask tøj, nysyet af en af de dyreste skræddere, specielt til ham og kun få dage gammelt. Han var klædt som en adelig og det var ikke helt forkert. Han havde inden adelig titel, men det var den sociale klasse han var kommet til at tilhøre og mænge sig med. Ud over tøjet var håret velplejet, huden var fin og de nye sko skinnede, selvom de havde fået lidt skidt på sig.
Han var ikke på udkig efter noget specielt, men havde en forkærlighed for kønne genstande som smykker og pyntegenstande, der ofte blev smedet af de samme folk der lavede våben.
Han stod for enden af en bod og vurderede en sølvbroche med mindre ædelsten i, mens en af sælgerne underholde ham med det store arbejde det lå bag brochen. Ikke at Frost hørte efter, men han nikkede og kom med korte høflige svar når det var passende. Når sælgeren var færdig ville han takke nej og fortsætte.

Et vredt råb fra den anden sælger i boden fik dem begge til at løfte hovedet. Den sælger der havde stået og snakket med Frost var den første til at reagerer. Tyveknægte, tricktyverier og tumult måtte være hverdagskost for dem og han virkede vred. Frost venstre sig mod ståhejet og observerede det i stilhed.