Marcianus De Lochér

[Marcianus Darcy]

Marcianus | Darcy | De Lochér

Fulde navn: Marcianus Darcy De Lochér
Alder: Ukendt, men høj alder, ligner en ung knægt omkring de 18
Race: Vampyr
Job: -
Status: Single

Våben: Marcianus er på ingen måder en fjendtlig person, men det er ikke altid noget han selv kan styre, i og med den race han har, og at han aldrig er blevet sat ordentligt på plads af en ældre og voksen vampyr. Hans spidse hugtænder er hans stærkeste våben, som både kan bide og flå, selvom han meget sjældent gør brug af den sidste del. Ligeså er et våben i sig selv, den styrke og hurtighed han besidder fra sin race.

Udseende og tøj: I og med at Marcianus i en meget ung alder blev omdøbt til vampyr, så er hans ældningsprocedure gået utrolig langsom lige siden, så han har haft et nærmere voksent sind, i et barns krop i mange år. Men nu er han nået dertil, hvor han ligner en ung voksen og har nået en alder, hvor han ser myndig ud.
Marcianus er en meget charmerende fyr, med en flot glat hud og med hasselbrune øjne, som er en blanding af hans fars grønne øjne og sin mors brune øjne. Han har kraftige mandige øjenbryn, der pænt indrammer hans ansigt og hans øjenvipper er ligeså mørke. Han har en fin lige næse og flotte læber, hvortil han alt i alt er en pæn ung mand. Hans hår er mørkebrunt, men han til tider i lyset snyde og se lysere ud. Det er let bølgende, selvom han med en kam kan rede det ud, så det er forholdsvist glat. Ofte har han en bakkenbart fra foran øret og ned til kæben på begge sider af ansigtet og ellers er han glatbarberet omkring munden og på hagen.
Han er en høj ung mand, med de brede skuldre og en stærk kropsbygning, hvor han er fast i muskulaturen, som dog også stammer fra hans vampyrrace. Han er muskuløs og stærk, og er dertil også hurtig. Af tøj, der klæder han sig faktisk meget pænt, hvor det altid er med et par pæne bukser og en nydelig skjorte, hvortil han også bærer pæne jakker, veste eller frakker udover. Skoene er nydelige af læder, så alt i alt går han pænt klædt, men hans morfar er jo også Greve i Procias, så der skal lidt til, føler han selv. Hvis han skal til en finere fest, så kan han også stadse sig op med halstørklæder og hat, hvis det er, hvad der skal til.

Personlighed: Nu da Marcianus endeligt er nået dertil hvor han ligner en myndig person på de 18 år, har han opnået den komplette frihed til at gøre hvad han vil og det er han rigtigt glad for. Han har igennem sit liv været mest knyttet til sin mor og sin morfar, da hans far ikke har været gældende, så der har hans morfar fået rollen som ’manden i hans liv’ fremfor, selvom han dog længe har vidst, at det ikke var hans far.
Han er en charmerende fyr, med et glimt i de hasselbrune øjne og et smil på de ellers blege læber, for han er en sød ung fyr. I og med at han ser ung ud men er gammel indeni, kan han godt anses for at virke gammelklog, som en konsekvens af at blive omdøbt i en så ung alder. Men han kan kun udtale sig om det han ved, da han ikke vil fremstå som en der ved alt, for det gør han ikke. Han har levet et langt liv, dog isoleret, så meget erfaring fra det egentlige liv har han ikke endnu, men det agter han at få, for han vil ud og opleve, nu hvor han af udseende også er myndig. Han er en nysgerrig sjæl, da han har levet afskåret fra mennesker det meste af sit liv (for at beskytte ham, hvilket han også godt ved), men han ønsker at vide mere om verdenen. Han vil gerne vide mere om alt han kan komme til, specielt mere om sin egen race og den anden side af sin familie, men også om de andre lande i det hele taget. Han er eventyrlysten, fordi han har været så vogtet og passet på af sin mor og morfar. En ting som han dog især har lært, er at skjule sig fra andre, hvor han er god til at camouflere sig selv – det har han lært de gange, hans mor endeligt har taget ham med til steder med bare lidt mennesker. Han er blevet opdraget godt hjemmefra, så han har manerer med mere, der sagtens kan passe i selskab med kongelige, fordi hans morfar er Greve og hans mor har været opdraget til at skulle være dronning. Han er altid blevet fortalt, at han ikke skal stole på fremmede, så deraf kommer at han ikke er særlig naiv, for han stoler ikke på hvem som helst. På den anden side giver han dog også folk en chance for at vise, at han kan stole på dem. Hans største svaghed er lugten af frisk blod, da han ikke kan holde sig i skindet, hvis et væsen bløder, for han er aldrig blevet sat på plads af en voksen vampyr.

Fortid:
Som barn, var Marcianus en meget nysgerrig dreng og han var en pilfinger uden lige. Derfor skete det også i en tidlig alder, at han fik fingrene for langt frem. En dag i skoven, hvor han var sammen med Camryn og Jacques, fik han rørt en giftig busk, der normalvis ville have taget livet af ham – men Jacques bed og omdøbte ham til vampyr, så han overlevede. Tiden derefter var besværlig, for med en så ung vampyr, så var det ikke ligefrem nemt for hans mor at passe på ham og han faktisk markeret hende, uden at vide det, fordi han ikke kender til vampyrernes love på den måde. Selve markeringen, som ingen af dem egentligt forstår, har dog også gjort at han har et specielt bånd med sin mor, fordi de er bundet sammen af båndet som af familiefølelser. Jacques forsvandt ud af deres liv, hvilket han var ked af da han var lille, fordi han var knyttet til manden som havde han været hans far – det er han dog vokset fra i dag. Jacques hjalp den første tid med at prøve at sætte ham på plads, men det lykkedes aldrig og derfor havde Camryn en kamp uden lige med ham i den første lange tid som en nyfødt vampyr og med et barnligt sind oveni. Jo ældre som han blev indeni, jo langsommere føltes det at gå udenpå, for han kunne snakke fejlfrit i en alder hvor udseendet ikke passede endnu. Han har været isoleret det meste af sit liv og kun kommet ud på steder, hvor der ikke var befolket, fordi hans mor ikke vidste om han kunne holde sig i skindet som vampyr og hun turde ikke tage chancen, i frygt for at han ville blive henrettet for at have bidt en, han ikke skulle have bidt. I stedet har han næret sig lidt på sin mor det meste af livet, selvom han i sine teenageår har prøvet at ty til andre måder og har næret sig på nogle dyr – første gang græd han på vegne af dyret, af samvittighed, men efter at have slået et par dyr ihjel og set i øjnene at det var hans vilkår for at leve, så har han accepteret det, at sådan er det. Der er som sådan endnu ikke sket noget videre begivenhedsrigt i hans liv, for dagene er gået ud og ind med de samme små ting hjemme på Herregården eller ude om natten i områder, hvor der ikke har været andre mennesker. Jacques har været inde i hans liv én gang mere i en senere alder, men det er ikke noget han ønsker at tænke på, da det ikke gik mellem Jacques og hans mor, så det vil han ikke tænke nærmere over. Nu hvor han er blevet myndig, vil han dog ud at udforske og ud af de trygge rammer derhjemme, for at mærke livet på egen hånd og det er med en mission om, at han vil finde sin far og hvad familie han ellers må have ude omkring.

Minder:
- Omdøbelsen til vampyr
- Opvæksten med sin mor og morfar
- Isoleringen fra ’det virkelige liv’

Styrker:
+ Sin nærmeste familie (Camryn og Marius)
+ Charme
+ Gode camouflageevner
+ Ikke naiv

Svagheder:
- En vampyrs svagheder
- Sin nærmeste familie (Camryn og Marius)
- Lille viden om verden, da han har levet et isoleret liv
- Nysgerrighed
- Frisk blod

Kendetegn:
De generelle vampyriske træk, sammen med de hasselbrune øjne.

Tilholdssted:
Procias

Andet?
Han er søn af Camryn Darcy og Lestat De Lochér Junior.
Han har markeret sin egen mor som barn.

Signatur:
Douglas Booth

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Godkendt!