A meeting with Fate

[Deleted]

Det var egentlig en ret varm aften taget vejret i betragtning i løbet af dagen. Vinden rev ikke så meget selvom den da stadig viste en smule tænder. Jessie havde med besvær og en svag jamren haltet hen til paken var hun skulle mødes med Mother Fate, en af dem som var med i Tenebrae Ceciderint. Jessabelle havde egentlig ikke lyst til at forlade sit værelse og det var heller ikke så klogt eftersom hun jo var hårdt såret stadigvæk. Healeren havde forladt værelset for blot en time siden med advarslen om at hun skulle slappe af men hun kunne ikke. Hun havde aftalt at mødes med Mother Fate allerede før hun tog til Dvasias så hun var nød til at møde op. Hun nåede til det aftalte sted og smed sig ned på en bænk med en svag stønnen. Hun havde ondt så dette ville ikke komme til at tage alt for lagt tid i dag. Hun trak kappen mere om sig med sin venstre hånd og gemte den højre inden under. Hun kunne stadig ikke bruge den efter den var blevet så voldsomt forbrændt af den fandens Dvasias kælling. "Kommende dronning" mumlede hun irritabelt og sukkede stille. Hendes ansgit var helt gemt i den sorte kappe som hun havde dikeret til alle deres medlemmer. Hun var ligeglade med om folk mødtes men det skulle være under kappe og uden navne. Hun kunne ikke bruge til noget at de alle blev afsløret. Hun lukkede roligt øjnene og lod følerne sprede sig ud. Hun ville fanges off guard så hun mærkede i jorden og i luften om der var nogen i hendes nærhed men lige nu var der stille. Hun blev bare siddende roligt og ventede. De havde meget at tale om, ordenen skulle vide at kongehuset havde et svagt punkt og at der kunne gøre noget allerede nu. Mattheus skulle ned med nakken, det skulle de nok sørge for!

[Deleted]

Paige stod og så sig selv i spejler i sit værelse. Hun stod længe blot og stirrede ind i sine ejne øjne mens brystet hævede sig i en automatisk vejrtrækning, igen, igen og igen.. Paige var splittet.. splittet imellem sin rolle som Hertuginde og sit ønske og at befrie lyset for mørkets klør, der synes at gribe mere og mere fat og få mere og mere plads i Procias.. Hun lod et svag suk forlade de røde læber, før hun fandt en sort kappe frem, der hang over en stol. Paige hang den over skulderne og kappen lukkede selv åbningen og skjulte hendes krop for omverden. Kappen's hætte svævede selv over hendes hovedet og gemte hendes ansigt i skyggerne, hvor der nu kun kunne ses to hvide øjne og ikke mere. Der lød en svag summen og Paige forsvandt fra værelset i en lilla støvsky og begyndte sine rejse mod parken i Ityrial.. De mørke skyer hang tit over parken, stort set hele Manjarno var dækket i deres tykke tæppe, men hvad der skulle ske denne nat var det nok mere held en noget andet. Fra sit skjul i mellemverden, søgte Paige parken igennem for liv og energi. Da hun ikke kunne mærke nogen, blev hun blot stående i skærmende der dækkede for hendes væsen. Men da kom der en energi, lige idet Paige skulle til at fortryde sine handlinger. Kunne de være personen hun ventede på? Ud fra kappen at bedømme og stedet hvor skikkelsen placerede sig, måtte det være vedkommende.. Paige lod tungespidsen glide hen over læberne før en næsten uhørlig hvisken blev båret med vinden. "Morgen Dug?" lod det svage ekko, der kun lige kunne høres igennem vindens susen. Paige kunne mærke på vedkommendes energi at der var lidelse, sår og smerte... Dette var ikke et kampdygtig væsen, men et såret dyr der ville opretholde en god facade - Noget Paige kun kunne respektere. Men for at være sikker, måtte Paige teste væsnet - Hun ville ikke falde for uforsigtighed. "Hvad er mit navn" hviskede Paige igen, og det ekkoede igennem parken, over de få meter der adskilte dem.. Det var ikke til at afgøre hvor hendes stemme kom fra, og hendes energi var skjult af hendes skærme.. Paige bed sig i underlæben, både nervøs men også spændt afventede hun svar.. 

[Deleted]

Jessabelle var ret så såret efter hendes uplanlagte kamp med Kellan. Det havde været hården for kvinden havde sat en kamp op som Jessi ikke havde været forberedt på. Dumme tød, kunne hun ikke bare have været død som salle de andre? Hun rystede stille på hovedet ventede roligt på at hendes aftale skulle dukke op. Hun kendte Mother Fate godt nok til at vide at hun ikke ville kunne fornemme hende i vinden, det var hun slet ikke en stærk nok vind dæmon til men det forhindrede hende ikke i at sørge for at de ikke blev forstyrrede. Hendes sind var roligt og således var hendes krop, når hun sad stille tog smerten ikke så meget over hende. Hun var helt rolig, selv da hun hørte hendes navn blive sagt i et ekko. Mother fate ankom altid på de mest interessante måder. "Jo jeg er Morgen Dug" sagde hun med rolig stemme og åbnede øjnene roligt. Hun kiggede kort rundt uden at flytte hovedet men kunne intet se. Hun var utrolig dygtig i magi, det vidste Jessi godt. Hovedet søgte svagt på sned ved hendes spørgsmål og hun smilede roligt. Hun elskede den form for forsigtighed som der blev udvist her, det betød meget. "Mother fate er dit navn og du er ventet min kære Frænde. Har du tænkt dig at vise dig eller gemme dig i dit slør under hele vores møde?" Hendes stemme var rolig men formel. Når hun mødtes med dem fra ordenen var hun nød til at være det for det de udførte var i sandhed arbejde og ikke fornøjelse. Hun rettede lidt på sig og smerten skød gennem hendes mave selvom dette ikke var noget som hun viste overfor hendes frænde. hun var jo stolt og det var jo ikke nogen hemmelighed at hendes modstander havde set ligeså slem, hvis ikke værre ud da hun havde forladt slottet. "Vi har meget at tale om i denne nat. Jeg bringer nyheder" sagde hun stille og smilede inde under kappen. Et sted var det gode nyheder for ordenen. De skulle nok få has på det Dvasianske kongehus når de stod uden dronning og hun kunne godt ende med at blive et let offer. Jessie havde allerede en ide til hvordan hun skulle komme tæt på kvindemennesket men det måtte ligge for nu.

[Deleted]

Paige ventede roligt på sit svar, og først da hun havde hørt sit navn tillod hun sig et afslappet smil at spille hen over sine læber. Morgen Dug forstod sandlig at opretholde sin lederrolle, men Paige blev ikke kaldt Mother for ingenting, så idét Paige var sikker på det var den rigtige person, trådte hun hastigt ud fra sine skærme og afslørede sin skikkelse et par meter foran Jessabelle. "De er kommet tilskade.. Hvad er der sket, barn?" Sagde Paige med en stemme der bar flere undertone så man ikke kunne genkende hvilken der var den rigtige, men den moderlige kærlighed avr ikke til at tage fejl af. En varme strømmede ud fra Paige's væsen og lagde sig omkring Jessabelle. Paige nåede helt over foran hende og uden nogen tilladelse som sådan løftede hun de slanke hænder over hendes hovedet en strøm af klart lys væltede ud fra dem."Hvad er det dog for en healer der har arbejdet he, barn? Skandaløst!" Sagde Paige selvom det nok mere var højt tænkning.. Men selvom det klare lys flød frit fik det ikke skyggerne omkring deres ansigter til at forsvinde. Da Paige havde stået sådan et stykke tid blev hendes tone dog formel og mere alvorlig. "Fortæl mig så, Morgen Dug, hvad er disse nyheder der holder Dem fra en ordenlig healer?" Sagde Paige roligt da hun lod magien flyde frit og ud igennem hele parken. Der skulle ikke komme nogen og overraske dem, men Paige havde sat et par overraskelser ved hver indgang til parken, så hvis der kom nogen, så ville hun vide det.. Paige satte sig ned ved hendes side og klappede hænderne sammen, lavede nogle tegn med fingrene og mumlede nogle ord der lagde sig omkring dem. En svag cirkel blev tegnet i jorden rundt omkring dem og den healene magi forsatte, langsomt og roligt for ikke at lave nogle fejl i processen, men Paige var en kvinde der kunne holde mange ting igang på samme tid, så dette var ikke så slemt. 

[Deleted]

Tenebrae Ceciderint var noget af det vigtigste i Jessabelles liv. Hun havde kæmpet for at få den op og stå og for at få den anderkendelse hun ønskede i gruppen så derfor så var hendes lederstilling også noget hun opretholdt for en hver pris. Fates omsorg fik Jessi til at smile. Hun lyttede og betragtede hende blot mens hun lod sin magi virke i parken. Hun vidste at hun havde lagt følkere ud over det hele så de ikke blev forstyrret ligesom Jessi selv havde og det var i sig selv en dejlig tanke at de tænkte så ens. Hun mærkede varmen skylde ind over sig, mærkede Fates væsen omklamre hende og begynde at heale hende. "Jeg stødte ind i en meget interessant person på Castle of Darkness." sagde hun roligt og betragtede Fate med et let og træt smil. Det havde ikke ligefrem været en let dag for hende. Fates kommentar omkring den healer hun havde brugt fik hende til at grine mildt og kort. "En fantastisk healer som du er meget svær og finde og meget dyr. Jeg har ikke den slags mønt. Desuden så havde jeg et møde jeg var nød til at komme til og så kommer healingen i anden række" sagde hun blot. Det var virkelig vigtigt for hende at hun dukkede op til de møder som hun planlagde, igen for at opretholde sin leder position. Hvad ville folk dog ikke tænke hvis hun kaldte til møde og hun så ikke dukkede op? Ej det ville hun da slet ikke gå med til. Fate satte sig ved hendes sidde med det spørgsmål som nok var det vigtigste her til aften. Hun bed sig let i læben og lukkede øjnene mens hun gennemgik den forgående aften i hovedet. Kellan .. Dvasias kommende dronning. Hun åbnede øjnene igen og kiggede roligt frem for dig med hænderne i skødet. "Jeg tog til Castle of Darkness fordi der gik rygter om at der forgik noget på slottet men ingen vidste hvad. Ikke en gang i Rimshia City var der nogen spor overhovedet. Jeg vidste at der skulle undersøges noget og jeg nægtede at sætte andres liv i fare på sådan en jagt der måske ikke førte nogen steder. Jeg tog til slottet og kom faktisk ind uden de store problemer, deres forsvar var usselt men da jeg kom ind på slottet stødte jeg ind i en kvinde." sagde hun roligt og sad lidt før hun valgte at fortsætte sin fortælling. "Kvinden jeg stødte på slog godt fra sig da jeg prøvede at slå hende ihjel som du jo nok kan se på min krop. Hun er den kommende Dronning af Dvasias og du ved hvad det betyder .... Dvasias står lige nu kun med en enkelt regent så de er svagere end da de endnu var to og jeg kan ikke lade være med at se dette som en fordel for os" afsluttede hun endeligt og tænkende.

[Deleted]

Paige blev ved med at lade magien flyde, men intet tegnede på at hendes energi blev brugt til noget som helst. De skærme hun lagde om dem, de fælder der var sat op, den healing hun foretog, krævede endel fokus og magi fra alle magikere - men Paige sad roligt og udviste ikke noget tegn på at der skete noget overhovedet... Personligt kunne Paige respektere Morgen Dug's beslutning om at opretholde mødet og sætte sig selv som nummer to, men hvis du gik rundt med en punkteret lunge eller et sår med magiske baktier i, så ville man ikke opretholde sin lederstilling længe... Paige var uden tvivl godt klar over at hun overgik de mange magikere og warlocks i begge lande, og netop derfor havde hun også takket nej, som en stilling som healer - Der var ikke nok action i sådan en stilling og Paige nød godt af alle de muligheder man kunne drage nytte af i et godt angreb. "Jeg respektere Deres styrke, Morgen Dug. Men De kan ikke lede os hvis De falder for stædighed istedet for vores mål. " Sagde Paige kort med en moders stemme der belærte et barn om hvad der var rigtigt og forkert.. Ganske rigtigt var Paige forretningskvinde og normalt kostede hendes tid penge da det bestød at udsætte Hertuginde opgaverne også. Og hvis hun ikke var at finde i sin butik eller på slottet kunne man godt indstille jagten, for hvis Paige ikke ønskede at blive fundet, var der ganske lidt der tegnede på at man ville finde hende. Men Tenebrae Ceciderint, kunne altid regne med hende og derfor bed Paige sig i underlæben, skulle man virkelig...? Måske bare for Morgen Dug? Nej, ikke endnu, først måtte hun høre om planen og de ting Morgen Dug havde fundet ud af.. Paige lyttede til hvad der blev fortalt og var ikke overrasket over de sølle forsvarsværker Dvasias havde, men det var kun et plus på deres del. Da Morgen Dug var færdig med sin talestrøm nikekde Paige kort, før hun lagde lidt mere vægt i den healene magi der rev gamle sår op indefra og healede dem korrekt som var der aldrig sket noget, ikke helt smertefrit, men det havde Paige glemt i denne situation. "Det er jo fremragene nyheder - Men en der kan få Dem til at være i denne redelighed, er ikke en jeg ville sende en rekrut efter..." Sagde Paige roligt men alligevel med iver i stemmen.. Der lå muligheder i Dvasias kun havde en enkelt regent - der gav så må mange muligheder at Paige måtte ryste svagt på hovedet for at holde fokus på healingen. "Hvem er denne person så?" Sagde Paige sagte før hun kiggede ud over Parken.. Hvor hun dog havde savnet at bruge sin magi, som en længsel efter frihed for en slave, sådan havde Paige det når hun ikke kunne bruge sin magi. 

[Deleted]

Jessabelle vidstte at hun havde truffet den rigtige beslutning da hun havde accepteret Fate ind i Tenebrae Ceciderint for hendes magiske evner var ud over alle grænser. Jessabelle havde aldrig mødt en magiker som var så dygtig som Fate var det og hun lavede jo alt muligt uden så meget som at blinke. Jessi smilede stille og Betragtede hendes frænde ved hendes side. Magi havde skam altid facineret hende så der ikke lå meget magi i hende selv jo. Nok havde hun både ild og luft dæmon i sig men det var mere hendes jord dæmon der var fremtrædende med dens rå styrke, og stærk, det var hun. Fate's belærte tone fik Jessi til at smile endnu en gang, Fate var altid så moderlig og Jessi respekterede hende utrolig meget, især fordi hun var så meget ældre end hende selv. "Jeg ved det godt men healeren påstod at der ikke ville være nogen fare hvis jeg bevægede mig en smule rundt så derfor så jeg intet problem i at overholde min aftale" Sagde hun roligt og lod hovedet søge let på sned. Dvasias havde været let at trænge ind i, vagterne var faldet for hendes fødder og den eneste som faktisk havde givet hende kamp til stregen var kvinden som de nu sad og talte om. Jessi tænkte stille for sig selv og overvejede deres mulighed. Hun mærkede hvordan healingen begyndte at rive i hendes sår for at de kunne blive healet og hun skuttede sig lidt men sagde intet. Hun havde ikke klynket da Kellan havde forbrændt hende så dette var heller ikke noget at kimse af selvom hun dog stadig kunne mærke det. "Jeg var ikke forberedt på at møde en med så meget magt så fejlen er helt på min side. Hun ebbede ikke at noget som helst så det at hun løb efter et våben overraskede mig. Jeg var uforberedt og det må jeg bøde for. Men du har ret. Det skal ikke være en rekrut der kommer efter hende. Hun er stærk, hun virker som en kriger og hvad jeg så så ved hun hvordan man håndtere et sværd. Hun fik kulsorte vinger under vores kamp og forbrændte mig så hun er nok en blandings race. Meget mere nåede jeg ikke at finde ud af ud over at hun er den kommende Dronning." forklarede Jessabelle roligt. Hun tænkte lidt og lagde hovedet let på skrå. "Dvasias er svagere med kun en regent og selvom hun er stærk så burde vi kunne få krammet hende på en eller anden måde. Jeg har overvejet at søge til slottet, at gå under cover for at komme tæt på hende men jeg ved at det er ricikabelt."

[Deleted]

Paige fnøs roligt at tilbagesvar omkring healerens tilladelse om at hun kunne begærdige sig ud igen. En hver healer med nogen fornfut i knolden og ikke are ude må at få penge, ville have sagt hvile de næste par dage og helst i sengen, uden at overstrenge kroppen for meget. På den måde kunne magien nemmere og hurtigere heale det hele i stedet for man skulle se healeren fire gange om ugen fordi sår gik op eller smerterne tog til. Men Paige lod emnet lægge, hun kunne ikke lade være med at smile, udelukkende fordi Morgen Dug opførte sig som Paige gjort da hun selv var ugn, altid klar til en ny udfordring og tåbelige uigennemtænkelige planer var klart de bedste - Det var nok også derfor Paige havde påtaget sig denne moder rolle overfor hende, for det var ikke mange der stå denne side af Paige mere, ikke siden hun forsvandt til Madara. Paige der var indel af Morgen Dugs krop lige nu, for at heale den, kunne udemærket godt mærke hendes mindre ubehag, men hun reagerede ikke på den i respekt for at Morgen dug selv ikke havde sagt noget. Paige der ellers havde forholdt sig roligt, rettede nu blikket direkte mod Morgen Dugs. Studerende og søgende kiggede Paige mod Morgen Dug, som om hun læste en bog kørte hun blikekt frem og tilbage mellem hendes øjne og hendes skjulte forbrændte hånd. Paige førte den ene hånd hen over Jessi's og satte en mere avancerede healing igang da de mange sårskorper og ar begyndte at svige og ellers blive glattet ud i huden for at forsvinde. "Sorte vinger" gentog Paige stille og et svagt smil bredte sig på hendes læber. "Varyl, dødsengel og.." sagde Paige og holdte en kort pause.. Det kunne være en warlock men med den kræft der lå bag ilden og at det havde overrasket Morgen Dug så slemt pegede mere i retning af ild-dæmon måske.. "Tillad en gammel kone at gøre sine tanker.." Sagde Paige før de to lysende øjne forsvandt i skyggerne under hendes hætte.. Sådan gik der lidt tid, men magien falmede på intet tidspunkt. "Jeg vil tage mig friheden og gætte på ild-dæmon, men det er jo kun et gæt" afsluttede Paige og de klare øjne vendte tilbage igen sammen med den varme udstråling. At Morgen Dug nu ville gå ind på slottet var en tåbelig idé, den kommende dronning genkendte hendes udseende og mulivis hendes udstråling. "Det ville være en tåbelig idé. Var der noget der skærmede hende for ikke at skulle genkende Dem, Morgen Dug?" Sagde Paige sagte, rolig og advarrende. "Og hvad med Deres udstråling? Har De tænkt på hvordan De vil gemme Dem for magisk afsøgning?" forsatte Paige. "Hvis De skal ind på slottet igen, må jeg insistere på at De gennemtænker det fuldt ud. Fra start til slut. Hvilke fordele vil De have med, hvad skal blive tilbage og vigtigst af alt - Hvad hvis De bliver opdaget, flugtveje..." afsluttede Paige sin belærende strøm.. Paige var gammel i gårde og kendte de fleste tricks til at slører sit væsen men, men derfor vidste hun også hvordan man kunne finde dem der gemte sig. 

[Deleted]

Ubehaget blev en smule større da Fate begyndte at glatte hendes ar ud og gøre huden pæn. Hun vidste at det var for det bedre og at hendes krop ville have godt af det men stadig så var dnene healing process aldrig helt sjov. At Fate havde taget sådan en moder rolle på overfor hende kunne hun et sted godt lide. Hun voksede op uden en mor så den følelse det gav hende at være rundt om Fate var rar selvom hun absolut ikke knyttede sig til kvinden på nogen måde. Det gik imod hendes regler at knytte sig til nogen i ordenen men alligevel så var Fate en smule mere speciel end de andre og det var i sig selv en rar tanke. Jessabelle lyttede til Fates tanker og nikkede sammenstemt. Hun kunne kun være enig i hendes tanker omkring Dronningen. "Jeg tror du har ret i at hun også er ild dæmon. Jeg fik ikke en følelse af magi i hende men der var noget velkendt over den ild hun fremmanede." sagde hun tænkende og vendte hændelsen i hendes hoved. Hun ville se om hun kunne skabe flere informationer ud af kampen mellem hende selv og den kommende dronning men lige nu kunne hun ikke ane flere. Fates advarende tone fik Jessi til at smile blidt. Hun vidste at det var ricikabelt men det var den bedste måde at komme tættere på Hende. Hun lyttede roligt og nikkede stille. "Hun kan ikke genkende mig, det er jeg sikker på. Jeg tog mine forholdsregler selvom jeg ikke er ligeså god som dig til at skærme min identitet men nogen gange er de mest simple måder de bedste. Jeg ved at det vil blive meget svært at komme tæt på hende men jeg tror at det er en opgave som jeg er i stand til at udføre. Det skal dog gennemtænkes med fulgtveje, og alt muligt andet og det er ikke noget som skal ske endnu. Det er blot en strø tanke som kunne ende med at blive til virkelighed en dag" svarede hun blidt og lukkede øjnene. Hun bemærkede hvordan hendes arm begyndte at klø inden under bandagen og hun tog forstigtigt hendes arm ud fra kappen og hun begyndte roligt og tage den af. Bandagen røg af og hun betraktede sin arm, den var fuldt healet, meget varm og den kløede efter den rå bandage havde ligget om hendes arm. Det var befriende. Hun sukkede roligt og smilede stille.

[Deleted]

Paige var rolig igennem hele healings processen og da hun var godt tilfreds med sit resultat træk hun sig tilbage fra Morgen Dug's krop og lod kun rester af healene magi være tilbage - De ville kalre det sidste arbejde indtil de forsvandt hen uden at få mere kræft til at opretholde sig - Det var en af Paige opdagelser fra sin tid i Madara. Magi kunne godt fungere uden den stabile tilstrøm af ny energi, så længe man vidste hvad man gjort kunne meget magi opretholdes bedre og uden at slide på kasterens energi. "Det er kun godt, at vi har samme tanker. Det gør det nemmere at tage nogle forholdsregler og hvide vilke veje man kan søge at udvide svagheder." Sagde Paige ganske roligt - taget i betragningt at de sad og snakkede om at skulle dræbe en kvinde eller kidnappe hende var hendes stemme mild, blid og varm. Paige havde savent at kunne være moder for nogen, så når hun mødtes med Tenebrae Ceciderint, der ikke viste hvem hun var så var det en ny start, en måde hvorpå hun kunne handle som hun virkelig ville og ikke som alle forventede hun skulle. Det var altid godt at komme frem med ideer, det kunne være grundlag for noget meget større, og det blev altså først til når de kom frem i lyset. "Jeg har muligvis noget der kan hjælpe.. Det er en ny form for magi jeg afprøver, så kan ikke være sikekr før den har været i praktisk" Sagde Paige stille og roligt.. Bag denne kærlige facade var der en opfinder af magiske redskaber og nye former for magi.. En god bladning af alt tiden havde glemt, den gamle magi og en potion af nutidens inspirationer. "Men nok om muligheder og nye tanker, vi må slå en ting fast." Sagde Paige roligt, selvom hendes iver emd at bruge de nye magier ikke var til at tage fejl af, som et barn der havde set sin gave.. "Hvis De skal infilterer slottet, hvordan vil De gøre det? Vil De arbejde der? Vil De holde Dem skyggerne altid?" spurgte Paige roligt og vendte den ene hånd ud mod parken. Den lyse cirkel omkring dem forsvandt og det sidste af den aktive healingsmagi forsvandt tilbage i Paige. I stedet for at lade magien ende eller stoppe den, optog Paige den igen, og på den måde var der ikke mistet ret meget energi.

[Deleted]

Jessi sad roligt og mærkede hvordan healing magien virkede på hende. Hun smilede roligt da det nu var blevet meget lettere at trække vejret igen, hun førte en hånd hen over maven, såret var væk. Roligt slappede hun helt af igen og lod sine hænder folde i dit skød. Hun havde sine almindelige sorte hansker på da hendes kamphansker var blevet brændt. Hun betragtede hendes hænder, hun måtte få Glødende Klinge til at lave hende et nyt par snart. At de havde samme tankegang var kun en god ting og noget som Jessi nød utrolig meget. Det var altid rart at der var en at dele sine holdninger med. "Jeg må blankt erkende at jeg ikke kender meget til dødsengle og derfor ikke ved noget om deres styrker og svagheder men hendes ild dæmon bliver ikke så svær for mig at counter." sagde hun roligt og tænkende. At Fate var så moderlig overfor hende var virkelig kun noget som varmede i hendes hjerte. Hun havde bevist valgt at Ordenen skulle være hemmelig og at der ikke var nogen der skulle kende hinanden for at beskytte ordenen men alligevel dannede hun sig et forhold til alle de forskellige medlemmer og ville da bemærkede hvis de ikke var der mere. Hun smilede roligt og lyttede til de vise ord som Fate sagde. Hun havde efterhånden lært at lytte meget til Fate fordi hun jo var så meget ældre og vidste en masse. Hun nikkede stille og tænkte lidt før hun svarede. "Jeg havde overvejet at starte som tjenerinde på slottet og arbejde mig op til at kunne komme tæt på hende. Jeg ved at hun sikkert er godt beskyttet efterhånden men der er stadig steder hvor vagter ikke har tilladelse til at gå. Det vil tage lang tid, og det vil være krævende, også derfor jeg ønsker at gøre det selv." sagde hun roligt og trak benene op under sig så hun sad i skræderstilling. Hun lukkede øjnene og lod bare hendes sanser styre et kort øjeblik for at få et overblik over parken. Et sted så trænede hun det vel fordi det var ikke en del af hendes evner som hun brugte ofte. Hun åbnede øjnene endnu en gang og vendte blikket mod Fate endnu en gang.

[Deleted]

Paige kunne ikke lade være med at slå en varm latter op. En latter der spredte sig igennem parken som en bølge der kom væltende ind mod breden, for at blive suget ned i sandet og jorden når den slog mod den. Hendes latter var varm, klar og som vandet trængte den ind i tingene omkring dem - En latter Paige ikke havde fundet grund til at bruge før nu. Morgen Dug var vel en slags datter for hende, til trods for de ikke kendte hinanden ud over de masker og kapper de brugte. Paige rettede på hætten, da den havde bevæget sig lidt i hendes lille øjeblik af glæde, før de to lysende øjne vendte sig mod Morgen Dug med en gnist af.. Håb? "Min kære, Morgen Dug.. Deres uvidenhed er det første og det nemmeste vi kan gøre noget ved." Sagde Paige stadig med restlatter i tonen, der kunne skubbe alle problemer væk og få selv regnen til at trække sig. Paige var gammel ja, men med alder kom visdom, og en ordenlig samling af bøger og beskrivelser af alle racer i denne verden, og Paige ejede det hele. Paige klappede i hænderne og et svag trykbølge stormede ud fra dem og rev vinden itu foran dem - Vinden begyndte at knække foran dem og lidt efter lidt blev det klart at de nu så ind i et kæmpe bibliotek hvor bøger og pergamenter strakte sig, vægge op og vægge ned - Reoler, skabe, border og alverdens krystaller der bar viden om hver deres egen ting. "Ser De?" Sagde Paige og skilte hænderne fra hinanden før bileldet kolapsede og efterlod intet spor af at der skulle have været noget. Hvor dette sted skulle være hun lige havde afsløret var ikke til at vide, måske var det slet ikke sted, men en projection af hendes sind og hendes personlige viden? En ting var sikkert, Paige bar på mange ting, end ved første øjekast, præcis som denne Morgen Dug gjort, der for Paige var en kvinde uden synlig styrke, men hun vidste bedre. "Jeg kan lide Deres tanker, men prøv at sigt lidt højere end tjener. Der er for mange gode plots der drunker i at starte for lavt for at undgå opmærksomhed." Sagde Paige roligt med en tydlig optimisme til, Morgen Dug. Om Paige talte af erfaring, håb og tro til Morgen Dug eller måske arrogance, var ikke klart - Men ordne var sagt og Paige rettede sig op i bænken, og så mod Morgen Dug.

[Deleted]

Jessabelle kunne ikke lade være med at smile da hun hørte Fate's latter. Det var så tydeligt at alting blev varmere af hendes latter og dte i sig selv var en fantastisk ting. Jessie var ikke bange for at indrømme overfor folk at hun var uvidende på nogen punkter. Hun havde altid ment at ærlighed med sådan nogen ting var det man kom længst med og det var også det som fik folk til at stole mere på en. Der var ingen i denne varden som var uovervindelig eller alvidende, det vidste hun jo kun alt for godt. "Det håber jeg da at vi kan for jeg nyder da at lære" sagde hun roligt og mildt. Hun betragtede roligt som Paige endnu en gang lod magien brede sig mellem hendes hænder og fremmanede hvad der lignede et vindue ind til et bibliotek. Jessie lagde hovedet let på sned og betragtede billedet med et nysgerrigt blik. Hun kendte ikke nok til magi til at vide hvor vidt det virkelig var der eller om det bare var et synsbedrag. Det forsvandt næsten hurtigt igen og Jessie smilede roligt til Fate. "Du overrasker mig altid med din store brug af magi." sagde hun blot roligt og satte sig lidt bedre til rette på bænken. Hun vidste at der var så meget hun ikke vidste om Fate og et sted var det vel godt? Hvis de ikke kendte hinanden var der ikke en ligeså stor chance for at blive fanget fordi en eller anden talte over sig. Hun lyttede roligt til de vise ord som Fate ytrede og hun nikkede roligt og eftertænktsomt. Hun havde vel et sted ret? Mange ting blev ikke til noget fordi man sigtede for lavt. Hovedet lod hun let søge på sned og legede med en tot af det blonde hår under kappen. "Hmm. Måske ville jeg heller ikke gå så godt som tjener. jeg er ikke specielt underdanig." sagde hun roligt og tænkte lidt videre. Hvilken stilling ville ellers passe godt til hende? og så gik det op for hende som et lys i et mørkt rum. "Hvad med vagt? Jeg er sikker på at hvis vi planter enkelte angreb rundt omkring på slottet, små og forholdsvis ubetydeligt men det kunne få dem tvunget til at bringe flere vagter ind og især til at være personlig vagt for kongeparret. Hvad tænker du om den ide?" spurgte Jessie roligt og med et lille smil. Hun kunne faktisk meget bedre lide den ide, der var noget andet over det end bare det at skulle tjene andre folk. Tjener blev som oftest set ned på og forkastet hvor imod vagterne blev hyldet som deres personlige helte som kunne rede dem og ville give deres eget liv for dem. Det var noget helt andet.

[Deleted]

Paige forholdte sig stadig ganske roligt. Alle hendes skærme beskyttede parken og hun var mere end sikker på at Morgen Dug også havde taget sine forholdsregler og lagt nogle fælder ud. Og det var nok også kun derfor Paige kunne slippe sine hæmninger sådan, en enkelt aften hvor man ikke skulle være på vagt hele tiden, ikke frygte for hvad der skete hvis man misholdte sit fokus bare et enkelt øjeblik. "Så er der håb for ungdommen endnu." Sagde Paige med en stemme af morskab man alligevel en klar undertone af alvor. Paige var en gammel dame og en endnu ældre magikyndig. Så hun havde indsigt i de fleste generationer og historier der havde udspillet sig, og alligevel følte hun at hun ikke kunne forlade stedet endnu, at der var arbejde der skulle gøres. "Så skal De holde fast på både maske og kappe. For jeg er kun begyndt." Sagde Paige med en klar og varm stemme. Et billede i luften, et vindue så at sige, var let magi, det tog ikke på kræfterne fordi det kom fra tanker og energien til at skabe det kunne komme fra alt omkring dem. Paige nikkede stille og lyttede til Morgen Dug. En vagt var nok bedre og især hvis man så kunne lave små poster rundt omkring på slottet, hvor man kunne lave ravage. "Det lyder som en stilling De både kan bærer og udfører." vedtog Paige, lidt kort for hovedet, før hun nikkede. "Ja, jeg tror det kan lykkes." Sagde hun efter en kort pause og drejede hovedet mod Morgen Dug. I Paiges tanker var hun urolig om Morgen Dug kunne klare opgaven, men så tog hendes fornuft over i stedet for hendes modergen og straks kunne Paige godt se, som hun allerede vidste, at Morgen Dug var ikke en kvinde man skulle gå rundt og undervurdere.