Afraid of the Dark

[Deleted]

Det kunne godt være at Amadeus ikke havde formået at holde løftet til hende om at lade hende være alene, men det var hun faktisk ikke så ked af. På det sidste var han blevet det eneste hun faktisk havde haft foruden sin søn selvfølgelig, men han var ved at være en ung mand, hun kunne ikke blive ved med at tvinge ham til at tilbringe tid sammen med hende. Desuden kredsede hendes tanker utrolig meget omkring Amadeus i løbet af dagen. ”Tak,” endte hun også selvom hun… ikke rigtigt følte den største forskel. Lysten til at røre ham og være ham tæt var der endnu, men for nu valgte Yessica ikke at kommentere det i stedet. Lænede hun sig lidt forsigtigt ind mod ham igen og lagde armene over dynen. Det havde virkelig ikke været hendes mening at reagere så kraftigt, men hendes hjertebanken var så intens at den gjorde hende svimmel og hun kunne ikke bedømme hvor vidt det hun gjorde var forsvarligt eller ej. Hun snak en klump. Han holdt af hende? Tænkte på hende? Yessica hadede at hun ikke forstod hvorfor eller om hun kunne stole på det. Alligevel følte hun næsten en lyst til at fortælle ham at det faktisk var gengældt. ”Det er farligt, Amadeus. Jeg ønsker ikke at holde af nogen ud over min søn og jeg foragter tanken om at jeg ikke er herre over hvem der bryder mine tanker,” erkendte hun som en yderst diskret måde at gengælde hans ord på. Hun fugtede sine læber og faldt langsomt til ro i hans arme endnu engang. Det var ikke hans berøring som gjorde hende oprørt men mere hvor meget hun faktisk nød det. ”Jeg har det fint, det er ikke din skyld,” hviskede hun forsikrende, for han skulle bestemt ikke gå i troen om at han havde gjort noget galt. Hun listede sin ene hånd in under dynen og greb igen omkring hans kun for at fører den til sin varme mave. Ingen mand ud over ham som havde givet en ring, burde røre en kvinde på den måde som hun bad ham om, med andre ord brød hun nogle af sine vigtigste principper, hvilket hun desværre lod til at nyde en tand for meget. ”Det er ikke bare retningslinjer Amadeus.. det er hele min overbevisning og det jeg er opdraget med fra barns ben,” forklarede hun stilfærdigt. Det værste var næsten at hun var fristet til at bryde sine principper for at lade en mand fra mørket, af samme race som gav hende den overbevisning berøre hende uden det havde det mindste med et ægteskab at gøre i det hele taget.

[Deleted]

Det havde slet ikke været Amadeus’ mening at skulle gøre dette ved hende på den måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han holdt af hende, og det var slet ikke fordi at han ønskede at påvirke hende på den måde, også fordi at han faktisk nød af, at kunne sidde og snakke med hende, uden at hun nærmest skulle overfalde ham, for det var sådan som han jo var vant til. ”Jeg håber det virker,” sagde han med en rolig stemme, som han let vendte blikket i retningen af hende endnu engang. Som hun endnu en gang lagde sig ind til ham, hvor han roligt lagde armen omkring hende endnu en gang, selvom han denne gang var frygtelig forsigtig med hvor han berørte hende, for det var jo slet ikke meningen at han ville gøre hende noget ondt, ofr det var han slet ikke ude på. Hvad det var hu hentydede til, vidste han faktisk ikke med sikkerhed, og det var noget som et sted meget hurtigt kunne gøre ham en smule usikker. ”Jeg kan godt forstå det, hvis det er svært for dig, Yessica, men jeg er slet ikke ude på at gøre dig noget ondt, og… det håber jeg at du ved..” Han lod hende endnu en gang tage omkring hans hånd, hvor han lod den komme under dynen, hvor han lagde den mod hendes mave, som han strøg ganske roligt, også selvom han denne gang gjorde det så frygtelig forsigtigt. Han vendte blikket mod hende endnu en gang, inden han roligt lagde hovedet ind mod hendes. Det vigtigste for ham lige nu, var egentlig at hun var rolig og komfortabel omkring det hele, da det uden tvivl var noget af det som faktisk betød mest for ham id en anden ende. Han nikkede roligt til hendes ord. Han forstod at det var hendes overbevisning, og han havde accepteret at det ville blive stort set umuligt for ham at komme tæt på hende, for hvad andet valg havde han end at gøre det? Han ville jo heller ikke ligefrem have at hun skulle have det skidt med noget som helst eller noget, for det kunne han da slet ikke lide. Han kyssede hende prøvende mod hendes pande, et sted også for at forsøge at gøre hende mere rolig end det som hun tilsyneladende måtte være i forvejen. ”Og det forstår jeg godt, Yessica.. Så lang tid du ved, at jeg ikke lægger andet i det, end at hjælpe dig af med vampyrens spor, så er jeg glad,” sagde han med en rolig stemme, inden han igen vendte blikket mod hende. Han holdt øje med hvert et tegn som måtte komme fra hende, for det var slet ikke hans mening at det skulle blive ubehageligt eller noget lignende.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Amadeus havde gjort hende ondt, for det havde han ikke, alligevel var følelsen bare stærk og uimodståelig, hvilket var frustrerende ikke kun for hende men vel også for ham? Den magiske tiltrækningskræft var ganske vidst forsvundet men Yessica følte ikke den store forandring, vel fordi at der faktisk var blevet udløst et menneskeligt behov ved mødet med vampyren? Noget som hun havde forsøgt at fortrænge det. ”Det gjorde det,” løj hun og nikkede bekræftende. Yessica puttede sig igen ind i hans favn og var denne gang lidt mere komfortabel ved det også selvom hun ikke kunne finde ud af om hun burde eller ej. Det var ikke meningen at de to skulle komme tæt på hinanden eller at hun skulle holde af ham som hun jo desværre var kommet til. Dog var hun glad for at han ydede en forståelse overfor hende og accepterede hendes grænser. ”Det.. det ved jeg og spørg mig ikke hvorfor, men jeg stoler på det. Det er ikke din skyld, det var bare.. overvældende,” afsluttede hun dæmpet og betragtede spejlet som hang over kommoden på den modsatte væg, bare for at have et sted at se hen. Hovedet lod hun hvile tæt mod hans, indsnusede hans behagelige, velkendte duft som hun et sted havde manglet omkring sig når søvnen begyndte at blive tiltrængt. Tomlen strøg hun stille hen over hans fingre som hun selv havde placeret mod sin mave. Hun lukkede stille øjnene da han kyssede hendes pande, også selvom glæden var kort. Hans ord var som en syngende lussing der brat fik hende til at vågne lidt op fra sin naive tilstand. Hun spærrede øjnene op. Hvad pokker var det hun lavede? ”Det.. det ved jeg.. undskyld mig Amadeus jeg føler mig lidt træt,” endte hun med en lettere grødet stemme idet hun igen valgte at trække sig fra hans favn med dynen foran sig bryst. Hun faldt nær i den da hun forsøgte at kravle over hans ene ben for at trække sig til den ene side af sengen hvor hun lagde sig med ryggen til ham. Hun lukkede øjnene, og holdt vejret mens tårerne begyndte at trille ned over hendes kinder, bange for at han skulle høre hende, for det var slet ikke meningen. Måske hun selv var skyld i det, men et sted.. havde hun vel håbet på at betyde bare lidt mere for ham? Frem for bare at være endnu en kvinde i hans efterhånden kyndige hænder. Yderst langsomt pustede hun ud og måtte tage sig sammen for ikke at ende med at snøfte. Træt var hun pludselig ikke, selvom hun gerne ville sove.. de mareridt var næsten bedre end det hun følte at hun allerede befandt sig i.

[Deleted]

Amadeus havde aldrig ønsket at gøre hende noget ondt, og det var noget som han mere end gerne stod fast ved, og det var vel også noget som hun var klar over, når alt endelig skulle komme til stykket. Han spottede hendes løgne, også selvom han vidste, at det i så fald ikke var på grund af den blok som han havde sat op i hendes tanker og sind, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han nikkede roligt til hende, og lod den så derved blive liggende der til nu, som hun nu havde gjort det. At hun i det mindste stolede på hans ord, var dog et skridt på vejen, som han jo faktisk havde det ganske fint med, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han nikkede roligt, som han lod hende tage kontrollen over hans hånd, hvor det jo faktisk var en kontrol som han gerne ville give hende den, og specielt hvis det var noget som hun havde det fint med, så var det skam også noget som han glædeligt gjorde for hendes skyld. ”Så lang tid du ved det, så er jeg glad,” sagde han roligt. Nu hvor hun havde gjort det tydeligt for ham, at han ikke havde nogen chance for at komme tæt på hende, selvom det nu var noget som faktisk gjorde ham en anelse ked af det, så havde han bestemt ikke ligefrem regnet med at hun ville trække sig fuldkommen og blive.. afvisende overfor ham? Han trak hånden til sig, som hun igen typisk undskyldte med at hun var træt og havde brug for søvn. Hun var virkelig et vanedyr, og det var noget som et sted uden tvivl morede ham mere end hvad godt var. Han lagde sig roligt om på siden, selvom det var helt ind mod hende. Noget havde han gjort eller sagt forkert, men lige hvad det var.. det var jo ikke rigtigt til at sige, og det var en tanke som naturligvis måtte irritere ham temmelig voldsomt. ”Du afviser mig igen, Yessica… Fortæl mig hellere hvad det er jeg gør så gruelig forkert..” bad han roligt, inden han igen lod hånden stryge over hendes side ganske varsomt. I øjenkrogen, kunne han jo se, at hun faktisk var temmelig ked af det, og det var noget som faktisk gjorde ondt på ham, for han kunne bestemt ikke lide det. ”Det var ikke min hensigt at gøre dig ked af det..” sagde han med en ganske varsomt og dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han holdt jo for meget af hende, til at han ville kunne drømme om at gøre det!

[Deleted]

Blokken var måske sat op men det havde ikke hjulpet frygtelig meget. Det var ikke noget som hun valgte at kommentere på i øjeblikket, faktisk ville hun hellere bare slappe lidt af i hans arme også selvom det var svært for hende. På den ene side ønskede hun at mærke de stærke arme omkring sig og lade ham komme tæt på sig, men på den anden side så vidste hun at det var forkert. Hun nikkede uden så meget som et ord. Hun vidste skam udmærket at han ikke ville gøre hende ondt men derimod kun ønskede hende det bedste, det havde han efterhånden bevist, det var bare svært når hun ikke selv ville erkende hvad der var bedst for hende eller ej. Det var heller ikke fordi at Yessica ønskede at afvise ham blankt men hans ord havde været lidt af en øjenåbner for hende. Hun var jo faktisk ved at give efter og give efter for ham hvilket hun ikke kunne tillade sig i frygt for at.. føle dybere end hun allerede gjorde, selvom man vel allerede kunne sige at det var for sent? Hun kravlede over ham og pakkede sig under dynen med ryggen til ham. Selvom hun sørgede for ikke at lave en eneste lyd, så vidste hun allerede at hun ikke var i stand til at narre ham. Tårerne trillede lydløst ned over hendes kinder og landede på puden under hende. Hun mærkede ham hurtigt bag sig, og fik øjeblikkeligt lyst til at putte sig ind til ham også selvom hun stod imod og forsøgte med alt magt at vise at hun forsøgte på at finde hvile. Hun tog en dyb indånding i et forsøg på at kontrollere sig selv igen. ”Du har ikke gjort noget forkert, det er mig som har det,” erkendte hun og blev lidt irriteret over hvor vag hendes tone var. Hun stirrede frem for sig.. ønskede ikke at han skulle se hende græde som hun gjorde. Hendes kinder brændte, der gik utrolig meget energi på tårerne og på det væld af følelser som hun ikke kunne beskrive. ”Dette er.. noget som har stor betydning for mig.. og selvom jeg inderligt ønsker de spor fjernet, så skal det ske for den rette hånd. Jeg kan ikke forvente noget af dig, Amadeus, men det er forkert at få dig til at gøre det når jeg ved… at du har berørt så mange kvinder før mig og kommer til at berøre så mange efter,” erkendte hun lavmeldt. Ja et sted stod hun vel og sagde at hun ønskede ham for sig selv? Frem for at skulle dele det med alle andre. For hende var det nok afgørende at der lå mere bag det end bar én hjælpende hånd, hun kunne ikke have samme syn som ham på hele det sensuelle område og tage det så afslappet, de spor der endnu ikke var fjernet, var trods alt dem som krævede en hvis form for.. intimitet.

[Deleted]

Amadeus ønskede kun Yessica det bedste, og det var noget af det som han faktisk værdsatte mere end det som han gjorde med noget andet, og han var bestemt ikke bange for at erkende det. Han så ikke nogen grund til at blive så meget energi på at lyve, for det var jo tydeligt, at hun gjorde det med vilje, og specielt da hun valgte at trække sig helt væk fra ham, for det var slet ikke noget som han brød sig om. Han lagde sig ganske forsigtigt bag hende. Hun græd. Han kunne jo se det. Han førte roligt hånden over hende, hvor han strøg hendes kind ganske varsomt. Han forsøgte da om ikke andet, også selvom han vidste, at det denne gang var ham som havde gjort noget forkert, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. ”Du gør det af vane.. Jeg har gjort noget forkert, og jeg ved, at jeg har sagt… eller gjort noget forkert..” sagde han med en rolig stemme. Han forsøgte roligt at lægge hånden mod hendes kind, for at vende hendes ansigt mod sig. Hendes ord var derimod noget som kunne tolkes så let, at han næsten var sikker på at han tolkede det rigtigt. Det var jo heller ikke fordi at han ønskede at være tæt på andre, for selv for ham, så var det en forbandelse, at skulle være tæt på så mange, men med hans høje alder, så var behovet voldsomt, og han vidste det jo godt, så han regnede jo heller ikke med at finde noget som kunne minde om et fast forhold igen. Det gjorde heler ikke ligefrem tilværelsen nemmere end hvad den var i forvejen. ”… Det lyder næsten ikke til at du har lyst til at dele mig, Yessica.. Er det sådan det skal forstås?” spurgte han med en dæmpet stemme, også for at være mest sikker på, at han havde forstået det nogenlunde rigtigt, og helst uden at drage forhastede eller forkerte konklusioner, for han ønskede jo heller ikke at skubbe hende længere væk fra sig. ”Se på mig,” bad han med en rolig stemme, idet han roligt skubbede sig en anelse væk, så hun kunne vende sig, hvis hun ville selvfølgelig. Han foretrak uden tvivl en øjenkontakt, når han førte en samtale, for det andet var uden tvivl forbandet frustrerende! ”Jeg nyder ikke at være tæt på så mange, kæreste. Jeg vil bare være sikker på, at jeg har forstået det hele rigtigt.. Jeg vil virkelig gerne hjælpe dig… For jeg holder af dig.. Det gør jeg,” sagde han med en dæmpet stemme, for det var jo heller ikke ligefrem en løgn, hvis det endelig skulle være. Han ville gerne fjerne de spor, og han ville gerne sætte sine egne.. Nu vidste han jo hvor frustrerende det var at være mærket af andre på den måde.

[Deleted]

Til tider hadede Yessica at han var i stand til at gennemskue hendes løgne og hendes vaner, for hun havde nok fået temmelig mange af dem hen over tiden. Det at hun havde vendt sig med ryggen til ham, var jo en klar afvisning i sig selv, men denne gang havde hun i det mindste ikke sendt ham ud eller blevet vred, derimod bare.. ked af det. De spor havde brændt sig ind i huden på hende, og hun ønskede mere end noget andet at få dem fjernet, men det kunne han trods alt ikke uden at være hende tættere end hun havde haft nogen i meget lang tid, og så var det ikke nok at.. holde af hende. Hun fugtede læberne og fangede nogle af de salte tårer. På sit vis var det lettende at græde efter alle de år hvor hun havde fortrængt stort set alt der mindede om følelser, men kunne vel sige at nok var nok? ”Det.. det har du ikke,” gentog hun grødet og lukkede øjnene ved hans stille strøg langs hendes kind som hviskede tårerne væk. Det var faktisk rart at have en som bekymrede sig når hun havde været vant til kun at være hende. Hun sank en klump ved hans ord og endte fuldkommen tavs fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Hvis hun bekræftede det, så ville han vide at hun ikke var så ligeglad som hun ellers havde givet udtryk på. Tøvende og frygtelig langsomt endte hun med at trille om på ryggen hvor de efterhånden hævede øjne mødte hans. ”J-jeg vil b-bare ikke være en iblandt, Amadeus, og d-de spor som sidder end-nu sidder så d-dybt, at de kun kan slettes ved…. Intimitet,” hviskede hun dæmpet og slog blikket ned. Det var så stor en sag for hende, at hun nægtede bare at være et flueben i hans bog eller en let vej til tilfredsstillelse, og det var svært nok for hende at snakke om. Hun valgte selv at tørre sine tårer væk med håndryggen også selvom de bare blev erstattet med nye. Det var næsten umuligt at stoppe nu hvor hun faktisk var i gang. ”Og.. ville du nyde a-at være tæt på mig? Jeg ved at du holder af mig men.. det er bare ikke nok,” erkendte hun sammenbidt. Det var virkelig ikke nemt at tage ordene i munden, hun prøvede lidt at pakke det fint ind, nok mere for sin egen skyld end det var for hans. Hun hævede sin hånd og strøg den skælvende langs hans ene kind inden hun igen lod den falde slapt ned ved sig. Det var pænt af at prøve, hun værdsatte det, men hendes følelser var nok allerede løbet lidt af sporet i forhold til hans.

[Deleted]

Amadeus havde aldrig nogensinde været ude på at gøre hende ondt eller gøre hende ked af det, og det at det jo så var sket alligevel, var en tanke som til dels måtte gøre ham direkte frustreret, for hun havde jo selv sagt at han aldrig ville komme tæt på hende, så det var jo heller ikke ligefrem det som han satte snuden op efter. Noget forkert havde han gjort, ellers ville hun slet ikke have reageret på den måde, og ved at lægge sig med ryggen til ham, for det gjorde hun jo kun når han havde gjort noget forkert, og den tanke i sig selv, var uden tvivl noget som gjorde ham så frygtelig frustreret. Han rystede ganske let på hovedet. ”Det har jeg da..” sagde han med en sigende mine. Han kendte hende godt nok til at kende til hendes reaktionsmønster og hvorfor hun reagerede som hun nu gjorde. Han lagde sig roligt ind mod hende, hvor han lod hånden søge mod hendes kind, som han kunne stryge ganske blidt. Hendes ord var dog noget som alligevel måtte komme en anelse bag på ham, også fordi at… det beviste jo at han var mere end bare en som hun var sur på hele tiden. Han lod hovedet søge let på sned. Han hadede jo selv at skulle være alle de kvinder tætte, men han kunne jo med hånden på hjertet, fastholde at han ikke kunne gøre for, at hans behov nu var som det var. Når hun hentydede til det intime, så vidste han udmærket godt hvad det var for nogen spor som han manglede at fjerne. Han nikkede roligt. ”Jeg forstår godt, at det er svært for dig, Yessica… Men… prøv at forstå..” bad han endeligt, som hun vendte sig, så han i stedet for, kunne se hende i øjnene. Han ønskede virkelig at forstå hvad det var hun ville, og hvad det var hun ønskede at han skulle besvare, for det var jo tydeligt, at hvad han havde skænket hende, tilsyneladende slet ikke var nok. Han sukkede indædt. Det kunne godt være, at han var en mental dæmon, men selv han vidste ikke altid hvad der var ret og rigtigt at sige, og det var noget som naturligvis vækkede en tydelig frustration uden lige. ”Du vil have at jeg skal berøre dig, som jeg gjorde, da jeg husede dig i Imandra, kære Yessica.. Fortæl mig, hvad jeg skal sige, eller gøre, for at du vil lade mig gøre det..” Han holdt mere end bare af hende, men han ønskede jo heller ikke at skræmme hende ved at hoppe yderligere rundt i det, for han vidste, at han kunne have sjove tendenser til at køre lidt rundt i cirkler, og det var slet ikke fordi at han ville skræmme hende med det.

[Deleted]

Det var slet ikke meningen at Amadeus skulle se hende græde på den måde, men hun var faktisk blevet ked af at få bekræftet at han ikke lagde mere i det. For en kort stund havde hun faktisk overvejet at lade ham fjerne det.. fjerne det hele og bare blive fri igen. Hun savnede at kunne trække vejret uden at føle smerte eller forvirring. Roligt rullede hun om på ryggen så hun kunne lade de grønne øjne falde i hans. Hun sukkede opgivende. ”Du har ikke gjort noget forkert, tværtimod,” forsøgte hun igen. Det var hende som havde udviklet flere følelser for ham end hun umiddelbart havde troet og det var trods alt ikke hans skyld. Det behov han havde på grund af hans væsen var svær at acceptere når Yessica vidste at hun umuligt kunne være nok for ham i længden, og det var en tanke hun hadede. ”Jeg tror nærmere at det er dig som skal forstå, Amadeus. Jeg ved at.. intimitet er en naturlig ting for dig, men for mit vedkommende er kun noget som bør deles hvis hjertet ligeså er indblandet,” forklarede hun og forsøgte igen at fortrænge tårerne lidt. Det var slet ikke nemt for hende at fortælle ham, men det var sådan hun havde det og så var det ikke nok at han bare holdt af hende. Hun bed sig fast i læben og så væk fra ham. På den ene side ville hun virkelig gerne bare være tæt på ham, men hun ønskede ikke at gøre sig forhåbninger om noget som aldrig kunne blive. ”Jeg vil ikke lægge ordene i munden på dig blot så jeg kan lade dig komme tæt og jeg vil ej kræve det af dig. Jeg er nødt til at vide at jeg er noget særligt for den jeg lader fjerne sporene, ellers vil det ene blot blive erstattet med det andet… hvis du forstår?” spurgte hun og trak vejret dybt ned i maven for at få lidt styr på sig selv igen. Hun kunne forvente at han ville se hende som noget særligt når han var vant til at være sammen med en kvinde så ofte. ”Jeg tror bare at jeg må leve med det lidt endnu.. hvis du kan i så mange år, kan jeg vel også?” endte hun og rullede om på siden med fronten mod ham. Hun forsøgte at sende ham et smil som alligevel var mislykket. Hun rakte hun efter hans hånd, og gav den et stille klem. Det var svært når hun virkelig havde lyst til at putte sig ind i hans favn. De sidste tårer trillede, hun var faktisk ikke sikker på at der mange flere at græde af.

[Deleted]

Amadeus vidste skam godt, at de kom fra hver deres skala af livet, hvor hun derimod havde haft så mange midler til at skabe sig en tryg tilværelse, hvor han havde været en af dem, som måtte kæmpe for det allerede fra han var helt lille, og derfor var der måske nogen ting, som faldt ham mere naturligt end andre ting, og det var vel også det som skræmte hende en anelse? ”Hvis du er så sikker,” sagde han med en rolig stemme, som han let trak på skuldrene. Noget var der i det, også selvom han ikke rigtigt kunne finde ud af hvad det var, og det var noget som uden tvivl måtte irritere ham som intet andet i den anden ende. Hendes ord tog ham lidt på sengen, også fordi at hun nærmest.. havde fremstillet det, som hun ønskede, at det var ham som skulle gøre det, og det kunne han jo ikke, hvis hun ikke gav ham lov. Tænderne bed han ganske let sammen og endte s med at nikke ganske forståelsesfuldt. ”Det forstår jeg derimod godt,” sagde han med en rolig stemme, inden han roligt lagde sig til rette ved hendes skikkelse. Hvis det ikke var med hjertet, så kunne han ikke? Ja, det var jo noget som han havde en ganske fin forståelse for, men ikke noget som han var videre tilfreds med i længden. Han nikkede. ”Det er slet ikke min mening at sige eller gøre noget forkert, Yessica, og det håber jeg at du ved. Jeg forstår at du ønsker at det skal være noget særligt… og det respekterer jeg. Jeg beder dig bare om at handle for dit eget bedste.. og ikke bare for din overbevisning,” sagde han med en rolig stemme, som han let trak på skuldrene. At hun vendte sig helt mod ham, sagde han ikke rigtigt noget til, for han kunne nu langt bedre lide at se hende i øjnene når de lå og snakket. Yessica var noget særligt for ham, selvom det måske ikke rigtigt var noget som han kunne bevise på den måde, som han nu gerne ville.. At hun ville gå med mærkerne og sporene, var noget som fik ham til at bide tænderne sammen. ”Du vil se ham for dig, lige så lang tid at du er præget af sporene, Yessica.. Jeg kan… Nej… glem det.. Det er lige meget..” Denne gang var det ham som satte sig op. Han ville ikke tvinge hende til noget som hun ikke ville, og hvis han ikke var den som skulle fjerne sporene, så.. hvad skulle han så? Det hele synes at være blevet så akavet, og det var bestemt ikke noget som han brød sig om i det hele taget.

[Deleted]

Måske hun havde måske baggrund for at skabe sig en tryg tilværelse men det var en mulighed som var blevet ødelagt mere og mere for hende med tiden i takt med at folk var svundet ud af hendes liv og efterladt hende alene. Tilværelse som enemor var bestemt ikke hverken tryg eller sukkersød også selvom hun havde haft evnerne til at finde et anstændigt job så hun kunne forsøge dem begge. Det var ikke fordi hun sad og løj overfor Amadeus, han havde jo ikke sagt noget forkert, tværtimod havde han sagt det mest fornuftige og hun var glad for at han havde vækket hende lidt fra sin tilstand. Hun nikkede stilfærdigt om ikke andet glad for at han havde en smule forståelse. For ham var det bare en del af livet, men for hende var det noget som bandt folk meget tæt også selvom.. hun aldrig havde oplevet det som en rart ting, det var mere selve betydningen. ”Hvis ikke jeg følger min overbevisning så vil det bare blive nye spor frem for at slette de andre. Men jeg er glad for din omtanke,” endte hun i et lidt sølle forsøg på at sige at hun ikke var sur eller bebrejdede ham for noget. I virkeligheden var det en naiv tanke, for så mange år som hun havde gået uden en mand til at vække nogen form for interesse hos hende, så skulle man ikke tro at sandsynligheden var særlig stor, for at hun ville kunne finde en ny mand.. en som hun kunne elske som omvendt. På den anden side vidste hun også at Amadeus havde mistet sin eneste kærlighed for længe siden. ”Det kan godt være og forhåbentligt forsvinder det en dag,” svarede hun velvidende om at det ikke ville ske. At han så satte sig op fik hende til at blinke lidt forvirret. Hun trak hånden til sig igen og tog det som en tydelig afvisning også selvom.. hvad havde hun nu gjort forkert? Hun tørrede sine øjne og satte sig op med dynen endnu foran hendes bryst. ”Gjorde.. jeg noget galt?” spurgte hun meget forsigtigt. Det var vel en start at hun om ikke andet gav udtryk for at hun ikke var ligeglad? Benene trak hun op under sig med et dybt suk. ”Hvordan var din hustru?” spurgte hun måske lidt ud af det blå, men hun var nysgerrig. Lidt forsigtigt vendte hun blikket mod ham, bange for at det muligvis at trække den lidt for langt, men hun ønskede faktisk at vide det.

[Deleted]

Amadeus vidste udmærket godt, at det ikke ville blive særlig sjovt i længden, for de spor ville ikke bare forsvinde af sig selv, og hvis hun ikke ville lade ham… hvad skulle han så gøre? Tænderne bed han ganske svagt sammen, også fordi at han ikke rigtigt havde noget andet vag end at acceptere, at hun ikke rigtigt ville lade ham komme så tæt på, selvom han virkelig gerne ville. Han bed tænderne let sammen. ”Du bad mig jo selv gøre hvad jeg gjorde sidst, så det må jo have haft en eller anden effekt for dig, ikke sandt? Men jeg forstår det godt.. Det gør jeg,” sagde han med en rolig stemme, idet han lod blikket hvile på hende. Det var blevet akavet for ham at sidde der sammen med hende, også fordi at hun pludselig slet ikke lød til at ville have ham tæt på. For ham var det måske en naturlig ting, men selv for ham, var det noget særligt og ikke noget som man burde dele med alle og enhver, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han havde noget andet valg end bare at.. acceptere omstændighederne som de var. Han rystede let på hovedet. ”Det går ikke bare væk, kan jeg fortælle dig.. Det vil plage dig, til de bliver fjernet,” sagde han med en rolig stemme, inden han endelig valgte at trække sig væk fra hende og satte sig op. Det var ikke fordi at han var ude på at afvise hende eller noget lignende, for det var han slet ikke. Det var bare.. selv svært for ham, når han virkelig holdt af hende, men ikke rigtigt fik muligheden for at vise det på den ene eller den anden måde, og det var et sted også noget som gjorde ham en anelse trist. ”Det har du ikke.. Det er nok snarere mig, som har gjort noget galt,” svarede han ærligt. At hun satte sig op og endda spurgte ind til hans afdøde kone, gjorde ham mere eller mindre.. stiv i minen og næsten helt.. blank. Det var ikke lige det emne som han havde mest lyst til at snakke om, og selv det var jo noget som hans elskede datter havde forstået. Han trak vejret dybt, kun for at bide sig tydeligt i læben, inden han vendte blikket mod hende. Hvorfor ønskede hun at vide det? ”Hun var varmhjertet og fantastisk. En frygtelig god mor, og en god kvinde, som satte alle andre før hun satte sig selv. Smilende, glad og altid munter, uanset hvor mørke tiderne var..” Ja, et sted sad han vel og beskrev den mest perfekte, men han følte virkelig at han have været heldig, selvom lykken havde været yderst kortvarig. ”… Hvorfor vil du vide det..?” spurgte han dæmpet.

[Deleted]

Det var naivt at tro at sporene ville forsvinde af sig selv med tiden, særligt når Yessica vidste at de ville følge hende resten af livet. Sporene fra hun havde været lille var først blevet fjernet af Dafnir også selvom hun bestemt ikke så tilbage på det som noget rart. Hun slog blikket ned da Amadeus kun bekræftede hvad hun allerede vidste. ”Det havde en effekt på mig,” erkendte hun lidt sammenbidt for det var trods alt noget som hun normalt ikke ville bekræfte. ”Det føles.. godt,” tilføjede hun yderst lavmeldt og følte sig helt tør i halsen bare ved at sige det. Afvisningen var også kommet lidt pludseligt, for hun havde jo givet ham lov til at starte med, det gik ikke op for hende at det måske også var ubehageligt for ham. Hun fugtede sine læber. Et sted var hun stadig fristet til at bede ham om at frigøre hende fra den kvælende fornemmelse, men hun var bange for at det kun ville få hende til at længes endnu mere efter ham end hun allerede gjorde.
Yessica rystede afvisende på hovedet. ”Jeg kan ikke se hvad du skulle have gjort galt. Jeg.. jeg er virkelig ked af hvis jeg har gjort dig ubehageligt til mode,” svarede hun lidt forsigtigt. Det var ikke svært at se, at han virkelig ikke brød sig om at tale om sin hustru. Måden han stivnede på sagde det hele, hvilket gjorde hende lidt urolig. Det var slet ikke ting hun burde blande sig i, men hun var nysgerrig og den kvinde han beskrev lød så.. perfekt. Hvordan kunne en så hård mand ende op med sådan kvinde? Det var svært at forestille sig. ”Det lyder til at du var en heldig mand,” konkluderede hun lidt tørt. Så heldig havde hun desværre ikke været med Dafnir, selvom hun havde troet det for en kort stund. ”Ikke for noget, jeg.. tænker du nogensinde på om du nogensinde møder en som hende igen?” spurgte hun videre og så op på ham. I det store og det hele ønskede hun vel bare at vide, en gang for alle, om hun havde nogen mulighed for at gøre indtryk også selvom det vel var lidt for sent, sådan som hun havde behandlet ham siden de mødtes? Hun forstod vitterligt ikke hvorfor han kom tilbage hver gang. Hun lænede sig ind over sine egne knæ og lod ryggen blottes foruden de blonde krøller som hang ned over den. ”Må jeg spørge dig om noget?” endte hun stille. Han havde formået at vække den nysgerrige kvinde i hende.. den gamle, følsomme Yessica og det føltes faktisk rart efter alle de år.

[Deleted]

Sporene ville aldrig nogensinde forsvinde, før nogen kom for at fjerne dem, men ikke desto mindre, så var det jo op til hende, hvem eller hvad der skulle have lov til at fjerne dem, for nogen var jo trods alt nødt til at gøre det. Han vendte blikket mod hende. Han vidste at hun havde nydt det, for ellers ville hun næppe have reageret som hun havde gjort, eller nu bedt ham om at gentage hvad han havde gjort. Han nikkede til hende. Han ønskede jo slet ikke at gøre noget ved hende, som hun ikke ville have, men i og med at hun havde bedt ham om at gøre det ved hende igen, for så havde det jo haft en god effekt på hende. ”Og alligevel beder du mig om at gentage hvad jeg gjorde da jeg husede dig.. Du nød af det.. Det er ikke en skam at erkende, at man nyder at blive rørt af andre væsner, Yessica,” påpegede han med en ganske rolig stemme.
Amadeus var bestemt ikke særlig meget for at snakke om sin elskede hustru, også fordi at det var den kæreste kvinde som havde været i hans liv, hvor han faktisk for en ganske kort stund, havde haft hvad man kunne kalde et normalt liv med en dejlig hustru og en fantastisk datter, også selvom det i langt de største tilfælde, havde gået sulten i seng, for at sikre sig at deres datter fik mad på bordet og i maven, for det havde været det vigtigste. Hun havde virkelig været fantastisk. ”Du beskytter dig selv på de måder, som du kender, og det er der ingen skam i,” sagde han med en ganske sigende mine. Han bed tænderne sammen og nikkede. Han havde været heldig med hende, også selvom den havde været kortvarig. ”Jeg mistede hende lige så hurtigt som jeg fik hende. Lykken blev kortvarig, til jeg fandt hende badende i blod hjemme, da jeg var ude med vores datter.. Hvorvidt om jeg finder en lignende kvinde igen, ved jeg ikke.. Jeg håber i hvert fald,” sagde han roligt. Han var åben for muligheden, også selvom han nu ikke vidste om det var noget som i det hele taget kom til at ske, så lukket for det som hun virkede til at være. Han vendte blikket mod hende. Det lignede hende ikke at være åben nysgerrig, men det var derimod noget som passede ham helt fint. ”Du kan spørge alt hvad du vi, Yessica,” sagde han endeligt, som han vendte sig mere mod hende, også mest for at finde ud af, hvad dette egentlig betød, og hvor det ville bringe dem, for det var noget som han jo faktisk rigtig gerne ville vide.

[Deleted]

Inderst inde vidste Yessica godt at der ikke ville komme en anden mulighed. Gennem frygtelig mange år var Mattheus den eneste hun overhovedet havde åbnet sig bare en smule op for, men hun kunne ikke gøre det.. ikke når han ikke følte for hende med hjerte, det gik imod alt hun kendte. Så måtte hun jo bare.. bide i det sure æble, finde sig i mareridtene og utrygheden selvom det ikke ligefrem var fristende. Tænderne bed hun fast sammen. For hende var det farligt at erkende at hun havde nydt det, om ikke andet så når hun stillede sine facader op, og det var nogle som han havde formået at bryde til nu. ”Måske det ikke er en skam.. ikke før man har givet sig hen og vedkommende du lod komme tæt pludselig forsvinder og man selv står tilbage som den naive. Det er farligt Amadeus,” påpegede hun med et skuldertræk. Siden Dafnir var stukket af med Yuuki, så havde hun lukket af for alt der hed mænd.
Det var tydeligt at han ikke ønskede at snakke om sin afdøde hustru, og Yessica ønskede ikke at tvinge ham men hun lyttede nøje efter hvad han sagde. På bunden var hun jo en nysgerrig og sårbar kvinde, og i og med hun allerede havde ladet facaderne falde lidt, så var det som om det andet var ligegyldigt. Jo mere han fortalte om sin hustru, des større voksede knuden i maven sig for.. hvilken kvinde kunne leve op til det? ”Det.. er jeg virkelig ked af at høre. Hvad skete der?” spurgte hun og så op på ham. Det var en grum skæbne, men de havde alle en historie. Dog fik hun næsten ondt af ham for hun kunne se at han.. savnede hende selv den dag i dag. Hun så ned på sine hænder som hvilede i skødet og fumlede lidt. Hun huskede at have fortalt vampyren at skønhed var overfladisk, kortvarig og overvurderet, men efter han havde taget det fra hende.. slået hende fordærvet og fået hende til at føle sig grim, så var det gået op for hende at hun måske var mere overfladisk end hun ville erkende. ”Som en mand og som det væsen du er og alle de kvinder du har set.. synes du at jeg er… køn?” spurgte hun og lod hovedet søg én smule på sned. Ja hun havde vel gjort sig en tanke eller to om hvorfor hun endnu ikke havde fundet en mand også selvom hun allerede vidste at svaret lå i den lukkede personlighed og den hårde tone som hun som oftest valgte at gøre brug af.