A further introduction

[Jaqia Destiny Angleráx]

Mørket var igen faldet på. Som Jaqia selv havde indbudt til, så befandt hun sig i pejsestuen og afventede sit besøg. Ilden brændte lystigt i karminen og bragte varme i stuen hvilket var mere for hendes gæsts skyld end for sin egen, faktisk var den blot ubehagelig for hende. Det orange skær oplyste hendes blege hud, som hun tålmodigt stod ved vinduet med armene foldet over brystet og så ud over det smukke land som lå neden for. Det var rart at se visse ting aldrig ændrede sig. Sofabordet var blevet flyttet og i stedet erstattet med to syerske. Den ene ung den anden ældre. De havde lagt et hav af forskellige stof på sofaen i alle regnbuens farver. Jaqia sukkede utålmodigt og så hen på døren. Den unge kvinde skulle nok dukke op, det var hun overbevist om, hun ville næppe have modet til andet.
Hun lod de blege fingre glide gennem hendes blonde lokker som for en gangs skyld var blevet løsgjort af den typiske fletning, og nu i stedet indrammede hendes ansigt, hvilket nærmest borthviskede sporene af at være fra mørket, lige ud over de følelseskolde, isblå øjne. De to syerske sagde intet men sendte flere gange urolige blikke til hinanden. De var ikke vant til at blive hidkaldt af hende, eftersom hun stort set aldrig klædte sig i kjoler, det var for upraktiske. Fingrene trommede utålmodigt hen over vindueskarmen, det var bestemt ikke fordi man skulle forsøge at være sent på den omkring hende, for hun havde skam meget andet at give sig til, men med det ballade der var blevet skabt over ingenting, så skulle hun have sig et alvorsord eller to med den kære Mallorie som tilsyneladende havde formået at fange hendes søns interesse. Ikke fordi hun forstod sig på hvad han fandt interessant i et sølle menneske, men hvis det viste sig at være hans mage så var der jo desværre ikke meget at stille op. På et lille bord stod en flaske med en ganske fin rødvin. Hun forlod vinduet og hældte i stedet op i sit eget glas, for at tage en tår. Det var de færreste tjenestepiger som fik denne mulighed, og hun skulle nok opfører sig pænt.. så lang tid hun fik det som hun ville have det, vel og mærke. ”Jeg håber sandelig ikke at vores æresgæst har tænkt sig at brænde os af,” mumlede hun og skævede kort med de to syerske.

[Deleted]

Efter at have rettet på sin kjole for 117. gang, satte Mallorie endelig ned mod pejsestuen, hvor hun var blevet indbudt til at komme til samtale med Matt’s mor. Hvad hun skulle derinde, det anede hun faktisk ikke, men hun havde ikke meget andet valg end at møde op og se, hvordan det ville gå. Som hun fortsatte ned af den uendeligt lange gang, fik hun i forbifarten kigget på et ur, som hang på væggen og satte med det samme sit tempo op. Selvom hun ikke havde fået noget specielt tidspunkt de skulle mødes på, så kunne hun ikke tro andet, end at Hertuginden allerede var godt og grundig utålmodig over at skulle vente på hende. Hun satte i løb det sidste stykke af vejen og stoppede lige 10 meter fra døren, for at kunne få vejret igen, inden hun åbnede dørene derind til.
Nogle sekunder efter hun havde stået og stirret stift på døren, fik hun endelig taget sig nok mod til at åbne den og kigge indenfor. Det syn der kom hende i øjnene overraskede hende noget. Hvad skulle to syerske dog derinde? Alt det stof der lå omkring i hele rummet fik hende til at få bange anelser og hun kiggede ned af sig selv. Kjolen var en hun havde fået af Matt, da han havde formået at rive hendes egen i stumper og stykker. Den var koralblå med nogle frynser i enden og så gik den hende til lige over knæene. Ikke noget vildt, men alligevel syntes han at mene, at den sad godt på det unge menneske. Det havde han da i hvert fald fortalt hende, inden hun var spurtet af sted for at mødes med hans mor. ”De ville se mig?” spurgte hun stille og lukkede døren bag sig, da hun endelig var trådt hele vejen ind i lokalet. Hun gik nogle skridt længere ind, med hænderne placeret nede omkring sine hofter og blikket rettet imod hende.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia stoppede op og sænkede langsomt glasset ved lyden af løbende skridt og hurtige hjerteslag uden for døren. Hun satte det fra sig og rettede sig op med et tilfredst smil på læben. ”Tydeligvis ikke,” endte hun dæmpet henvendt til sig selv. Det morede hende at vide at Mallorie stod uden for døren og tøvede med at gå ind. Den unge kvinde havde tydeligvis en større betydning for Mattheus som sådan, hvilket gjorde at hun skam havde i sinde at opfører sig nogenlunde pænt, men under alle omstændigheder havde hun nogle ting som hun var nødt til at snakke med hende om inden hun ville lade det komme så vidt. De kolde øjne faldt på hendes skikkelse idet hun trådte ind af døren.. langt om længe. ”Mallorie.. Godt du kom,” endte hun lidt kortfattet og tog et skridt mod hende. Kjolen hun bar var kønnere end den hun havde set hende i den anden dag, men hun lignede endnu en fra tjenestestaben hvilket bestemt ikke var godt nok til hendes søn!
Vurderende lod hun blikket glide ned af hende, inden hun blidt lagde en hånd på hendes skulder for at skubbe hende hen mod sofaen. ”Du og jeg har en hel del ting at snakke om, min pige, men først.. vil jeg udnytte muligheden til at té dig lidt ud. Min søn skal ikke rende rundt med noget der ligner en tjenestepige,” påpegede hun næsten hvislende, og førte hånden i luften hen over de mange forskellige stofarter der lå. ”Vælg noget du kan lide,” bad hun og endte med at slippe hende for i stedet at gå tilbage med flasken med vin. Denne gang hældte hun op i det andet glas. Hun var yderst stilfuld og skjulte ikke sin tilgang til penge, for hvorfor prøve at gøre sig til noget som man ikke var? Ud af øjenkrogen holdt hun øje med den unge kvinde. Uanset hvilke talenter hun måtte have, så var det tilsyneladende nogle som Mattheus satte pris på, og derfor var det vigtigt for hende at de var enige om hvor skabet skulle stå. Et simpelt menneske skulle jo nødig komme i vejen for hans pligter som konge, det var ikke noget som hun kunne tillade med alt det hun havde ofret, deriblandt sin evige hvile.

[Deleted]

Mallorie sank en enkelt klump, da hun kom gående imod hende og hun prøvede på ikke at vise samme frygt, som hun havde haft dagen forinden. Nu var hun heller ikke ligeså bange som hun var på det tidspunkt, men alligevel, så var der da en vis form for respekt i hendes øjne. Det var jo trods alt hans mor. En kvinde, som hun helst skulle komme godt ud af det med, ellers så ville hun nok ikke holde længe på slottet. Hun var stadig en smule bange for, hvad de dog skulle snakke om, men kunne på nuværende tidspunkt godt regne ud, at det ville komme til at handle om Matt. Okay. Det ville det. Hun var jo ikke helt idiot. ”Selvfølgelig” sagde hun høfligt over hendes kommentar og kiggede mod hende. Hun kunne godt se, at hun kiggede noget på hendes kjole og det gjorde hende en smule utryg. Var hun ikke fin nok?
Tydeligvis ikke. Det kunne hun tydeligt både se og mærke på hende, da hun pludselig blev skubbet mod de mange farver stof på sofaen. Hun sank et suk, der var på vej til at komme over hendes læber og kiggede mod hende med et smil, som hun snakkede. ”En del at snake om? Og jeg undskylder, hvis min påklædning ikke er så fin endda. Jeg havde ikke andre kjoler” sagde hun en smule flovt og gav sig så til at kigge på alle de fine stofarter, der lå spredt ud over den store sofa. Hun kiggede lidt nærmere på nogle silkestoffer, som lå til det ene hjørne og syersken kiggede også op på hende med et smil, da hun nærmede sig, dog sagde hun ikke noget. Det skulle hun nok have lov til først. ”De to her er meget smukke” endte hun så med at sige, imens hun vendte sig mod hende igen.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det undrede slet ikke Jaqia at Mallorie ønskede at gøre et godt indtryk, men sandt at sige så var det de færreste som nogensinde havde formået det ved hende. Hun fandt hverken usikkerhed eller menneskelighed synderligt tiltrækkende, men hvis Mattheus gjorde, så var det jo hvad hun måtte gå ud fra. Hun nikkede blot til Mallorie inden hun endte med at fører hende hen til de mange stofarter. Man kunne vel roligt sige, at hun brugte image lidt som en undskyldning, for at få lov til at tale et alvorsord med hende. For hendes skyld kunne hun se ud som hun ville så lang tid hun formåede at tilfredsstille kongen, men det var trods alt en god mulighed for hende selv. ”Selvfølgelig har vi det. Du er intim med min søn,” svarede hun som var det en konklusion der gav alle svarene. ”Det kræver sit at være Kongens elskerinde, min pige. Mattheus har haft en hård start på livet som Konge, og jeg agter at det skal lykkes ham, derfor kan jeg naturligvis ikke lade dig spolere det. Derfor er vi nødt til at snakke,” afsluttede hun sandfærdigt. Det gav vel også sig selv? Hun vidste ikke hvilke følelser der var involveret, om det kun var kødets lyst men det var trods alt også underordnet. Hun så på de to typer stof som hun havde valgt og nikkede anerkendende. ”Glimrende valg,” svarede hun og gjorde tegn til de syerske om at gå i gang med deres arbejde. ”Sørg for at der er rigeligt med bryst men uden at blive vulgær, vi skulle gerne kunne lade hende vise offentligt,” endte hun fast. Kvinderne var allerede gået i gang. Hun rakte glasset med rødvin til Mallorie og hævede det i en rolig skål. Mange anså hende ganske vidst for at være skræmmende, dog var det kun noget hun så sig nødsaget til at være når man tvang hende til det. Der var ingen følelse at sporer omkring hende, og dog ville absolut ikke mene at hun var modbydelig ved dette, unge menneske, ikke i forhold til hvad hun havde lyst til at være.

[Deleted]

Mallorie ville virkelig gøre et godt indtryk på denne kvinde, men igen så var det begrænset, hvor sød hun kunne være og hvor længe af gangen hun kunne være det. Det var ikke alle og enhver, som fik set denne side af hende og indtil videre, så havde det kun været hende og Matt, til dels i hvert fald. Selvfølgelig kunne hun tillade sig en del mere overfor kongen, end hun kunne overfor denne kvinde. Hun var ikke usikker normalt, nærmest tvært imod og det skulle hun tids nok også vise overfor hende, men lige nu der virkede det bare ikke som det oplagte valg. Det ville nok bare ødelægge en del, hvilket hun ikke ville have. Sætningen ramte hende som et lyn og hun blev målløs i nogle få sekunder, før hun endelig fik taget sig sammen til at komme med en kommentar. ”Pointe modtaget…” sagde hun blot, imens hun prøvede at kvæle det smil, som kom frem på hendes læber. Hvis det var hendes forældre, havde de nok flippet fuldkommen skråt over at høre sådan en sætning, men hun så ud til at klare det ganske fint. Det skulle heller ikke undre hende, hvis hun ikke var den første af slagsen. ”Hvorfor skulle jeg dog ville spolere det for Mattheus?” spurgte hun overrasket og kiggede over på hende. Det var bestemt ikke i hendes mening at virke sådan og desuden, så havde det også været ham, som tilbød hende pladsen som elskerinde. Hun vidste, at det ikke blot var lyst mellem dem. Efter det dagen før, så burde det være klart for de fleste. Det var ikke blot hendes menneskelige og kvindelige lyst, der voksede i hende, hver gang hun kiggede på ham. Der lå meget mere i det end det. Hun kiggede kort mod de to syerske, imens de startede på deres arbejde med hendes kjole og vendte derefter igen blikket mod hende igen. Hun tog derpå imod glasset og hævede det med et lille nik. ”Skål” sagde hun stille, for derefter at tage en tår af den rødlige vin.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det første indtryk var allerede gjort, og af princip så dømte hun altid folk som det værste og så var det trods alt op til dem at modbevise hende. Siden i går havde hun skam været ude for at søge lidt informationer omkring den unge pige, hun havde lært hvor vigtig en mand hendes far var inden for handel, så hun måtte trods alt hellere være en kende sød ved hende. Jaqia betragtede hende blot roligt mens hun tilsyneladende blev målløs over hendes direkthed. Hun nikkede dog sammen med hende. ”Godt,” endte hun kortfattet. Som enhver anden mor, ønskede hun at beskytte sin søn, og hun ønskede at han skulle blive en fantastisk konge, for han havde potentialet. Hendes ord fik hende til at le.. en kold og dog musikalsk latter. ”Kære pigebarn. Jeg tror ikke et øjeblik at du ønsker at spolere det for, Mattheus bevidst. Men både du og jeg ved hvilken påvirkning en smuk kvinde kan have på en mand, som vi begge ved at kvinder kan være krævende. Mattheus har i sinde at ægte Kellan og tro mig det kommer til at ske om du elsker ham eller ej, og du vil finde dig i det, for hvis ikke er jeg nødt til at sætte en stopper for det,” sagde hun og mente det skam i ramme alvor. Uanset hvilke følelser som blomstrede mellem dem, så havde hun ikke tænkt sig at lade den slags gå uset forbi. ”Med det mener jeg at du lader kongen sove i sin seng, side om side med sin hustru uden brok og at du acceptere at det er hende som vil være ved hans side under alle givende middage, selskaber og så videre og så videre,” afsluttede hun lidt utålmodigt og understregede det blot ved at lave en rullende bevægelse med hånden, inden hun førte glasset med vin til sine læber og tog en tår. De syerske fik blot lov til at arbejde. Med alt det hun havde ofret for sin søn, så havde han ikke noget andet valg end at fuldfører, og hun skulle nok hjælpe ham på vej, men så kunne hun trods alt heller ikke lade ham distrahere af en ung kvinde.

[Deleted]

Mallorie havde faktisk ingen ide om, hvor meget hun vidste om hende, men det så ud til, at hun vidste nok til at vide, hvordan hun var normalt og det både bekymrede og lettede hende. Hun havde da sine kontakter og hendes baggrund var da heller ikke helt slem, nu hun tænkte over det. Hendes far var højtstående og det var måske endda noget, som kom hende til gode i det lange løb. Hendes direkte tale kom en smule bag på hende, men hun kunne faktisk godt lide det. Hun kunne sagtens forstå, at hun ville beskytte sin søn og hun havde heller ikke på nogen måde tænkt sig at ændre på det faktum. Den kolde latter fik hende dog alligevel til at blive en smule skræmt. Dog måtte hun hurtigt give sig enig med hende. ”Ja, det ved jeg godt. Vi har en del magt over det modsatte køn. Jeg er udmærket klar over, at han har tænkt sig at ægte Kellan, selvom jeg nok skal bruge en del tid på at vende mig til det. Der er ikke noget at gøre og tro mig, hvis jeg elskede ham, så ville der nok ikke være meget at gøre ved det alligevel. Jeg vil ikke stå imellem dem og det får jeg heller ikke lov til, som du selv siger” sagde hun med et lille suk og bed sig derefter i læben. Selvom hun havde indfundet sig med det, så ville det godt nok ikke blive nemt at vende sig til. Bare det at skulle dele ham med en anden var svært nok, men at det var hans kone? Ja det skulle nok blive morsomt i længden. Dog var der intet at gøre og hun måtte bare bide i det sure æble. Hun måtte dog alligevel vende hovedet mod hende med et suk, da hun fortsatte med at snakke. Tanken om at han skulle dele seng med en anden fik hende kort til at knytte den frie hånd, men den løsnede sig dog hurtigt igen. ”Jeg har fattet det…” sagde hun stille og havde ikke rigtig den vildeste lyst til at fortsætte den samtale de havde gang i. Det var nok at tænke over det, behøvede de virkelig vende det igen? Hun havde fået alt dette af vide en gang, eller.. hun havde i hvert fald tænkt sig til det.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia havde gjort sit hjemmearbejde, hun havde selvfølgelig undersøgt denne unge kvinde og ud over hendes rødder, så fandt hun ikke noget meget interessant. På den anden side vidste hun også at det slet ikke var op til at bedømme. De kolde, blå øjne hvilede gennemborende på Mallories skikkelse, og det var ikke svært at se at det gjorde hende ubehageligt til mode, men det var yderst relevante emner. Hun hævede et slankt øjenbryn. For hende var det muligvis svært at forstå hvor hurtigt den unge kvinde affandt sig med det, når hun selv var vant til at dyret bandt hende til det enkelte individ. ”Jeg vil skam blot sikre mig at vi taler det samme sprog, kære Mallorie. Du får ganske simpelt ikke lov til at stå i vejen, og jeg vil sikre mig at det er noget vi har på det rene og kan enes om.. for Mattheus’ skyld ville det trods alt være bedst hvis du og jeg var i stand til at komme overens,” påpegede hun lidt ligegyldigt. Hun opførte sig pænt og med den respekt hun følte den enkelte havde fortjent, men hun krævede en forståelse. De to syerske tog hun sig ikke selv af, men ignorerede dem fuldkommen mens de arbejdede. Hun nippede den til søde vin inden hun satte glasset fra sig og trådte mod hende med et næsten faretruende glimt i øjet, hvorefter hun hævede den blege hånd og greb ud efter hendes kæbe for at tvinge hende til at se hende i øjnene. ”Jeg ved ikke hvilken tone min søn tillader dig at gøre brug af, men jeg kan love dig for at jeg ikke finder mig i den,” endte hun med alvorlig tone. Jaqia slap hende dog uden at træde tilbage. ”Du lader dig påvirke af tanken, hvilket du må lave om på. Jeg vil hverken se misundelige eller bebrejdende blikke, eller nogle tegn på jeres gensidige hengivenhed i offentligheden.. ikke når Kellan er i nærheden,” fortsatte hun og vendte ryggen til for igen at vende tilbage til sit glas med vin. Det var hende ligegyldigt hvordan Mallorie tog hende situationen så lang tid hun kunne håndtere den voksent og professionelt, det var ikke bare sådan at være kongens elskerinde.

[Deleted]

Mallorie anede ikke meget om Hertuginden og ærlig talt, så var hun også temmelig ligeglad. Alt hun behøvede at vide, havde hun allerede fået af vide af Matt. Samtaleemnet var ikke ligefrem noget, som hun havde den vildeste lyst til at snakke om. Det var nok, at hun skulle dele Matt med en, behøvede hun køre mere i det? Hun var jo for fanden ikke tungnem! Hun vidste godt, hvad der skulle til og bla bla bla. Hun vendte sig hurtigt til nye ting. Det var en af hendes evner som menneske. Deres tilpasselsesevne. Hun blev dog ved med at fokusere på hendes ansigt og gjorde ikke noget andet end at høre efter. ”Det gør vi Deres Majestæt. Jeg har ikke tænkt mig at stå i vejen for ham. Det er helt på det rene og ja, det er nok bedst, hvis vi faktisk kan enes omkring det” sagde hun roligt og nikkede derefter. Det var rigtig nok, at det nok ville være mest smart at de kom overens med hinanden. Ligesom med hende selv og Kellan. Det faretruende glimt i hendes øjne fik Mallorie kort til at glemme, hvad hun faktisk havde sagt. Det var nok ikke smart at bruge sådan en tone overfor andre en Matt. Hun vidste hun kunne slippe af sted med den der. Hun mødte hendes øjne med et neutralt og respektfuldt blik, da hun greb fat omkring hendes kæbe. ”Jeg undskylder for min tone, det skal ikke ske igen” svarede hun og rykkede kort med sin kæbe, da den igen var fri af hendes greb. Dette var dog uden at fjerne blikket fra hendes. ”Selvfølgelig lader jeg mig påvirke af tanken. Jeg prøver på at slippe af med den, men det er ikke noget jeg kan gøre fra sekund til sekund. Det er forstået. Jeg skal holde det voksent” svarede hun i samme respektfulde tone som før. Om hun ville kunne det, det måtte tiden vise, men hun gjorde da i hvert fald sit bedste.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var for alvor gået op for Jaqia hvor meget hun havde misset i sin tid i graven. Mattheus var blevet en voksen ung mand, som tydeligt trådte i hendes fodspor hvad angik kvinder, og den tanke morede hende. Hun bebrejdede ham ej for at tage elskerinder også selvom hun ikke forstod sig på det specielle ved denne unge kvinde, men hvis det var hans valg så måtte hun trods alt gøre sit bedste. Hun betragtede hende med det kølige blik. Det var tydeligt at Mallorie ikke fandt samtaleemnet særlig behageligt, og Jaqia vidste at hun nok også var temmelig kold omkring det, men i virkeligheden var det til hendes eget bedste. ”Det håber jeg ikke. Mennesker har en sjov tendens til at lade sig styre af følelser, men for dit eget bedste vil jeg råde dig til at lære at kontrollere dem,” påpegede hun yderst sigende. Hun vendte tilbage til sofaen og strøg de mange former for stof væk, så hun kunne sidde der. Den ene syerske kom hen med en tegning af en egentlig meget enkel og dog elegant kjole. Dens kavalergang var dyb og ryggen mere eller mindre bar. Jaqia nikkede anerkendende og gjorde gestus mod Mallorie som tegn til at hun skulle stille sig op på skamlen i midten af lokalet. Den flabede tone kommenterede hun ikke yderligere, ikke nu hvor hun havde markeret sin grænse for hvad hun fandt sig i. Hun lagde et ben over det andet og blev siddende med vinen i hånden. ”Om det lykkes dig må tiden vise, men jeg håber det både for din og for min søns skyld,” svarede hun lidt ligegyldigt. Hun var ikke dum og vidste udmærket at Mallorie næppe ville være i stand til at kontrollere følelserne frem for omvendt, hun var et menneske og det plejede at være deres speciale, desværre var det ikke noget som kom hende til gavn i denne situation.

[Deleted]

Mallorie var bestemt ikke overlykkelig for denne samtale, men hun vidste hun skulle igennem den på et eller andet tidspunkt, så det var vel bedre at få det overstået. Hun måtte virkelig til at tage sig sammen, kunne hun godt høre på det hele, men hvis hun ville beholde ham i sit liv, så måtte hun hellere gøre det før eller siden. Med en dyb indånding vendte hun hovedet mod Jaqia igen. ”Som de selv siger, så er det noget menneskeligt. Jeg skal gøre mit bedste for at kontrollere dem” sagde hun i en respektfuld tone, men tvivlede alligevel lidt på sine egne evner til at gøre det. Det var dog ikke noget, som hun ville vise overfor nogen andre end Matt, hvis hun altså ikke kunne blive fri. Hun kiggede mod hende, som hun satte sig ned og fik et glimt af kjolen, som den ene syerske viste frem. Den var ganske smuk, hvis hun selv skulle sige det. Den gestus der blev sendt mod hende, blev modtaget med et nik, som hun satte glasset fra sig på bordet ved siden af og trådte op på skamlen i midten af rummet. Hun anede ikke, hvad hun skulle svare til hendes kommentar omkring hendes følelser, så hun nikkede i stedet blot og vendte sin opmærksomhed mod den ene syerske, som var begyndt at måle hende til kjolen. Hun fandt det lettere underligt at stå sådan og vifte med armene, men forhåbentlig ville det kun ske en gang, da det ellers ville blive temmelig irriterende og pinligt i længden.