Post by Deleted on May 29, 2013 21:31:45 GMT 1
Det var sen aften. Mange fra nær og fjern havde valgt at tilbringe deres aften på Den Dansende Flamme. Så her var tæt pakket. Samthiya havde sat sig i et hjørne. Hun var klædt i sort som altid, men det gjorde ikke nogen forskel, eftersom hun sad i fuldkommen mørke fordi lyset var brændt ud. Det passede nu Samthiya meget godt. Hun brød sig ikke om unødvendig opmærksomhed. I hvert fald ikke en aften som denne, hvor hun ventede en andens ankomst. Reylo havde ikke protesterede. Han var nysgerrig efter hvad det var for et job som ventede dem. Samthiya vidste ikke meget, men som altid var hun spændt på hvad der ventede. Undergrunden i Dvasias ulmede. Ingen vidste rigtig hvad der skete oppe på Castle of Dark. Nogle var ligeglade og andre hviskede i krogene. Det var her Samthiya havde snuset sig frem til en kommende opgave. Hvad der ventede, vidste hun ikke. Men hun var spændt som en fjeder. Hun kunne snart ikke vente længere. Hendes utålmodighed var ved at slippe op. Hun viftede af en tjener; en ung pige med absolut alt for lidt tøj på. Pigen forsvandt bag baren. Samthiya huskede fjernt, at engang havde det været hende selv som havde færdes i disse omgivelser. Hvor havde hun dog været ung dengang! Den unge pige kom tilbage og serverede en stor fadøl for Samthiya. Hun nejede ironisk og gik sin vej, men Samthiya så det ikke. Hendes blik var fæstnet mod de unge piger som slangede sig op af de tynde metalstænger. Tænk at det engang havde været hende selv. I en tid uden at hun var knyttet til Reylo. Hun følte bitterheden vælde op i hende, men det blev hurtigt erstattet af dårlig samvittighed. Hende og Reylo var kædet sammen. Og det ville de altid være. Det var det deres fader havde ønsket for dem begge to.
