A Drop Of Blood

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Blodbadet var uden tvivl det sidste som Mattheus havde regnet med at se. Hele stedet skulle spærres af, og der skulle ryddes op, før folk igen kunne komme hertil, og det i sig selv, kunne jo tage et godt stykke tid, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde sagen meget bedre. Nu var det ganske vidst ikke ligefrem det som han gik rundt og tænkte på. Uanset hvad, så vidste han at Aliyah ikke ville modsætte sig hvad der skulle ske, og derfor så han heller ikke nogen grund til at vagterne skulle være så voldsomme ved hende, for det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Han vendte blikket mod hende. At se hende på den måde, var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det største ved det uanset hvad. Han strøg hendes kind ganske let, idet han roligt havde fået kappen omkring hendes skikkelse i stedet for. Han nikkede til hende. Noelle ville halshugge dem som ville komme i hendes nærhed, og Aliyah specielt, hvis manden endte med at gå bort, hvilket var et tab som de slet ikke havde råd til lige nu! #Jeg kan forsikre dig om at Enrico bliver taget af.. Jeg skal nok sørge for at min mor tager sig af ham, så jeg kan tage mig af dig. Jeg skal nok holde Noelle lidt i kort snor hvad det her angår.. Det er ikke din skyld,” sagde han med en rolig stemme, også fordi at det var ord som han jo faktisk måtte mene. Sværdet i brystet forværrede jo kun situationen, for et sted, så var han virkelig fristet til bare at rive det ud, men han vidste jo slet ikke om det ville forværre det eller noget som helst, og det ønskede han bestemt heller ikke, for det var jo kritisk nok som det måtte være i forvejen! Han tillod sig selv at støtte hende lidt, idet hun forsøgte at komme op på benene igen, for han kunne jo se, at det gjorde ondt på hende, og han kunne bestemt ikke lide det! #Jeg skal nok få dig hjem..# lovede han med en rolig stemme. At hun gav ham kappen igen, sagde han ikke noget til. Han tog blot om den, kun for at lukke den tæt omkring hende endnu en gang, for han ville bestemt heller ikke gå nøgen med hende op af gaden. Det var ikke et syn som han ønskede at dele med andre. #Behold den på. Solen vil ikke slå mig ihjel, kun bringe mig ubehag.. Du har tilsyneladende også mere brug for den, end hvad jeg har,# fastholdt han endeligt, idet han varsomt gik ned i knæ, kun for at samle hende op i sine arme, ved at have den ene hånd mod hendes ryg og den anden mod hendes knæ. Han vendte blikket mod de resterende vagter. ”Få ryddet op her,” afsluttede han kortfattet, inden han med faste skridt, søgte tilbage mod Castle of Darkness med Aliyah i sine arme.

//Out