Et møde med fremtiden?

[Deleted]

Derek var fuld af forundring da han havde fået nyheden om at han skulle møde på slottet i tronsalen på denne dag ved middags tid. Han vidste virkelig ikke hvad dette kunne omhandle? Havde han gjort noget forkert monstro? Nej så var han jo nok ikke blevet hidkaldt på denne måde. Roligt gik han ned gennem den stor gang på slottet med faste skridt på vej mod tronsalen. Til en forandring havde han gemt sine vinger væk og havde i anledningen taget en fin hvid skjorte på. Man kunne jo ikke møde op på slottet i bar overkrop, kunne man? tanken strejfede ham kort og han rystede på hovedet med et stille smil. Det kunne man i hvert fald ikke! Efter lidt tid nåede han hen til de store døre som førte ind til tronsalen og han stoppede stille op og betraktede dem for en stund. Ikke fordi de var specielt interessante men mere fordi han ikke helt vidste hvad han nu skulle gøre. Han trippede lidt før han så endelig løftede den ene hånd og bankede på døren. Gad vide om man kunne høre ham på den anden side??

[Silia D. Diamaqima]

Det var tidlig morgen og solen var kun netop stået op. Varmen var langt om længe komet til Procias, og selv på trods af den friske brise, så lå det i luften at det ville blive en god dag. Silia var stået før solen overhovedet var stået op, ikke fordi hun ikke havde ønsket at ligge ved Gabriel, men mere fordi der var meget der skulle gøres og hun havde bedt Derek om at møde hende på slottet. De mørke lokker var som sædvanlig bundet kunstnerisk op i form af en fletning som senere hen var blevet sat op i en knold. Som dronning var hun konstant tvunget til at tage sig pænt ud, ikke fordi hun havde noget imod det, hun var en flot kvinde og hvorfor skjule det? Efter en længere samtale med en soldat blev de afbrudt af slagene på døren. ”Jeg beklager, Sir, det lader til at min gæst er kommet. Kan vi tage den senere?” spurgte hun roligt. Soldaten nikkede og bukkede dybt for hende inden han valgte at forlade salen og dermed også åbne døren for gæsten inden han forvandt. Et varmt smil bredte sig på hendes rosa læber. Hun havde aldrig haft æren af at møde Derek i egen person, men hun havde forhørt sig omkring og det lod til at han var det mest sikre bud. ”Godmorgen Mr. Green De Hayes. Jeg håber ikke at jeg rev Dem ud af fjerene for tidligt,” endte hun med et lidt undskyldende smil. Hun var frygtelig ung og mange de ældre havde svært ved at acceptere hende som dronning, hun tiggede blot til at det ikke ville blive et problem for ham!

[Deleted]

Døren blev åbnet kort efter Derek havde banket og en soldat kom ud. Først var han blevet overrasket for han havde ikke forventet at se soldater men soldaten var bare gået videre og havde efterladt ham i døren ind til tronsalen. Hans grønne øjne gled ind i salen ved lyden af kvindestemmen som han hurtigt genkendte som sin dronnings. Han smilede roligt, gik ind og lukkede døren efter sig. "At stå op tidligt er mig intet problem Deres Højhed." sagde han roligt og gik hen til hende og bukkede for hende. "Det er mig en ære at møde dem. Jeg tror ikke at jeg har gjort æren af deres selvskab før." Han var rolig og mild som altid men han måtte dog erkende at han var en smule nysgerrig for hvad hun ønskede af ham. At hun var ung gjorde ham intet. Unge mennesker kunne sagtens sidde på lederstillinger, så længe de bare gjorde det godt nok så var deres alder ingen hindring for Derek og det havde det aldrig været. "Hvad har fået dem til at hidkalde mig, hvis jeg må være så åbenlys og spørge dem. Jeg må indrømme at jeg var en smule forundret da jeg fik beskeden." sagde han roligt og betraktede hende for han var helt og holdet forundret over at han var her på slottet.

[Silia D. Diamaqima]

De nøddebrune øjne hvilede på hans skikkelse. Hun sendte ham et varmt smil. Jo han var nøjagtig som hun havde forestillet sig, og som hun havde hørt også selvom hun ikke havde haft muligheden for at møde ham før nu. ”Det glæder mig om ikke andet,” svarede hun og nikkede. Idet han bukkede lagde hun blidt hånden mod hans skulder. ”Rejs dig Derek. Jeg møder dig som min ligemand i dag,” endte hun blidt inden hun atter trak hånden til sig og foldede den med den anden foran sig. Hans ord fik hende til at le blidt. ”Du er sandelig ikke en mand som spilder tiden, hva?” påpegede hun lidt muntert. Hun forsøgte at gøre sit bedste med landet, men selv som dronning var hun præget af et ganske vidst voksent sind, så var der også en form for barnlighed som hun kunne styrer vel og mærke. ”Meget vel. Jeg har valgt kalde dig hertil fordi Kongen og jeg i øjeblikket arbejder på at styrke Procias som land. Jeg har i sinde at skabe et råd for specielle borgergrupper deriblandt lederne, men for at gøre det skal der trods alt være nogle af slagsen,” forklarede hun roligt og betragtede ham med lidt sigende øjne. Han kunne vel nærmest gætte hendes intentioner ud fra den forklaring i sig selv? Hun ønskede ham som leder for hans race, dels på grund af hans tidligere erfaring og vedvarende loyalitet.

[Deleted]

Derek rejste sig om som hun bad om og smilede roligt til hende. Han var da glad for at hun ville tale med ham på ligefod. Det var altid rart sådan noget. Hendes ord om at han ikke spildte tiden fik ham til at smile en gang mere og køre hånden igennem det brune hår. "Nej jeg bryder mig ikke om at spilde min tid ret meget, i hvert fald ikke når jeg ved at der er en grund til at jeg er et sted som dette. Jeg er meget spændt på at høre hvad De har at sige til mig" sagde han roligt og blidt og betraktede hende. Han anede godt at der var en grund til at hun havde hidkaldt ham men hvad det var kunne han virkelig ikke vide lige nu. Han lagde hovedet let på sned og lyttede bare roligt til hende.
hendes ord gav mening og han anede hvor hun ville hen. Han sendte hende til bekræftende smil. "Procias kunne godt bruge at virke stærkere som land. Og jeg tror jeg ved hvor du vil hen med det her. Du ønsker mig som leder af englene vil jeg gå ud fra?" sagde han roligt og smilede roligt. Det havde jo været grunden til at han blev genoplivet for mange år siden man han havde været nød til at takke nej den gang. Hans lillesøster havde taget alt hans tid og han havde været nød til at tage sig af sin familie før han kunne tage sig af nogen andre men nu hvor hun ikke var der mere så havde han mulighed for at gøre noget godt for landet og det ønskede han brændende.

[Silia D. Diamaqima]

Idet Derek rejste sig trak Silia hånden til sig og rettede sig roligt op for at møde hans blik, også selvom han var højere end hun selv. Hun betragtede ham med et lidt gennemborende blik på trods af at smilet ikke falmede det mindste. ”Og De føler at jeg spilder Deres tid?” spurgte hun med en lidt sigende tone, dog uden nogle tegn på bebrejdelse, det var trods alt hende som havde valgt at kalde ham hertil tidligt om morgenen, men han fik det til at lyde sådan. Som en Diamaqima bed hun sig nok til tider, lidt for meget fast i folks måde at formulere sig på. Hun endte dog blot med at nikke inden hun begav sig ud på sin forklaring, der rimelig hurtigt lod til at give mening for ham, hun kunne se det i hans blik men det passede hende skam også forrygende. ”Det er præcis det jeg ønsker af dig. En mand med erfaring og som kun har vist landet dyb loyalitet, den slags belønnes.. hvis du er noget du er interesseret i selvfølgelig,” tilføjede hun med et lidt skævt smil.
Hun vendte blikket mod vinduet med længselsfulde øjne. Et sted så havde hun brug for at komme ud at nyde solen nu hvor sommeren var over dem, men den slags havde hun ikke tid til. Hun sukkede. ”Det ville være en umådelig stor hjælp for os, Derek og jeg ved at vi ville kunne sætte vores lid til dig, så hør på en ung dronnings bøn,” bad hun mere personligt henvendt til ham og så både træt og opgivende på ham. Til tider var det svært at være så fast og bestemt hele tiden, særligt efter det tab hun havde lidt og som hun end ikke havde haft tid til at sørge over endnu. Hvis blot nogle af byrderne kunne fjernes, så ville hun være verdens mest lykkelige kvinde.

[Deleted]

Derek lod sit blik møde hendes, han var helt rolig. Han sendte hende et blidt smil og rystede let på hovedet. "Jeg føler ikke at De spilder min tid Min Dronning. De er meget hurtig med at forklare hvad De ønsker af mig. Det ville have spildt min tid hvis De blot havde stået her og snakket med mig uden at fortælle mig deres hensigt" sagde han blidt og smilede blot mere til hende. Han kunne et sted godt se at han måske hade formuleret sig forkert men det var tidligt og han gik ikke så meget op i ordvendinger lige nu. Lige nu var han egentlig bare interesseret. Han nikkede roligt ved hendes ord. "Elanya genoplivede mig af samme grund men den gang var jeg nød til at takke nej. Jeg har tiden nu til at jeg kan hjælpe og det vil jeg selvfølgelig gerne hvis De er sikker på at de vil have mig siddende som Englenes leder så takker jeg ikke nej endnu en gang" sagde han roligt men alvorligt. Han mente det skam.
Derek nikkede roligt. Han vidste at det nok ikke var helt let at være i hendes sko lige i øjeblikket og han ville jo så gerne hjælpe landet med at komme oven på igen. "Tænk ikke mere over det. Du har mit ja. Jeg takker gerne ja til denne opgave for Procias" sagde han med et smil.

[Silia D. Diamaqima]

Det var begrænset hvor meget Silia kendte til denne mand, men hun stolede på Gabriels ord om at han ville være det bedste valg. Han havde tilsyneladende været Procias loyal. Balladen måtte hun tage med Jason senere.. eller det ville hun nærmere lade Gabriel om, det var hans bord. Hun nikkede blot sigende, og med et næsten undskyldende smil. Hun vidste at mange fandt hende som en pestilens at snakke med, fordi hun bed sig fast i den slags småting.. man var vel sin fars datter? ”Vi har begge meget der skal gøres, kære Derek. Spil af din tid ville være spild af min, og det ønsker jeg trods alt ikke,” svarede hun sandfærdigt.
Det lettede hende virkelig at høre ham takke ja til stillingen uden omsvøb. Hvis de skulle få gang i dette, var de nødt til at få nogle støttere efterhånden, nogle som kunne hjælpe dem med at få landet på fode igen, og dem var der desværre ikke mange af. ”Det letter min hjerte. Jeg ved at den tidligere Dronning i sin tid vækkede dig for samme, og jeg er derfor inderligt taknemmelig over, at du nu tager imod mit tilbud,” svarede hun og førte hånden til sit hjerte. Nu kunne hun trække vejret lidt roligt igen – langt om længe. ”De nærmere omstændigheder diskutere vi senere.. når vore ledere er på plads vil De blive indkaldt til et stormøde, indtil da kan du forsøge at skabe dig et overblik over englene, for det er noget som vi mangler,” forklarede hun med et stille smil. Procias gik langt lysere dage i møde nu!

[Deleted]

Det var heller ikke ligefrem fordi Derek kendte meget til Silia eller Gabriel som jo måtte sidde på tronen i øjeblikket men det gjorde ham egentlig ikke så meget. Silia virkede som en god dronning, også selvom hun var ung så han havde fuld tiltro til hende og hendes evner til at lede dette land og det var også derfor han takkede ja. "Jeg kunne ikke være mere enig" sagde han roligt og nikkede anerkendende.
Derek sendte hende et blidt smil ved hendes ord. Han var rigtig glad for at han var blevet bedt om denne post, ikke bare en men to gange. Et sted måtte der vel være nogen der havde tiltro til ham og det var en dejlig følelse! "Det skal du ikke tænke på. Jeg gør det med glæde både for min race men også for Dem som regent i dette land. Min loyalitet ligger og har altid ligget med Procias og det vil den blive ved med" sagde han roligt og lod hånden køre igennem det brune hår igen. Det hele gav faktisk mening for ham efterhånden. Han havde fundet noget som han kunne tage sig til uden bare at vandre fortvivlet rundt og det i sig selv var virkelig en lettelse. "Det vil jeg gøre. Og jeg ser frem til stormødet. Det lyder som om De er ved at få ordentlig gang i tingene her og jeg glæder mig til at se hvordan det hele ender. Jeg har tiltro til Dem" han stemme var rolig og smilet på hans læber lå der stadig men han mente virkelig hvert et ord han sagde. Han havde virkelig meget tiltro til hende.

[Silia D. Diamaqima]

Silia vidste at hende og Gabriel var forholdsvis nye på tronen, og ud over at skulle lede et helt land, så havde de ligeså et ægteskab som de skulle finde ud af at stable på benene, det var stressende og derfor var hun gået aktivt ind i kampen for at finde nogle passende ledere som kunne aflaste dem lidt engang imellem. De mørke øjne betragtede ham roligt. Hans virkede som en mand med hjertet på det rette sted, hvilket var noget som hun satte pris på. Hendes rosa læber spillede op i et varmt smil. Det lettede hende virkelig at han var villig til at tage imod den stilling. ”Det glæder mig,” svarede hun og nikkede stille. Gabriel havde forslået ham uden tøven og derfor valgte Silia selv at sætte sin lid til manden også selvom det nok ville blive et problem for Jason.. den mand kunne ikke gå sin vilje hver gang. ”Det glæder mig at høre, og det er en sand ære at have dig på vores side min ven,” svarede hun roligt. Man kunne næsten se i hans blik hvor glad han var blevet ved tilbuddet, og det i sig selv havde været absolut det hele værd. Han tiltroen så var gensidig var noget som virkelig lettede hende. Skuldrene faldt en smule ned hvilket kun indikerede at hun slappede mere af. Til tider havde selv hun behov for at få bekræftet at de ting hun gjorde var godt nok. ”Vi forsøger i hvert fald, og det er vores mål at få hele samfundet præsenteret i et råd. Tak, Derek.. det betyder i den grad noget for mig, at vide at der er nogle som nære den tiltro til mig,” erkendte hun og najede let for ham. Måske nogle ville mene at det var forkert, men hun var ikke anderledes end alle andre.. gjort af kød og blod og med et bankende hjerte.

[Deleted]

Derek vidste at både hende og Gabriel måtte have det svært. De var ret nye på tronen og hun var ung, det ville være stressende for alle at skulle til at stable et helt land på benene. Han smilede roligt til hende, han ville til hver en tid gerne hjælpe og dette her var da noget han kunne gøre. Han var ikke ligefrem en dygtig kriger men det at kunne hjælpe og støtte op om hele landet og hele hans race, ja det var noget som kunne falde ham godt til. "Æren er helt på min side. Det er virkelig en ære at blive tilbudt en så vigtig stilling og jeg vil virkelig gøre mit bedste for at vise at det ikke var en fejl at give den til mig" sagde han blidt til hende. At de forsøgte var da tydeligt. Det kunne ikke være let og Derek var jo som altid meget glad for at hjælpe. Han ville så gerne hjælpe alt og alle omkring sig hvilket måske også var lidt hans største fejl for han ville virkelig ikke give op hvis han følte at der var noget han kunne gøre. Han kunne se at det lettede hende lidt at han takkede ja tak og det fik ham til at smile lidt mere. "Det skal de ikke takke for. De virker som om at De gør deres bedste og det er alt De behøver for at jeg har tiltro til Dem. De prøver og det er virkelig det vigtigste." sagde han roligt og kørte en hånden igennem det brune hår endnu en gang.

[Silia D. Diamaqima]

Silia var bestemt ikke kommet til tronen i en nem periode. Elanya og Jason havde efterladt et ødelagt land til hende, med ringe økonomi, stor mistillid særligt til de royale og stridigheder mellem borgerne imellem. Om ikke andet gjorde hun hvad hun kunne og det var lettere nu hvor hun ligeså havde Gabriel ved sin side. Silia smilede varmt. ”Det værdsætter jeg, Derek, og jeg er ganske overbevist om at du næppe vil skuffe,” erkendte hun og havde svært ved at skjule sin lettelse. Det at han takkede ja til den stilling, bragte dem et skridt tættere på hendes visioner om at skabe et land med tillid til hinanden og hvor man følte at man blev hørt. Desuden så fjernede det lidt arbejde fra hendes skuldre hvilker hun virkelig havde brug for. ”Vi gør alle vores bedste, det kan jeg forsikre Dem. Jeg er blot glad for at De vil tage del i det,” svarede hun roligt. Hun havde fuld tiltro til ham og hun håbede på at han havde det samme til hende og Gabriel, det ville de få brug for hvis de skulle have en chance for at stable landet lidt på fode igen. Hun satte sig roligt i tronen og åndede lidt lettet op. ”Jeg glæder mig til at samarbejde med Dem,” endte hun sandfærdigt, for hun havde ingen grund til at lyve overfor ham, og da slet ikke hvis de skulle starte ud med at finde en form for tillid til hinanden, det var helt sikkert.

[Deleted]

Procias havde ligget i dødvande længe. Økonomien var skidt og landet splittet, det vidste Derek jo kun alt for godt. Selv havde han brugt det meste af sin tid hernede istedet for i himmerriget så han havde fulgt med i de stridigheder der havde været. At hun havde valgt at lade ham træde til som englenes leder betød rigtig meget for ham for han ønskede blot at gøre sit bedste for at Procias kom tilbage til den storhed som han huskede fra da han var mindre. "Jeg ønsker at se landet tilbage til sin storhedstid og det vil jeg gøre alt for sker igen. Landet er splittet og jeg ved at dette ikke kan være nemt for Dem at få dem samlet igen. Selv englene er splittet men jeg vil samle dem under tronen endnu en gang" sagde han roligt og betragtede hende som hun satte sig på tronen. Selvom hun var ung som hun var så synes Derek nu alligevel at tronen klædte hende og han havde fuld tiltro til at det nok skulle lykkes for hende at få samlet landet igen sammen med Gabriel. "I lige måde min dronning. Jeg skal nok gøre mit bedste for Procias indtil den dag jorden måtte kræve min krop tilbage" han bukkede roligt for hende og vendte de græsgrønne øjne mod hende. Han ville beskytte Procias til den dag han døde.