Vindens hvisken

[Deleted]

Melrose havde forvildet sig ud på græsmarkerne. Det var ved at blive aften. Melrose havde gemt sig bag en busk det meste af dagen. Hun ville ikke risikere at nogen så hende. Men hendes store problem var at hun var frygtelig sulten. Og sult betød at hun måtte tage ind til ind af byerne for at købe noget mad. Og det ønskede hun ikke. For kontakt med andre væsener betød at man skulle kommunikere med andre og det gik ikke. Hun havde været ude for nogle episoder hvor alt sortnede for Melrose og når hun kom til sig selv igen var der en der havde fået et blåt øje eller en flækket læbe. Folk veg væk fra hende og derefter havde hun valgt at isolere sig. Også hvis det betød at hun måtte sulte sig selv. Hvis hun endte med at dø, ville hun endelig få vred. Hver gang hun havde forsøgt, var det ikke lykkedes for hende. Hun var overbevidst om at det var Lucas der forhindrede hende i det, eller også var det bare ikke meningen at hun skulle tage sit eget liv! Hun lagde sig i det høje græs og kiggede op på den ferskenrøde himmel. Hvis hun bare kunne ligge her i en evighed, så ville hun nok glemme sulten på et tidspunkt. Der var ikke en lyd. Ingen gang vinden der blæste. Hun lukkede sine trætte øjne et øjeblik. Et par himmelblå øjne viste sig for hendes bevidsthed. ”Lucas, jeg vidste du var her,” hviskede hun med et lille smil siddende på de flossede, røde læber.

[Deleted]

Tom kom stille gåden af sten han hadet været længe under vejs han vidste ikke hvor længe det ville tag men han måtte ikke komme i nærheden af mørke væsner i frykt for hvad han ville gøre ved dem selv om de var fredelige det lå ikke i hans natur at vise nøde til onde væsner da et væsen hadet taget det der betød mest for ham selv om tom var halv blin men ikke så blin at han ikke kunde se hvad der forgik han hadet en enven til at se Arua værken både mørk som var rødligt og sort som skyggen og lys var når det ikke var et ondvæsen rolige kikket han til bage og kikket rundt for at se hvor han var han ahdet lidt skove for det gjord ham altid usikker på hvor han Befandt sig heænne med hætten trukket godt op om øren og mens han hadet sin stav i hånden han hadet at være på disse kanter men han ville også nok snart tilbage til Indra ved siden af ham gik en kronhjort i vid som sne den var en ven at Tom og gjord ham mere rolige ind vis der var et mennske i nærhaden

[Deleted]

Melrose faldt hen et øjeblik, men vågnede kort efter. Nogen var i nærheden. Hun greb fat om sin lille daggert men blev liggende fuldstændig ubevægelig. Hvis hun nu blev liggende, ville vedkommende sikkert ikke opdage hende. Igen lukkede hun øjnene. Trætheden sad som en klam kappe omkring hende. Hvis hun ikke snart fandt noget hun kunne spise, ville hun være på dødens rand. Men måske var det ikke så dårlig en ide. Hvis hun virkelig skulle finde ud af om Lucas holdt hånden om hende, så kunne hun ligeså godt prøve at sulte sig selv. Hun havde efterhånden set mange udhungrende mennesker, og hun vidste hvor smertefuldt det ville blive. Men hun ville vide besked. Hvis han slet ikke var til stede, kunne hun så tillade sig at komme videre hvis han var kommet videre? Hun satte sig brat op. Nej hun kunne ikke gå den vej. Hun måtte finde noget mad! Hun tog fat om en håndfuld græs og satte tænderne i det. Først var det ikke så slemt, men så blev det en smule bittert og umuligt at tykke. Hun kiggede sig febrilsk omkring og så to utydelige skikkelser komme i mod sig. Hun dukkede sig, og håbede de ikke havde set hende.

[Deleted]

tom var stoppet op da han så en skiklse sede og spise noget græs måtte det være for det hadet små fromer som Enagier som tom hadet set mange gang han stod lidt med åben mund og vidste ikke regtit om han skulde have ondt af Dette væsen stille kikket han på Hjorten som puste lidt og rysted med hovdet hun var en Fanlde Engel tom kendte aruan for nogle ander former som hun hadet set på han sukket lidt og kikket og rysted på hovdet " det ikke sundt at spise af Græs det meget beder med noget brød eller noget andet " sage tom og tog noget mad op fra en Taske han kikket lidt der var ikke rat meget tilbage han skulde hen til en by og købe noget mad " her jeg har lidt brød du må få vis det er det ikke meget men det det enste jeg har tilbage som mætter " tom smilte rolige og kikket rundt for at se om der skulde være nogle steder hvor der var æbler eller nolge Enagie kulder som ang op i et træ han kunde ikke regtit se nogle han hadet ondt af dette væsen på en månde

[Deleted]

Melrose kunne lige så godt droppe det der med at gemme sig. Han havde set hende. Han havde sikkert også set hende spise græs. Hun rettede sig op og betragtede ham komme imod sig. Hun så hurtigt den hvide hjort som gik ved siden af ham. Hendes tænder løb langsomt i vand. Nej hun kunne ikke tillade sig at slå hans hjort ihjel bare fordi hun var sulten. Alligevel knugede hun daggerten ind til sig imens hendes blik var fæstnet mod hjorten. Hun bemærkede slet ikke at han havde brød og at han tilbød hende det, før lugten ramte hende. Hun rejste sig og så på ham. ”Behold dit brød. Ellers tak. Jeg nøjes med græsset,” sagde hun og hev noget mere græs op og proppede det ind i munden og tyggede det velfornøjet. Egentlig undrede hun sig et eller andet sted over sin opførsel men hun tog ikke videre notits af det. Det eneste hun havde for øje, var hjorten. Tanken om kød fik hendes mundvand til at løbe endnu mere. Hun vidste ikke hvornår hun sidst havde fået et ordentligt måltid mad. Men det var efterhånden længe siden. Pludselig ramte den dårlige samvittighed hende. Her stod en fremmed mand og tilbød hende sit sidste brød, af ren og skær venlighed også tænkte hun ikke på andet end hjortebøf.
”Undskyld mine manerer. Jeg vil meget gerne bede om dit brød,” sagde hun. Hun spyttede diskret det sure græs ud af munden og smilede et forsigtigt smil.

[Deleted]

Tom kikket lidt misttrosik på hinden til at sate med og den måde hun kikket på Hjorten han visket noget til den " du må nok heler gå jeg skal nok Råbe vis der bliver Problemer " og i det Hoppet Hjørten væk " her spisdst jeg har også noget plose tilbage ikke radt meget men det hjælper på det meste af sulten " tom gav hinden halve plos og et brød mens tom stille gik hen og satte sig på huk " det kun en meget sulten væsen der ville spise af moder" sagde tom rolige mens han betagte kvinden for hand ham han hadet ikke set folk blive så sulten før stille rejste han sig op igen og kikket ned på kvinden Rolige vente tom sig om mens han begynte at gå hen mod en klippe blok af en art og slog to gang med staven et blå kom op og en varm gryde med en god suppe som tom hadet spidst for 2 dage siden der var stade lidt " kom og Spis der er nok til at mætte to personer i den her " tom smilte venliget hans stav lyste som solen og der flød en form for lava rundt om den som en bobel tpm var vnlige sindet og han hjælp dem der kunde ha brug for noget hjælp ellers ikke

[Deleted]

Melrose satte sig ved hans side, men hun tog ikke noget imod hans mad. Hun kunne ikke fordrage varm mad længere og spiste det meste råt. Hun rejste sig op og sparkede til gryden, hvor efter hun vendte sig om mod Tom med grå øjne som tordenskyer. Alt det varme og rene var forsvundet. Hun greb hurtigt fat i ham og pressede sin daggert mod hans strube.
”Nu kalder du på den hjort, eller også skærer jeg halsen om på dig,” råbte hun med en mørk hæs stemme. Melrose havde ikke længere nogen fornemmelse af hvorfor hun opførte sig som hun gjorde. Hun kunne ikke længere tænke som et selvstændigt væsen, andet end at hun ville have råt kød og det var nu. Om hun så måtte dræbe for at få det, så gjorde hun det.
”Nu sagde jeg!” råbte hun skingert. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på hende, og hun bemærkede ikke at suppen flød ud over hendes fødder. Hun bemærkede ikke smerten. For hende var den fuldstændig ligegyldig.

[Deleted]

Melrose satte sig ved hans side, men hun tog ikke noget imod hans mad. Hun kunne ikke fordrage varm mad længere og spiste det meste råt. Hun rejste sig op og sparkede til gryden, hvor efter hun vendte sig om mod Tom med grå øjne som tordenskyer. Alt det varme og rene var forsvundet. Hun greb hurtigt fat i ham og pressede sin daggert mod hans strube.
”Nu kalder du på den hjort, eller også skærer jeg halsen om på dig,” råbte hun med en mørk hæs stemme. Melrose havde ikke længere nogen fornemmelse af hvorfor hun opførte sig som hun gjorde. Hun kunne ikke længere tænke som et selvstændigt væsen, andet end at hun ville have råt kød og det var nu. Om hun så måtte dræbe for at få det, så gjorde hun det.
”Nu sagde jeg!” råbte hun skingert. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på hende, og hun bemærkede ikke at suppen flød ud over hendes fødder. Hun bemærkede ikke smerten. For hende var den fuldstændig ligegyldig.

[Deleted]

tom kikket lidt overrasken da hun tog ham ved strupen med en Kniv eller en skap gendstand men tom hadet en par tæk i ærmet han tog en Krystal op fra den og kikket hinden hårt ind i øjne " Jeg ville ikke offer en ven bare på grund af din sult efter kød " sagde han hårtt og sade så " Färm Deliskus" og krystalen forvlndet sig til en Spidst og ramte Dypt nede mod hindens fod og melmen tæren og prasset til han ville ikke skade person for hun lød ikke til at være sig selv " jeg advare dig kun en gang MØRK VÆSEN JEG ER TROLD MAND AF LYSET OG BESKYTER AF DRAGON FAMILLEN DU SKAL IKKE RØGER MIG EN GANG TIL " det der var blivet til dags lys hen lå i mørke og Tryne mørke tom fadt Sig ikke i at han blivet trodet når han prøvet at være Gæs fri " her viser jeg lidt gæsfri hed og så løber jeg ind i en skør kule " sagde tom og gik til bage til lageren som om indte var hent han kikket rundt og slog med staven en gang til sår det forsvandt hans kinder var råde og hans øjne lyste op i en form af flamme blå arua agtit det skete kun vis man gjord tom virklige vred

[Deleted]

Melrose blev frygtelig forskrækket da en spids genstand kom flyvende mod hendes tær og hun sprang bagud, men snublede over sine egne ben, fordi hendes fødder var blevet så slemt forbrændt. Hun så en anelse skræmt på manden foran hende. Stadig knugede hun daggerten i hånden, men efter lidt tid slap hun den. Hun blev overrasket over hans vrede, for det var ikke helt gået op for hende hvad der var sket.
”Hvad skete der? Hvad gjorde jeg?” hviskede hun åndeløst. En klam kulde løb hende ned af ryggen da han kaldte hende mørkvæsen, for det var det sidste hun opfattede sig selv som. Hun opfattede sig selv som en engel af lyset. Men efter Lucas’ død, var alt gået voldsomt ned af bakken. Hun havde haft sluserne åbne og ladet mørket opsluge hende. Det var ikke første gang hun havde stået i sådan en situation, hvor hun havde gjort noget dybt forkert. Hun blev panisk og træk knæene op til brystet, imens hun så på manden foran hende og hvordan hans øjne lyste. Denne gang havde hun virkelig fået rodet sig selv ud på alt for dybt vand.

[Deleted]

JEG PRØVER IKKE AT VÆRE FJENDLIGE ..... men jeg prøver at hjælpe " sagde tom i først meget trune stemmen så bag efter for at lyde blidt som en lam rolige gik han hen mod hinden denne kvinde hadet brug for hans hjælp det kunde han se stille og rolige gik han hen for at tage hindens hånd rolige op og kikket rundt for at sikker sig inden hadet hørt ham eller gjodt noget for at komme hen mod dem tom satte sig på huk " mit navn er Kröton Dragon " sagde tom rolige mens han prøvet at trøste kvinden der var forand ham hvad skulde han gøre hun hadet lige prøvet at andgribe ha men han gjord ikke noget mere nu i sær ikke når han hun bare var Sulten " du prøvet at skade mig lige før prøvet at skære strupen over på mig " tom kikket lidt og så hen mod kvinden han tog den stille op han gemte den for en sikkerhed skuld rolige så han på hindens fod " kom lad mig kikke på din fod den ser lidt forbrandt ud og du ville ikke kunde gå " rolige satte han sig ned og tog rolige om hindens fod og så op på kvinden som så noget forskrem ud " jeg ved ikke hvad der er med dig men jeg kan se du har brug for hjælp til at komme på bene igen " sage han igen stille og rolige tog han nogle urter og lage hen over den hun ville ikke kunde gå de næsten par dage "hør her jeg kan blive her og forsøge at hjælpe dig ind til du er rask igen men så må du også love mig du ikke andgiber mig igen

[Deleted]

Hun stirrede en anelse mistroisk på denne Tom. Hvorfor ønskede han at hjælpe hende? Hun havde jo lige truet ham! Det vendte langsomt tilbage og det gik op for hende, hvorfor hun havde truet ham. Hun ville have råt kød, fra hans hjort som sikkert stod ham nær. Hun gemte ansigtet i hænderne. Så kiggede hun op da han tilbød sin hjælp. Nej, hun kunne ikke modtage hans hjælp, det var hun al for flov til.
”Tak fordi du tilbyder din hjælp, men jeg kan ikke tage i mod den. Jeg må videre. Jeg skal noget. Meget vigtigt, forstår du. Undskyld at jeg truede dig, det var virkelig ikke meningen.” Hun rejste sig besværet. Hvordan skulle hun overhovedet komme på vingerne? Hun foldede vingerne ud og baskede med dem, men de ville ikke bære hende. Hun hoppede kort for at få noget fart på. Endelig lettede hun, men der gik ikke lang tid før hun tabte højde og styrtede. Hun rullede et par gange i græsset. Hvad var det dog der var ved at ske med hende.
”Jeg har brug for din hjælp alligevel, Kröton Dragon.” Hun talte ikke særlig højt, men hun håbede han hørte hende alligevel.

[Deleted]

Tom hørte ikke kvinden han vidste at der ikke var noget han kunde gøre han pakket stille og rolige sammen med at slå sin stav i jorden han sukket og så hen mod kvinden igen " det må du også selv om " svaret han lidt han vidste ikke en gang at hun kunde flyve eller noget han mærket bare at denne person ville han ikke have for meget med at gøre han vrede var Alrade højt og der skulde lidt til at falde den ned igen stille og rolige sukket Tom nu måtte han blive nød til at gå hele vejen og han kendet ikke vejen ud her fra tom gik hen til person og stod og lente sig op af sin stav " hvad laver du der nede??? " sage han rolige med sine arua øjne han så en masse Enagie og nolge vinge formet ting siden uden i siden Dete væsen forviret ham virklige meget han kendte ikke helt til alt det der i nu men vis person prøvet at Dræbe ham skulde der meget Tidlid til at han ville stole på denne kvinde helt han knæp øjne lidt sammen " en engel som prøver at spise Røt kød det noget nyt ?? "