Mødet med smeden

[Deleted]

Elvolganta havde placeret sig, i sin sædvantlige store, og relativt centralt placeret bod, hvor han havde en lang række af hans varer stillet op, på borde, hylder og støtter, så folk kunne se på noget af udvalget. 1 slaver stod i hvert hjørne af den store bod, hvor de holdt aktivt øje med, at der ikke var nogen der skulle stjæle noget. I boden var der alt hvad hjertet kunne begære, eller i hvert fald hvad der kunne forventes, af en dygtig og alsidig smed, som på alle måder havde, et rigtig godt omdømme, både på markedet men også hos stort set alle Dvasianere der brugte magiske artefakter. Her var sværd, dolke, daggerter, spyd, lanser, halbider, skjolde, rustninger, smykker og meget mere, overalt hvor øjet så i den store bod, hvoraf hvert eneste af de mange remedier, naturligvis var med den ene eller anden magiske egenskab, men intet sted kunne man finde en prisseddel. For Elvolganta var pengene ikke så vigtige, dels fordi han allerede var en særdeles rig mand, og dels fordi de forskellige ting han brugte sig af, kun meget sjældent var opkøbt andre steder, og dermed havde han næsten aldrig brugt noget andet end tid, på at fremstille sine mange varer, og tid havde han rigelige mængder af i forvejen, og dette lod sig gerne afspejle i hans priser, om ikke andet så på dage hvor han var i godt humør. Netop hans humør var en afgørende faktor for hvad, der gjorde at priserne varierede så voldsomt, som disse jo nu engang gjorde.

Markedet var henlagt i mørke, bortset fra de mange fakler, der var opsat overalt i de forskellige boder, og så et dæmpet blegt skær fra månen, der af og til kiggede frem bag skyerne, det var relativt varmt i luften, og der var næsten ingen vind der rørte sig i denne nat. Hvordan dagen havde været vidste den gamle smed dog intet om, for han selv havde sovet, og var først stået op nogle timer forinden, lige omkring solnedgang, som han havde gjort det næsten hver dag i hele sit liv. Nu sad han roligt, og pillede i et stykke træ med en mindre kniv, imens han forsøgte at få tiden til at gå, ved at studere de mange personligheder, der gik forbi hans bod. Mange gik hastigt forbi, fordi de varer der var her, så meget dyre ud, men også fordi at smeden selv, ikke umiddelbart, lignede en, der ville holde sig tilbage på nogen måde, skulle der opstå en kampsituation. Hvilket da også var en ganske så retfærdig antagelse, eftersom han da bestemt havde været den direkte grund til, at flere titusinder var døde igennem hans lange liv..

//OOG :: Beklager hvis det er lidt dårligt.. Men har stort set ikke trådet i 3-4 måneder, så skal lige igang igen //

[Deleted]

Der lød en fin lille lyd fra de sorte lagsko med den lille hæl, der slog mod det ujævne fliser der dannede gaden. det var ikke en normal lyd der kom fra skoene hver gang hælene ramte gaden, nej det var en meget munter og nærmest gade drenge hop agtig lyd. hvis man fulde lyden ville man straks få øje på den udseendsmæssigt unge pige som kom muntert gående hen af gaden. den unge vampyr var beklædt i en stor mørke rød kappe, der om sluttede hendes krop og hvor den store hætte var slået op. den dækkede for hendes ansigt, dog ville man lige kunne se de lysene røde øjne under hætten. under denne elegante kappe, kunne en fin rød kjole lige skimtes en gang imellem når hun lavede små yndefulde hop. det var hendes ynglings kjole, det var en hun havde fået i gave en gang. den barnlige glæde fra den unge vampyr Asuna var stor. alle de nye oplevelser hun havde haft den sidste stykke tid. hun havde mødt nye fremmede dufte af blod og set væsner hun aldrig havde set før. hjemme fra var hun ikke van til et omgås andre end vampyre der gerne var af en højere rang. så alle disse væsner i byen skabte en stor nysgerrighed i hende, som hun ikke havde følt længe.  
de glade skridt stoppede da Asuna stoppede foran en bod..en smed så det ud til. roligt gik hun ind i smedjen med elegante yndefulde skridt og hurtigt faldt hendes blik på våbene der hang derinde imellem rustninger og alverdens andre smed skabte skabelser. hun skænkede ikke smeden et eneste blik i første omgang da alle de våben var for interesse til hendes opmærksomhed kunne fanges af et andet væsen. selv ikke slaverne der stod og holde øje havde hun ikke enset. meget hurtigt fandt hun hen til et flot sværd hun uden tøven tog ned og undersøgt. et skævt lille smil formede på hendes porcelæns blege dog smukke ansigt. meget hurtigt begyndte hun kontrolleret at svinge rundt med sværdet og det var tydeligt at hun vidste hvad hun lavede. en hver bevægelse var i fuld kontrol og med en utrolig elegance og yndefuldhed. det var som om hun nærmest dansede rundt med sværdet som sin partner. da hun så endelig stoppede op var sværdet rettet direkte på smeden, der sad og snittede i træ. hendes røde øjne så direkte ind i hans med et roligt blik og med et selvsikkert smil på læben spurgte hun "hvad skal De have for dette sværd?" hendes stemme var lys, dog utrolid blid og så uskyldig at man skulle tro det var løgn. det virkede ikke som en stemme der passede til en vampyr. der var noget barnligt over den. stille sænkede hun sværdet og lagde det foran smeden som hun stadig holdte øjenkontakt med. hun havde aldrig set ind i røde øjne før, hvertfald ikke røde øjne der lyste som hans gjorde. de mindede meget om hendes egne. hun var lidt spændt på hvor længe hun fik lov til att holde den øjenkontakt med ham. hun elskede sådan nogle små lege.  

//helt i orden synes nu det var helt fint og jeg skal også lige selv lidt bedre igang heh // 

[Deleted]

Den gamle smed, havde rettet sit blik mod pigen, som hun var kommet ind i boden, og hans faktisk direkte lysende øjne, han havde fulgt hende med sit unikke blodrøde blik, som nok var det på ham der var lettest at få øje på, eftersom dette var et yderst sjældent blik, dersom alle andre der nogensinde havde haft lignende øjne, enten var døde for over 100.000 år siden, eller var hans egen datter, som han ikke så meget til. Han havde iagttaget hende, som hun havde afprøvet sværdets vægtning og balance, hun så ud til at vide hvordan man benyttede en klinge, men han var dog ikke imponeret til trods for dette.. Alle kunne finde ud af et eller andet, og de fleste kunne noget eller havde noget, som ingen anden man ville møde evnede.. Desuden, så var det svært at imponere noget med noget, når nu den der skulle imponeres, havde set mere end de fleste, og levet længere end nogen anden han nogensinde havde hørt om. Da hun tiltalte ham, og havde adspurgt om en pris, havde han roligt fastholdt øjenkontakten, og ventede et øjeblik, før han rejste sig, uden på noget tidspunkt at fjerne kontakten mellem deres blikke "De ønsker ikke denne klinge frøken.." bemærkede han kort, med sin dybe stemme, og tog med rolig hånd sværdet stille ud af hendes hånd, hvorpå han satte det tilbage hvor hun havde draget det, så få øjeblikke tidligere "Det ville ikke adlyde dig forstår du.. Ikke i en kamp.. Det sværd er skabt, med det simple formål at skulle dræbe vampyrer.. Ser De, jeg har våben til samtlige behov De måtte have, og har jeg det ikke, er det ikke værd at spørge efter.." Havde han med afslappet stemme tilføjet lettere konstaterende, idet han lod øjenkontakten bryde, således han kunne lade blikket glide mod den lange række af våben, efter kun få sekunder drog han en tveægget klinge, der var delt på midten, fra rakket, som han da rakte hende "Jeg skulle mene at dette vil ligge bedre til Deres person.." Bemærkede han afslappet, og rakte hende sværdet.. Der var noget ophøjet over ham, som havde han ikke altid været smed, hvilket naturligvis ej heller var tilfældet, og kun en tåbe ville formode dette, i hvert fald i hans øjne.. Næ, denne mand havde været langt mere, end blot en simpel metalarbejder.. Han havde været konge, herskende i Dvasias i over 10.000 år, før han var sat af tronen, for så mange år siden, at kun de ældste endnu huskede dette.. Dengang havde han været en ganske anden mand, han havde været af sin oprindelige race.. Han havde været en horror, og mere end det, han havde været leder af sin race, adoptivfader for dronningen af Procias, og på vej til at slutte fred mellem de to stolte nationer.. Men alt havde forandret sig, dagen hvor hans trone blev uvildigt abdiceret, og siden da dronningen var blevet dræbt.. Han var en mand der havde haft alt, man kunne opnå her i livet.. Og på samme tid var han manden der havde tabt det hele, gjort til skamme, og endt som han stod her idag..

[Deleted]

Den unge vampyr betragtede smeden med intense øjne og et selvsikkert smil imens han bevægede sig hen mod hende. hun elskede deres øjenkontakt holde ved, selv ikke da han nævnte sværdet var lavet til at dræbe vampyr træk hun ikke end mine. denne mand var måske det nogle ville kalde uhyggelig, men i hendes øjne var han ikke andet en interessant "godt De siger det... det kunne jo være gået galt..." sagde hun roligt og hævede hovedet lidt. i det øjenkontakten blev brudt begynde hun at studere hver et træk og hver en bevægelse på en ældre smed. i det han træk det tveægget kling trådte Asuna lidt tættere på, for at kunne se bedre på det klingen. hun tog imod det da smeden rakte det til hende og med et meget tilfreds smil og betaget blik studerede hun sværdet fra top til bund "interessant..." sagde hun stille hvorefter hun gik et par skridt tilbage og testede sværdet af. lige så elegant og yndefuld som med det andet, men hendes øjne var mere begejstret og det var tydeligt hun bedre kunne lide det. igen stoppede hun og forsigtigt sine slanke blege fingre køre forsigtigt hen over den ene del af den splittede klinge "jeg kan lide det... min venlige herre hvad skal du have for det?" spurgte hun så og fangede igen hans øjne, imens hun med sine elegante skridt gik tættere på ham. hun havde sværdet pænt lagt fladt i begge hænder og stoppede op så hun stod en meter fra smeden. hun holde stadig øjenkontakten. hans attitude havde noget over sig der ikke tydede på en var en normal smed.. nej denne mand virkede en del mere livs erfaren en så mange andre smedje hun havde mødt før. ikke bare på smed faget, men der var noget andet over hans måde at være på der kunne tyde på en del andre erfarenhed. diskret snuste hun ind og fik et tydelig fornemmelse af blodet der strømmede igennem mandens åre. hendes evne gav hende lov til at direkte at mærke blodet strømme igennem hver cm er hans åre. og duften fra blodet var mere tydelig ind for andre vampyr grundet hendes evne. han måtte være en warlock, det duftede sådan. det var måske ikke det mest heldige væsen for hende at møde, men hun havde aldrig sådan de store fordomme overfor de forskellige racer. 

[Deleted]

Elvolganta smilte Let for sig selv, da han så hvordan hende blik lyste op, ved synes af sværdet. Den reaktion havde sagt mere end tusinde ord, og for ham var det en ganske speciel, og ikke mindst varm følelse, der mødte ham hver eneste gang, hans håndværk blev beundret.. Da hun insisterede på at høre prisen, var han ikke sikker på, om hvorvidt hun spurgte fordi hun ville købe eller blot for at vide hvor meget mere end hvad hun havde råd til, sværdet kostede.. Det var her hans største problem opstod, ganske som det gjorde ved hvert eneste salg, for han var ikke god til at fastsætte en pris, som betaling for hans arbejde.. Primært fordi penge ikke betød noget for ham, men alligevel kunne han heller ikke sælge for billigt, da kunden så kunne komme til at tro at det var falskt, hvilket naturligvis ville have været en uhyrlig beskyldning.. Han tænkte en tid, indtil han endelig besvarede hendes spørgsmål, ved at stille et nyt "Hvad ville de mene, dette prægtige stykke sværd er værd?" Han trådte nærmere imens han så hende lige ind i øjnene, med et roligt blik, hvor han kort fra hende, lænede sig afslappet op af et bord..

[Deleted]

Asuna ventede tålmodigt på svaret da hun kunne se han tænkte meget over det. det havde han vidst ikke lige tænk over. hun betragtede sværdet lidt igen med et tænksomt blik efter han havde stildt sit spørgsmål.. hun ville sådan set købe lige meget hvilken pris det var. det var jo ikke ligefrem fordi hun manglede penge efter hendes mor døde.. det kunne godt være hun nu boede ved hendes fader, men alle hendes elskede moders penge havde hun da selv arvet og dem var der rigelig af. dog ville hun heller ikke snydes for alt for mange penge, men nu lignede denne smed ikke en der gik så meget op i prisen men mere et godt håndværk, så hun valgte at stole på ham. den unge vampyr møde de rolig øjne med et skævt smil og holde øjenkontakten. hun var ligeglad med den pris hun ville bare havde det sværd "jeg kender ikke værdigen af sådanne sværd, men jeg er villig til at betale lige meget hvad det skulle være.. og bare rolig jeg har penge nok" hendes stemme var utrolig selvsikker og det var tydeligt hun ville havde det sværd. 

[Deleted]

Elvolganta lyttede til hende ord, han havde dog håbet på, hun ville komme med et bud af en art, men det lod ikke til at ske, og istedet var han selv atter nødsaget til, at skulle famle sig frem i mørket, i hvert fald teknisk set, han plejede normalt at lade kunden starte med at nævne en pris, og så arbejde ud fra den.. Men når denne ikke selv havde nogen idé om hvad prisen kunne være, så blev det ikke umiddelbart nemmere.. Han smilte forsat til hende, og så hende lige ind i øjnene med et mildt, omend lysende og blodrødt blik "Hvis jeg siger 30 sølvdukater, hvad siger De så?" spurgte han så med let stemmeføring, skønt hans stemme var meget mørk og en anelse ru i det.. Han var altid villig til at forhandle om en pris, selvom han faktisk næsten ville forære hans ting væk, såfremt han følte de ville bringe stor glæde til personen.. 30 sølvdukater var så latterlig en lav pris, at de fleste nok ville tænke sig om en ekstra gang, for det kunne dårligt være sandt at klingen var magisk, hvis prisen var lavere end hvad den ville have været for sværdet uden magiske egenskaber, hos enhver anden smed.. Men ingen havde endnu turde antyde overfor Elvolganta at han var en svindler, for alle der blot havde hørt om ham eller hans håndværk, vidste med utvetydig sikkerhed at det var kvalitets håndværk, faktisk så godt at han lavede langt de fleste våben der blev brugt på kongens slot..

[Deleted]

Asuna som intet kendte til smedens fortid eller hvem han var. hun havde jo levet hele sit liv i sin egen lille verden hjemme ved sin mor. aldrig været ude og opleve verdenen og aldrig hørt om hvad der skete rundt om i verdenen. så den lave pris undrede hende lidt, da hun ikke syntes det var særlig mange penge. men som sagt anede hun intet om priser på våben, så det passede måske meget godt? 
langsomt og elegant gik hun tættere på smeden, lagde sværdet ved siden af smeden på bordet han lænede sig op af og stilte sig så meget tæt på smeden. krop kontakt havde aldrig været et problem for hende, men det med at kende andres grænser havde hun ikke ligefrem lært at ligge mærke til "det var ikke mange penge.. jeg vil gerne købe det af Dem min gode herre" sagde hun høfligt, dog med en lidt små flirtende undertone. ikke fordi der var den store grund til det, hun elskede bare at snakke sådan og elskede at være tæt på. nogle ville måske bliver lidt ubehagelig tilpas eller finde hende alt for nærgående, men hun var som hun nu en gang var. hun skammede sig ikke over hvem hun var, tvært imod var hun stolt af det. 
hendes røde lysende øjne så stadig dybt ind i hans og et charmerende feminin smil sad soldit placeret på hendes fine lyserøde læber "Må men spørge om Deres navn?" sagde hun så efter fulgt af et lille mere uskyldigt fnis og et utrolig sødt smil. hun havde en tendens til at skrifte meget personlighed mellem voksen og barnlig og det var ikke til at sige hvornår det skiftede imellem de to personligheder. 

[Deleted]

Elvolganta nikkede veltilfreds til hendes ord, da hun accepterede prisen og skulle lige til at rose hende for sin gode smag, da hun trådte helt hen til ham, ikke var det helt ukendt for ham, at en pige skulle være interesseret i ham, skønt sidste gang det var sket var over 35.000 år forinden.. Han lod sig synke lidt ned på bordet, således deres hoveder nu var i næsten samme højde, og han derfor ikke skulle se ned på hende, helt så meget som han ellers ville have været nødsaget til, når nu hun var gået ham så nær.. Hans lysende blodrøde øjne hvilede fortsat roligt i hendes røde blik, og hans lette smil var endnu at finde, over hans tynde og ganske blege læber "Mit navn er Elvolganta van de Pelt, forhenværende konge og enehersker af Dvasias, kongelig smed af højeste rang og leverandør til den royale garde" Præsenterede han sig med let stemme, hvor han kort for hovedet havde valgt at give en kort beskrivelse af hans beskæftigelseshistorik, ikke at det betød ret meget for ham, hvor anderkendt han var, eller hvor magtfuld han engang havde været, han havde aldrig bukket for nogen, og kom aldrig til det, hellere ville han lade sit liv opgive, end bukke for nogen mand da hans liv som horror havde lært ham at kun de stærkeste overlever, og ingen skulle nogensinde kalde Elvolganta for svagelig, og faktisk kunne overleve denne bespottelse

[Deleted]

Asuna øjne var meget intense og med en stor ungdomlig styrke. hun elskede at se ind i de lysende røde øjne, de interesserede hende utrolig meget. der var noget specielt ved dem, som hun ikke helt kunne sætte finger på. da han satte sig mere ned så deres hoveder næsten var på samme højde, fik hun et mere små drilsk smil, dog stadig med det charmerende strejf "De har vidst været vidt omkring.. det er nogle store bedrifter" sagde hun lidt tænksomt, da hun ikke var helt sikker på hvad hun skulle sige til det. hun kunne ikke sætte sig så meget ind i hvordan det kunne være han var gået fra et så højt ranged erhverv til et en del mere lav stillet. men der måtte jo være sket et eller andet der fik ham sat af tronen eller noget. men hvad vidste hun. hun var jo bare en ung vampyr på ikke mere en 10.000 år og Elvolganta måtte vel havde levet i meget længere tid. siden han kunne have været hersker og nu en smed, det er ikke noget der bare sker på nogle tusinde år, så han måtte vel havde levet meget længere. det var nu meget spændende, ham kunne hun måske få en masse viden og spænende historier fra.
det gik pludselig op for Asuna hun bare havde stået og tænk og betragtet smedens lysende røde øjne "mh.. mit navn er Asuna Thinshin imirach Datter af grev Alexander Marcini Imirach" præsenterede hun sig en del kortere end ham, men med stolthed i stemmen. hun havde godt nok ikke boet ved sin fader længe, men hun følte hun skulle præsentere sig ordenligt og med stolthed. hun vidste egentlig ikke om hun måtte nævne det, da hendes fader indtil videre ikke havde været jubel glad for hun var trådt op ved hans dør. den unge vampyr rystede let på hovedet af sig selv, så det lang sorte hår bølgede kort, lidt lige som havet bøgler. hendes blik var stadig rettet direkte ind i Elvolganta øjne med det intense stærke blik og det charmerende smil placeret soldit på de lyserøde feminine læber.