fremme til et nyt liv

[Deleted]

Alexander var ikke en mand som lagde skjul på hvordan han ville have tingene, også fordi at det faktisk var svært for ham at finde hoved eller hale i. En ting var at han skulle tage hensyn til Cassie, for hendes menneskelige side, var virkelig noget som formåede at forvirre ham, for han forstod sig slet ikke på det! Og nu hvor han skulle til at rende rundt og lege far, hvilket han i forvejen slet ikke vidste, om han faktisk kunne finde tid til, var heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Uanset hvad, så var han nødt til at lære hende at jagte, for kunne hun ikke det, så ville hun aldrig nogensinde lære at klare sig selv, og det var virkelig vigtigt, at hun lærte det frygtelig tidligt. ”Udmærket.. Jeg skal jage i morgen, så tager jeg dig med det når solen er gået ned,” sagde han endeligt. Han jagtede selv et par dage om ugen, for oftere, var slet ikke nødvendigt.
Sådan som Asuna skiftede mellem barn og voksen, var noget som selv Alex uden tvivl lige skulle finde ud af, selvom han ikke lagde det op til diskussion som det var lige nu, for de skulle nok finde ud af det før eller siden. Blikket gled direkte mod hendes skikkelse, som hun igen rejste sig op og kom ham i møde. Han kneb øjnene en anelse sammen, selvom han bed det hele i sig, for han var slet ikke god til børn, og derfor havde han slet ikke fortalt nogen som helst om at han faktisk havde en datter, og det var noget som hun bare måtte lære at acceptere. ”Det håber jeg så sandelig også for din skyld,” mumlede han med en fast tone. At være sådan overfor andre, var bare det som lå mest naturligt til ham, og derfor tænkte han egentlig ikke rigtigt over hvordan han snakkede til hende. Efterhånden med alle de omfavnelser som hun allerede havde udsat ham for, så måtte han sige sig, at han slet ikke brød sig om at hun gjorde det igen. Han lukkede øjnene let, idet han svagt prustede, idet han let klappede hende på hovedet. Et halvhjertet forsøg måske, men det var næsten det som faldt ham.. mest naturligt til som det var nu. Han havde jo ingen relation til hende, andet end at hun var hans blodbeslægtede datter, og det var faktisk en nyhed som var svær for ham at kapere. ”Nu får vi se.. Jeg foragter børn,” svarede han endeligt, idet han tog fat omkring hendes arme, for at få hende til at slippe ham igen. Han vendte de rødlige øjne mod hende. ”Sæt dig på sengen, så henter jeg noget blod til dig.. Og bliv her,” sagde han endeligt, idet han bakkede tilbage til døren, kun for at forlade hendes værelse. Hvordan han skulle tackle det hele, var han nødt til at finde ud af nu.

[Deleted]

Asuna nikke blot og trådte lidt tilbage fra ham da han fjernede hendes arme fra sig "jeg er skal nok lære hurtig far" sagde hun dog uden nogen barnlig glæde eller den uskyldige tone hun ellers havde haft. hendes stemme var intetsigende således som hendes lysende røde øjne ikke var til at læse mere.. hun havde foldet sine hænder sammen bag sin ryg og stod med en meget elegant og kvindelig holdning. hun havde intet smil på de feminine læber. det var som alt følelse var forsvundet fra hendes krop. stille lagde hun hovedet på skrå. han kunne ikke lide børn.. så han kunne ikke lide hende.. den unge vampyr sagde ikke mere, gik bare en par skridt baglæns og satte sig ned på sengen som hun havde fået besked på. yndefuldt foldede hun sine slanke blege hænder sammen i sit skød. der sad hun, helt artig og yndefuldt som en ung pige der ikke gjorde andet end at adlyde.
hendes mission var at få hendes fader til at kunne lide hende, men det var begyndt at gå op for hende det måske ikke ville blive den nemmeste opgave, da han jo ikke brød sig om børn.. så allerede nu havde han jo nok fordømt hende lidt. da Alexander forlod hendes værelse, sukkede hun opgivende ud og så ned på sine slanke hænder der lå flot og pyntede hendes kjole. hun havde ikke forventet at dette ville blive nemt eller at hendes far ville tage imod hende med åbne arme, men hun havde dog heller ikke forventet han skulle være sådan. den unge vampyr lod sig falder bagover på sengen så hun nu lå g betragtede loftet langt oppe over hende. hun betragtede en hver lille detalje i udskæringen i træet og hver eneste lille knast der kunne dukke op.

[Deleted]

Alexander var slet ikke god til børn, og derfor var det bare nemmere for ham at holde det en anelse på afstand, så var han ikke helt ude af billedet, for helt ligeglad var han ikke. Han gad bare ikke tage del i opfostring og opdragelsen af børn, for han kunne slet ikke finde ud af den slags. Han nikkede til hende. Så lang tid hun gjorde sig et forsøg på at falde ind under hans reglement her i huset, så var han sikker på at det nok skulle gå – han håbede da om ikke andet, selvom det jo aldrig var til at vide med sikkerhed hvad angik Cassie. Han trak svagt på smilebåndet. Han kunne vel lige så godt gøre sig et forsøg nu? ”Med mine gener som en del af dig, så er jeg sikker på, at du nok skal formå at gøre det,” sagde han med en rolig stemme, også fordi at det var noget som han faktisk måtte mene i længden. Hans gener var stærke, og det var uden tvivl også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. Nu som det var sagt, så kunne han jo bare.. gøre et forsøg, for det var jo trods alt hans datter, som han sad overfor.
Alexander forlod hendes værelse, kun for at søge nedenunder og ned i de mørke kældre. Selv kunne man høre jammer fra de vampyrer som var taget til fange ved lovovertrædelser af den ene eller den anden slags, for selv overfor hans egne, slog han kraftigt ned på det, for det var da ikke meningen at reglerne skulle bøjes på den måde, hvor han selv kraftigt forsøgte at efterkomme og efterleve dem på bedst mulig måde på egen hånd. Han nåede kælderrummet, hvor han havde blod stående, hvor han tog en flaske til sig – det var med bjørn. Ganske fint faktisk, da det heller ikke var ofte, at man fandt det væsen ude i skoven mere. Han tog flasken med op på hendes værelse igen, hvor han trådte indenfor og lukkede døren efter sig. At hun faktisk havde valgt at blive der, var noget som faktisk passede ham selv helt fint. ”Her.. Det er bjørn. Du kan lige så godt vænne dig til det menneskelige hurtigst muligt,” sagde han med en ganske kortfattet mine, idet han rakte flasken mod hende.

[Deleted]

Asuna betragtede loftet længe, men studerede der ikke længere. hun lå og tænkte over det han egentlig lige havde sagt. hans gener. hvis hun havde arvet nogle gode gener fra ham og derfor kunne lære at jage hurtigt og måske andre gode ting.. hvis nu det kunne hjælpe hende til at Alexander blev stolt af hende. hun håbede hun havde arvet nogle rigtige gode gener fra ham så, så han kunne blive rigtig stolt af hende og de kunne få en godt forhold til hinanden. det gav den unge vampyr et lille smil på læben, hvorefter hun langsomt lukkede sine øjne. hun spisede øre da hun kunne høre skridt på vej mod hendes værelse. det fik hende til at sidde sig op igen på sengen og foldede de feminine blege hænder på sit skød igen, så hun sad som hun hade gjort da hendes fader var gået. blodduften kunne hun tydeligt dufte fra lang afstand af. hendes evne med blod havde styrket hendes lugte sans for blod så hun kunne lugte det på lang afstand også selvsom det var lukket inde i en krop eller en flaske. hun snuste stille ind. det var tydeligt det var dyreblod, da det slet ikke duftede som andet blod hun havde fået før. 
hun rettede ryggen lidt mere i det Alexander kom ind på værelset og døren blev lukket. hun så på flasken i sin faders hånd. bjørne blod.. hun ville nu heller have haft noget blod fra et menneske eller et andet intelligent væsen, men hun beklagede sig ikke da hun ikke ville virke som en dum lille møgunge der fik alt hvad hun pegede på.. godt nok var det det hun var van til, men det skulle nok til at ændre sig. langsomt løftede hun den ene blege hånd og pegede på flasken. blodet i flasken begyndte at bevæge sig voldsomt og med et sprang proppen af og blodet fløj ud i en bølgende rød stribe der med stor kontrol svævede mod Asuna, som sad og bevægede pegefineren en smule. et lille skævt smil formede sig på hendes lyserøde læber imens hun fik blodet til at svæve ned i flasken igen, eller det meste af det. en lille klat af blod svævede langsomt mod hende og i det den var ved hende åbnede hun munden og blodet svævede ind i hendes mund, hvorefter hun lukkede munden. hun lod sig selv lige smage lidt på det før hun sank. hendes ansigts udtryk virkede ikke helt tilfreds med smagen, men det kunne være værre "mmh.. jeg skal vænne mig til det" sagde hun så og lagde sin hånd ned til den anden igen. hendes røde øjne søgte hen til sin faders for at se han eventuelle reaktion på hendes evne. 

[Deleted]

Bjørneblod var måske ikke det mest tilfredsstillende, men det var nu og da, det som han ønskede at give hende, ingen tvivl om det. At han kom tilbage på værelset og med flasken i hånden, så kunne han ikke rigtigt gøre andet end blot at.. se til at hun faktisk brugte en form for magi, hvilket kraftigt fik ham til at bide tænderne sammen Det måtte have noget at gøre med de mange eksperimenter som han var blevet udsat for, for frygtelig mange år siden, så det var egentlig ikke fordi at det var noget som han ville blande sig i, for han vidste jo udmærket godt, at omstændighederne nu, var anderledes end hvad de havde været for frygtelig mange år siden. Hans gener var stærke og de var gode, også fordi at han allerede dengang havde vist sig at være en mand, som kunne klare hvad der var nødvendigt, og han levede jo endnu. Han fnøs ganske let. Det var måske ikke ligefrem det blod som hun var vant til, men med Cassie i hus, så havde han skænket hende det evige løfte om at han ikke ville huse menneskeligt blod på flaske – hvad de så jagede når de ar ude i jagtmarkerne, var jo trods alt en helt anden ting i længden, og det vidste han jo udmærket godt. ”Du må vænne dig til det her om ikke andet. I huset næres der ikke på menneskeligt blod, men kun ude i marken,” påpegede han med en ganske sigende mine. Han lod armene igen glide over kors. Han kunne bestemt ikke udelukkende, at han en dag, ville lære at holde af sin datter, men det var svært for ham at forstå, at han nu skulle til at være far på heltid, for det var slet ikke noget som han havde været synderlig indstillet på, og den tanke var noget som faktisk irriterede ham, for ja.. et sted, så var det vel ikke rigtigt noget andet ned bare en ren skuffelse for ham? Han kneb øjnene ganske let sammen. ”Jeg håber inderligt ikke for din skyld, at du vil skuffe mig, Asuna. Jeg er ikke en mand med megen tid til at rende rundt og lege far,” tilføjede han endeligt, idet han roligt satte sig ned på sengekanten ved siden af hende. Man kunne ikke ligefrem påstå at der var noget lyspunkt i hans liv lige nu og specielt fordi at Cassie var og kun ville blive endnu mere vred på ham, for som han allerede havde sagt, så havde han ikke informeret nogen som helst omkring hende, og det var noget som han faktisk havde gjort ganske bevidst, og mest for sin egen skyld, for han ville heller ikke have alt for mange ømme punkter, som man kunne ramme, da det kun ville gøre langt mere skade, end hvad det ville gøre gavn, og det var ingen af dem det mindste interesseret i. Han var i hvert fald ikke.

[Deleted]

Asuna suukkede lavt for sig selv da hendes lille evne ikke så ud til at påvirke hendes fader det store. bare han ville sige et eller andet godt om hende, så ville hun egentlig være tilfreds.. indtil videre "okay.. jeg skal nok vænne mig til det" sagde hun adlydene og lagde hovedet let på skrå. hendes ellers selvsikre blik blegnede over sin faders ord og det faldt stille ned på hendes porcelæns blege hænder. hun sagde ikke rigtig noget til at starte med. sad bare helt stille, selv i det Alexander satte sig ved siden af hende. langsomt tog hun flasken fra ham og tog e lille slurk uden en endeste lyd. igen væmmedes hun ved smagen, men dog kunne det ikke ses på hendes porcelæns blege ansigt. hun ville ikke skuffe sin far.. det havde hun ikke tid til. hun ville gøre alt for at adlyde hans ordre og få ham til at kunne lide hende. så måtte hendes planer om at møde verdenen vente lidt, for hun vidste ikke hvor meget ALexander ville bryde sig om hun gik ud og omgik sig med alle mulige fremmede. efter en del tænken rettede hun sig op og så på sin fader med et bestemt og igen selvsikkert blik "jeg vil ikke skuffe dig... jeg skal nok blive en selvstændig og dygtig vampyr inden længe og du vil slet ikke skulle bekymre sig om at skulle være far" sagde hun med et lille nik og håbede inderligt at hun faktisk godt kunne gøre det. hun ville hvertfald gære alt for at opfylde det. igen tog hun en lille slurk, da hun stadig var rimelig sulten.

[Deleted]

Alexander bifaldt på ingen måder tanken om at han skulle til at lege far, oveni alle de problemer som han havde i forvejen. Tanken måtte han erkende, faktisk irriterede ham, hvor han havde mest lyst til at kyle den lille tøs ud, for det ville uden tvivl kun skabe mere problem end gavn for en mand som ham! Han vendte blikket mod hende, selvom han i denne omgang havde valgt at sætte sig på sengekanten ved siden af hende. Han ville uden tvivl blive en krævende mand og far for hende, og det var noget som hun skulle være forberedt på. Han var en fyrste og en leder.. Og derfor var det utrolig vigtigt for ham, at hun lærte at klare sig selv, og det var ikke noget som kunne gå hurtigt nok. Hun ville blive ham et punkt folk kunne ramme og det var på ingen måder noget, som han kunne sige sig, at finde sig i. Slet ikke! ”Det håber jeg så sandelig du gør, for vores begges bedste,” påpegede han med en ganske kortfattet tone, for det var noget som han faktisk tog frygtelig alvorligt! Han kneb øjnene alvorligt sammen. ”En fyrste kan ikke bruge en datter til noget, som ikke kan forsvare sig selv. Jeg vil anbefale dig at fylde maven, få noget hvile, og så starter vi i morgen. Jo før jo bedre,” afsluttede han sigende, idet han rejste sig. Det var en beslutning som han allerede havde taget på deres begges vegne, og så måtte de jo finde ud af om det ville briste eller bære. Det var nu hun skulle vise en værdighed og en styrke, for her ville hun ikke få en skulder at græde ved.. tvært imod. ”Jeg ved ikke hvad din mor har fortalt om mig, Asuna.. men det bliver ikke en dans på roser, det garanterer jeg dig for.” Hans stemme var kortfattet. Han var bestemt ikke tilfreds med noget som helst. Ikke fordi at det ene og alene var hendes skyld, for det ville han på ingen måder sige at det var, men det var mange ting på en gang, som han pludselig skulle slås med. Og en datter, var ikke ligefrem noget som han havde forestillet sig.