Dreames of pain?

[Deleted]

Amadeus måtte erkende, at han var bange for Yessicas vegne, også fordi at hun var så.. indelukket og afholds fra alt hvad der var godt ved livet, og det var slet ikke noget som han brød sig om. Det var bestemt ikke fordi at han var typen som bekymrede sig ofte, men denne gang kunne han altså slet ikke lade være! Det kunne godt være, at han slet ikke kendte hende, men det var på ingen måder ensbetydet med, at han ikke havde lyst til at lære det, for det ønskede han virkelig noget så frygtelig brændende, så man skulle tro at det var løgn! Hun.. lod ham jo bare ikke! Han smilede svagt, som han blev siddende på sengekanten ved siden af hende, også selvom han virkelig var fristet til at lægge sig ved siden af hende, så var han alligevel ganske forsigtig, for han ønskede jo trods alt heller ikke at hun skulle ende med at vågne op, for det var jo slet ikke meningen! ”Det er jo kun fordi at du ikke lader mig lære dig at kende min kære.. Jeg ønsker det jo,” fortsatte han med en rolig hvisken, som han frygtelig varsomt endte med at lægge sig op ved siden af hende. Det var slet ikke hans mening at gøre hende usikker eller noget lignende, men… han kunne bare godt lide at være sammen med hende, og det var første gang igennem frygtelig mange år, at han havde haft det på den måde med nogen i det hele taget! At hun ikke ville åbne sig op for ham, var naturligvis en tanke som gjorde ham trist, men han opgav bestemt ikke af den grund! ”Det er kun fordi du ikke vil, Yessica.. Jeg ønsker virkelig at du skal formå at åbne op for mig..” endte han med en dæmpet stemme, som han roligt vendte blikket i retningen af hende endnu en gang. Som hun havde lagt sig ned og direkte bad ham om at lægge armen om hende – i drømmen vel at mærke, så lod han frygtelig forsigtigt armen søge omkring hende, hvor han alligevel lod den ligge ganske slapt, for han ønskede for guds skyld, slet ikke at hun skulle vågne! Slet ikke! at hun ikke stolede på sit hjerte, var næsten det som gjorde ham mest bekymret, for hvis der var noget som man skulle være i stand til at stole på, så var det da uden tvivl det! Han lagde sig forsigtigt ind mod hende, hvor han roligt plantede et kys mod hendes skulder. Han ville bare nyde det så lang tid som han nu havde muligheden for det, da det også var det som faktisk betød mest for ham, så det i sig selv, så var hun.. vigtig på sit vis, og han var bestemt heller ikke bange for at vise hende det, selvom det altid blev afbrudt eller afvist på den ene eller den anden måde. ”Du må lære at stole på det.. Kan du ikke stole på dit hjerte, hvem kan du så stole på? Det skal være utilregneligt.. det er meningen med det hele..” endte han med en fortsat hviskende stemme. Han ønskede hende jo kun det bedste, og det frustrerede ham, at han ikke kunne få lov til at vise eller give hende det!

[Deleted]

Yessica vidste at mange bekymrede sig om hende, også selvom hun ikke kunne se problemet i at hun vogtede om sig selv. Hun var blevet såret et haf af gange og Dafnir havde været den dråbe, som havde fået bægeret til at flyde over, hun turde ikke længere at lukke nogle tæt på hende, også selvom hun virkelig fandt en anden tryghed i Amadeus, i forhold til hvad hun havde gjort i mange år. Hun betragtede ham med de grønne øjne, hvis gnist langsomt svandt bort. Dette var bestemt ikke en samtale hun havde regnet med at skulle have med ham nogensinde, når det var sagt, så var det langt lettere for hende, at åbne sig op når det var i drømmene, hun havde trods alt ingen viden om at han sad ved siden af hende og holdt øje. Næsten skamfuldt lod hun blikket søge ned mod de lange græsstrå, som hun snoede omkring sin pegefinger. ”Jeg er ikke værd at kende, Amadeus. Du vil ikke kunne lide de opdagelser du vil gøre, i tilfælde af at jeg lukker dig ind,” endte hun opgivende og rullede igen om på den anden side, så hun lå med ryggen til ham, hvilket var en forholdsvis klar afvisning. Hun rystede på hovedet, og stirrede tomt mod de fjerne skove i horisonten, der før havde henlagt hende i skygger, men som nu lod solen frit igennem. ”Hvorfor? Du er en af dem. Jeg foragter dit væsen og alt hvad I står for,” hviskede hun dæmpet og dog sandfærdigt. Hun kunne ikke se hvorfor hun skulle åbne sit hjerte for en mand, som hun vidste aldrig ville kunne opfylde hendes behov som omvendt. Han ville ikke kunne lide hende, han ville ikke kunne håndtere hende, og hun ville krumme sig ved tanken om at han måtte finde varme hos en anden kvinde, fordi hun selv lod sig skræmme så meget af tanken om intimt nærvær, at hun til enhver tid ville nægte. På trods af at hun havde vendt sig med ryggen til ham, så rykkede hun velvilligt ind i hans favn, idet han endte med at lade armen søge omkring hende, det var et sted hvor hun kunne finde trøst. Blikket gled i. Hun kunne dufte ham alle vegne, hvilket gjorde hende rolig og samtidig gav hende en følelse af ikke at være alene, hvilket var noget som hun frygtede. I søvnen klynkede hun lidt også selvom hun ikke vågnede af at han tog hende i sin favn. Kysst mod hendes skuldre, fik hårene til at rejse sig. I drømmen var det ikke så skræmmende, der var hun faktisk i stand til at nyde det, fordi hun ikke behøvede at frygte for de milliarder af konsekvenser som det kunne ende med at få. Det var end ikke løgn når hun påstod at hun ikke stolede på sit hjerte, det fortalte hende mange besynderlige ting, som ikke stemte overens med hendes fornuft, og det var der problemet i virkeligheden lå. ”Jeg bryder mig ikke om, at det træffer beslutninger som går imod alle former for fornuft. Jeg fortrækker at have mit hoved med i foretagende,” svarede hun roligt, og skubbede sig helt ind til hans varme krop, der i samarbejde med solen, fik hende til at føle sig frygtelig godt tilpas. Dette var en af de ting som hun manglede og virkelig savnede ved at have en mand i sit liv!

[Deleted]

Mange var bekymrede for Yessica, og selv Amadeus måtte erkende, at han måtte tilslutte sig den gruppe, for det var han. Det kunne godt være, at han var et væsen som hun ville definere som.. mørk, men det var han ikke, for han var og havde aldrig været en dvasianer, og det frustrerede ham faktisk, at det var det væsen som hun koblede ham sammen med, når det slet ikke var tilfældet, når han var fra en tid, før det begreb i det hele taget kom til! Han gjorde hvad han kunne, netop for at sørge for at hun ikke ville vågne, for i det tilfælde, så vidste han godt, at det hele ville blive et helvede, og det var slet ikke noget som han kunne sige sig, at være det mindste interesseret i! Hans arm hvilede ganske forsigtigt omkring hende, som han havde lagt sig op i sengen, også selvom det i sig selv, havde været en handling som han havde gjort frygtelig forsigtigt. ”Jeg er slet ikke bange for den kvinde du gemmer på indsiden, kære Yessica. Det som jeg ser, er en kvinde som er bange for at åbne op, og har jeg ikke ret? Det er ikke farligt at åbne for sit hjerte, for en mand som man kan lide.. Jeg kan godt lide dig,” forsøgte han med en rolig stemme, også selvom den endnu var en hvisken. Han ønskede jo slet ikke at hun skulle vågne, også fordi at han vidste, at han havde lovet ikke at blive en del af hendes drømme, men når han vidste at hun lå der med mareridt og det hele, så kunne han da slet ikke lade være, hvis det endelig var det som skulle til. Han sukkede dæmpet, som han selv lagde sig godt til rette i sengen, for det var et sted også ganske rart at ligge der sammen med hende. Det var lang ttid siden han havde haft den ro i sindet, som det han havde nu, og det var noget som han godt kunne lide.. Hendes duft, hendes krop, hendes smil, og det at hun faktisk lå der sammen med ham. Selv i drømmen havde han valgt at lægge armen forsigtigt om hende, hvor han lod hende rykke ind til ham, for han kunne jo slet ikke lade være. ”Jeg er fra en tid hvor dvasianere slet ikke er et kendt udtryk.. Du hader mig for mit væsen? Hvad med at forsøge at lære mig som person først?” spurgte han med en rolig hvisken, som han let lod hovedet søge let på sned, for det var jo egentlig bare en sandhed. Hun kendte ham ikke, og hun dømte ham ud fra det? Og det var slet ikke noget som han brød sig om, for det gjorde ham faktisk forbandet frustreret! Han nikkede stille, som han roligt blev liggende og bare… kiggede på hende. Et sted kunne han jo godt lide, at han havde den beroligende effekt på hende, for det var jo tydeligt selv for ham, at hun ikke var så ligeglad og vred på ham, som hun ønskede at give udtryk for. ”Det forstår jeg faktisk godt, men.. hvad med at lære mig at kende, før du gør dig nogen beslutninger i den ene eller den anden retning? Jeg er ikke så slem, som du går og fremstiller mig som,” fortalte han videre, som han roligt gav sig til at stryge hendes mave, også selvom det var frygtelig forsigtigt.

[Deleted]

Yessica selv kunne virkelig ikke se problemet i at passe på sig selv. Dafnir havde flere gange udtrykt bekymring, hvilket vasr direkte unødvendigt set i hendes øjne. Måske man kunne definere hende som ensom, men hun havde sin fantastiske søn og hvad mere behøvede hun egentlig? Hun sukkede tungt og vendte sig med fronten ind i hans favn, mens drømmene endnu tillod hende at føle sig i en helt anden, tryg verden. Hans velkendte duft, og følelsen af den stærke arm omkring hende, var beroligende, også selvom hun endnu ikke vidste at han havde taget sig den frækhed at glide ned ved siden af hende. Tomt stirrede hun mod græsset der let svajede i den blide brise. Den ro hun følte i dette øjeblik, ville være fantastisk at opleve i virkeligheden også selvom den selvfølgelig var en helt anden. Blikket lod hun glide en smule i ved hans ord. Han havde ret, hun var bange for at åbne sig, i frygt for at blive såret når han igen forlod hende. ”Jeg er fremmede, Amadeus. Jeg har svært ved at se din interesse i mig. Jeg ser ingen grund til at åbne mig for nogen og risikere at måtte tage konsekvenserne af det.,” erkendte hun dæmpet, og rullede en smule om på ryggen, dog uden at rive sig lød fra hans favn på nogen måde. De grønne øjne faldt på hans ansigt. Selvom han var mørk, så var det ikke hvad hun så når han lå som nu, under solens varme stråler, hun så den smukkeste mand hun nogensinde havde set, med et varmt glimt i øjnene og en beskyttende arm. Mareridtet var endt for længe siden, tilbage var der kun de søde drømme, skabt på de tanker hun gjorde sig i løbet om en dag. ”Du er stadig en af dem.. jeg forstår ikke hvordan et så frastødende væsen som det du er, kan have så stærke arme.. så tryg en favn,” hviskede hun og lod hånden kærligt stryge ham op over den arm som hvilede omkring hendes skikkelse. Taget i betragtning af, hvad hans slags havde gjort ved hende i fortiden, så var det nemt at hade alt som relaterede til det, hvad enten det så egentlig var en god mand hun stod overfor eller ej. ”Det var aldrig meningen at jeg skulle begynde at holde af sig, Amadeus.. og nu ved jeg ikke hvordan jeg kommer ud af det, inden det ender med at koste mig dyrt. Du og jeg har ingen fremtid,” endte hun og slog sørgmodigt blikket ned. Det gjorde ondt at sige, men deres verdner var jo så.. forskellige, hun ville aldrig kunne give ham hvad han havde behov for, desuden ville hun ikke kaste den over Dafnir, han ville næppe kunne lide tanken om at hun gav sig hen til.. mørket til dels. De blide strøg hen over hendes mave, fik hende til at glide helt om på ryggen, så det var lettere at komme til, med andre ord gav hun ham næsten en tilladelse til det. ”Hvordan skulle min beslutning kunne være anderledes? Jeg er sikker på at du er en langt bedre mand end jeg har fremstillet dig til nu, men hvorfor lege med ilden, når man ved at man en dag brænder sig?” påpegede hun roligt. Måske hendes arguemnter blev mere og mere vandede, men de var nødt til at stoppe mens legen var god!

[Deleted]

Sådan som Yessica havde det, så var det da alverdens grund til bekymring, om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så var det jo ikke fordi at man kunne gøre noget ved det. Hendes søn var bekymret for hende, og det samme var han uden tvivl også, også selvom han altid blev afvist, så snart han gav udtryk for det, og naturligvis, var det en tanke som var ved at irritere ham ganske grumt. Interessen i hende, kunne han faktisk ikke beskrive, også selvom han var ekspert på følelser, tanker og det mentale, så var dette faktisk noget, som han havde utrolig svært ved at fortælle eller forklare lige hvad det var, og selv den tanke måtte gøre ham temmelig frustreret. ”Jeg kan ikke forklare hvad det er, men.. jeg kan ikke lade være. Jeg holder utrolig meget af dig, Yessica.. Du er den eneste som jeg til nu, har mødt, som ikke er så påvirket af mit væsen,” fortalte han. Lige hvordan han ellers skulle forklare det, vidste han faktisk ikke, så det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for han ønskede hende jo faktisk kun det bedste. ”Du dømmer mig for hurtigt, min kære.. Hvad med at fortælle mig hvad det væsen har gjort mod dig? Som gør, at du hader og foragter mig så meget..?” opfordrede han med en rolig stemme. Det var ikke fordi at han tog det som direkte slemt, for det var jo tydeligt for ham, at hun var for bange til at.. gøre noget ved det som sådan, og det var jo næsten det som var det værste af det hele, for hans vedkommende. Han blev ellers roligt liggende ved hendes side, for han kunne jo slet ikke lade være! Tanken om at hun holdt af ham, var en tanke som han godt kunne lide, for så var det da også tydeligt for ham, at hun slet ikke var så sur og vred på ham, som hun ønskede at give udtryk for, og det var jo egentlig noget som passede ham helt fint! Han rystede let på hovedet. Nej! Han ønskede slet ikke at tænke så negativt, nu hvor hun direkte havde afsløret, at hun holdt af ham, og det var noget som han holdt fuldstændig fast. ”Er det virkelig så slemt at holde af et andet individ, min kære? Du dømmer det på forhånd og endda uden at kende mig, og det anser jeg som en skam.. Er du for bange for at åbne op for mig? Vi kan sagtens tage det stille og roligt.. Også i det virkelige liv,” påpegede han med en rolig mine. Hånden strøg han roligt over hendes mave, og specielt som hun valgte at lægge sig klar til det i stedet for, for det var jo egentlig noget som passede ham selv ganske fint. Han lagde hovedet tæt ind til endes, hvor han varsomt kyssede hendes skulder. Han kunne slet ikke lade være, nu hvor han lå der og havde muligheden for det. Hun vækkede ham en utrolig interesse, og han kunne slet ikke lade være! ”Er du så bange for konsekvenserne? Bange for at jeg vil gøre dig ondt? Det kunne slet ikke falde mig ind.. Mig kan du stole på,” hviskede han blidt mod hendes øre.

[Deleted]

Yessica var ganske vidst hurtigt til at afvise, alle der ønskede at have del i hendes liv, foruden hendes søn vel og mærke, men hun havde det trods alt fint, hun levede et sundt og sikkert liv, og det var vel det som de fleste ønskede sig? Javist var der ikke megen spænding eller udfordring at hente, og hun fik på ingen måde stillet sin nysgerrighed, hvilket hun havde valgt at affinde sig med for nu. Glæden sank en smule. Hun var ganske vidst ikke påvirket af hans sensuelle væsen på samme måde som alle andre var det, hun havde set i Dvasias, hvordan kvinderne havde set efter ham som sultne gribbe. "Jeg vil nu ikke vove og påstå at jeg er fuldkommen upåvirket. Og hvad så hvis ikke jeg forbliver upåvirket?" spurgte hun med en rødmen i kinderne. I drømmene var hun bestemt ikke upåvirket, hun havde ofte drømme hvor hun kom ham fuldkommen tæt, hvor alt hun lystede var at få lov til atberøre hans nøgne hud, og selv uden for drømmeverdenen, kunne hun mærke at påvirkningen voksede sig større og større. De grønne øjne fyldtes med tårer ved hans spørgsmål. Det var måske mange år siden, men det havde fulgt hende hele livet igennem, det var trods alt nok grunden til at hun havde mistet Dafnir til det bedre. Langsomt førte hun blikketned af sig, og den ødelagte kjole, næsten som en hentydning til mareridtet, også selvom dødsenglene havde været usynlige i natten. "De forpestede mig med deres mørke, jog alt uskyld bort. Det er ikke dig jeg foragter, Amadeus, det er hvad du er. En engel af mørket og bundet af kødets lyster," svarede hun sandfærdigt. Smilet var falmet og havde efterladt hendes ansigt i sørgmodige miner, dog ikke de strenge som hun ellers normalt ville have båret sig frem mdod. I frygtelig mange år, havde Yessica levet det sikre liv, uden afvigelser, og uden videre bekymringer, hun var begyndt at gøre sig helt nye tanker efter Amadeus var kommet ind i hendes liv, begyndt at føle ting som hun aldrig havde troet at hun skulle føle igen. Hun holdt af ham, og den tanke skræmte hende, fordi alle andre som havde haft en betydning for hende, før eller siden endte med at lade hende alene. Tænksomt blev hun liggende ind til hans skikkelse, ind til hans ord pludselig bragte hende lidt tilbage til virkelighedens verden. Det var ikke gået op for hende, at alt dette kun var en drøm, ikke før nu.
Hun spærrede øjnene op, mens solens lys svandt bort, og vinden og duften af græs og træer, alt sammen gled i baggrunden, ligesom Amadeus' favn også gjorde det. Hendes hjerte slog faste slag mod brystet, som hun vågnede op ig storrede direkte mod hans mørke klæder, og lyttede til hans hvisken i hendes øre. Hun trak sig ud af hans favn og satte sig op med et mindre sæt, mens hun tog sig en smule forvirret til panden. Det ellers sårede og triste blik, blev igen erstattet at strikse øjne der vendte sig mod ham. "Hvad pokker laver du her?!" ubrød hun fast. Det irriterede hende og så alligevel ikke!

[Deleted]

Amadeus vidste udmærket godt, at han løb en stor risiko ved at ligge der ved siden af hende, men han kunne virkelig ikke lade være! Han holdt af hende, og han ønskede at holde om hende, som han også ønskede at give hende den tryghed, som han tilsyneladende godt kunne når hun lå i søvnen, og det irriterede ham, at hun så startede med at være direkte afvisende overfor ham, så snart hun slog øjnene op! ”Du kan endnu se mig i øjnene, uden at blive påvirket.. Jeg kan føre samtaler med dig, som jeg ikke kan med andre. For mig er det befriende,” fortalte han roligt. Et sted kunne han jo hurtigt konkluder, at hun var en kvinde med frygtelig mange tanker, og det var nok heller ikke noget som gjorde det meget bedre i længden, og det var jo yderligere en grund til bekymring, og han kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det uanset hvad. ”Det.. det er jeg ked af, at høre..” sagde han med en dæmpet stemme, også fordi at han jo faktisk mente det, for det var en tanke som faktisk formåede at gøre ham ganske trist i længden, for det var slet ikke meningen, at hun skulle opleve det på den måde. Han var en mørk engel måske, og han var bundet af kødets lyst, men lige nu, begyndte han for alvor at betragte det som en forbandelse, for det var noget som efterhånden kun måtte irritere ham i længden! Som drømmen måtte sløres, gik det for alvor op for ha, at hun var ved at vågne, og det havde slet ikke været hans mening! Armen trak han forsigtigt til sig, også så hun ikke skulle få de helt forkerte tanker omkring det hele, for det havde jo aldrig været hans intentioner med noget af det.
Som Yessica vågnede, så var det tydeligt, at det hurtigt gik op for hende, at det hele faktisk var rigtigt, også selvom han jo faktisk havde lovet at holde sig væk fra hendes hoved, så.. brød han sig slet ikke om at se hende ligge der med mareridt! Han vendte blikket mod hende, som hun hurtigt satte sig op og med den vrede stemme og det intense blik, så var det tydeligt, at hun var vred på ham, så var det faktisk ikke noget som han tog tungere end som så, for det var der vel heller ikke nogen grund til? Man kunne ikke ligefrem påstå at han ikke var vant til at hun råbte og skreg af ham, for det var han da – uden tvivl. ”Der er ikke nogen grund til at hæve stemmen. Jeg ville bare forsikre mig, at du sov.. og uden mareridt,” påpegede han med en rolig og sandfærdig mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han havde jo slet ikke gjort det for at være ond ved hende eller noget lignende, men.. Han kunne godt lide at han havde den effekt på hende, så hun for alvor kunne slappe af. Han blev ellers selv liggende, for han lå faktisk temmelig godt efterhånden. ”Læg dig ned igen, Yessica. Det var ellers så hyggeligt,” opfordrede han med en rolig stemme. Han så skam slet ikke nogen grund til at hæve stemmen overfor hende – tvært imod.

[Deleted]

Drømmen svandt frygtelig hurtigt i baggrunden, også selvom hendes underbevidsthed forsøgte at holde den fanget, hun ønskede inderst inde ikke at vågne, for det havde været langt mere behageligt at ligge med ham sådan, og snakke om hvordan hun følte sig. Selvom Yessica havde en klar fornemmelse af at drømmene igen havde cirkuleret omkring ham, så huskede hun ikke længere hvad den gik ud på. Med hånden mod sin varme pande, vendte hun stille blikket mod hans skikkelse, uden helt at vide hvordan hun skulle forholde sig til hans tilstedeværelse. Normalt når hun vågnede så brat som nu, så følte hun sig oftest frisk, men nu følte hun sig.. virkelig søvnig hvilket bevidnede at hendes krop faktisk havde været fuldkommen afslappet og hengiven til søvnen. Hun kvalte et gab, og holdt dynen op op over brystet, idet hun vendte blikket over skulderen mod hans skikkelse. Det vat tydeligt at han ikke havde travlt med at komme væk, hvilket et sted irriterede hende, for han havde ingen ret til at hvile i hendes seng! Hun himlede med øjnene og sukkede tungt. ”Hvor mange gange skal jeg sige, at jeg ikke vil have dig rendende på den måde? Om jeg sover eller ej, er vel fuldkommen ligegyldigt,” mumlede hun opgivende. Den mand gav tilsyneladende bare ikke op, og hun forstod virkelig ikke hvorfor. Et kort øjeblik så hun overvejende mod hans arme. En gang før havde hun givet ham lov til at holde om hende natten igennem, og hun skulle gerne erkende, at hun faktisk havde nydt det, bare det at have en tryg favn at søge ind i, når de mange mareridt plagede hende, som de særligt gjorde for tiden. For en kort stund overvejede hun virkelig at følge hans ord og glide ned i sengen ved siden af hende, men alle alarmklokkerne i det indre ringede og tiggede og bad hende om at lade være. ”For dig måske,” mumlede hun spidst, også selvom hun på trods af det, endte med at glide ned i sengen igen, dog efter at hun havde rykket sin pude væk fra midten og ud i den anden side, så hun kunne tage lidt afstand til ham. Dynen lagde hun igen op over sin krop, også for ikke at vise nogen bar hud på nogen måde. ”Hvordan er du kommet ind?” spurgte hun mere roligt, men stadig irriteret. Når det var ham, så kunne han trods alt finde på at vandre gennem slottet, det ville ikke være nogen katastrofe hvis han blev set efterhånden, så det var aldrig godt at vide. De blonde krøller fjernede hun og lagde den i stedet over den ene skulder, så de ikke var i vejen, hun hadede at ligge oven på dem. Som en tydelig afvisning, lagde hun sig med rykken til ham, men det var vel.. en begyndelse at hun ikke smed ham væk som det første, for det ville hun jo have gjort ellers? ”Og næste hang, ville jeg blive taknemmelig, hvis du holdt dig væk fra min seng,” tilføjede hun lidt sigende, også selvom det var en lodret løgn.

[Deleted]

Det kunne godt være, at det hele nu var ødelagt, men Amadeus så slet ikke nogen grund til at skulle tage synderlig tungt på det, en det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun var vred måske, men det kunne meget vel være fordi, at hun slet ikke havde regnet med at han ville ligge der? Når alt endelig skulle komme til alt, så havde han slet ikke travlt med at komme ud af sengen eller noget som helst, da han heller ikke så nogen grund til at forhaste med noget, også selvom han havde levet igennem frygtelig mange år efterhånden, så var det slet ikke noget som han vægtede særlig højt igen. Han vendte de mørke øjne direkte mod hende endnu en gang, også selvom han nu slet ikke tog hendes ord så særlig højtideligt, for det var der vel heller ikke rigtigt nogen grund til, var der? ”Det ved jeg godt.. Undskyld,” forsøgte han igen. Han kunne bare ikke lade være, selvom han nu ikke rigtigt kunne gøre det største ved det uanset hvad. Hvorfor ikke bare tage det hele med ro? Han havde jo trods alt heller ikke gjort noget som helst for at gøre hende noget ondt når det nu endelig var sagt? Han nikkede, da han jo trods alt heller ikke så nogen grund til at skulle lyve for hende, hvis han ellers kunne blive fri. Han var faktisk en ærlig mand, og han stod fast på hvad han havde sagt til hende; Han ønskede faktisk at lære hende ordentlig at kende. At hun trak dynen op over brystet og trak sig helt hen på den modsatte side af sengen, fik ham kun til at lægge sig mere om på siden, hvor han lod hovedet hvile i hans hånd. ”Jeg nød det da,” erkendte han ærligt, som han roligt blev liggende. Han vendte blikket i retningen af hendes balkondør. Det havde vel været til hans held, at den havde været åben? For han ønskede slet ikke at bevæge sig igennem hele slottet bare sådan uden videre. Det ville jo trods alt bare gå galt, og det var slet ikke noget som han kunne sige sig, at være det mindste interesseret i når det endelig skulle komme til stykket. ”Din dør stod på klem, så.. jeg tillod mig at åbne den,” fortalte han sandfærdigt, som han let trak på skuldrene. Hvorfor lyve for hende? Desuden vidste han, at hun med sit væsen, uden problemer kunne se igennem den, hvis det var hvad hun ville. At hun så bare lagde sig ned og med ryggen til ham, uden at kyle ham ud, var noget som dog forundrede ham meget, for.. det plejede hun jo at gøre! Han blinkede let med øjnene, som han blev liggende og betragtede hende, også selvom han kun var i stand til at se hende bagfra. Ikke at det gjorde ham det mindste. ”Jeg bliver bare liggende her på kanten, hvis det behager dig,” afsluttede han med en rolig og ikke mindst sandfærdig mine, hvor han faktisk valgte at blive liggende på den side af sengen, som han nu havde valgt at ligge på, også for at vise at han respekterede hende.. Han forsøgte da.

[Deleted]

Det hele var mere eller mindre ødelagt.. selvom Yessica ikke huskede drømmen, så kunne hun på sit stressniveau, fornemme at det havde været en af de bedre, og eftersom han lå ved siden af hende, så gik hun næsten ud fra at han havde været i blandt. Hun havde bestemt ikke regnet med at skulle vågne og finde ham ved sin side, også selvom det bestemt ikke gav hende en følelse af ubehag, hun kunne godt lide, at hun ikke var alene for en gangs skyld. Denne gang reagerede hun ikke med direkte vrede, det var svært, når hun inderst inde ønskede hans tilstedeværelse, desuden var det svært efterhånden at lade sig overraske over hans pludselig opdukken, eftersom det ikke var første gang det var sket. ”Du kan ikke bare bryde ind i hjem som det passer dig,” mumlede hun opgivende, fr hun vidste at det ikke ville ændre noget, han ville gøre nøjagtigt det samme om et par dage. Roligt gled hun tilbage i sengen og løftede dynen tæt omkring sig, for ikke at blotte sig mere end nødvendigt, hun ønskede ikke at friste ham, og så alligevel.. sådan som han havde set på kvinderne i stripklubben, det brændende blik, det ville hun næsten give hvad som helst for at blive set på. Hans ord gjorde hende nærmest stakåndet. Hun var ikke i tvivl om at han havde nydt det, hun var mere urolig for, præcis hvad det var han havde nydt. ”Det er ligegyldigt om du nød det eller ej, jeg vil ikke have dig så tæt på!” endte hun fast. Efterhånden havde hun sagt det så mange gange, at det næsten kunne lyde som om, hun forsøgte at overbevise sig selv mere end ham. Kort skævede hun mod døren ud til balkonen der nu var lukket. Hun nikkede forstående. ”At den står på klem er ikke nødvendigvis en indbydelse,” påpegede hun lidt kortfattet og lod blikket glide i, næsten i et forsøg på at abstrahere fra hans tilstedeværelse, og i stedet bare forsøge at glide tilbage i søvnen, hvilket efterhånden synes umuligt. En ting var at hun lod ham ligge selvom hun var vågen, noget helt andet var at han begyndte at kommentere det. Yessica sukkede igen, før hun satte sig op, og svang benene ud over sengekanten. ”Ved nærmere eftertanke, har jeg vidst sovet hvad der var nødvendigt,” endte hun og satte sig op, mens dynen langsomt gled af hende. Selvom det var ganske normal aften, så var hun klædt i en hvid silkekjole der smygede sig om hendes krop, og hvorigennem man kunne se det nøgne bryst, hvilket fik hende til at føle sig mere nøgen end hvad godt var. Hun strakte den dovne krop og gabte højt. Det hjalp lidt at komme op og stå. Amadeus havde hun dog ikke jaget væk endnu. I stedet stilte hun sig foran sengen, med hovedet let på sned og betragtede ham indgående. Den mand var utrolig, han havde en vilje den måtte hun give ham, han havde trods alt ikke givet sig endnu, hvilket hun endnu ikke havde fundet ud af hvordan hun skulle håndtere.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi Amadeus var ude på at gøre noget ondt ved hende, for så havde han gjort det allerede for utrolig lang tid siden. Han holdt af hende, og han var bekymret for hende, også selvom hver eneste gang han bare så meget som hentydede til det, så smækkede hun til ham og afviste ham, og den tanke i sig selv, var noget som virkelig frustrerede ham efterhånden, for han kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det uanset hvad! Han sukkede dæmpet, for han vidste at hun havde ret, men.. han ville jo heller ikke lade hende ligge der alene, og specielt når han vidste, at hun ikke havde noget imod at ligge i hans favn, og nu hvor han vidste hvorfor hun egentlig frygtede for det, så var det faktisk noget som han kunne skænke en langt større forståelse for, og det var vel også en god og positiv ting? ”Du har da ikke noget imod at ligge i min favn.. Det så jeg da sidst..” påpegede han med en rolig mine. Han så slet ikke nogen grund til at hæve stemmen eller noget lignende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lod hovedet søge let på sned, som han ellers roligt blev liggende, for det var slet ikke fordi at han ønskede at bryde hendes intimsfære, hvis det slet ikke var noget som hun havde lyst til, men han ønskede jo så til gengæld også at hun havde det godt, og det var vel ikke fordi at det var så slemt igen, var det? Han sukkede indædt, som han himlede med øjnene. ”Du behøver ikke at lyve for mig,” påpegede han med en ganske kortfattet og yderst sigende mine, for det i sig selv, var slet ikke noget som han fandt sig i, dersom han ellers kunne blive fri for det! Sandt at sige, så var en åben dør slet ikke nogen invitation, og det at han slet ikke nåede at kommentere det, før hun var på vej ud af sengen, var nok det som faktisk måtte irritere ham mest, for hun gjorde det for pokker da heller ikke nemt for ham på nogen måde. Selv valgte han roligt at blive liggende, for.. bare det at ligge der sammen med hende, var noget som han faktisk godt kunne lide, og nu hvor han vidste, at hun var for bange for at give efter for det, så var han faktisk ikke nær så frustreret, som det han plejede at være, så naturligvis, var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. Han vendte blikket mod hende, også selvom han i den grad godt kunne lide det nattøj som hun havde på, også selvom det kun var for en kort stund, at han havde muligheden for at se hende i det. Han smilede let for sig selv. ”Der er ikke nogen på biblioteket for de næste mange timer, Yessica.. Hvad med bare at komme herned til mig og ligge lidt? Jeg bider jo heller ikke. Desuden kan jeg godt lide bare at ligge her sammen med dig.. Præcis som vi gjorde sidst,” forklarede han sandfærdigt. Selv for hans vedkommende, kunne de sagtens tage et stille skridt af gangen. Det var slet ikke noget som han havde det fjerneste imod. Slet ikke!

[Deleted]

Yessica var slet ikke bange for at Amadeus skulle ende med at gøre hende ondt, den chance havde han haft før, og det var der trods alt ikke sket noget ved. Hun var derimod bange for at hun ville begynde at få kærlige følelser for ham.. til dels havde hun det vel allerede, hvis man så på de tanker hun gjorde sig om ham i løbet af en dag? Sådan ønskede hun ikke at det skulle være! Det var ganske vidst fantastisk at have en favn at søge ind i, hun havde glemt hvor godt den slags føles, men det var farligt. Hans ord fik hende til at bide tænderne yderst fast sammen. Det var en enkelt nat hun havde givet ham lov til at ligge ved siden af, uden at lade ham om holde om hende. ”Sagde jeg ikke også, at det kun var den ene nat, Amadeus? Jeg mindes at have været så træt, at jeg ikke orkede at tage en diskussion op med dig, så det var mere en du-får-ret-jeg-får-fred situation,” endte hun lidt kortfattet. Det var måske svært at tro, at den kvinde han stod foran nu, var forenet med den kvinde som han sp i drømmene, for udadtil lod de jo til at være som dag og nat. Det var ganske vidst en lodret løgn som Yessica fyldte ham med – eller forsøgte vel og mærke, for det lod ikke til at bide særlig meget på ham, hvilket hun fandt en smule irriterende. Armene lagde hun roligt over sit bryst, som hun stirrede utilfredst på ham, med sammenknebne, som en lille møgunge der ikke havde fået sin vilje. ”Vov ikke at fortælle mig hvad der er sandt eller ej! Jeg skulle mene, at jeg bedst selv ved hvordan jeg har det med det hele,” endte hun spidst og fnøs. Hun reagerede kun sådan, når han kom for tæt på sandheden, men hun skulle trods alt gøre forsøget. Blikket kastede hun for en kort stund ud af glasdøren for at betragte natten, mens armene langsomt gled tilbage ned over hendes side. Måske hun var vant til at være fuldkommen tildækket omkring ham, men det var ikke tilfældet lige i aften. Roligt strøg hun de blonde lokker bag ørerne, hvorefter hun betragtede ham med en advarende mine, også selvom det hurtigt lod sig erstatte af et mere overvejende igen. Hun havde lyst og det var svært at ligge skjul på, også selvom det ville være dybt tåbeligt at lege med ilden på den måde! ”Amadeus jeg.. det er ikke klogt. Jeg ved godt at du ikke bider, men jeg ser ingen grund til at udfordre skæbnen og ligge mig ved din side,” endte hun med et tungt suk. Nervøst lod hun hånden stryge let op over sin arm, mens hun bakkede til hun til sidst endte ved en lille skammel foran hendes lille lille bord, hvor hun satte sig. Så lang tid hun ikke blev presset, var det rarest i tryghedszonen. ”Jeg tror bare at jeg står op, der er uanset en del der skal forberedes inden biblioteket åbner. Hver sød ikke at lade nogle se dig,” afsluttede hun og rejste sig igen, for at søge hen hvor en kåbe hang på forsiden af skabet. Roligt kastede hun den omkring sine skuldre og dækkede sig til. Det var ganske vidst ikke den bedste måde at håndtere det på.. ved at flygte men det var det nemmeste.

[Deleted]

Amadeus var slet ikke ude på at gøre Yessica noget ondt, og det havde heller aldrig nogensinde været hans intention på nogen måde. Nu som det var sagt, så var det jo bare en ærlig sag, når han sagde, at han faktisk ønskede hende det bedste, for det var noget af det som han faktisk ønskede at skænke hende i det store og hele, selvom det slet ikke så ud som om at det var noget som han fik lov til at vise hende, så var det selvfølgelig en tanke som også måtte irritere ham i længden. At hun stod fast på, at det var et engangsforetagende, men.. han havde nydt det, og han havde vidst, at hun havde gjort det lige så. ”Det er meget muligt, men selv jeg ved, at det er noget som du har nydt, og mindst lige så godt som jeg. Du kan ikke benægte det overfor mig. Jeg mindes stadig hvordan du lagde dig ind til mig og hvordan jeg lagde armen om dig,” påpegede han kortfattet. Selvfølgelig irriterede det ham temmelig grumt at hun skulle være så afvisende og forsøge at lyve overfor ham, for det var slet ikke noget som han fandt sig i, også fordi at han gik så meget op i ærlighed, som han nu gjorde! Han endte stille og roligt med at sætte sig op, også selvom han blev siddende på sengen. Selv han måtte erkende, at den var langt blødere at ligge i, end den som han havde derhjemme, men igen, så var han heller ikke den med den største eller bedste pengepung uanset. ”Jeg er en mentaldæmon, så hvis du tror du kan lyve for mig, så tager du i den grad fejl, Yessica! Her ligger jeg og er ærlig overfor dig, og så finder jeg mig altså ikke i løgn og latin..!” endte han denne gang med en yderst kortfattet og bestemt tone, for han fandt sig altså slet ikke i det! Han blev dog stille siddende, som han betragtede sig af hende, også selvom hans mine denne gang var blevet hård. Han måtte vel bare presse hende lidt? ”Det er kun fordi du ikke tør, er det ikke? Jeg ønsker at du kan ligge dig ned ved siden af mig og slappe af, præcis som vi gjorde sidst, kæreste.. Kom nu og læg dig.. Det er midt om natten, og du vil falde om inden din arbejdsdag i det hele taget går i gang,” påpegede han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han valgte roligt at rejse sig, som hun greb omkring kåben og klædte sig på. Ikke fordi at han ville kommentere det, så ville han faktisk gerne have at hun skulle være stolt af hvad hun havde, for der var vel heller ikke nogen grund til noget andet, var der? Han stillede sig roligt bag hende, hvor han roligt lod den ene hånd glide mod hendes skulder og med en rolig og næsten masserende bevægelse, for han ønskede at hun kunne slappe af, for det var hvad han havde brug for lige nu. ”Jeg kan uden problem komme frem og tilbage, uden at folk vil se mig.. Jeg synes du skal komme ned at ligge og slappe af, sammen med mig,” påpegede han med en sandfærdig stemme. Det andet gavnede da ikke nogen!

[Deleted]

Amadeus havde haft alverdens muligheder til at gøre hende ondt, og Yessica havde i starten været overbevist om at det havde været hans intention, særligt da han bare havde sluppet hende i luften på vej hjem fra Dvasias, men selv endte ahn jo faktisk med at gribe hende. Yessica betragtede ham indgående og fulgte hver bevægelse med blikket. Hun ville næppe erkende hvor meget hun havde nydt at hvile i den trygge favn, også selvom han havde ret. Hun rystede på hovedet, næsten som væmmedes hun vil tanken om, at have ladet ham berøre hende. ”Du ville for pokker ikke give dig! Ja jeg må måske erkende, at det var ganske rart for et øjeblik, men det er slet ikke ensbetydende med, at det skal ske mere end den ene gang!” udbrød hun en smule hidsigt. Det var frustrerende at bruge alt energi på at benægte alt, men man vænnede sig til det som årene gik, også selvom der ikke skulle meget til at vække det ulmende temperament. For en kort stund, måtte hun modstå at stampe i gulvet som en stædig, lille unge. I stedet gled hun roligt ned på skamlen og lod de blikket flakke rundt i lokalet, alle andre steder end på hans skikkelse, hun ville ikke give ham den tilfredsstillelse! Idet han hævede stemmen, faldt det dog næsten automatisk på hans oprevede ansigt. Det var første gang han nogensinde havde hævet sammen for hende. Det løb hende koldt ned af ryggen, og selvom hun sad med en mindre måben, tvang hun stædigt kæben sammen og bed tænderne hårdt. Hun rejste sig fast og knyttede hænderne. ”Du kan være så ærlig som du lyster, Amadeus! Du er måske mental dæmon, men du skal ikke komme og plante følelserne eller tankerne i mig, hvilket du gør lige nu..! Vov ikke at kræve min ærlighed!” endte hun vredt. Hun havde ganske vidst forsøgt at bide det i sig, for ikke at tiltrække opmærksomhed, men nu lå hendes kammer temmelig afsides. Kåben svang hun omkring sin krop, dækkede den som følte hun skam over den, hvilket på sit vis var tilfældet. Kort vendte hun blikket over skulderen og sendte ham et yderst fast blik. ”Du gør mig mere skrøbelig en jeg er. Jeg frygter dig ikke, men jeg føler virkelig intet behov for at komme så tæt på dig..! Bare.. lad være med at bekymre dig om mig, lad være med at lade som om det betyder noget, du får intet ud af det,” vrissede hun. Det ar virkelig fristende at ligge sig ved hans side, men en som hun var nødt til at modstå. I stedet drejede hun om på hælen og søgte mod døren, også selvom hun ikke nåede langt før hans greb om hendes skulder stoppede hende. Elektriske stød blev sendt gennem hele kroppen. Langsomt faldt skulderne tilbage på plads, man kunne se at hun slappede af. De grønne øjne gled i skjul bag endnu tunge øjenlåg. ”Du giver bare ikke op, gør du?” endte hun dæmpet, pludseligt uden spor af vrede. Hun elskede når han rørte hende, elskede følelsen af at smelte som smør, også selvom det samtidig gjorde hende direkte rædselsslagen.

[Deleted]

Amadeus havde aldrig nogensinde været ude på at gøre Yessica ondt eller noget lignende, for det var en mulighed, som han havde haft forbandet mange gange, og han kunne ikke få sig selv til det, og det var slet ikke de tanker, som han havde været det mindste indstillet på, på nogen måde i det hele taget! At hun så til gengæld skulle hæve stemmen overfor ham, var noget som faktisk måtte irritere ham en anelse, også selvom det nu ikke var noget som han virkelig forsøgte at bide i sig, for han fandt sig bestemt heller ikke i alt muligt, om det var noget som hun ville det eller ikke. Han vendte blikket kort væk fra hende, kun i et forsøg på at samle sig, inden han vendte sig mod hende. ”Er det virkelig så slemt at indrømme og erkende, at du faktisk nød at have en favn at ligge i? Det er ikke verdens undergang, at nyde at blive holdt om og bekymret for,” påpegede han med en ganske sigende mine. At hun så skulle lyve for ham, var noget som for alvor irriterede ham, også fordi at han virkelig var ærlig overfor hende, og så skulle hun selvfølgelig også ødelægge det hele, og det var næsten det værste af det hele! Næverne knyttede han let, idet han roligt rejste sig op, også selvom han virkelig forsøgte at gøre det på en måde, hvor han ikke fremstod som truende, for det var skam slet ikke hans intention på nogen måde i det hele taget. ”For det første, så troede jeg ikke at det lå til et lysvæsen at lyve, selvom de er bange for at lukke nogen tæt på sig i det hele taget! Jeg er ærlig overfor dig, Yessica. Det mindste du kunne gøre, var at være ærlig overfor mig i retur..!” endte han med en fast tone. Selv vidste han udmærket godt at hendes værelse og kammer, ligger væk fra de øvrige, så det var ikke fordi at han var bange for at nogne ville se ham eller vide at han var der, og det var egentlig også noget som passede ham selv helt fint i længden. Han blev stående, som han tog pladsen bag ved hende. ”Jeg kan ikke lade være med at bekymre mig, når jeg ved du lukker af på grund af frygt, Yessica.. Jeg er ikke så slem, som du så gerne vil fremstille mig som. Skulle jeg da lade som det ikke betyder noget? Er det hvad du vil have?” spurgte han. At hun så søgte direkte i retningen af døren, så lod han hånden glide mod hendes skulder, hvor den næsten begyndte at massere allerede med det samme, selvom det egentlig ikke var noget som han gjorde bevidst. Det var noget som lå naturligt til hans væsen, når han endelig var i kontakt med en kvinde. Han stillede sig bag ved hende. Hun var anspændt, hvilket han da så tydeligt kunne mærke. Han rystede let på hovedet til hendes ord. ”Jeg er for stædig til at give op.. Kom nu med hen og læg dig, slap af, og så kan jeg give dig en omgang massage. Hvad siger du til det?” spurgte han roligt. Han opgav bestemt ikke!