0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 24, 2013 16:50:10 GMT 1
Amadeus så og betragtede Yessica som intet andet end en smuk kvinde, selvom han havde fundet ud af, at hun var overbevist om andre ting. Ikke fordi at det forundrede ham, men han havde så til gengæld fundet ud af, at hun havde en langt mere kinky side, end hvad man normalt så. Han himlede let med øjnene. Han havde aldrig haft den største respekt for dem som ville trække den videre, også selvom han lod det være op til dem selv, for det var vel bare sådan at det måtte være? Han lod armene rolige søge over kors på hans bryst i stedet for. Hun gjorde ikke andet end at irritere ham! ”Der er vel ikke noget forkert i at få bekræftet, at man faktisk er en smuk kvinde? At visse vælger at trække den videre, er vel deres valg?” endte han ganske kortfattet. Selvom han måske var fascineret af kunsten at kunne læse, så var det desværre ikke noget som gjorde tingene bedre for ham, for han havde jo ikke ligefrem nogen til at hjælpe ham med at lære det. Selvom det nu var noget som han bare måtte lære at leve med, så var det ikke altid lige nemt med hans egen nysgerrighed, for den var virkelig tydelig, selv for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Jeg omtalte ikke mig selv, men mange andre, kære Yessica..” bed han hende af. Han kunne faktisk godt lide at høre om historier i bøgerne, også selvom det var sjældent at han havde nogen som faktisk kunne skænke ham de historier i det hele taget. At det hele skulle gå mod sin ende på den måde, var slet ikke noget som Amadeus brød sig om, også fordi at han vidste hvor farligt det kunne være at rende rundt i Dvasias nu om dage, og det ville uden tvivl ende galt for hende, og så var han i bund og grund ligeglad med hvilken erfaring hun havde med landet her! Det var for pokker da ikke alt, som man kunne læse sig frem til, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg har mødt mange sider af dig, og sikkert også flere end hvad du vil vedkendes, men er det så slemt da? Det ville desuden gøre det lidt nemmere, hvis du ikke bare var en bidsk bibliotekar!” endte han fast, som han så til at hun bare forlod lokalet med den fart, hvor han alligevel selv valgte at søge efter hende, for det blev alt for hurtigt for farligt, og vidste han godt. Med et kækt smil på læberne, så skulle der faktisk en anelse mere til, før hans humør skulle køres i sænk. Hun ville ikke have ham efter sig, hvilket han faktisk godt kunne forstå, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til lige nu. ”Jeg har desværre ikke lyst til at se dig ligge i en gyde voldtaget, Yessica.. Kom.. vi tager en flyvetur..” Med de faste skridt, så nåede han hende hurtigt, idet han lagde den ene hånd mod hendes knæhaser og den anden mod hendes ryg, idet han spredte vingerne og satte af fra jorden. Så måtte han jo tage den kontrol fra hende!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 24, 2013 17:30:15 GMT 1
Måske Yessica var født som en smuk kvinde, men det var bestemt ikke noget hun spillede på og slet ikke overfor Amadeus. Et sted så varmede det hende, at han fandt hende smuk, men hun tvang sig selv til at lade sig fornærme i forsøget på at holde den følelsesmæssige afstand til ham, han var allerede kommet tæt nok på, hvis han formåede at gøre hende jaloux på den måde, og den tanke skræmte hende. Den sidste mand hun havde forelsekt sig i, havde været en procianere, ingen kunne have ejet et lysere hjerte og selv han havde formået at såre hende, Amadeus ville ganske simpel bare aldrig være en mulighed! Hun himlede med øjnene og rystede på hovedet. ”Du sammenligner mig med en erotisk danser og forventer at jeg anser det for at være et kompliment? I så fald må jeg skuffe dig,” svarede hun afvisende. Yessica vidste at han ikke var i stand til at læse i det hele taget og hun havde virkelig overvejet at lærer ham det, men på den anden side så ville det vel i virkeligheden ikke gavne nogle? Desuden ville det være farligt at tilbringe så megen tid med ham. ”Du får det stadig til at lyde som noget nedladende,” vrissede hun. Den smukke kvinde lod til at være en smule overrasket over det pludselig.. ja skænderi der var brudt ud. Hun var allerede på vej mod døren også selvom hun vidste at han fulgte efter hende. Alles øjne hvilede pludselig på dem, hvilket fik hende til at føle sig utryg, meningen havde jo været at holde det på det diskrete niveau! Kappen flagrede efter hende, idet hun slog døren op og lod kulden ind. Hårene rejste sig i samme øjeblik den første brise strøg over hende. Bag sig kunne hun udmærket høre Amadeus komme efter hende. Kort vendte hun sig mod ham ”Jeg er mere end bare en bidsk bibliotekar, om jeg må være fri. Men bare fordi du har rodet i mit hoved så er det ikke ensbetydende med at du kender mig så godt som du måske ville ønske.. bare lad mig være!” svarede hun hidsigt og smækkede døren hårdt bag sig. Hendes anker sank ned i den hvide sne. Kort skævede hun mod himlen hvor de hvide fnug faldt ned over hendes skikkelse. Selvom hun forsøgte at vandre hastigt gennem mængderne, så fik han hurtigt indhentet hende. Det pludselig greb om hendes skikkelse, fik hende til at slippe et hvin. Vinden slog så hårdt at kutten igen måtte falde af og lade det lange år lægge hen over hans arm. I desperation efter noget at holde fast i, greb hun ud efter hans skjorte og knugede den sin hånd, mens hun så ned og opdagede at hun lettede. ”Sæt mit ned.. nu!” udbrød hun næsten panisk. Hun brød sig bestemt ikke om at få frataget den kontrol som hun altid klamrede sig fast til. Jo højere de kom, des mere endte hun med at trykke sig ind til hans skikkelse i forsøget på at forhindre kulde. Hendes krop skælvede og hendes tænder klaprede også selvom hun havde vent ansigtet ind mod hans bryst og indåndede hans duft ved hvert åndedrag, det skærmede hende om ikke andet lidt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 25, 2013 14:01:21 GMT 1
Amadeus forstod ikke hvordan Yessica kunne se bort fra hans kompliment, også selvom det måske var sat op i en temmelig mærkværdig kontekst, men det var nu bare fordi at han var den mand som han vel var? Han fandt hende smuk, og han var skam heller ikke bange for at fortælle hende det, også fordi at det jo var sådan at han havde det med et hele. Han himlede med øjnene og rystede så opgivende på hovedet. Om det var fordi hun ikke selv kunne se det eller hvad det var, vidste han ikke, men den tanke i sig selv, var efterhånden ved at frustrere ham temmelig voldsomt! ”Selv en smuk og erotisk danser kan du overgå i skønhed, Yessica.. Jeg ved ikke om du gør det der med vilje, eller hvad du gør, men det begynder faktisk at blive temmelig irriterende,” endte han ganske kortfattet. Han kunne godt lide hende.. også fordi at hun var så anderledes, og slet ikke påvirket af hans sensuelle dæmon, for han vidste, at den var kraftig og mere end stærk nok til at påvirke selv langt de fleste her omkring, men ikke hende.. og han elskede den frihed som det faktisk efterlod ham med. Han trak svagt på smilebåndet. ”Kun fordi du vælger at tolke det negativt,” påpegede han ganske sigende og med en kortfattet stemme. Stod det til hende, så var alt som han sagde, negativt, og selvfølgelig var det en tanke som i sig selv, efterlod ham med en frustration uden lige! Kulden bed Amadeus sig ikke mærke i som sådan. Det eneste som han havde i tankerne, var at hun ikke skulle have lov til at komme alt for langt væk som det var lige nu, for han ønskede da slet ikke at hun skulle komme galt af sted, go han vidste næsten med sikkerhed, at det ville ske her til lands, også fordi at det var det land som det nu var! Han kom hurtigt efter hende og med en yderst kortfattet mine. ”Så vis mig da, at du er mere end det!” opfordrede han med en fast tone, som han endte med at komme hende i møde. Han tog omkring hende, hvor han spredte vingerne med det samme, kun for at sætte af i jorden, og søgte direkte op mod den store himmel over dem. At hun lagde sig ind mod ham, var slet ikke noget som han havde noget imod, også selvom han kendte hende godt nok til at vide, at det nok var fordi at det også var en kende koldt. Han smilede let for sig selv. ”Selvfølgelig – når vi ankommer til Procias,” afsluttede han ganske sigende, som han drejede en anelse af og søgte mod den dvasianske grænsemur. Han ønskede ikke at se hende komme galt af sted, og et sted så vidste han vel også godt, at hun ville blive glad for at han gjorde det, for.. han havde jo aldrig decideret gjort hende noget ondt. ”Jeg vil råde dig til at lægge dig tilbage og nyd turen.. Det tager heller ikke mig lang tid at bringe dig hjem,” endte han ganske sigende, som han vendte blikket mod hende. Han holdt fast i hende. Det kunne aldrig falde ham ind at miste hende på vejen!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 28, 2013 18:28:03 GMT 1
Yessica havde med årene udviklet en selektiv opfattelse af tingene, hvilket ville sige at hun kunne lukke af for alt hun ikke anså som sundt for sig, og hans komplimenter var ikke blot usunde men direkte farlige. Hun fandt hans interesse skræmmende, særligt fordi det påvirkede hende i en sådan grad at hun faktisk følte sig som en kvinde. For denne gang valgte hun ikke at sige mere men forlod i stedet det usle sted hun tilfældig vis var endt på. De kvinder som han havde betragtet – særligt den mørkhårede, var det smukkeste hun nogensinde havde set, dem ville hun aldrig være i stand til at hamle op med, det havde selv Dafnir bevist, og han havde værnet langt bedre om sin krop end det som Amadeus gjorde, også selvom hun ikke rigtigt kunne finde ud af hvor meget der var tvang og hvor meget det var lyst. Hun himlede med øjnene. ”Måske i dine øjne.. og måske for en stund, men skønhed er midlertidig. Jeg gør bestemt ikke noget!” forsvarede hun lidt hidsigt. Det var ganske vidst mere desperat end det var noget andet, for hun gjorde jo hvad hun kunne for at holde ham på afstand. Måske hun havde formået at holde ham på afstand til nu, fordi hun ikke var så påvirket af den sensuelle dæmon som hun burde være, men jo nærmere han kom, des mere følte hun ham rive i hende, særligt efter de mange hede drømme, hvor han havde taget hende med storm, aften efter aften, det var bestemt ikke altid nemt! ”Det gør jeg ikke!” endte hun tvært. Vinden omkring dem tvang hende til at råbe højere end normalt, hun kunne mærke det suse for ørerne. Næsten per automatik pakkede hun sig ind mod hans skikkelse i et forsøg på at finde varme også selvom det var mere eller mindre umuligt. Der gik ikke længe før hendes krop begyndte at skælve. Hånden var faldet mod hans bryst uden at hun selv havde bidt sig synderligt fast i det, mest fordi hun ikke brød sig om den følelse hun havde af, at der faktisk var frygtelig langt ned til jorden og at hun kunne falde hvert øjeblik. Det var ham som havde kontrollen, hvilket hun ikke var god til at håndtere, hvis han ville slippe hende, kaste hende for døden så ville det være det nemmeste i denne verden! ”Jeg nærer intet behov for at vise dig noget som helst, Amadeus! Jeg ønsker ikke at du skal kende mig, men det er tydeligvis ikke det du vil høre!” udbrød hun vredt. Manden talte jo hen over hende hver gang hun så meget som forsøgte at forklare ham det. For at understrege sin vrede, slog hun ham på brystet – ikke synderligt hårdt hun var trods alt kun en kvinde. ”Du er den mest irriterende, mest bizarer og hensynsløse mand jeg nogensinde har mødt! Jeg befaler dig at sætte mig ned!” råbte hun og sprællede lidt protesterende med benene. Han skulle bestemt ikke have lov! ”Jeg vil ikke nyde noget som helst,” mumlede hun, som havde hun været en sur og fornærmet lille unge.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 28, 2013 23:45:51 GMT 1
Selvom Amadeus faktisk forsøgte at gøre det rette, så var det tydeligt ikke noget som bed Yessica på, og selvfølgelig var det noget som virkelig måtte irritere ham efterhånden, for han synes på ingen måder, at det var retfærdigt! Han rystede opgivende på hovedet. Det at hun ikke gjorde noget for det, var faktisk det som gjorde hende smuk, for hun var naturlig.. og selv det, var faktisk det som han bedst kunne lide, også selvom han gav de andre en form for interesse og opmærksomhed, så var det udelukkende fordi at han vidste at det var kvinder som var mere end villig til at give ham hvad han faktisk gerne ville have, så selvfølgelig var det noget som selv han kunne være tilfreds med, selvom det bare ikke var nok efter han havde mødt Yessica, og selvfølgelig var det en tanke som kun måtte irritere ham som intet andet! ”Det må du jo selv om..” mumlede han tvært og med en tydelig irriteret mine, for hun troede at hun var noget? Selvfølgelig var det en tanke som direkte måtte irritere ham! Nu hvor han havde fået fat i hende og sat af fra jorden, kun for at søge op mod himlen, så kunne han godt mærke hvordan hun faktisk lagde sig ind mod ham, selvom han nu heller ikke rigtigt havde noget imod det som sådan, også fordi at han nu valgte at tage kontrollen fra hende. ”Jeg kan se en kvinde som faktisk ønsker andet, Yessica. Er det så svært og hårdt at fortælle, at man faktisk ikke har lyst til at være ensom mere?” spurgte han kortfattet. Hun var en kvinde som han kunne være sammen med, hvor han faktisk kunne føle sig.. fri. Hun var ikke påvirket af hans sensuelle dæmon, hvilket helt klart også var noget som gjorde sit for hans vedkommende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. At hun så stadig måtte stå fast på at hun ville ned, fik ham til at himle lidt med øjnene. ”Udmærket, som du vil..” mumlede han fast, idet han bare.. valgte at give slip, så hun kunne falde et godt stykke. Han fulgte hende dog meget nøje med blikket, idet han selv valgte at tage et direkte styrtdyk direkte ned mod hende. Han ville selvfølgelig ikke lade hende ramme jorden, da det var noget af det sidste som han havde lyst til! Ganske kort før hun ville ramme jorden, så fik han hende endnu en gang i armene, kun for at søge op mod himlen igen. Han havde kontrollen, og det var bare på tide, at det var noget som hun ville lære sig og acceptere i længden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Er du færdig nu så?” endte han kortfattet, som han igen søgte et godt stykke op, kun for at søge videre mod muren. Han var træt af, at hun skulle være sådan! Kunne hun ikke bare forstå, at han faktisk handlede for hendes bedste, også selvom det næppe var noget som hun lagde mærke til!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 29, 2013 16:02:54 GMT 1
På trods af at Amadeus virkelig gjorde et ihærdigt forsøg, så tillod Yessica ikke sig selv at bide på, ej heller selvom hun i virkeligheden havde lyst. Når alt kom til alt, så havde han intet gjort hende, foruden at sikre sig at hun ville være i stand til at sove, men hun ønskede for pokker ikke at have nogle så tæt inde på livet, i særdeleshed ikke en mand og slet ikke en dødsengel! Der var mange kvinder som ville falde på knæ for ham, blot for at kunne skænke ham et kys, og hun forstod ikke hvorfor han ikke tog interesse i dem, frem for hende som gjorde alt hvad hun kunne for at trække sig fra ham. ”Tydeligvis ikke,” svarede hun bidsk og sammenbidt. Det irriterede hende grænseløst at han tog kontrollen fra hende, for det var en hun gjorde meget ud af at fastholde. Ikke nok med at han brød ind på hendes kammer, belurede hende når hun sov, rodede i hendes hoved, nu skulle han åbenbart også have lov til at bestemme hvor hun skulle færdes, hvilket hun ikke ville finde sig i. Den kolde vind fik hendes krop til at skælve i hans favn, for varmt var det bestemt ikke. Sneen var faldet i hendes hår, hvilket havde fået flere af de blonde lokker til at stivne og fryse til is. Hun havde været ensom i mange år, også selvom hun havde formået at bilde sig selv ind at Dafnir var mere end nok for hende. Det gjorde hende både vred og frustreret at han læste hende som en åben bog, også selvom han end ikke burde kunne den kunstart! ”Jeg forstår ikke, at du konstant ønsker at gøre mig til en ensom kvinde. Måske jeg ikke har en mand ved min side, men jeg er en aldeles lykkelig kvinde, og jeg ville virkelig værdsætte hvis du lod være med at lade som om du kender mig,” vrissede hun og himlede med øjnene. De gange hvor hun havde været frustreret eller ked af det, eller for den sags skyld følt sig utilstrækkelig.. hun havde ikke haft nogle at dele noget af det med, siden hendes bror havde forladt hende til fordel for mørket og den ulidelige dronning som havde ødelagt deres liv mange år før! I samme øjeblik han slap hende, brød et skrig hendes læber. Hendes hjerte hamrede hurtigere end nogensinde før. Tanken om at hendes liv var slut havde allerede strejfet hende, også selvom han nåede at gribe hende inden. Det tog hende en kort øjeblik hvor hun næsten gispede efter vejret og forsøgte at forholde sig til den smerte som hun havde ventet men som ikke eksisterede. De grønne øjne faldt på hans skikkelse. Ganske automatisk havde hun lukket næsen tæt omkring hans skjorte i frygt for at falde igen. ”Amadeus din forpulede, satan af en engel at være! Jeg hader afskyr dig, jeg hader dig, du er en frygtelig, frygtelig mand!” råbte hun vredt og begyndte igen at slå på hans bryst. Det var langt mere end hun kunne holde til, og hun fandt sig bestemt ikke i hans arrogante væsen så meget som et øjeblik mere! Om hun nogensinde ville se han ansigt igen!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jan 29, 2013 22:50:14 GMT 1
Amadeus kunne virkelig ikke se hvad det var han havde gjort ved Yessica, andet end at gøre hende den tjeneste, at give hende muligheden for at sove natten igennem, for selv det var jo trods alt noget som han havde brug for.. Lige hvorfor, vidste han faktisk ikke, men at det jo så var den mur han skulle møde hver gang han gjorde noget godt, var helt klart også en tanke som måtte frustrere ham som intet andet overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Bevidst undlod han at kommentere det, for det ville bare resultere i en evig krig og strid, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne gøre noget ved. Han så virkelig ikke hvorfor at hun skulle behandle ham på den måde, for han forsøgte for pokker bare at gøre sit bedste, og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt altid! Han vidste at hun var ensom, for han kunne læse det i hende, så hun behøvede virkelig ikke stå der og lyve for ham.. At hun i det hele taget kunne få sig til det, var noget som forundrede ham, for han vidste udmærket godt, at det slet ikke lå til hendes race som sådan, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Jeg siger dig kun hvad jeg kan se, og det jeg kan se, er en ensom kvinde, som kun holder sig til sin søn og sine bøger… Og spørger du mig, så er end ikke bøger et helt liv værd.. Ikke på den måde. Jeg kender dig måske ikke på den måde endnu, men bare vent.. Det skal nok komme,” endte han med en ganske kortfattet. Amadeus valgte at slippe hende på hendes egen opfordring om at blive sluppet, for det andet, var slet ikke noget som han gad mere, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Selvom han valgte at dykke direkte ned efter hende, kun for at gribe hende inden hun ville møde jorden, kun for at søge op mod himlen igen. Om hun ville det eller ej, var han stort set ligeglad med, men han valgte for en gangs skyld at handle på hendes bedste, og så var han faktisk fuldkommen ligeglad med om hun var enig i det, eller om hun ikke var, for det kunne han uanset hvad, ikke bruge til noget som helst! Som hun knugede sig ind mod ham, så måtte smilet alligevel brede sig godt på hans læber, selvom det hurtigt resulterede i at hun slog ud efter ham igen, selvom det nu heller ikke kom bag på ham som sådan. Han sukkede tungt. ”Ja, jeg beklager, men jeg har ikke lyst til at skulle meddele din kære søn, at du ligger død og voldtaget i en gyde i Dvasias. Betragt det som en tjeneste, og så er jeg fuldstændig ligeglad med hvad du kalder mig, for jeg gør dig for pokker en tjeneste!” endte han med en fast tone, som han baskede ekstra med vingerne, kun for at søge i retningen af Procias. Hun skulle hjem og tilbage i sikkerhed. Hun var alt for langt væk hjemmefra!
//Out
|
|