Curiousity killed the cat

[Deleted]

Det var efterhånden ved at være sent. Den store måne stod på hel over den mørke nattehimmel der var omgivet af milliarder af blinkende stjerner. Yessica trådte roligt ned langs den mørke sti der førte ind i de mindre gyder i Rimshia. Hendes hjerte bankede mere fast for hver skridt hun tog, i mørket følte hun sig ukomfortabel, det var næsten som at leve i et mareridt. Nu hvor gik der, så måtte hun næsten erkende at hun fortrød, at hun i det hele taget havde fået den idé at søge uden for de trygge, procianske grænser og med hvilket formål? Nysgerrighed! Før eller siden ville den slå hende ihjel, det var hun slet ikke i tvivl om. De blonde lokker var skjult bag en grå kappe der hvilede om hendes skikkelse med en hætte der ligeså skjulte hendes ansigt. Det var bestemt ikke fordi hun ønskede at blive genkendt i dette land, det kunne meget hurtigt gå hen og blive frygtelig farligt. Hun sank en klump og kastede kort blikket over skulderen. Der var intet at se foruden de spor hun havde sat i den tykke sne. Hendes kjole var slet ikke bygget til den slags vejr, hun havde vitterligt aldrig troet at de dvasianske vintre var så hårde som den hun oplevede nu, men selvfølgelig havde hun ikke læst meget om det endnu. Hvorfor hun lige var blevet ført til Dvasias, vidste Yessica ikke. Det var en uges tid siden hun sidst havde set Amadeus, og han havde formået at vække en side af hende som havde været død i frygtelig mange år, og nu var nysgerrigheden endt med at overmande hende. Kappen trak hun tættere om sig. Hendes læber var efterhånden endt blå, desuden kunne hun ikke lade værre med at skælve bag klæderne. I sit indre blev hun enig med sig selv om at det var ved at være på tide at finde noget varme, hun havde vandret ude i timer uden varme og uden væske. Ganske belejligt opfangede hun højtråbende stemmer og musik fra en ussel lille hytte rundt om hjørnet. Hun åndede lettet op og hastede hen til døren. Idet hun strøg forbi vinduet nåede hun netop at opfange liv inde i stuen. Næsten per automatik gik hun ud fra at det var en krostue af en art og hvor farligt kunne det være? Døren åbnede hun langsomt, også fordi hun ikke ønskede at pådrage sig nogen form for opmærksomhed. Det var primært mænd som havde besat stuen, også selvom et først gik op for hende hvorfor, idet hun lukkede døren bag sig og lod sine smaragdgrønne øjne søge omkring. Ikke langt foran hende stod en nøgen kvinde og dansede for en yderst usoigneret mand med et smørret smil. Den farve som kulden havde efterladt i hendes kinder, forsvandt på et splitsekund og efterlod hende fuldkommen bleg under sin kappe. Hånden gled næsten per automatik op foran munden, hun kunne næsten ikke skjule sin chokering og samtidig sin væmmelse. Det gik først nu op for hende at hun virkelig var kommet til Dvasias! Flere intense blikke var endt på hendes skikkelse. En mand så på hende og slikkede sig om læberne selvom han ikke kunne se hendes ansigt. Kort nåede hun at få et glimt af hans sylespidse tænder, hvilket kun fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen. Hun tog en dyb indånding og tvang sig selv til at opfører sig.. normalt, ved at sætte sig på en stol ved en af de mange døre. Bag den kunne hun høre stønnen og brummen, hvilket gav hende et praj om hvad der foregik. Hvor pokker var hun endt henne?!

[Deleted]

Det var ved at være en uge siden Amadeus havde valgt at søge væk fra Procias – ligesom han havde lovet Yessica, så havde han ikke været der, da hun havde stået op. Ikke desto mindre, så holdt han stadig øje med hende om natten, selvom han ikke gik ind og ændrede hendes drømme, så passerede han i den som intet andet end en skygge, for.. han kunne jo ikke lade være! Han kunne ikke lade hende være, også fordi at han jo faktisk var bekymret for hende, og han var bekymret for at hun ikke fik noget søvn, og at hun ikke havde det godt, for.. det gik han vel egentlig ikke rundt i troen på? At befinde sig i Dvasias, var efterhånden bare en hverdag for ham, for han skulle jo have noget at lave, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende. Blikket gled omgående i retningen af den kvinde som valgte at træde ind på stripklubben. Det kunne godt være, at man ikke umiddelbart kunne se hendes ansigt, men hendes udstråling, og den måde som hun reagerede på, var da helt klart noget som kun indikerede for ham hvem det måtte være; Yessica. Hvad pokker lavede hun ikke her?! Selv holdt han sig for det meste i baggrunden, da han ikke just var typen med flest penge, så den hygge som tøserne her kunne skænke, var som regel ikke af den slags som han havde råd til, og selvom han måske var af den mørke race, så var han ikke ren dvasiansk, og det var slet ikke noget som han havde noget imod, for han var jo faktisk stolt af at være den mand som han var, selvom hun havde påpeget rigtig meget af det modsatte for ham, så var det noget som man hurtigt måtte vænne sig til, når det endelig var. Vingerne trak han let og stille ind mod sin egen krop, også mest for at gøre folk mindre opmærksom på sig, for allerede fra før af, så var det ikke særlig mange som turde bevæge sig i retningen af ham, udelukkende på grund af hans væsen og hans høje alder, hvilket selvfølgelig også var noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Med rolige skridt, så gik han i retningen af hende, kun for at stoppe op. Om hun i det hele taget havde nogen anelse om hvor hun var henne, vidste han ikke, men igen, så var det ikke noget som han havde nogen intentioner om at stoppe op og spørge hende om. Derimod, var han faktisk overrasket over at hun i det hele taget havde valgt at tage turen hele vejen til Dvasias, for det var da slet ikke noget som han havde regnet med på nogen måde overhovedet! Blikket gled i retningen af kvinderne som dansede topløse på de podier som var opstillet, hvor de stod mere eller mindre til fri beskuelse. Smukke var de, selv i Amadeus’ øjne, men.. de var ikke nær så smukke som Yessica. Hun var noget af det smukkeste som han længe havde set.

[Deleted]

Hvor Yessica var endt henne, var hun faktisk ikke sikker på. Aldrig havde hun set noget tilsvarende i Procias, der fandtes ganske vidst horehuse, men de skabte ikke megen opmærksomhed, og der var bestemt ingen kvinder som stod til offentlige beskuelse på den måde! Det var ikke ligefrem en krostue hun var endt på, og hun overvejede i lange sekunder om hun skulle storme ud af døren, også selvom det ville rie opmærksomheden til sig, hvilket hun på ingen måde ønsket, hun var desuden den eneste kvinde på hele stedet foruden danserne tilsyneladende. Varmen holdt ligeså på hende, Dvasias var frygtelig om vinteren kunne hun konkludere, og herinde var varmt, også selvom det i højere grad var den lumre stemning end egentlig varme som udgjorde det. Kappen slog hun ikke ned, for det sidste hun ønskede var at nogle skulle ende med at genkende hende, hvilket sandsynligheden i sig selv ikke var stor for, hun var trods alt bare en bibliotekar, det var begrænset hvor meget folk vidste om hende. At Amadeus faktisk befandt sig på samme sted, var endnu ikke gået op for hende, hvilket kun var godt. Roligt gled hun ned på et tilfældigt sæde tæt ved døren hvor skyggerne faldt på hendes skikkelse, således at hun forblev mere eller mindre skjult. Blikket havde hun stift rettet mod sit skød, også selvom de forføriske noter som kvinderne dansede til, var lokkende og desuden var de langt mere behagelige end de høje støn der kom inde fra døren af. Yessica bed sig i læben og yderst tøvende og langsomt, endte hun med at hæve blikket mod de smukke kvinder. Hendes kinder var malet i en kraftig rød farve, for hun fandt det skammeligt, at unge, smukke kvinder som dem, solgte deres krop til mænds lyster hun kunne jo næsten se savlen løbe ned fra deres mundvige. De funklende øjne faldt på den kvinde der stod tættest på hende, som havde smukt mørkt hår, der krøllede ned over hendes nøgen ryg, og de mest fyldige, runde former hun nogensinde havde set. Faktisk var un nok den smukkeste kvinde hun nogensinde havde set. Glimtet i hendes mørke øjne var lumskt og legende, hun nød at fører sig frem foran mændene, det herskede der ingen tvivl om. Yessica forstod på ingen måde hvordan hun kunne få sig selv til det, men det var jo en helt anden verden hun var kommet ind af. Hele hendes krop var anspændt, hun følte sig på ingen måde komfortabel også selvom hun langsomt begyndte at slappe en smule af. Det lod ikke længere til at der var nogle som bemærkede hende, foruden vampyren der sad i den anden ende af stuen. Han kunne nok dufte at hun var af lyset, og den tanke gjorde hende ikke ligefrem rolig. Hænderne foldede hun roligt i sit skød mens hun lænede sig tilbage og tog sig selv i at lade sig hypnotisere en smule af dansen, ikke fordi at det vækkede samme begær i hende som det gjorde i mændene, men hun var nysgerrig på det der foregik, nysgerrige på de kvindelige kroppe, fordi hun selv plejede at afskærme sin fuldkommen. Det var jo kun mens hun fik varmen igen, ingen ville nogensinde vide at hun havde sat sine fødder på dette sted, og der var uanset ingen som ville tro dem som vovede og påstod at de havde set hende.

[Deleted]

Tanken om at skulle finde Yessica på et sted som dette, var slet ikke noget som Amadeus kunne sige sig, at havde ventet sig, også fordi at det jo var.. hvad det var; en stripklub! Og nu hvor han var kendt med hvordan hun havde det med sin egen krop, hvilket han jo faktisk havde den store respekt for. Han havde stort set ikke set skyggen af hende, siden han havde forladt hendes værelse- h vor han ligesom han havde lovet, havde været væk da hun havde slået øjnene op, også selvom han slet ikke havde haft lyst til det! Vampyren som sad i det ene hjørne havde allerede fået øje på hende, hvilket han ikke brød sig om, og nu hvor han havde formået at komme det skridt tættere på hende, så agtet han at passe på hende og beskytte hende her på stedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han trak vejret dybt, inden han direkte søgte ind i skallen på den gældende vampyr, kun i en form for advarsel, hvilket tvang bæstet op på benene i chok, inden han hurtigt vendte sig mod de dansende kvinder i stedet for, næsten som om hans interesse for Yessica måtte forsvinde med det samme, hvilket han nu i bund og grund heller ikke havde noget imod som sådan. Han smilede let tilfredst, inden han roligt lagde armene over kors. Han havde en kappe på denne gang, kun fordi at han ønskede at falde bare en smule i mængden, for selv det, var jo trods alt noget som gjorde godt, selv for hans vedkommende.
Amadeus lod hovedet søge let på sned, som han roligt holdt øje med Yessica ud af øjenkrogen. Hvordan hun tolkede og tacklede det hele, var faktisk noget som morede ham ganske let, selvom han nu heller ikke sagde det højt – endnu om ikke andet. Armene gled let over kors på hans faste bryst. Ja, et sted måtte han vel erkende, at han faktisk havde savnet hende? Selvom han vidste at han måske ikke burde vise hende det, så kunne han nu heller ikke lade være med at gøre sig tankerne omkring det hele. ”Jeg havde ikke ligefrem regnet med at jeg ville finde dig på et sted som det her.. Det er langt hjemmefra,” endte han roligt, som han endelig valgte at vende blikket helt mod hende igen. Tungen strøg han let over sine læber, som han lagde hovedet ind mod væggen bag sig. De mange suk og støn bed han sig ikke rigtigt mærke i, da det efterhånden bare var baggrundsstøj for ham, og han havde fået sine omgange for i aften, så han kunne holde det lidt kørende igen, hvilket i den grad også var noget som passede ham selv helt fint. Han vendte sig en anelse om, så han stødte af med skulderen mod væggen i stedet for. Det var bestemt ikke et sted for en som hende, også fordi at hun var for nem at kende igen, også fordi at hun ikke ligefrem faldt ind i det som man kunne kalde for typisk dvasiansk, så han var vel også nødt til at holde øje med hende?

[Deleted]

Dette var nok det sidste sted nogle nogensinde havde regnet med at finde hende, men nysgerrigheden kunne overmande selv Yessica hvilket særligt var sket efter hun havde mødt Amadeus ved et tilfælde. Til dels kunne hun stadig bande og svovle ved tanken om at han havde valgt at opsøge lige Procias bibliotek, siden hen havde hun nemlig ikke været i stand til at få ham ud af hovedet, og særligt ikke den seneste uge, efter han havde ligget i hendes seng. Som aftalt havde han været væk inden hun slog øjnene op, og den tanke havde ærgret hende en smule, siden hen var mareridtene igen begyndt at plage hende stort set hver nat. Hun valgte bevidst at ignorere vampyren i den anden ende af lokalet og fokuserede i stedet på hvad der skete foran hende. Det lod ikke til at nogle af dem bemærkede sig af at hun sad og stirrede på den nøgne kvinde ikke langt fra hende. Idet hun sendte hende et smil, så hun hurtigt tilbage i sit skød og følte hvordan hendes kinder atter måtte blusse. De blonde lokker kunne netop anes bag kutten, men andet kunne ikke anes bag. Det var endnu ikke gået op for hende at Amadeus stod bag ved hende og betragtede hende i det skjulte. De mange støn generede hende i forhold til musikken, det kom hun ikke uden om, dog så kunne hun ikke lade være med at føle nysgerrigheden rive lidt i hende. Det var mange år siden hun sidst havde været en mand tæt, og det havde været hendes mand som havde fortrukket noget yngre og bedre.. som de kvinder der formåede at slange deres krop i et utal af stillinger der afslørede så meget af dem som muligt. Hun sukkede for sig selv, og hoppede næsten op af stolen ved lyden af den velkendte stemme. Hendes hjerte begyndte omgående at banke hurtigere mod hendes bryst. Blikket lod hun glide i og bandede i sit indre, både fordi han havde formået at forskrække hende, men også fordi han var der i det hele taget. ”Jeg begynder at tro at du føler efter mig,” svarede hun sammenbidt. Det var det sidste sted hun havde håbet på at møde ham, også selvom hun kunne have sagt sig det selv, han var afhængig af at kvinder kunne stille hans lyster, og disse kvinder virkede mere end villige. Af en mærkværdig grund irriterede den tanke hende grumt. ”Og hvis du absolut vil vide det, så troede jeg naivt at dette var en kro, Dvasias er kold hvis ikke du har bemærket det,” forsvarede hun lidt spidst, for han skulle jo nødig tro at hun rent faktisk havde opsøgt stedet bevidst, dog havde hun jo så ikke valgt at forlade det. Igen hævede hun blikket og stirrede stift frem for sig, frem for at vende sig om og se på ham også selvom hun vidste at han stod netop bag hende. Yessica måtte virkelig erkende at hun ikke forstod sig på hvorfor han blev ved med at udvise hende den interesse når hun virkelig havde gjort alt for at jage ham væk.. mere eller mindre. ”Så dette er hvad i dvasianere laver efter solnedgang,” konkluderede hun i en blanding mellem fascination og foragt. Han havde formået at vække den nysgerrige kvinde på trods af at hun havde gravlagt hende for mange år siden, det havde jo aldrig ført noget godt med sig.

[Deleted]

At Yessica i det hele taget havde valgt at trække sig ud af Procias og faktisk stille nysgerrigheden andre steder, og endda så langt væk hjemmefra, var helt klart noget som forundrede Amadeus frygtelig meget! Det var ikke fordi at han havde noget imod det som sådan, for han kunne godt lide, at hun endelig viste lidt af den side, som han havde set i hendes drømme, også selvom han igennem det sidste stykke tid havde valgt at holde sig fra dem, da det også var noget som hun havde ønsket sig. Han passerede kun lige som en skygge i tide og utide, også fordi at han slet ikke kunne lade være! Han ønskede jo at være omkring hende, selvom hun ikke viste det samme engagement. At hun så skulle leve i den benægtelse, var jo næsten det som faktisk måtte irritere ham mest, uden at han egentlig kunne gøre det største ved det, og selvfølgelig var det en tanke som i sandhed formåede at irritere ham som intet andet overhovedet, og så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, når alt endelig skulle komme til stykket. At hun så endelig skulle få øje på ham, fik ham til at trække let på smilebåndet, som han roligt vendte blikket mod hende endnu en gang. Nu hvor hun endelig havde fået øje på ham, så var det ikke fordi at han var ude på noget. Han lod hovedet søge let på sned ved hendes ord. ”Til mit forsvar, så forfølger jeg ikke nogen. Jeg tør vove at påstå, at jeg har siddet her i nogle timer mere, end hvad du har tilbragt her.. Og ud fra dit ansigtsudtryk, så vil jeg påstå at det er første gang du er her, og at du kun lige er kommet ind af døren,” sagde han roligt. Han var ikke sur eller noget som helst, for det havde han slet ikke nogen grund til. At hun havde været i troen på at det her havde været en kro, var næsten det som morede ham mest, for det var vidst noget af det sidste som man kunne kalde det her sted! Desuden var han temmelig sikker på at hun skulle være glad for at det her ikke havde været en kro, for i det tilfælde, så ville hun bestemt ikke have det særlig godt bagefter! ”Jeg kender stedet her godt nok til at vide, at du skal være glad for at det ikke er en kro. Du ville aldrig overleve sådan et sted.. Du udstråler lys, Yessica.. Her omkring bliver det kun din død,” endte han ganske sigende, som han betragtede hende med en alvorlig mine. Han trak roligt en stol hen ved siden af hendes, idet han roligt gled ned og satte sig. Hænderne foldede han roligt foran sig i stedet for. Her kunne han da passe på hende, men det var også kun fordi at han havde set hende komme ind, hvilket vel næsten var til hans fordel? Han kendte hendes mentale udstråling fra de mange andre, og det gjorde selvfølgelig også sit for hans vedkommende. ”Det er en hverdag for en typisk dvasianer ja,” svarede han kortfattet. Han valgte for denne gang at se bort fra, at hun smed ham i samme kategori, selvom han nægtet at vedkende sig selv som en dvasianer!

[Deleted]

Yessica havde ikke givet efter for sin nysgerrighed siden hun havde været en lille pige. Det eneste hun kendte til den verden der lå ude for lyset, var det hun havde læst sig frem til i bøgerne, og tiderne ændrede sig trods alt. De sidste par dage havde hun virkelig sovet elendigt, turen til Dvasias havde ligeså meget været et forsøg på at holde sig selv beskæftiget, Silia havde tvunget hende til at holde fri, så tankerne kunne hun kun aflede på denne måde, også selvom tanken om at være ude i verdenen skræmte hende. Idet han trådte mod hende for at at sætte sig ned ved siden af, lod hun blikket glide mod ham, og betragtede ham bagved den store kutte. Som altid så han absolut fantastisk ud, dragende på den måde der gjorde hende blød i knæene. Af en eller anden grund, lod hun sig irritere af tanken om at han havde siddet her i flere timer og betragtede de smukke kvinder. Den smukke mørkhårede nærmede sig med små skridt også selvom Yessica ikke rigtigt bed sig fast i det, fordi hun skulle berøre enhver mand på sin vej. Nu hvor Amadeus var der så vidste hun næsten ikke hvor hun skulle kigge hen, hvilket resulterede i at hun slog de grønne øjne mod sin skød hvor hænderne lå. ”Ja jeg kan forestille mig at det appellere til dig. Nøgne kvinder der nyder at vise sig frem for din slags,” svarede hun og fnøs som tegn på sin afsky. ”Jeg har aldrig set noget tilsvarende. Det er sømmeligt.. de er så unge, og de er alle guddommeligt smukke, men de ødelægger det ved at.. blotte sig på den måde,” endte hun næsten stakåndet og rystede på hovedet. Det var tydeligt at hun havde svært ved at sætte sig ind i det liv som det var her i mørket. Hun vidste end ikke hvordan hun egentlig var endt der også selvom det havde været rent tilfældigt. Langsomt vovede hun atter at hæve blikket mod den smukke kvinde som nærmede sig Amadeus idet hun havde fået øje på ham. At dømme efter glimtet i hendes øje, så havde hun intet imod hans tilstedeværelse. Yessica bed sig i læben, og følte et stik af pludselig foragt overfor den kvinde. ”Hvis jeg kan klare mig i en stue fuld af.. af..lystne mænd, så ville jeg også klarer mig udmærket i en krostue,” svarede hun med en spids antydning. Kutten turde hun ikke slå ned også selvom hun nærmest følte en længsel efter at få lov til at se hele hans ansigt. Hun havde kun tænkt sig at blive der til hun havde fået varmen rigtigt, hvilket hurtigere skete med ham omkring sig. Hun rynkede på panden. ”Desuden udstråler jeg da ikke meget lys!” endte hun igen i et forsvar, hun havde jo taget det mest dunkle tøj hun overhovedet ejede, og klædt sig i det netop for at falde i et med mængden uden at tiltrække sig for meget opmærksomhed. Hun vidste godt at Amadeus nægtede at vedkende sig selv om en dvasianer, men i hendes øjne var der ikke nogen forskel at se, han var ligeså mørk som alle andre i dette lokale foruden hende vel og mærke. Yessica nikkede forstående til hans ord. ”Det er om ikke andet rart at vide, at jeg ikke har taget fejl af jer i så fald,” påpegede hun roligt og så ind mod døren idet de mange støn var holdt op. Det løb hende koldt ned af ryggen da en mand strøg ud med et yderst tilfredst smil på læben, og gav hende et kort glimt af den nøgne kvinde der lå i sengen bag.

[Deleted]

Nysgerrighed behøvede ikke nødvendigvis at være en slem ting, men ikke desto mindre, så ønskede Amadeus da om ikke andet, at Yessica gjorde det under lidt mere kontrollerede forhold! Det var livsfarligt for en som hende at bevæge sig ind i Dvasias på den måde! Selvom han måske rendt rundt i landet og havde de racer som man typisk ville betegne som dvasiansk, så var han ikke en dvasianer af den grund, og det havde han aldrig nogensinde været! Blikket gled roligt mod hendes skikkelse, som han tog pladsen på stolen ved siden af hende, efter at have trukket den tættere på hendes, så han kunne sidde der – holde øje med hende og samtidig sørge for at ingen anden valgte at gøre noget som de ville komme til at fortryde, for han ønskede slet ikke, at der skulle ske hende noget som helst! Han foldede hænderne roligt foran sig, selvom han havde fået øjenkontakten til den mørkhårede kvinde, så var det alligevel Yessica som havde hans opmærksomhed. ”Det er det måske. De ved hvad de skal spille på overfor en fristet sjæl. Det er deres Arena,” sagde han roligt. At hun fandt foragten i det, forundrede ham ikke, udelukkende fordi at det nu var hende! Han slap den mørkhårede kvinde med blikket. Han havde nydt hende bagved mange gange tidligere, så det at hun søgte mod ham, var ikke ligefrem noget nyt, men det var nu ikke hende som havde hans interesse af den grund, men den kvinde som sad ved siden af ham, selvom han vidste, at det nok ikke var gengældt af den grund. Han kendte hende jo efterhånden; konstant et liv i benægtelse, for det var jo det eneste som han så! Han trak svagt på smilebåndet, som han let rystede på hovedet. ”I en krostue fyldt med fulde mænd? Tro mig.. Du ville ikke klare ti minutter på sådan et sted.” At hun så skulle hæve stemmen, var ikke ligefrem noget som han havde regnet med, og selv det var noget som faktisk formåede at gøre ham temmelig irriteret! Han sagde det for pokker kun for at hjælpe hende, og intet andet! ”Du benægter det kun, Yessica.. Tro mig.. Jeg kunne gennemskue dig allerede med det samme jeg så dig i døren.. Du er måske iklædt sort, men lyset i dig, kan du ikke skjule,” påpegede han alligevel med en alvorlig stemme. Det var helt klart det som ville ende med at blive hendes bortgang, hvis hun ikke passede på, om det var noget som hun ville det eller ikke, så et sted var det vel heldigt nok at hun var endt med at støde på ham? At hun stadig skulle betegne ham som en dvasianer, var faktisk en tanke som var ved at irritere ham temmelig grusomt! Han satte sig roligt tilbage på sin stol, idet han lod armene søge over kors og med en mere fast mine end tidligere. ”Af dem ja.. Jeg er stadig ikke dvasianer, selvom jeg befinder mig her, Yessica,” endte han langt mere spidst. Han var fra en tid, hvor det begreb end ikke eksisterede, og derfor nægtet han at blive kaldt ved det! ”Det er vel noget som du har formået at læse dig frem til, eller er det en konstatering du lige har gjort dig?” endte han en kende mere spidst. Den tanke i sig selv, gjorde ham faktisk irriteret!

[Deleted]

Yessica havde måske trukket linen lidt længere ved at opsøge Dvasias, også fordi det havde været en spontan tanke. Amadeus have sat kriller i hovedet på hende, og nu fortrød hun pludselig at hun havde forladt lyset i det hele taget. Ud over musikken var der fuldkommen stille, der var ikke nogen direkte støj, de fleste havde travlt med at overbeglo de unge kvinder, i sådan en forstand at savlen næsten måtte løbe. Nu hvor Amadeus havde valgt at sætte sig ved hende, så dalede enhver interesse fra de andre mænds side af, hvilket langsomt fik hende til at slå kutten ned og afsløre det milde ansigt, samt de blonde lokker som omgav det. De grønne øjne fulgte den smukke kvinde som hun bevægede sig tættere, med tydelig interesse i ham, hvilket ikke var underligt, han var den flotteste mand hun i sit liv havde set, alligevel kunne hun ikke lade være med at skule en smule efter hende. ”Det er der ingen tvivl om. Jeg må dog give at de har noget at have det i.. magen til smukke kvinder skal med lede længe efter,” erkendte hun dæmpet. Det var ikke fordi hun ville sidde og diskutere kvindelig seksualitet, men det lå nok lidt dybere i hende end det hun viste, for hun havde levet i benægtelse i så mange ord. ”Jeg er sikker på at jeg vil fortrække dem fulde frem for.. lystne,” tilføjede hun sammenbidt, bare ordnet var ikke nemt for hende at få over læberne. Samtidig havde den unge frøken nærmet sig, og lod sin hånd stryge over hans skulder, hvilket fik hende til at stirrer intenst efter hende. Amadeus tilhørte på ingen måde hende, og det ønskede hun ej heller, men det var som om hun ikke kunne undgå at lade sig påvirke. Nogle af mændene fulgte den unge kvinde, men i stedet landede deres blikke alle på hende, særligt nu hvor hun havde slået hætten væk. Det var yderst ubehageligt at være centrum for så mange blikke, så næsten i et forsøg på at abstrahere vendte hun blikket væk fra dem, næsten som skulle det forhindre dem i det hele taget. ”Du har set mig før, Amadeus. Jeg er slet ikke kendt i dette land, hvilket jeg egentlig er meget glad for nu,” erkendte hun sammenbidt. Det var tydeligt at han var blevet irriteret af hendes udsagn om at han var dvasianer, men det var nu engang sådan hun så ham, de mørke vinger sagde lidt det hele. ”Jeg beklager meget, Amadeus, men dine mørke vinger og svaghed for kvindeligt køn siger mig noget lidt andet,” påpegede hun næsten triumferende over at hun havde gjort ham irriteret Hun forsøgte med alle midler at skræmme ham væk, for det andet kunne ende med at blive endnu mere farligt for hende. Der var en undertone af hån i hans ord hvilket gjorde hende direkte vred! ”Man får yderst nyttig viden fra bøger, du behøver bestemt ikke at tale så nedladende til mig! Desuden.. tro det eller ej jeg har erfaringer med dvasianere,” bed hun og sendte ham et lidt advarende blik. Den mand var noget af det mest irriterende hun til nu havde mødt, og alligevel så var det bare svært at tage afstand til ham!

[Deleted]

Dvasias var virkelig at trække linen en anelse langt, også selvom det faktisk forundrede Amadeus, at hun i det hele taget havde taget den lange tur. Ikke desto mindre, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende, for hun viste jo trods alt kun at hun var ligesom alle andre; med en nysgerrighed og med den menneskelighed som hun ikke udviste normalt, og han kunne faktisk godt lide, at hun lod det komme en anelse til udtryk, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Når alt endelig skulle komme til alt, så var det jo ikke fordi at hun var umenneskelig i forhold til normalen, men bare utrolig god til at holde sig selv i den korte snor! Han trak vejret dybt. ”Du har ret.. Jeg kunne nu godt se dig rende rundt deroppe, hvis du ville smide hæmningerne lidt..” påpegede han med et næsten selvtilfredst smil på læberne. Smuk var hun jo, også selvom hun tilsyneladende ikke selv kunne se det. Han trak let på skuldrene. ”Tro mig.. Du vil hellere have de lystne.. Dem kan du da i det mindste snakke til døde med din historiesnak om bøger,” påpegede han med en ganske sigende mine. Nu hvor den mørkhårede kvinde måtte komme ham i møde, så var det hende, som bare for en yderst kort stund, måtte fange hans interesse, hvor blikket gled mod hende. Han sendte hende et let smil. ”Ikke lige i dag, snuske.. Du må vente lidt,” påpegede han, som han let blinkede til hende. Han var altid klar til en omgang, men da ikke når Yessica sad der! Hun havde et skidt nok syn på ham i forvejen, og det var jo ligesom også det som han forsøgte at gøre noget ved trods alt! Han vendte blikket mod hende endnu en gang. ”Din udstråling og aura kan læses herinde af flere end hvad du aner, Yessica. Tro mig, de vil hurtigt kunne regne ud hvor du kommer fra. Et væsen som dig, kan ikke skjule sig her,” endte han med en ganske kortfattet og spids tone.
Uanset hvad, så nægtet Amadeus at betegne sig selv som en dvasianer, og så var han fuldstændig ligeglad med hvad hun ville mene omkring den sag, for det var noget som i sig selv, gjorde ham temmelig vred, for det var slet ikke tilfældet! Han fnøs af hende. ”Jeg er ikke en dvasianer..!” endte han med en langt mere sammenbidt stemme. Han levede slet ikke som en dvasianer, og han gjorde slet ikke som en dvasianer, og så var han altså ligeglad med hvad hun ville mene, for han var ikke en dvasianer! Som han henvendte sig til hendes elskede bøger, så var det tydeligt, at det måtte være hende et ømt punkt. Hånden gled let over kvindens bagparti.. Han kendte ganske vidst ikke hendes navn, men god i sengen, det var hun bestemt. ”Jeg vil ikke ligefrem mene at jeg er nedladende.. Ikke mere end hvad du er om ikke andet. Desuden tvivler jeg på din erfaring med Dvasias er nær så stor som du vil give udtryk for at den er,” endte han ganske kortfattet. Hun havde jo aldrig decideret været udenfor Procias, så hvordan skulle det da ellers forholde sig?

[Deleted]

Der var mange sider af hende som de færreste kendte, udelukkende fordi den kun kom til udtryk når ingen andre så på. Inderst inde var hun en kvinde på lige fod med alle andre, med de samme behov og interesser som enhver anden måtte have, og måske Dvasias var at trække den lige lovligt langt, men der var jo ikke den del af Procias som hun ikke havde set efterhånden, hun havde boet der i frygtelig mange år. Hans ord gjorde hende direkte stiv i minen. Farven forlod hendes kinder ligeså hurtigt som den var kommet. Om det skulle tages som en fornærmelse eller et kompliment vidste hun ikke, derfor valgte hun selvfølgelig at tolke det negativt. ”Jeg.. det.. Var din beskidte tunge, Amadeus! Jeg ville aldrig smide klunset for at stille vamle mænd som dig tilfreds,” vrissede hun hidsigt, og sendte ham et skulende blik. Sandheden var jo nok den, at hun var en kvinde med mange egentlige lyster og fantasier, men hun havde lagt så meget bånd på sig selv, at hun efterhånden havde fået sig selv overbevist om sit kedsommelige jeg. Yessica så måbende på ham idet han igen henvendte sig til hendes kærlighed for bøger og fik det til at fremstå som noget kedsommeligt. ”Nu er du bare urimelig. Bare fordi vi er nogle som kan få gavn af den viden, de som lader sig kede ihjel af den slags er uintelligente tåber,” endte hun tydeligt fornærmet og vendte blikket fra ham. De grønne øjne faldt på kvindens skikkelse idet hun stod netop foran dem og gjorde sig til for den flotte mand ved hendes side. Tænderne bed hun frygtelig hårdt sammen og tog dig selv i at stirrer på den smukke barm hun var bærer af, hvilket gav hende en form for mindreværdskompleks. Blikket slog hun ned og så halvt om halvt ind i væggen med en lettere rød farve i kinderne. Det var tydeligt at han havde kendskab til denne skønhed fra før af og det mindede hende kun om hvorfor hun aldrig kunne åbne sig op for en mand som ham, hun ville aldrig blive tilstrækkelig. ”Du må endeli ikke holde dig tilbage for min skyld, jeg skal uanset videre,” mumlede hun tvært. Efterhånden var hun ved at være varm igen, men tanken om at skulle ud brød hun sig ikke om! ”Jeg er ligeglad. Tro det eller ej, jeg kan sagtens forsvare mig om det skulle blive nødvendigt, desuden planlægger jeg ikke at blive længe,” tilføjede hun lidt sigende, hun havde jo intet at blive for. Armene lagde hun roligt over sit bryst. ”Så siger vi det,” svarede hun kortfattet og himlede med øjnene. Uanset hvordan han forsøgte at vende og dreje den, så anså hun ham for at være Dvasianer.. og han vovede at påstå at hun var den som levede i benægtelse! Idet hans hånd gled over kvindens bagparti, rejste hun sig hastigt hvilket fik stolen til at vælte. Flere intense øjne stirrede på hende, nogle sultne, nogle spændte, andre irriterede over at hun afbrød. Hendes hjerte bankede, hun følte et enormt ubehag ved at se ham på den måde! ”Du er frygtelig nedladende.. derfor vil jeg søge hjem og finde nogle som værdsætter mit selskab uden at dømme mig. Du kender mig end ikke!” svarede hun vredt. Måske hun overreagerede en smule, men det skræmte hende altså, at hun følte ubehag ved at se ham i en anden kvindes kærlige hånd!

[Deleted]

De mange sider som hun normalt holdt i det skjulte, var ikke noget som Amadeus sagde noget til, for han vidste at de var der, for han havde jo set dem i hendes drømme.. Eller var det hans? Han vidste end ikke hvad han skulle definere det som, også selvom det nu heller ikke var noget som han sagde det helt vilde til, for det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, men det var nu bare sådan at det var! Sagen var at han vidste at hun havde de sider i sig, og han kunne jo faktisk godt lide det. Hans ord var jo faktisk ment som et kompliment, også selvom det selvfølgelig ikke kom bag på ham, at hun valgte at tolke det negativt, udelukkende fordi at det nu var hende! Han sukkede tydeligt tungt og rystede på hovedet. ”Du er virkelig pessimistisk.. De andre tøser vil da blegne ved siden af dig!” endte han sandfærdigt, som han vendte blikket mod hende. Hvorfor skulle hun altid være så negativ? Han kunne faktisk også godt give komplimenter! Selvom.. det nok var på hans egen sære måde, men han kunne jo altså godt! Kvinden ønskede han ikke direkte at vise nogen interesse, også selvom det var tydeligt, at hun var af en helt anden mening. Ikke fordi at det gjorde ham noget som sådan, for hun var en af de bedre han havde oplevet. ”Eller er du den mindre intelligente, fordi du ikke kan gennemskue, hvornår det faktisk keder folk?” spurgte han sagte. Han havde aldrig lært sig kunsten selv, selvom han virkelig gerne ville det, hvis han kunne, selvom det desværre bare ikke var tilfældet for ham. Sådan som det hele ændrede sig i hendes tonefald, så var det kun noget som indikerede, at hun ikke var meget for kvindens tilstedeværelse, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde det mindste til når det endelig måtte være. ”Det lyder minsandten næsten som var du jaloux,” påpegede han med en ganske ærlig stemme. Hvorvidt om hun kunne forsvare sig selv eller ej, det vidste han desværre ikke, også selvom han selvfølgelig håbede på at det ville være tilfældet. Han trak vejret dybt. ”Hvis du er så sikker..” endte han ganske sigende, som han let lod hånden glide over kvindens bagparti, kun for at trykke hende en anelse tættere ind mod sig. Et sted også for at teste Yessica, også selvom reaktionen kom noget så tydeligt! Han blinkede næsten overrasket med øjnene, for sådan havde han ikke ligefrem set hende tidligere! Han trak vejret dybt og endte roligt med at rejse sig op. ”Udmærket, hvis du er så sikker.. Må jeg føre dig hjem?” spurgte han endeligt. Han ønskede jo trods alt heller ikke at hun skulle komme til skade, hvis han ellers kunne blive fri for det i den anden ende. Desuden vidste han jo at hun havde sin søn, og han ville nødigt skulle fortælle den knægt, at hans mor var kommet til skade!

[Deleted]

Der var en grund til at Yessica havde frygtet det faktum at han havde set hende i drømmene, for der var der hun gav slip på de mange hæmninger, blot så hun kunne leve for en stund. Det havde hun ikke gjort i mange år. Hun havde nok en del flere sider end bare den snerpede bibliotekar også selvom det var den eneste hun rent faktisk viste. Hun rynkede på panden ved hans ord, også fordi hun ikke kunne vurdere om han mente det som et kompliment eller en fornærmelse, og selvom hun et sted godt vidste at han mente det som et kompliment så havde hun svært ved at se hvordan han kunne se hende deroppe. Som om hun nogensinde ville bruge sin krop for at få brød på bordet. Et sted så varmede hans ord kun. ”Selvom du smigrer, så vil jeg aldrig være i stand til at hamle op med disse kvinder, Amadeus. Desuden kunne jeg aldrig finde på at synke så dybt som det,” svarede hun og holdt fast i den lidt strenge tone. Den unge kvinde der dansede op af ham, sendte hende et lettere fornærmet blik som appellerede til hendes procianske sind og gav hende en liv grim smag i munden. Igen vendte hun blikket mod ham og kneb øjnene en smule sammen. ”Bare fordi du ikke værdsætter det, betyder det ikke at der ikke er nogle der gør,” svarede hun spidst. Et sted måtte hun jo nok erkende at det var de færreste som havde den interesse, men det var det eneste som hun havde at trøste sig med i hverdagen. Sådan som kvinden slangede sig om ham, forsøgte at fange hans blik med sin krop, så følte hun det kun sitre under huden. Jalousi var en grim ting, og det var mange år siden hun havde følt det, hvilket virkelig irriterede hende, det indikerede kun at han allerede var krøbet ind under huden på hende. Med en yderst fast bevægelse rejste hun sig, for dette havde hun betsemt ikke tænkt sig at stå og finde sig i! ”Det ville du måske ønske. Jeg beklager at må meddele dig at jeg er fuldkommen ligeglad med hvem du valser rundt med,” svarede hun lidt tonløst. Det gjorde jo faktisk ondt og den følelse var hun ikke vant til længere. Hun sank en klump og kastede igen kutten over hovedet, det ville slet ikke gavne hende at blive hængende omkring. Nogle var begyndt at tysse på dem og hun kunne næsten se brunettens tanker malet i hendes blik. Hun så ned, også selvom hun ud af øjenkrogen så ham trække hende tættere til sig. Hun rystede på hovedet og tog sig til panden. ”Nej Amadeus! Du må ikke fører mig nogle vegne, jeg er en voksen kvinde for pokker! Bare.. hold dig langt væk fra mig!” endte hun frustreret og med en hævet stemme, hvilket for alvor drog opmærksomheden til hende. Mange af danserne var stoppet. Igen rystede Yessica på hovedet før hun trådte omkring den væltede stol og stormede mod døren. Hun havde allerede vækket alt for megen opsigt.

[Deleted]

Amadeus dømte ikke Yessica for den kvinde og den person som hun havde vist ham i drømmene, for han havde faktisk slet ikke haft det mindste imod, at hun havde formået at slå sig bare en anelse løs, for det var jo faktisk noget som passede ham selv helt fint! Når alt endelig skulle komme til alt, så var hans ord kun ment i et kompliment, selvom hun nok havde svært ved at se det, men det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som kom bag på ham som sådan. Tvært imod! Han havde jo lige præcist set den komme! ”Hvis du har svært ved at forstå hvordan jeg kan se en umådelig smuk som dig deroppe, må du om.. De er stolte af hvad de har fra naturens side af, Yessica. De udstiller ikke sig selv for at brødføde sig selv. De viser de sætter pris på kroppen, og at mange andre gør det samme.. Det styrker en stolthed og deres selvværd.. Det er der vel ikke noget forkert i?” spurgte han sigende, som han vendte blikket mod hende. Han selv var yderst fascineret af kunsten at skulle læse, men han havde aldrig lært det, og han havde ikke nogen som kunne lære ham det, da han bestemt heller ikke regnede med, at det var noget som hun nogensinde ville hjælpe ham med, når hun så stædigt skulle holde fast i, at han var død og pine, selvom det slet ikke var noget som gav nogen mening, for han havde jo for pokker ikke gjort hende noget! ”Jeg værdsætter det.. Hvorfor tror du da jeg selv forsøger at lære mig det?” spurgte han ganske sigende og med en kortfattet stemme. Kvinden forsøgte han nu ikke at tænke over, også selvom det var tydeligt at hun forsøgte at fange hans opmærksomhed, så gled den nu alligevel til Yessica ved hans side. Han trak vejret dybt. Hans livsstil ønskede han slet ikke at hun skulle blande sig i, også selvom det næsten kunne virke til at det var noget som faktisk måtte nage hende, og selvfølgelig var det noget som gav ham blod på tanden og kun lysten til at fortsætte! ”Eller er det bare den evige benægtelse endnu en gang, Yessica? Jeg kender dig godt efterhånden,” endte han ganske sigende. At hun så skulle reagere så voldsomt, var ikke lige noget som han havde regnet med, hvor han endeligt selv valgte at rejse sig op. Hun tiltrak sig alt for meget opmærksomhed, og det var nok på tide at hun tog turen væk herfra, også selvom han slet ikke ville lade hende tage herfra alene, da det faktisk i sig selv, kun var alt for farligt! At hun så ikke ville have at han skulle følge hende hjem, var jo heller ikke ligefrem noget som kom bag på ham, også selvom han faktisk forsøgte at være god og mild ved hende! Som hun stormede mod døren, så himlede han med øjnene. Det var jo bare typisk kvinder, og det var typisk hende! ”Bliv her..” endte han ganske sigende til kvinden ved hans side, selvom han endte med at søge efter Yessica i stedet for. Han ville jo ikke lade hende rende rundt her alene!

[Deleted]

Den kvinde som han nok havde set i drømmene, var den kvinde som gemte sig et sted bagved, men som hun for mange år siden havde lagt på hylden på grund af det ene knuste hjerte efter det andet. Der var for pokker en grund til at hun var som hun var, der var en grund til at hun ikke ville have ham omkring sig. Det var efterhånden gået op for hende at Amadeus så på hende som en smuk kvinde, også selvom hun havde frygtelig svært ved at forstå hvorfor, hun følte sig ikke smuk og hun kunne da slet ikke hamle op med nogle af de kvinder der dansede omkring mændene. ”En ting er at være stolt af hvad man har fået fra naturens side, en anden ting er at vise det til offentlig beskuelse, og finde sig i mænds vamle lyster, det finder jeg forkasteligt, og jeg ser det som en grov fornærmelse, at du ikke har højere tanker om mig,” svarede hun vredt. Hun fortrød virkelig at hun havde valgt at tage til Dvasias i udgangspunktet, hun burde have sagt sig selv, at risikoen for at møde ham havde været der fra begyndelsen. Hånden lod hun glide gennem de blonde krøller, før hun atter kastede kutten over sig, og skjulte sit ansigtet. I samme øjeblik endte de grønne øjne en smule våde, men om det var frustrationen eller jalousien som gjorde det, kunne hun ikke sige. Måske hun i virkeligheden var jaloux på at de i det hele taget turde udfolde sig på den måde? Der løb hende koldt ned af ryggen. ”Og alligevel vælger du at fremstille det som noget tåbeligt og kedsommeligt. Det hænger ikke sammen er jeg bange for,” svarede hun sammenbidt og sendte kvinden et dræbende elevatorblik. Hendes krop var guddommelig. Ingen ar, en fyldig barm der ikke var berørt af graviditet, og blide runde hofter. Yessica trak vejret dybt mens hun samlede den væltede stol op, så opryddelig som hun var så kunne hun ikke bare lade den stå. Det var tydeligt at de allerede havde pådraget dem mere opmærksomhed end hvad godt var, men det var ikke rigtigt en tanke som strejfede hende. Hånden lod hun søge ned over kappen for at rette på kjolen, også som en undskyldning for at se ned. ”Jeg benægter intet. Du har ikke mødt mig mange gange, du har ingen idé om hvem jeg er eller hvilke erfaringer jeg har gjort mig, og jeg ville værdsætte hvis du lod være med at forsøge at bilde dig det ind,” endte hun lidt harsk, inden hun drejede om på hælen og søgte mod døren. De havde forstyrret mere end rigeligt og hun havde brug for at komme hjem efterhånden. Døren slog hun op og blev mødt af en hård mur af kulde det øjeblikkeligt fik hårene til at rejse sig. Hun havde opfanget at han kom ud af øjenkrogen. ”Drop det, Amadeus. Lad være med at følge efter mig.. der er tydeligvis en ung kvinde der kræver din opmærksomhed,” påpegede hun sigende og smækkede døren bag sig, for at holde ham inde. Seen nåede hende til anklerne på trods af at vejene var blevet forsøgt ryddet. Sneen dalede igen fra den åbne himmel og faldt ned over hendes skikkelse.