A new life.. a new family

[Deleted]

Normalt var Zachary ikke så meget for besøg, da de sjældent talte til ham, fordi de kom og besøgte Evan, hvor det tit havde noget med arbejde at gøre, det var dog ikke fordi det skete tit at nogen kiggede forbi, og det at Athena gjorde, havde han intet imod, da hun rent faktisk brugte sin tid på ham og talte med ham, hvilket var noget som gjorde ham glad. Det havde generelt været et frygtelig ensomt liv som han havde levet, og selvom han var glad for at Evan havde taget ham med sig, så var han stadig alene, da manden arbejdede meget, og endelig havde han fået en ven som han kunne lege med, og så blev hun selv afhentet af sin far, og nu var han endnu engang alene. Han så dog frem til at han skulle lege med Jacqueline igen, da hun var hans bedste ven! Og han passede rigtig godt på den bamse som hun havde givet ham! Og han gjorde den rent, så den ikke blev beskidt og ødelagt. Han vendte sit ansigt i hendes retning, hvor han lyttede opmærksomt og nysgerrigt. Se kunne han ikke, da han var født blind og derfor også vant til det, og altid havde han klaret sig, hvilket han kunne takke sin magi for. ”Det tror jeg gerne,” svarede han med et muntert smil. Træning var også hårdt nogen gange, så det var et job vel også? Evan talte også tit om at det var hårdt, hvilket han også til tider kunne mærke på manden, da han kom træt hjem og det var tit de dage hvor manden udskød deres aftaler, så det sjældent blev til noget, hvilket han også var træt af, for det var vel ikke meget at forlange at få bare en enkelt dag med ham eller to, til at lave præcis hvad de ville? Det var det han savnede, hvor de fridage kom meget sjældent. Han sagde det dog sjældent højt, da han vidste at arbejdet var vigtigt. Hovedet søgte let på sned, hvor han rynkede næsen og brynene i en uforstående mine. ”Hvad er.. sjamere?” spurgte han nysgerrigt, da det var et fremmed ord for ham, hvor han ikke var helt sikker på at han kendte til udtrykket ’charme’. At hun også kunne lide Evan, sagde han intet til, for han vidste at det ikke var alle der kunne lide manden, for det havde Jacqueline ikke kunnet, selvom han selv kunne lide manden rigtig meget! Han anså også manden for mere eller mindre at være sin far, da han opførte sig sådan, skønt han godt vidste at det ikke helt var sådan, og han brød sig heller ikke altid om at han forsøgte at bestemme over ham, når han var vant til at klare sig selv på gaden og derfor var han ikke som andre børn. At det gibbede i hende, da han hoppede op fra sofaen, lagde han ikke mærke til, da han blot lukkede sin lille hånd omkring hendes og begyndte at trække hende med sig. Ja! Denne vej!” svarede han muntert, som han trak hende med ud af stuen og ud i forhallen, hvor han gik ind af en dør bag den store marmortrappe, som førte ud på en gang, som han søgte ned af, inden han drejede til venstre på en anden gang, der slog et sving til højre, som førte ned til den store træningshal. Den lå en smule afsides det andet, men det var for ham let at finde, da han havde været på opdagelse mange gange og kendte mere eller mindre huset ud og ind.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena var ganske vidst kommet mere for at besøge Evan end hun var kommet for at besøge den lille knægt, men når det var sagt, så fandt hun det ikke nær så svært som hun ellers havde frygtet. Et sted var hun næsten stolt af sig selv, over den måde hun formåede at håndtere den unge knægt på, men det var lidt nemmere når han havde nogenlunde de samme interesser som hun selv havde. Hun fulgte ham roligt med blikket, og gjorde sig nogle filosoferende tanker om, hvordan det måtte være at være blind, hun ville ikke kunne leve uden sit syn, også selvom hun næsten kunne gætte sig til at øvrige sanser ville udvikles i højere grad. Hun rystede på hovedet og lo blidt ved hans ord. Egentlig var det et meget kært spørgsmål, og nok lidt for kompliceret til at en ung dreng som ham ville forstå det. Hun klappede sig let på låret. ”Jeg er ikke sikker på at jeg burde fortælle dig det men.. det er når man bruger sine fortrin til sin egen fordel. For eksempel er jeg en kvinde.. mange mænd kan godt lide kvinder, der lære du alt sammen når du bliver ældre, men.. som kvinde kan jeg sende dem et sødt smil, og så vil de være villige til at fortælle mig det meste,” forklarede hun og rynkede dog lidt på panden, for hun var ikke helt sikker på hvad det var hun selv sagde, hun var ikke den bedste til at forklare sådanne ting. Athena rejste sig en smule hastigt og lod sig trækkes af ham ned af de lange gange, som hun forsøgte at memorere. De grønne øjne flakkede rundt for at fange det hele, hvilket syntes mere eller mindre umuligt, når tingene gik så hastigt. Selvom den unge dreng var blind, så havde han styr på hvor de gik, det kunne hun fornemme. ”Jeg følger bare dig,” endte hun næsten forvirret som hun blev slæbt ned af gangen og hen til træningskammeret der lå pænt afsides fra resten af huset, hvilket hun anså for at være en god ting, hende og Evan var ikke ligefrem stilfærdige, og hvis der var børn i huset, ønskede hun ikke at vække dem hvis hun kunne undgå det. Hun gjorde store øjne idet de kom ind i træningshallen. Hun stoppede op – dog uden at slippe hans hånd, og måbede ved synet. Ikke nok med at det var smukt opført, men det var langt mere plads end der havde været i Strife Manor i Imandra. Der var helt andre faciliteter! Det sitrede næsten allerede i hendes finger af lyst til at komme i gang med træningen, også selvom det måtte vente til senere, Evan var en travl mand, hun var ikke sikker på at han ville have tid til hende senere, hvis hun skulle være ærlig. ”Det må jeg sige.. Han har virkelig gjort sig umage,” erkendte hun tydeligt imponeret, med begejstring i tonen. Hun klappede sig i hænderne. ”Nå.. er der noget du godt kunne tænke dig at træne?” spurgte hun, også fordi hun ikke var inde i hvad de to plejede at gøre, og hun ville gerne hjælpe ham med noget som han faktisk kunne bruge til noget, frem for bare at træne i blinde.

[Deleted]

At hun pludselig talte om charme, var intet som Zachary forstod sig på, da han endnu var en lille knægt og selvom han måske var langt mere intelligent end mange andre på sin alder grundet sit hårde liv på gaden, så var der stadig mange ord som han fattede bjælde af, da han endnu havde en del at lære. Han lyttede derfor opmærksomt til hendes forklaring, selvom han fandt den lettere forvirrende og rodet, da hun skiftede mellem mand og kvinde og sagde at han ville lære det når han blev ældre. Han blinkede let med øjnene, inden han rynkede sine små fine øjenbryn, hvor man ikke kunne være i tvivl om at han så forvirret ud. ”Så.. det er som når jeg bruger min blinde til at få min vilje ved voksne?” spurgte han muntert, som smilet spredte sig på hans små rosenrøde læber, skønt hans sætning ikke helt var korrekt – fordi han kun var lille. Han vidste at han kunne få mange voksne til at spille efter hans pibe, hvis han spillede på sin blindhed, da han vidste at folk fik ondt af ham og derfor ønskede at hjælpe ham, det var nok også derfor at han havde overlevet det hårde liv på gaden, fordi han til tider havde fået ly og mad hos ældre voksne. Nogle havde naturligvis været umulige at snyde, men der fandtes også mange gode mennesker i Ityrial som havde hjulpet ham og som var blevet hans venner, nogle venner han ikke længere ville se, fordi han nu var her hos Evan og her kom han ikke rigtig ud. Han havde faktisk ikke været udenfor og rundt omkring siden de var flyttet ind, foruden i haven, men her måtte han helst ikke gå når han var alene mere, fordi det var gået galt sidst med ham og Jacqueline.
Som Zach trak Athena af sted, tænkte han ikke over at vise hende stedet eller gå langsomt for at give hende tid til at huske det hele, da han var optaget af at komme til træningshallen, hvor vejen dertil måske var en smule ’lang’, da stedet lå rimelig afsides det andet, fordi det var en af tilbygningerne til det store mansion. Han havde dog været der med Evan før, selvom det ikke var blevet til så mange gange igen, da manden havde travlt og det gjorde at der ikke blev så meget tid til alt det sjove. Som de kom ind, så han roligt op mod hende, skønt han endnu holdt om hendes hånd, der var dejlig varm og blød – i forhold til Evans. ”Jeg hjalp ham!” svarede han lettere bestemt, da Evan skam ikke havde lavet det hele alene! Stort var rummet, hvor der var højt til loftet, bredt fra den ene væg til den anden, hvor der både var sandsække og andre redskaber, som lå over på reolerne. Zach var ikke imponeret, men han kunne heller ikke se hvor højt det var eller lignende, da han var blind. Han slap roligt hendes hånd, for at gå ind i rummet, idet han vendte sig mod hende igen. ”Åh med magi! Vi skal træne magi!” svarede han lettere begejstret og håbefuldt, for det var da klart det sjoveste! Desuden foretrak Evan at han ikke brugte våben fordi han ikke kunne se, derfor så gik de meget op i at træne hans elementer.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena var slet ikke vant til børn og slet ikke drenge i hans alder, også selvom hun virkelig forsøgte at sætte sig ind i hvad han forstod og hvad han ikke forstod. Charmen var nu rimelig oplagt, men det morede hende lidt at han var så nysgerrig som han var, hun tvivlede tilgengæld på at Evan ville være ligeså begejstret for de ting hun lærte ham. Hans ord fik hende til at le blidt. Hun nikkede mest på grund af gammel vane, for hun vidste godt at han var blind og derfor ikke kunne se det. ”Ja det kan man godt sige,” svarede hun sandfærdigt. Hun gik ud fra at man så gadebarn kun havde sit barnlige udseende at spille på, desværre kom man nok heller ikke så langt med det i et land som Dvasias, de færreste var villige til at dele noget som helst. Pludselig kunne hun ikke lade være med at føle en smule stolthed over at Evan havde hjulpet ham. Hun rystede på hovedet og samlede tankerne igen som de gik ned mod træningssalen, hun havde ikke været der før, og havde derfor ingen idé om hvad der ventede hende bag døren. I det øjeblik Zachary lukkede den op, blev hun dog slet ikke skuffet. Det undrede hende ikke, at det var et af de rum som Evan havde valgt at gøre mest ud af, hun var imponeret over hvilke muligheder der var. For en kort stund måtte hun stå for fristelsen til at klappe sig begejstret sig i hænderne, for hende var jo næsten et stort legerum. Hun trådte ind og lod blikket glide omkring inden hun atter vendte sig mod den lille dreng, der tydeligvis var stolt af hvad han havde været med til at få på benene, og det var i den grad også noget at være stolt af! Anerkendende og lidt prøvende, lod hun hånden stryge ham hen over håret. ”Det er sandelig flot.. jeg kan forestille mig at det tog lang tid?” spurgte hun ham roligt. Faktisk glædede hun sig til selv at komme i gang med træningen, så Evan måtte gerne snart få fingeren ud af hullet så de kunne komme i gang når hun engang var færdig med ham!
Hun nikkede forstående. Det var begrænset hvilket kendskab hun havde til de øvrige dæmoners magier, desuden vidste hun endnu mindre om hvilke man havde valgt at fokuserer på ved Zachary. [olor=FFFF99]”Meget vel. Fortæl mig hvad dig og Evan i præcis har øvet de sidste par gange, så jeg ved hvad vi kan bygge lidt videre på,”[/color] bad hun automatisk en smule bestemt. Det var lidt ligesom Evan, når hun først stod og skulle indtage en dominerende rolle så kom til hende helt automatisk. Af en ung knægt at være så var han bestemt glad for at træne, hvilket morede hende lidt, fordi det mindede hende om hvordan hun selv havde været i den alder, hvor ivrig hun ligeså havde været. Kort kørte hun sine fingre gennem sine blonde lokker, en smule afventende på at han skulle give hende et svar, et sted var hun nu også lidt nervøs for at Evan ville stå op og ikke bifalde dette så meget som hun ellers selv gjorde.