a new life

[Deleted]

Kian havde siddet i et lille rum i kælderen på slottet og vidste ikke hvad han skulle gøre, han havde kæder på han ikke kunne bryde, den ene kæde gik fra halsen til et sted i væggen så han kun kunne side ned i et hjørne, han var sulten og vred over de havde fanget ham. Men da døren gik op rejste han sig hurtigt og ville gå over mod dem, men nåede ikke særlig langt før kæden stoppede ham og han røg baglæns ” SLIP MIG FRI” Skreg han vredt og vidste tænder, 2 meget store vagter kom hen til kian og greb fat i ham, kian var svag fordi han ingen blod havde fået i snart 3 dage, så han var ikke særlig stærk og mændene var noget stærkere end han var lige nu, ” du skal med op” sagde de og låste ham fri og gav ham lænker på hænderne så de sad på ryggen, selvfølgelig gjorde kian modstand, men kunne ikke gøre så meget, han havde stadigvæk kæden om halsen, som han blev fulgt ud af rummet op af trapperne og ind i et stort rum hvor en meget smuk Kvinde var, vagterne førte ham over til hende og kian vidste godt hvor han var og hvordan kan skulle opføre sig men han nægtede at gøre som de sagde og blev derfor stående ” KNÆL” råbte den ikke vagt og skubbede til kian så han trådte et skridt frem, han vendte sig mod vagten og hvæsede højlydt til ham, ” glem det ” sagde han surt og så på kvinden da han blev sparket i knæhaserne så han faldt ned på gulvet de holdt ham sådan at han ikke kunne rejse sig. Han vred sig lidt men opgav så at gøre modstand.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var efterhånden ved at blive temmelig sent. Efter brat at være blevet vækket, så var Jaqia langsomt kommet til sig selv igen, hvilket indebar at dødens spor efterhånden var slettet. Hendes hud var endnu bleg.. selv blegere end hvad den burde være for en spide, men den var smuk og upåvirket. De blå øjne lyste med det intense skær, som hun altid havde været kendt, for, og selvom hun ikke længere var dronning af dette land, så sad hun i den mindste af tronerne, med samme overlegne smil og førte sig frem med pragt. De tætsiddende læderbukser var atter kommet på, det morede hende at se de ansattes ansigter når de hørte den velkendte lyd af læderet når hun gik, på visse punkter var det fantastisk at være tilbage. De blonde lokker hang frit omkring hendes ansigt, indrammede det i de lette bølger. Allerede inden vagterne nåede ind med den mand hun havde sendt bud efter, havde hun hørt dem og ventede kun. Måske hun ikke var dronning, men en slave gjorde hun krav på! Fingrene trommede lettere utålmodigt hen over armlænet, indtil vagterne endelig kom til syne, med den sølle udseende splejs til en vampyr. Hun hævede et slankt øjenbryn og betragtede ham med et næsten morende blik i det følelseskolde blik. I en elegant bevægelse rejste hun sig. Vagterne næsten stivnede ved synet af læderet, selvom de vidste at hun var der, hvilket blot fik hende til at trække skævt på smilebåndet. ”Hvad har vi dog her?” endte hun med en melodisk, dog isnende tone, idet hun trådte frem mod den unge vampyr og lagde hånden under hans hage for at tvinge hans blik mod hende. ”En ilter en af slagsen?” spurgte hun uden at se på vagterne, der blot nikkede. ”Ja Deres Excellence,” svarede de.
Jaqia nikkede sagte, og gik langsomt i knæ foran den unge mand. ”Eller er han blot dum nok til ikke at udvise Dronning respekt?” spurgte hun henvendt til den unge mand. Måske hun ikke længere bar den titel, men landet ville altid være hendes! Hun havde været med til at skabe det og forme det, det kunne ingen tage fra hende, desuden var hun vant til at blive frygtet, og hun fandt sig ikke i dumme, unge knægte der troede at de var noget!

[Deleted]

kian så på hende, med et iskoldt blik, han var bange for hvad der skulle ske, han sad på sine knæ og mærkede hvordan trangen til blod blev større og større, han var sulten meget sulten. Da hun satte sig i knæ foran ham så han hende lige ind i øjnene og hvæsede lavt af hende og prøvede at vride sit ansigt ud af hendes hånd, men kunne ikke, han åben munden for at sige noget men lukkede den igen og åbnede den igen men der kom ingen ord ud af hans mund, han så på hende og spyttede efter hende ” slip mig fri, jeg har ikke gjort noget ” lesbede han , da hans tænder var som kastet ind i munden på ham, det var grunden til at han lesbede. Han så nervøs på kvinden, hvilke navn han ikke kendte. ” undskyld ” sagde han hurtigt da han hørte hendes sætning med at udvise dronning respekt, han rødmede og så meget nervøs ud. Kian var bange det var tydeligt at se på ham, han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige lige nu, han så bare på hende. ” han har intet blod fået i 3 dage, deres Excellence, vi ved han er sulten, men vi ville ikke give ham noget uden din tilladelse ” sagde den ene vagt og så på hende med et seriøst blik inden han så ned på Kian.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var ikke svært at se, at han ikke havde fået noget at spise temmelig længe, hvilket ikke blot var tortur, men også farligt for alle omkring ham, der var intet bedre end et sultent bæst der ikke kunne kontrollere sig selv. Jaqia holdt et fast greb omkring hans kæbe, hvilket nærmest gjorde det umuligt for ham at trække det til sig. Hans spyt satte sig direkte på hendes hals, hvilket fik hende til at stirrer ned af sig, for lange sekunder, inden hun vendte blikket vredt mod ham. ”Er du klar over.. hvilken virkning en spides mærke har på en vampyr? Det vil hverken slå dig ihjel eller omgøre dig, som under normale omstændigheder, men det vil forgifte dit sind og krop værre end dødt blod,” påpegede hun kontrolleret, og dog med en meget advarende undertone. Neglene satte hun lidt fast for hans kæbe, som truede hun med at skærer hul og efterlade sit mærke, dog uden at gøre det. Vagternes indskydelse, fik hende til at betragte drengen lettere vurderende. Det var først nu hun lugtede hans frygt, men den stank til gengæld lang væk. På trods af at det var skuespil, så blødte hendes mine en smule op, også selvom der endnu ikke afspejlede sig følelser, dem havde hun givet afkald på for længe siden. ”Hvad er dit navn?” bad hun en smule mere roligt og slap hans kind, kun for i stedet at lade håndryggen stryge over den. Hun nikkede sagte og så på den ene vagt. ”Meget vel. Kom her,” bad hun faretruende roligt. Den ene vagt trådte usikkert frem mod hende. Hun tvang ham med sig ned på knæ foran den unge dreng, og uden at slippe hans blik så satte hun tænderne i mandens håndled der omgående skreg i smerte. Jaqia slap ham hurtigt og slikkede blodet væk fra de rosa læber og sylespidse tænder, før hun rakte mandens håndled frem mod ham. ”Drik min kære.. drik til du er mæt,” opfordrede hun med et morende smil og rejste sig. Selvom der ikke længere var nogle til at holde fast i knægten, ville hun stadig være hurtigere og stærkere, så hun frygtede ikke for at han ville stikke af. ”Og dig.. stik af, inden jeg bliver sulten,” endte hun køligt. Vagten nikkede og var hurtigt ude af salen, hvilket efterlod dem alene.

[Deleted]

Han fortryd hurtigt at han havde spyttet på hende, han vidste ikke hvorfor han havde gjort det. Han så bange på hende da han opdagede hendes vrede blik og hendes ord ” du må ikke gøre det ” sagde han bedende og så på hende, med bange øjne. Han pev lidt da han mærkede hendes negle satte sig fest i hendes kæbe det gjorde virkelig ondt på ham. ” Kian ” sagde han stille, og vidste ikke hvad han skulle gøre, han kunne ikke gøre ret meget hans hænder var låst fast på ryggen af ham og han havde en kæde om halsen som en af vagterne holdte fast i. han så hvad hun gjorde, og hans tænder begyndte at løbe i vand han var så sulten efter blod at han var svag, han tog mandens håndled i munden og drak alt hans blod til der ikke var mere i ham, han spyttede håndledet ud af munden og så på hende igen, og smilede koldt, hans begyndte langsomt at få lidt mere farve i ansigtet men ikke meget, ” tak sagde han stille og så op på hende. Han turde ikke rejse sig så han blev siddende, han så godt hvordan den anden vagt nærmest stak af, nu var de alene med en død vagt, han så på hende med et nervøst blik ” hvad vil de med mig ? spurgte han stille og så på hende med et nervøst blik.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Fortrydelsen stod i hans blik, han havde tydeligvis ikke regnet med at han stod overfor en kvinde som hende, men det sagde vel lidt sig selv? Først og fremmest førte hun sig frem med arrogance som ikke mange tillod sig, desuden var hun iklædt klæder, som ikke alle havde råd til. Hun havde roligt sluppet ham, for at lade ham nærer sig fra vagtens håndled. Imens lod hun selv tungen stryge over sine læber og den hvide perlerække af tænder, for at slikke blodet væk. Nu hvor hun havde fået en forsmag, så følte hun sig faktisk lidt sulten, men det måtte vente til senere. Roligt betragtede hun ham, til han havde formået at suge den kære vagt tør som Sahara, hvilket også gav ham lidt farve tilbage i kinderne og liv i hans øjne. ”Kian.. jeg kan lide det,” konkluderede hun efter en mindre pause med eftertænksomhed. Igen strøg hun roligt mod ham, og fjernede kæden omkring hans hals, også selvom hun lod ham sidde på sine knæ, en hvis form for respekt krævede hun, særligt når han nu havde taget sig den frækhed at spytte efter hende. Hun stilte sig foran ham, og lagde blidt hånden under hans hage, for at løfte hans blik mod hendes kølige, blå øjne. ”Hvad jeg vil dig? Du er en stærk, ung mand, Kian. Dette slot trænger på mange måder til en kærlig hånd, desuden har jeg brug for en som dig til at holde styr på nogle.. praktiske ting for mig. I gengæld lover jeg dig, at du aldrig vil sulte igen,” hun havde på ingen måde tænkt sig at skænke ham løn i form af penge, men husly og føde, kunne hun klare, særligt når det drejede sig om blod, det eneste der kostede var noget hun allerede havde givet væk med tiden – sin sjæl.