A new slave to the family

[Deleted]

Stille syntes livet at være på Slavonik Palace, da forgården stod nydelig og tom hen. Svagt kunne man høre, hvordan nogle heste vrinskede på deres fold, samt hvordan en rive måtte pløje over græsset, for at samle de mange nedfaldne blade omme i den store have. Livet inde i selve palæet kunne man ikke spotte meget af, skønt der skam var folk derinde, hvor man også kunne vide sig sikker på, at de var i gang. Fruen af huset var nemlig ude, og i mellemtiden blev der sørget for, at alt var nydeligt og i orden til hendes hjemkomst. Langsomt måtte en unaturlig, magisk fliren opstå i luften ude i forgården, hvor det i starten bare lignede utydelige prikker, men som sekunderne gik, så måtte man nærmest svagt kunne ane to skikkelser. En flot og adelig kvinde, og en halvnøgen usoigneret mand. Det var også lige præcis sådanne to skikkelser der lige pludselig gjorde sin opdukken på gruset, som de kom ud af den blå luft. Husets frue og baronesse, Aleksandra, var det nemlig, hvor hun med den ene hånd havde fat i sin nykøbte slaves overarm, mens hun med den anden havde fat i hans lænker. Han arm var dog noget hun hurtigt gav slip på, da hun ikke ønskede at være i kontakt med ham i længere tid end højst nødvendigt. Hun frygtede trods alt, at han ville bruge sin kræfter på hende, men det var dog ikke noget hun snakkede højt om, eller videre gav udtryk for. Som de to skikkelser måtte dukke op på pladsen, måtte Aleksandra selv stå med en forøget hjertebanken, da det alligevel havde kostet hende en del energi at transportere to fuldvoksne personer fra Imandra og til Dvasias. Hun ønskede dog ikke at vise sin nye slave, at hun faktisk var en smule afkræftet efter brugen af magi, og derfor formåede hun også at holde styr på sin vejrtrækning, mens hendes holdning var rank og stolt, og hendes ansigtsudtryk selvtilfreds. ”Slavonik Palace.. Dit nye hjem,” præsenterede hun med en stolt mine, da hun faktisk elskede sit hjem. Storslået så det også ud, som det var stort, i to-plan, og med sandfarvede mursten. De lange vinduer langs husets front måtte også give stedet et majestætisk udtryk, samt den korte marmortrappe der førte op til de store dobbeltdøre, som var indgangen til palæet. Fast valgte hun at hive i lænkerne, som hun begyndte at bevæge sig mod indgangen, hvor hun forventede, at han automatisk gik med. Han havde heller ikke noget valg, da hun gik med lænkerne og derfor havde styringen af de to. ”Inden vi går ind, så er der visse ting vi lige skal have på plads.. Som du allerede ved, så er jeg din nye herre. Jeg har ingen mand, så det vil være mig du lystre og ellers den overordnede hos det team, som jeg sætter dig ind under. Du vil ikke sætte spørgsmålstegn til mine eller din teamleders ønsker, men bare gøre dem, for i den sidste ende, så kommer de fra mig. Og siden du er sensuel dæmon, så forbyder jeg, at du bruger dine evner på mig og resten af husholdningen. Hvis der er en der skulle ønske dig, så vil det blive af egen fri vilje,” sagde hun fast, hvor hun også måtte sende ham et sigende blik, som hun skulle være sikker på, at han forstod sine krav. Som hun blev færdig med sin mindre tale, så nåede hun også op på det øverste trin af marmortrappen, så hun var parat til at gå ind. Hun ville dog ikke gøre ind før han havde føjet hende befalinger, da det var vigtigt, at han forstod, hvem der stod med magten, og at hun ikke tolererede, at han brugte sine sensuelle evner på hendes grund.

[Deleted]

Langsomt dukkede Voltaire frem i den mørke tåge, der kort havde lagt sig i forgården, hvor hans beskidte og ildelugtende skikkelse langsomt måtte blive helt synlig, ligesom hans nye herre, Aleksandra. Det var kommet bag på ham at han pludselig var blevet købt, da det jo slet ikke havde været meningen! Nu var han dog fanget her på denne – flotte – grund, hvor han var nød til at blive til.. ja guderne vidste hvor længe. Selve teleporteringen, havde ikke gjort Voltaire svimmel, da han selv var warlock og han var vant til sådan magi, ung var han jo ikke mere og selvom han havde haft de meget underdanige jobs igennem hele livet, så havde han skam også fået trænet sin magi, så svag var han ikke på det punkt. Hans isblå øjne søgte let til Aleksandras ansigt, hvor han godt kunne se at hun var udmattet, skønt hun forsøgt at skjule det, men han kendte til magien og hvad det tog af kræfter, så ham kunne hun ikke narre. Han selv var også udmattet, ikke af magi, men fordi han havde fået flere piskeslag på ryggen, som sveg og endnu var blodig, ligesom der var røde mærker over hans højre arm og højre side var overkroppen, hvor han bar en enkelt flænge på højre kindben, hvor blodet var størknet i hans fyldige mørkeblonde fuldskæg. Han måtte erkende at det ville gøre godt med både et bad, en barbering og klipning, da lokkerne gik ham helt ned til de brede skuldre, hvor hvilen også var ham tiltrængt efterhånden, for han var virkelig ufattelig træt! Han vendte blikket mod selve omgivelserne, hvor han ikke kunne være andet end imponeret over det flotte palæ, som var hans nye hjem. Han kunne godt høre heste vrinske, høre riven stryge over græsset og rive bladene med sig, skønt han dog ikke nåede at fange så meget af det hele, før Aleksandra måtte rive lænkerne, som fik ham til at følge efter hende. Han sagde intet, var egentlig utilfreds med at denne kvinde havde købt ham, om hun så var baronesse eller ej, for hvorfor skulle hun være så meget anderledes? Et kækt smil gled over hans læber, skønt det var skjult af skægget, hvor han også skulle til at komme med en kæk bemærkning til det at hun ikke havde nogen mand, skønt den blev slugt, da hun nævnte det omkring hans sensuelle dæmon. Han havde godt lagt mærke til at hun hurtigt havde sluppet ham, men havde ikke gjort noget ved det, dog begyndte han at få på fornemmelsen at hun ikke brød sig om den del i ham, hvilket førte ham til et andet spørgsmål; hvorfor havde hun i det hele taget købt ham? Han endte med at fnyse kortfattet til hendes ord. ”Javel, Frøken. Men så må jeg jo allerede advare Dem om mit væsen, for hvis jeg bliver sultet kropsligt, så tager mine evner styringen over min krop, og når det sker, kan selv De gå hen og blive offer for mit væsen, så hvis ikke De ønsker at tilfredsstille mig, vil jeg råde Dem til at finde en som vil, inden det går galt,” svarede han kortfattet, som han ikke tog blikket fra hende, hvor han selv blev stående et par trin længere nede end hende, da hun stoppede for enden af marmortrappen. Et morende skær viste sig i hans klare isblå øjne, der var det eneste smukke ved hans ydre, foruden hans flotte muskuløse krop, der ganske enkelt var perfekt – hvis man så bort fra arrene. ”Men det bliver intet problem Deres nåde. Ingen kan stå imod min charme,” tilføjede han selvsikkert, hvor han blinkede flirtende op til hende.

[Deleted]

Hvilke evner Aleksandras nye slaver havde, anede hun ikke, da hun ikke tænkte, at han havde haft midlerne til at videreudvikle sig. Han var en slave, så det ville undre hende, hvis han kunne styre sine evner til fulde. Det kunne i det hele taget også være ligegyldigt, hvad han kunne eller ej, fordi hun tvivlede på, at det ville få betydning for hende. Han var her nemlig ikke for at udfolde sig magisk, men for at gøre det arbejde hun satte ham til. Hun tog sig heller ikke videre af hans ve og vel, da de ankom til hendes palæ, da hun for det første havde sig selv at tage sig af. Han var desuden allerede ilde tilredt, så hvis han skulle falde om nu, så ville hun ikke løfte et bryn til det. Hun tog sig dog ikke af, at han muligvis vidste, hvor træt hun egentligt var efter teleporteringen, da hun ignorerede det hele og forholdt sig professionel. Derfor begyndte hun også med det samme at trække ham med over til døren, mens hun fortalte ham om nogle af sine regler. ”Jeg er udmærket klar over, hvad en sensuel dæmon har brug for. Hvad jeg også ved er, at jeg ikke bryder mig om at blive truet, og jeg bryder mig mindst af alt om at blive truet af en slave. Min slave endda!” sagde hun bestemt, da hun på ingen måde skulle komme her og tro, at han kunne styre det hele. Han var under hende, og det skulle han også rette sig efter. Hun var desuden udmærket klar over, at han havde brug for seksuelt samvær til at overleve, så han skulle på ingen måde belære hende om, hvad der kunne ske, hvis ikke han var sammen med en. Irriteret himlede hun med øjnene af ham, da han selvsikkert måtte hentyde til, at selv hun ikke kunne modstå ham. Det var hun dog sikker på, at hun godt kunne, for indtil videre havde han ikke gjort andet end at gå hende på nerverne. ”Men en ting er sikkert..,” sagde hun roligt, som hun tog fat i dørhåndtaget. ”Ingen vil have dig, når du ser så frastødende ud, som du gør nu, så det må vi først tage os af.” Roligt skubbede hun døren op, hvor hun denne her gang valgte at hive hårdt i hans lænke, som hun bevægede sig indenfor. Han havde trods alt brug for at blive sat på plads. Som de trådte ind i den storslåede entre med marmortrappen og den store lysekrone, stod den først tom hen. Det varede dog ikke længe før et par fodtrin lød over gulvet, hvor der langsomt måtte dukke en ældre dame op fra gangen. ”Frue,” hilste den ældre husholderske, Odelia, hvor hun måtte neje pænt for Aleksandra, inden hun gjorde et nik til Voltaire, skønt man ud fra hendes ansigtsudtryk kunne se, at selv hun fandt den nye slave frastødende. ”Jeg håber, at De nød turen til Imandra,” fortsatte hun høfligt, inden hun tøffede om bag sin frues høje skikkelse, hvor hun måtte løsne kappen om hendes skuldre, så hun kunne hænge den i garderoben. Som Aleksandra fik kappen af, kunne man nu se den pæne korsetkjole som hun bar indenunder, samt ane hendes flotte figur. ”Den gik strålende.. Voltarie her er ny og skal arbejde her, men inden det kan ske, så trænger han tydeligvis til et bad, en klipning og noget nyt tøj. Gør venligt parat til det hele,” bad hun stilfærdigt. Selv kunne hun nemlig ikke længere klare synet eller lugten af hans usoignerede ydre. Hun måtte også være spændt på at se, hvordan han mon så ud under al håret og snavsen. ”Javel, frue,” sagde Odelia, inden hun pænt nejede igen, hvorefter hun igen forsvandt ud på gangen for at gøre klar til det hele.

[Deleted]

Aleksandra var ikke den eneste der var irriteret, som Voltaire ligeledes var irriteret over hende. Han havde ikke altid været en slave, da han ikke var født som slave. Han havde ganske vidst altid affundet sig med at det var hans lod i livet at være fattig og ikke leve i luksus, som han havde affundet sig med at han ville ligge nederst i hierarkiet, men det ændrede dog ikke på at han så sig mere værdig end hvad en slave var og så kunne det godt være at hun ikke var enig, men hvorfor pokker havde hun så overhovedet valgt ham? Hun havde set at han ikke var som de andre slaver, hun havde selv sagt at han ikke gik under hendes beskrivelse, så hvorfor pokker havde hun valgt at købe ham? Det var noget som gjorde ham forvirret at tænke på, selvom han mest af alt var irriteret over at han nu hang på hende, men så måtte han jo gøre en ting eller to klart for hende, når hun var for stædig og arrogant til at lytte til hans behov! Og han var altså ikke en særlig krævende mand! Han kunne sagtens udvise hende respekt, hvis hun faktisk valgte at lytte til ham i retur! Han trak skævt og dog kækt på smilebåndet til hendes ord. ”Det var ikke nogen trussel, min herre, det var blot en konstatering, og hvis De allerede er klar over det, så ved De også at jeg har brug for seksuelt nærvær,” svarede han i en kortfattet tone. Han var ikke som nogen anden slave, da han var noget for sig selv. Han var måske en slave, men han var på ingen måder underdanig i den forstand, da han sagtens turde stå op for sig selv, hvis han var utilfreds med noget, hvor han heller ikke lagde skjul på sin mening! – og det havde hun jo allerede erfaret. Han trak morende på smilebåndet, da hun kom med sine ord omkring at han så frastødende ud og at ingen ville have ham i denne mundering, hvilket han sådan set godt kunne forstå. Det måtte også irritere ham at de to slavehandler ikke havde taget sig bedre af dem, eftersom han faktisk var forfængelig! Han hadede selv at være så beskidt og frastødende! Han måtte kort forbande hende i sit hoved, da hun valgte at trække hårdere i lænkerne, da han virkelig havde ondt i hele kroppen og også hans fødder var ømme og havde slemme vabler, som også burde blive tilset, men hun var vel egentlig ligeglad? Blikket gled roligt mod den ældre dame, hvor han blot himlede af hendes blik, hvor han i stedet for gav sig til at studere forhallen, der var lige så imponerende og flot som alt andet i huset, dog var det jo hele ens med andre flotte palæer og herregårde. Han havde selv været på andre flotte steder end dette, så han var ikke så imponeret, end som så mange andre nok ville være, men flot var her skam og han var skam også heldig ved at skulle leve i luksus, skønt han vidste at han blev dårligere stillet end baronessen selv, for sådan var det jo altid. Han fulgte kort den ældre dame med blikket, inden han så mod Aleksandra igen. ”De præsenterede Dem aldrig, Deres Nåde,” bemærkede han roligt, da han faktisk ikke kendte til hendes navn, go det var vel kun retfærdigt at han vidste hvad hun hed? ”Og hvor skal jeg sove?” spurgte han roligt efter et stykke tid, hvor han selv dér var vant til lidt af hvert.

[Deleted]

”Jeg er allerede klar over alle de faktorer der nu engang må spille ind,” svarede Aleksandra affejende. Hun gad ikke diskutere med ham, at grundet han sin race var nødt til at ligge med en kvinde. Det var hun nemlig allerede klar over, så han behøvede ikke at belære hende om dæmonen i sig. Selv havde hun nemlig været udsat for en sensuel dæmon, som hun engang var blevet voldtaget af en, fordi han havde haft brug for at få stillet sine behov. Han skulle nok også få sine lyster stillet, da hun alligevel ikke var interesseret i, at han lå død den ene dag til den anden, eller at han blev tvunget til at gøre overgreb på hende eller en fra tjenestestablen. Derfor ville hun også lade en person melde sig frivilligt på banen, hvis en kvinde skulle ønske at ligge i med Voltaire. Hvis der ikke var nogen der meldte sig, så kunne hun vel altid sende ham ud til en luder. Hvor ofte han havde brug for en kvinde, anede hun dog ikke. Hun vidste nemlig ikke, om han havde brug for en alle ugens dage, en gang om ugen eller om han kunne holde sig en hel måneds tid. Roligt stod hun, som Odelia måtte træde ind i entreen, hvor de havde deres korte samtale, mens hun kom af med sit overtøj. Yderst tilfreds var hun nu med denne ældre husholderske, da hun aldrig stillede nogen spørgsmål, men altid var venlig og respektabel, samt hun altid havde tilhørt huset her. Hvordan Voltaire ville klare sig, som hendes slave, måtte tiden vide, men det så ikke ud til, at han ville være ligeså samarbejdsvillig. Da Odelia trådte ud af entreen og efterlod dem, vendte hun roligt sig blik mod Voltaire, som han henvendte sig til hende. ”Mit navn er Aleksandra.. Aleksandra Alecia Slavonik,” præsenterede hun sig selv roligt. Sit navn kunne hun trods alt sagtens fortælle ham. Han ville desuden også få brug for at vide det, som han trods alt arbejdede for hende. ”Du vil få et værelse på den øvre.. Det får alle mine ansatte,” fortalte hun. Det var langt fra alle steder, at slaverne fik deres eget værelse, men det gjorde de her. Der var desuden mange værelser her på palæet, hvor hun var den eneste der boede her, som hun ikke havde nogen familie eller venner her. Derfor mente hun, at hun ligeså godt kunne give et værelse til hver af sine ansatte. ”Kom.” Igen trak hun i lænken, som hun begyndte at gå ned af den gang Odelia var gået ned af. Han skulle have et bad, som han ikke kunne vandre beskidt rundt på hendes palæ. Han stank desuden, og det var ikke just noget hun havde lyst til at være i nærheden af. Derfor trak hun ham ned mod det badeværelse, som hun vidste der blev gjort klart til ham. Målrettet førte hun sig frem, hvor hendes blik hvilede frem for sig og ikke på de forskellige rum de passerede, eller malerierne eller skulpturerne på gangen. ”Hvor ofte har du brug for at ligge med en?” spurgte hun stilfærdigt, inden hun skubbede døren op til et af rummene. Bag døren gemte der sig et badeværelse, hvor der i øjeblikket var en yngre tjenerinde derinde, der var i gang med at fylde badekaret op. Hun havde allerede stillet et lille bord ved karet, hvor det var fuld af sæber og skrubbebørster, samt et håndklæde, så han kunne blive ordentligt ren.

[Deleted]

Hvor meget Aleksandra vidste omkring den sensuelle dæmon, anede Voltaire ikke, men de fleste racer der ikke var af samme slags som ham, forstod sig sjældent på hans væsen, da de sensuelle dæmoner faktisk var misforståede væsner, ikke mange brød sig om dem, og et sted forstod han dem godt, men når alt kom til alt, så var de ikke værre end nogen af de andre racer. De havde ingen superkræfter, tværtimod kunne det være en forbandelse at være tvunget til at skulle overleve af at være fremmede seksuelt tæt. Hvis man ikke havde sex, så kunne man dø af det, hvilket der ikke just var noget hæderligt i, men han var nu engang det væsen han var, hvor han faktisk slet ikke burde være kommet til verden, for han selv var undfanget ved en voldtægt, og var den voldtægt ikke hændt, så var han aldrig blevet født. Han klagede dog ikke over det liv han havde haft, uanset hvor usselt mange ville mene at det havde været, for når alt kom til alt, så havde han faktisk været sin egen frie herre og taget styringen over sit eget liv. Den ældre dame, var ikke noget som faldt i hans smag, da han alligevel gik efter noget ungt og smukt, og kræsen havde man vel lov til at være? Opmærksomheden gik dog roligt til Aleksandra, da hun valgte at præsentere sig, hvor et skævt smil gled over hans læber. Et standhaftigt og smukt navn, til en stolt og smuk kvinde,” endte han næsten charmerende og halvt flirtende, hvor han ikke tog de klare blå øjne fra hendes skikkelse. Smuk var hun måske, ligesom han allerede havde erfaret at hun var stædig og stærk, men hvorvidt han ville kunne lide at være her, måtte tiden vise ham, hvor han selv ikke helt var overbevist endnu. Han blev dog alligevel overrasket over at han fik sit eget værelse på den øvre etage, da det var sjældent at slaver fik deres eget værelse. Han havde dog næsten mistænkt hende for at ville overnatte i stalden til at starte med, indtil han viste mere respekt, men et værelse for sig selv? Det ville han bestemt ikke have noget imod! ”Udmærket..” endte han i en svag mumlen, et sted for at skjule at det kom bag på ham. Han rystede kort på hovedet, hvor han fulgte efter hende, da hun bad ham om at følge med, hvor han i modsætning til hende, slugte hver en detalje som han stødte på, på sin vej ned til badeværelset. Her var ganske vidst smukt, hvor det næsten lød alt for godt til at være sandt, når man var en slave, men han måtte da indrømme at han brød sig en anelse mere om at være her, når hun tydeligvis behandlede sine slaver godt. Skønt hun henvendte sig til ham, så han dog stadig mod omgivelserne. ”Jeg kan godt gå en uge uden, men så begynder det også langsomt at blive trængende. Dog vil det ikke gøre noget at jeg får noget med dages mellemrum,” fortalte han sandfærdigt, hvor det sidste var udtalt i en mere kæk og drilsk tone. Han fulgte roligt med ud på badeværelset, hvor blikket faldt på den yngre tjenerinde, som klart måtte falde ham bedre i smag! Han endte også med at blinke flirtende til kvinden, skønt han måske ikke så nær så smuk og perfekt ud, som en sensuel dæmon trods alt var kendt for at være. Han vendte blikket fra tjenerinden, til badet, til sine lænker og til sidst mod Aleksandra. ”Hjælper De mig af med disse?” spurgte han roligt, hvor han holdt sine hænder frem. Han bar endnu lænker om hænder og fødder, hvilket gjorde det mere vanskeligt for ham at bevæge sig.

[Deleted]

Som Aleksandra og Voltaire igen blev lagt alene i den pæne entre, hørte hun godt, hvordan han igen prøvede at charmere sig ind på hende. Komplimenten i sig selv var rar at få, men så længe han så ud, som han gjorde, så blev hun på ingen måde charmeret af ham. Det kunne godt være, at han havde en pæn krop og nogle pæne øjne, men hvis ansigtet ikke var fuldkomment i orden, så mistede hun selv hurtigt interessen for en person. Hun hævede let et slankt og mørkt øjenbryn. ”Mange tak.. Men hvis du tror, at du kan charmere dig ind på mig for at få det bedre end de andre slaver her, så tager du grueligt fejl,” sagde hun roligt og smilede for sig selv. Det kunne helt syntes, at manden lagde an på ham, og det var i sig selv ganske underholdende for hende, eftersom hun på ingen måde fandt ham tiltrækkende, når han var så beskidt, som han nu engang var. Hun tænkte dog også, at det bare måtte være noget, der faldt naturligt ind for en sensuel dæmon at gøre. Derfor anså hun hans kække og charmerende bemærkninger heller ikke for at være noget særligt, da det ikke var andet end for hans overlevelse. Han tænkte kun på, at han skulle charmere sig ind på kvinder for at opnå sit behøvede seksuelle samvær, og det kunne hun på ingen måde tage til sig. Det var nemlig en tanke hun direkte frastødte! Som hun fortalte ham, at han ville få tildelt sit helt eget værelse, kommenterede hun ikke hans yderst kortfattede reaktion. Hun var dog interesseret i at vide, om han var vant til at blive behandlet på den måde, for ud fra hans ord, så kunne det næsten lyde som om, at det ikke var så særligt igen for ham. Han kom i hvert fald ikke med et tak, som hun ellers havde regnet med. Hun ignorerede det dog, som hun i stedet valgte at trække ham med ned mod badeværelset. Hun sagde intet til, at han slugte alle omgivelserne med interesse, som de vandrede ned ad gangen, da det kun var en selvfølge. Det var første gang, at han færdedes her på palæet, hvor hun havde været her millioner af gange, så det var kun normalt, at han var interesseret i at se, hvordan hans nye hjem så ud. ”Du kan få en gang ugentligt, medmindre kvinden skulle være interesseret i mere,” sagde hun fast, som hun på ingen måde svarede tilbage på hans toner, når han talte kækt eller flirtende til hende. Når alt kom til alt, så kunne hun også være ligeglad med, hvad slaverne lavede privat med hinanden, hvis bare de fortsat udførte deres arbejde ordentligt. Som de så nåede ind på badeværelset, kunne hun alligevel ikke lade være med at himle med øjnene, da Voltaire allerede lagde an på alle kvinder der bare så lidt pæne ud! Den unge tjenerinde måtte også blive lettere forfjamsket over hans blik, skønt hun ikke turde andet end at arbejde videre. ”Tag dig ikke ham, Sophie.. bare bliv færdig og hent mig et glas rødvin,” bad hun stilfærdigt, inden hun lod tjenerinden arbejde, som hun vendte sig mod Voltaire igen, der bedte om at blive løsnet. ”Jeg ved snart ikke, om det er sikkert at slippe dig løs,” svarede hun med et lille smil på læben. Hun løftede dog en hånd over hans lænker, hvor de på magisk vis gik op og faldt til jorden, som hun også selv gav slip på lænken, som hun havde i hånden. Roligt gik hun væk fra ham, hvor hun satte sig over på en træstol der ikke stod særlig langt fra karet. ”Smid tøjet og hop i,” bad hun roligt, som tjenerinden forlod rummet. Det ville tydeligvis gå helt galt, hvis hun blev herinde imens.

[Deleted]

Det lå normalt til Voltaire at flirte og lokke, for det var det han var vant til på stripklubberne, når han skulle lokke kvinder med sig ud i baglokalerne og behage dem. God havde han faktisk været til det job, hvor han til dels kunne savne det, skønt det havde taget overhånd og han havde slået en kunde ihjel, hvilket så havde kostet ham hans job og hans frihed, hvor han var endt som slave og nu stod han så her hos Aleksandra, i hendes hjem, og hans eget nye sted at være, hvor han ikke engang vidste hvor længe han kom til at blive her og tanken kunne næsten gøre ham helt bedrøvet. Han vendte let blikket mod hende, da hun ikke var videre påvirket af hans flirt og lokkende toner, skønt det ikke gjorde ham noget, da det faktisk kun var underholdende for ham at se hende afvise ham, hvor han nok skulle vise hende at han sagtens kunne forføre selv hende! Han var måske ikke videre charmerende i udseende nu, men han vidste trods alt hvad der gemte sig under, og der var han ganske enkelt perfekt! Desuden brød han sig heller ikke selv om at være så beskidt og ildelugtende. ”Jeg regner ikke med at jeg får det bedre end de andre, den luksus har jeg aldrig haft, men hvem siger at det er min intention?” spurgte han hemmelighedsfuldt og dog drilsk, som han trak morende på smilebåndet. Han var måske meget flyvsk, men altid havde det været for hans egen overlevelse, aldrig havde han følt noget kærligt for nogen, hvor han til dels slet ikke troede på kærligheden, for det var heller ikke en luksus han kunne have grundet sine jobs og sin race. Hendes faste tone, fik ham til at trække yderligere på smilebåndet, da det morede ham at hun forsøgte at være helt upåvirket. ”Det lyder fint. Og hvad nu hvis jeg får forført Dem?” spurgte han drilsk, som han ikke veg blikket fra hende, skønt han ikke kunne se hendes ansigt, fordi hun gik foran ham. Som de kom ind på badeværelset, gled blikket på den unge tjenerinde, der sagtens kunne gå an til at tilfredsstille ham, hvis det blev nødvendigt! Han tog ikke de intense øjne fra hende, hvor hans blik hvilede flirtende og betagende på denne unge Sophie. Han så hende arbejde færdig, hvor han fulgte hende med blikket hele vejen til hun gik ud af badeværelset, inden han så mod Aleksandra igen. Han kluklo ganske let til hendes ord. ”Det eneste De skal frygte, er at De ikke selv bliver forført,” svarede han drilsk, som han blinkede muntert til hende med øjnene, inden han så hvordan lænkerne gled til jorden, hvilket automatisk fik ham til at ømme sine håndled, der bar et grimt rødt mærke. At hun så satte sig hen i en lænsestol og med de ord, fik ham til at trække morende på smilebåndet. ”Jeg er en voksen mand, Deres nåde. Tror De ikke at jeg kan tage et bad for mig selv? Eller er det fordi De alligevel er fristet?” spurgte han kækt, skønt han ikke lod hende svare, før han smed klæderne, der dækkede hans ædle dele. Nok han var beskidt, men der var ingen tvivl om at hans krop var perfekt og veludrustet. Han gik hen til badekarret, hvor han langsomt trådte op i, skønt han kort måtte gispe, eftersom varmen sveg i hans sår på ryggen, som pludselig føltes brændende! Han bed kort tænderne sammen, inden han lod sig vænne sig til varmen, før han kunne slappe af, hvor han roligt tog om sæben, så han kunne blive ren.

[Deleted]

Det kunne helt lyde som om, at Voltaire gik med en masse bagtanker, som de gik og snakkede. Det skulle heller ikke undre Aleksandra, hvis hans bagtanker i sidste ende førte til den ene eller anden form for seksuelt samvær. Hun tvivlede nemlig ærlig talt på, at der fandtes andet i hans hoved end den sensuelle dæmon. Det virkede nemlig som om, at den spillede en stor rolle i hans liv, hvor warlocken på ingen måde kom til udtryk i ham. Hvis det ikke havde været fordi, at hun selv var warlock, så havde hun heller aldrig gættet på, at det var hans delrace. Det var dog sådan som det nu engang måtte være. Hun havde alligevel ikke i sinde at blive tiltrukket af hans væsen, så han flirtede da bare på livet løs, hvis han troede, at det kunne hjælpe ham. ”Hvad er så dine intentioner?” spurgte hun roligt, som hun opfangede den hemmelighedsfulde undertone i hans stemme. At han så blev ved med at snakke om, at der var en mulighed for, at han forførte hende, fnøs hun let af ham. Selv tvivlede hun stærkt på, at det var en mulighed, da hun på ingen måde havde i sinde at ligge med en mand som ham! Hun kunne desuden få enhver anden mand, så hvorfor skulle hun dog blive tiltrukket af ham? En sensuel dæmon og en slave.. Det var dog en tro, han godt måtte gå og holde på selv, da hun vidste, at hun ikke ville falde for ham. Hvis det gjorde ham glad at tro, at han var i stand til at forføre alle og enhver, så var det jo hans problem. Hende ville han i hvert fald ikke få fingrene i. Hun tvivlede også på, at han ville blive ved med at have lyst til hende, når hun engang gik i gang med sine planer. ”Det er meget simpelt. Jeg bliver nemlig ikke forført af dig,” svarede hun afvisende og i en afsluttende tone. Som de nåede ind på badeværelset, og han fik øje på en ung og køn kvinde, kunne hun kun ryste på hovedet af, at han havde så let ved at tabe koncentrationen. Det viste også bare i sandhed, hvilken type mand han var, og hun havde ikke forventet andet. Usmageligt fandt hun det dog, men det var bare hendes mening. Hvis han kunne lokke en fra tjenestestablen med sig i seng, så var det jo deres valg. At han så igen gav sig i kast med at lægge an på Aleksandra, som den unge kvinde forsvandt ud, sendte hun ham bare et køligt og advarende blik. Det var ved at irritere hende, at sex var det eneste han havde i tankerne. ”Hvorfor skulle jeg dog blive tiltrukket af en mand, der er villig til at springe på alle der er i besiddelse af en puls?” svarede hun igen i en afvisende tone, som hun på ingen måde hoppede med på morskaben. Hun fjernede også hurtigt hans lænker imens, så hun kunne komme lidt på afstand af ham. Ikke fordi, at hun frygtede at blive forført, men fordi han begyndte at gå hende på nerverne. Hun anede godt, hvordan han måtte ømme sig, som hun løsnede hans lænker, men det tog hun sig ikke af, da hun var ligeglad med den smerte han følte. Hun satte sig bare til rette i stolen, hvor hun roligt lod sit blik hvile på ham igen. ”Jeg ved ærlig talt ikke, om du er i stand til andet end det seksuelle.. tænker du nogensinde på andet end det?” svarede hun lettere køligt, mens hun med et udtryksløst skær betragtede ham, som han afklædte sig for øjnene af hende. En flot krop havde han, men den var også designet til at forføre og behage, men alligevel tænkte hun ikke mere over det, da der også fandtes andre mænd derude med pæne kroppe. Hun lod ham derfor afklæde sig, så han derefter kunne træde ned i det varme kar.

[Deleted]

Seksuelt samvær, var dog ikke det eneste som Voltaire kun tænkte på, da han faktisk godt kunne tænke på andet. Det var en vigtig del af ham, fordi han var sensuel dæmon og han havde brug for det, til at overleve, men han så det faktisk som en forbandelse inderst inde, da det tit hæmmede ham fra at leve et bedre liv. Sensuelle dæmoner lå tit nederst i samfundet fordi de havde brug for seksuelt nærvær og ingen havde respekt for en stripper eller prostitueret, så derfor var sensuelle dæmoner faktisk et meget misforstået væsen. Ingen forstod sig på dem, som alle dømte dem, derfor forundrede det ham heller ikke at Aleksandra gjorde. Han fandt det dog morsomt at flirte med hende, fordi hun konstant afviste ham, hvilket han helt anså for at være en udfordring. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Det vil da ikke være sjovt, hvis jeg fortalte Dem det,” svarede han roligt, som smilet blev skævt. Han havde ikke just nogen intentioner som sådan, måske at slippe ud herfra på en eller anden måde, men han var vel nød til at give det en chance til at starte med? Han fik sit eget værelse, hvilket en slave ikke gjorde særlig tit, så måske hun alligevel behandlede sine slaver ordentligt? Han kunne næsten bare tro at hun ikke ville behandle ham lige så godt, da han havde på fornemmelsen at hun ikke brød sig om hans væsen; endnu en grund til at det var sjovt at forføre hende. Han trak morende på smilebåndet, da hun virkede meget bestemt på at hun ikke blev forført. ”De lyder så sikker i Deres sag,” kommenterede han roligt. Han vidste hvor charmerende han kunne være, så han var sikker på at han nok skulle kunne formå at charmere hende! Måske der var mange andre pæne mænd ude i denne verden, men der var ingen som ham. Han skulle dog bruge seksuelt samvær og derfor var han nød til at ligge i med en af tjenerinderne, og denne Sophie så rimelig godt ud, så hun ville sagtens kunne gå an! Han havde også set hvor forfjamsket hun var blevet, så måske hun også kunne være villig? Når han engang var ren og fik alt håret trimmet, for dette var virkelig uudholdeligt! Hendes advarende mine og hendes afvisende tone, fik ham til at trække morende på smilebåndet. ”Hey.. vampyrer kan også gå an,” svarede han flabet igen, hvor han blinkede kækt til hende, som det måske var et rimelig provokerende svar til hendes ord om at han kun ville springe på folk med en levende puls. Han var øm i hele kroppen, hvor det faktisk ville gøre godt med noget ordentlig hvile. Han kluklo ganske let, som hun næsten var usikker på om han kunne tænke på andet end sex, hvor han roligt kom ned i det varme vand, som han lige skulle bruge tid til at vænne sig til, inden han gav sig til at sæbe sin krop ind. ”Selvfølgelig kan jeg tænke på andet, men en mand med så lidt, som jeg har, så er det snart det eneste gode jeg har i livet,” forklarede han roligt, skønt der ikke var noget sørgmodigt, da han næsten kunne lyde tilfreds med sit liv, hvilket han faktisk også var. Han havde aldrig manglet noget. Han sæbede roligt sit hår og skæg ind, hvor han skrubbede og gnubbede godt, over hele kroppen, så han var sikker på at få alt det beskidt af, inden han vaskede det af med vandet, så man kunne ane hvilken flot gylden farve hans lokker havde, skønt det stadig var for langt, ligesom hans skæg også var. Han lænede sig tilbage i badekaret med et let suk. Han blev jo helt døsig af det!

[Deleted]

Skønt han lagde an på Aleksandra, så ville hun ikke behandle ham bedre end de andre slaver. Hun var heller ikke faldet for ham på nogen måde, så det var også bare en endnu bedre grund til, at hun ikke ville behandle ham anderledes, da hun ikke så på ham som andet end en simpel slave, og et afskum, fordi han var halv sensuel dæmon. Hun foragtede hans race, og derfor foragtede hun ham, så hun kunne slet ikke se, hvordan hun nogensinde skulle tænke anderledes om ham. Det lignede jo heller ikke, at han havde andet end seksuel tankegang på hjernen, og det kunne hun slet ikke bruge til noget! Som hun gik og hørte på ham, så ville hun også helt mene, at han passede bedre til prostitution end arbejde i marken, og det havde hun på ingen måde respekt for. Normalt ville hun heller ikke have købt ham, da han forekom hende uduelig, men hun havde andre end arbejdsmæssige planer for ham, så derfor havde hun valgt ham. ”Det kan jeg være ragende ligeglad med.. Jeg er din herre, og hvis jeg ønsker, at du skal fortælle mig noget, så fortæller du mig det uden tøven,” sagde hun fast, som hun på ingen måde havde i sinde at more sig med ham. Han gik hende på nerverne, så hun havde på ingen måde i sinde at lave drillerier med ham eller grine med ham. Det faldt hende generelt helt ikke ind, da hun ikke interesserede sig for at være sammen med andre på en venskabelig måde. ”Det er fordi jeg ved det,” svarede hun afvisende igen, som hun skam var sikker på, at han ikke ville få hende forført. Hun ville nemlig ikke tillade, at han kom tæt på hende, så det ville på ingen måde være ham muligt! Som de nåede ind på badeværelset, gav hun sin besked til den unge tjenerinde, der også vandrede ud, efter at hun var blevet lettere forfjamsket over den nytilkomne mand. Hvis de to kunne finde ud af noget sammen, så ville det ikke just gøre hende noget, da den sag så ville være afklaret. Hun ønskede heller ikke at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt, da hun jo havde købt en slave for at gøre det hele lettere.. ikke mere besværligt. ”Selvfølgelig.. du har jo ingen hæmninger,” sagde hun roligt, skønt hendes ord og blik var nedladende. Det undrede hende ikke, at han ville springe på alle og enhver, men det var jo bare sådan det måtte være. Tavst så hun til, som han gled ned i det varme kar, hvor hun godt kunne se, hvordan han skulle vænne sig til fornemmelsen af det. Hun sagde dog intet, som hun blot lod ham gå i gang med at vaske sig, da det ville glæde alle og enhver, hvis han bare blev lidt mere renlig! ”Hvor tragisk..,” sagde hun i en sarkastisk tone. ”Men siden det er det eneste gode i dit liv, fortæl mig så, hvordan dine tidligere slavejobs har været,” opfordrede hun roligt, inden hendes blik søgte over til døren. Den unge tjenerinde trådte igen ind ad døren, hvor hun bad det anmodede vinglas i sin hånd. ”Deres vin, frue,” sagde hun høfligt og nejede foran Aleksandra, som hun trådte ind på badeværelset igen. ”Tak. Du kan gå igen,” sagde hun roligt og viftede affejende med hånden, som hun havde taget imod vinglasset. Hun gad nemlig ikke se på Voltaires tilnærmelser til denne kvinde, og hun var sikker på, at de ville komme, hvis hun blev. Pænt nejede Sophie igen, inden hun forlod rummet. ”Når du er færdig med badet, så vil der for resten komme en og trimme dit ansigt,” sagde hun stilfærdigt, som hun henvendte sig til Voltaire igen.

[Deleted]

At Voltaire gik Aleksandra på nerverne kunne han godt ane, hvor han heller ikke kunne få sig selv til at stoppe, da han virkelig morede sig over hendes kolde reaktioner. Hun var skam hans herre og han kunne sagtens vise respekt for sin herre, han havde været slave et par gange før denne gang, så han kendte skam til det hårde arbejde, og han var faktisk ikke helt uduelig! Han var viljestærk og han klarede altid sit arbejde til han selv var tilfreds med det, om det så bare var lidt og sølle arbejde, så skulle det være perfekt! Han tog skam sit arbejde seriøst, uanset hvad det var, hvor det ikke var for hans herres skyld, men hans egen. Han kunne godt lide den tilfredsstillelse det gav ham, når han var færdigt med arbejdet og det var gjort helt perfekt og godt. Derfor skulle han nok vise hende at han duede til mere end at flirte og det seksuelle, da han skam sagtens kunne tænke på andet. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Javel Deres nåde,” svarede han roligt, som han godt vidste hvordan tingene fungerede, det var dog lang tid siden at han sidst havde været slave, så han skulle lige vænne sig til det hele igen. ”Fortæl mig, Deres nåde, ejer De ingen sans for humor? Er De overhovedet i stand til at smile?” spurgte han roligt og dog nysgerrigt, da hun helt kunne forekomme ham humorforladt, men det var måske bare fordi hun tog det så seriøst? Hun burde smide hæmningerne lidt i hans øjne, da hun kunne forekomme ham helt stiv og kedelig. Han hævede let det ene øjenbryn, som hun sagde at han ikke havde nogen hæmninger, hvor hun lød helt nedladende og fik det til at lyde dårligt, skønt han ikke var enig. ”Naturligvis ikke. Hvorfor skulle jeg dog lade hæmninger styre mit liv? Jeg er fri som fuglen og lever mit liv uden at fortryde det mindste jeg gør,” fortalte han sandfærdigt. Han var på ingen måde som nogen anden slave, men han var jo også bedre stillet end dem, som han faktisk havde været herre over sit eget liv mange gange. Hendes sarkastiske tone, fik ham til at trække morende på livet. ”Jeg har på fornemmelsen at De ikke bryder Dem særlig meget om mig,” svarede han roligt, som han var i færd med at vaske sin krop, hvor han derfor ikke så på hende. ”Desuden har jeg haft andet end slavejobs. Jeg har skam været min egen herre op til flere gange. Men for at vende tilbage til Deres spørgsmål, så er det varierende hvad jeg har oplevet, til tider har forholdende været dårlige, som hos slavehandlerne du købte mig fra, andre gange er jeg blevet behandlet utrolig godt. Jeg har lavet lidt forskelligt, som jeg har fungeret både som elsker for Fruen i huset, arbejdet i marken og i haver – lidt det sædvanlige vel?” fortalte han sandfærdigt. Han vendte roligt blikket mod Sophie igen, hvor han ikke kunne skjule den flirtende mine igen, da hun kom med vinen, hvor han fulgte hende med blikket til hun gik ud igen, hvor han vaskede sig færdig. Som han lænede sig op ad badekarets kant, drejede han let hovedet og så mod hende. ”Jeg er færdig,” svarede han roligt, som han egentlig bare nød at ligge og slappe lidt af, skønt han vidste at han snart ville falde i søvn, hvis han ikke kom op, desværre var han bare øm i hele kroppen, så han vidste ikke engang om han kunne komme op.

[Deleted]

For Aleksandra så tydede det ikke just på, at Voltaire kendte til respekt, eller sin egentlige plads i livet. Det føltes som om, at han på ingen måde accepterede sit lod i livet, som det mere eller mindre lød som om, at han gjorde, som det nu passede ham. Hun var dog ligeglad med, hvordan han var, så længe han i den sidste ende gjorde, som hun sagde. Han kunne godt blive ved med at flirte løs, da hun var sikker på, at hun kunne modstå ham. Hun kunne dog ikke love, at hun i den sidste ende ikke ville slå ham, hvis hun blev træt af at høre på hans kække bemærkninger. Hun håbede dog, at han ville miste interessen, hvis hun blev ved med at afvise ham. Der var desuden heller ikke en videre ide med at være sammen med en slave, da det hurtigt kunne se forkert ud. Da han så spurgte indtil, om hun ejede den mindste form for humor, kunne hun ikke lade være med at blive endnu mere knotten. Han var da bare irriterende! Falskt valgte hun dog at sende ham et sødt smil, skønt det ikke blev længe på hendes læber. ”Tilfreds?” spurgte hun kynisk. ”Men jo.. Jeg kan sagtens grine og smile, hvis personen er det værd,” svarede hun sigende, som hun hentydede til, at han bestemt ikke var en sådan person for hende. Hun kunne skam godt være kæk med sine bemærkninger og smile, hvis hun fandt en grund til det. Når hun sad overfor Voltaire, så syntes hun dog ikke at blive andet end irriteret. Hun blev dog siddende ved ham, som han befandt sig i badet, da hun gerne ville høre mere om den slave, hun havde købt. Det havde trods alt ikke været meget, hun havde fået fortalt, som hun havde befundet sig på slavemarkedet. ”Hvis du virkelig er fri som fuglen, så tvivler jeg på, at du befinder dig id et rette erhverv. Jeg ejer dig nemlig, og hvis jeg ønsker noget af dig, så vil mit behov betyde mere end dit,” sagde hun roligt, som det var komplet latterligt af ham at tro, at han var herre over sit eget liv. Han var jo ramt af en masse hæmninger, som han nu var hendes slave, og inden da havde han tilhørt de to slavehandlere, der havde behandlet ham langt værre, end hvad Aleksandra havde i sinde at gøre. Derfor kunne hun ikke se, hvad han mente med sine ord, skønt hun vidste, at han var en rapkæftet person. Intet sagde hun, som han gættede rigtigt på at sige, at hun ikke kunne lide ham. I stedet valgte hun roligt at smage på den vin, der var blevet hende skænket, hvor hun måtte slippe et veltilfredst suk, som hun sænkede sit glas igen. ”Hvis du før har været din egen herre, hvorfor er du så endt som slave igen? Det forekommer mig underligt at træde et sådant skridt tilbage.. især når det lyder til, at du har interesse i at styre dit eget liv. Men jeg kan fortælle dig, at du kommer til at arbejde udenfor.. ikke i min seng. Jeg har en vinmark der skal passes, ligesom jeg har en større anlagt have udenfor, og jeg er sikker på, at du hørte hestene, da vi var i gården, og dem skal der selvfølgelig muges ud hos,” sagde hun stilfærdigt, efter at hun havde lyttet til hans fortælling. Hun løftede let sine bryn, som han sagde, at han var færdig med badet, men alligevel blev liggende deri. ”Så kom op og tør dig,” svarede hun kortfattet, inden hun igen nippede til sit vinglas. Hun havde skam ikke i sinde at løfte ham ud af karet.

[Deleted]

Det morede Voltaire at Aleksandra var så irriteret og knotten, hvor han derfor havde svært ved at stoppe, skønt han vidste at hun ville slå ham eller det som var værre, hvis hun fik nok af ham, og det var måske også kun retfærdigt, men det stoppede dog ikke de kække bemærkninger. At hun så sendte ham et sødt – dog ironisk – smil, var noget som fik ham til at trække morende på smilebåndet. Måske han ikke var den rette person til at få hende til at smile – endnu – men hun kendte ham jo heller ikke bedre, da hun tværtimod dømte ham fra start af fordi hun ikke kunne lide hans sensuelle dæmonside, hvilket fik tankerne til at hobe sig op i hans hoved, for hvorfor hadede hun det væsen? Han havde godt hørt om at der var en intern krig mellem warlock og dæmonerne, men det behøvede jo ikke at være det som gik hende på, og noget andet det førte til, var hvorfor hun i det hele taget havde valgt ham, når han på ingen måde passede til hendes beskrivelse og allerede til at starte med havde irriteret hende på slavemarkedet. ”I så fald tror jeg at jeg har ændret mine intentioner,” svarede han hemmelighedsfuldt og dog næsten lokkende, som bød han hende til at finde ud af hvad hans intentioner var. Han var ikke ondskabsfuld, så at skade hende eller slå hende ihjel, var nu ikke hans planer. Han havde godt nok slået ihjel før, men det var i selvforsvar, hvor han var flygtet fra sit liv som slave og havde taget styringen over sit eget liv igen. Han vendte blikket mod hende til hendes ord, hvor han blinkede let til hende. ”Det er vi jo så to om at bestemme, ikke sandt? De kan piske mig og straffe mig, så meget De vil, men i sidste ende er det mig der bestemmer om jeg vil følge ordrer eller ej,” påpegede han roligt, som han lænede sig tilbage og nød det varme vand, nu hvor det ikke længere sveg i hans ryg på grund af de mange sår. Det størknede blod hans skæg, havde han også fået vasket bort, hvor han ikke kunne se frem til at få alt hår trimmet, da det virkelig var forfærdeligt! Når alt kom til alt var han faktisk forfængelig! Han skævede roligt mod hende, som hun sad og nød vinen. ”Men for nu, ser jeg ingen grund til at gøre andet end at følge trop, det er trods alt blevet mit lod i livet,” tilføjede han endeligt, som han lukkede øjnene. Han bed sig godt mærke i at hun ikke kommenterede at hun ikke brød sig om ham, hvilket han så heller ikke gjorde mere ved. Hendes veltilfredse suk fik ham til at trække en anelse på smilebåndet, hvor han ikke kunne lade vær med at spekulere over hvordan hendes nydelsessuk ville lyde. ”Jeg blev vel hvad man kalder forrådt, og så endte jeg hos gøg og gokke, som De købte mig fra. Desuden selvom jeg er sensuel dæmon, så har jeg intet imod at arbejde udenfor,” fortalte han roligt. Han var ikke bange for at blive beskidt eller få skidt under neglene, så længe han fik lov til at tage et bad bagefter i stedet for at rende rundt flere dage og stinke, som han havde gjort til nu. Han brummede kort, inden han tog håndklædet, hvor han tørrede sit lange hår og skæg, inden han rejste sig op og trådte ud af badekarret, hvor han helt måtte krumme tæerne, for det gjorde ondt med vablerne under fødderne. Han tørrede roligt sin overkrop, inden han bandt håndklædet omkring livet, hvor han vendte sig om mod hende og slog ud med armene, som næsten et spørgsmål til hvad han nu skulle gøre.

[Deleted]

Aleksandra afskyede uden tvivl hans race. Det kunne godt være, at det var racistisk, som hun ved første øjekast havde dømt ham, som han havde sagt, hvad han var. Det var bare sådan som det nu engang måtte være, da det ikke kunne laves om på. Der var i hvert fald ingen der hidtil havde fået ændret hendes mening, så hvorfor skulle denne slave være i stand til at ændre på noget? Han irriterede hende jo allerede, så derfor var der langt mindre sandsynlighed for, at det kunne ændres på. Hendes had var desuden personligt, som hun var ragende ligeglad med, at dæmon- og warlockracen var i krig mod hinanden. Det var heller ikke så længe siden, at hun havde ligget med en dæmon, så det var skam ikke der den trykkede. ”Sig nu ikke, at din mission er at få mig til at smile og le.. Det er lidt for stor en kliche,” sagde hun sigende, som han nærmest bad hende om at finde ud af det. Hun var dog sikker på, at hun allerede havde løst mysteriet, og hvis hun havde det, så var han bare ufattelig let at gennemskue, og ikke mindst kedelig. Han kunne desuden også være ligeglad med, om han kunne gøre hende i et let humør, for det var på ingen måde hans opgave. Han skulle bare tjene hende, som han var hendes slave. Ikke hendes ven. Derfor kunne det være komplet ligegyldigt. ”Måske, men som du selv siger, så ville det gavne dig betydeligt, hvis du lystrede mig. Det er de færreste der kan lide at blive straffet, og tro mig… jeg kan være langt hårdere end de slavehandlere, som du var under før,” sagde hun roligt. Hun var trods alt ingen kærlig kvinde, da ingen havde fundet vej til hendes varme, så hun havde intet problem med at gøre andre ondt, mens hun ikke følte noget. Det kunne godt være, at han ikke havde skreget, da slavehandleren havde pisket ham, men hun kunne skam finde på langt værre straffemetoder end pisk, hvis det endelig kom til stykket. Desuden, så behøvede hun ham levende, og hun kunne sagtens gøre, så hun holdt ham i live. ”Det er det,” medgav hun kortfattet, som han sagde, at slavelivet var hans lod. Roligt hvilede hendes blik på hans skikkelse, som han lå i badet og nød det. Det var en ting han kunne se frem til, når han arbejdede hos hende, da hun ikke var interesseret i, at hendes tjenestestabel rendte beskidte rundt. Han havde desuden været storslem, som han havde lugtet fælt og set sølle ud, som han kun havde vandret rundt med sit lille lændeklæde, og det lange fedtede hår. Hun tog sig ikke af, hvad han tænkte omkring hendes suk, som hun blot nød at sidde med sit vinglas. Det var nu også dejligt at være hjemme igen, samt det havde været hårdt for hende at teleportere dem begge. ”Hvad gjorde du, siden du blev ‘forrådt’? Og skal jeg af den grund bekymre mig for din opførsel?” spurgte hun stilfærdigt, som hun alligevel tænkte, at han havde gjort noget der ikke var helt uskyldigt. Som han rejste sig fra karet og gav sig til at tørre sig, nippede hun til sin vin, inden hun roligt kom op på benene igen. Det havde nu været dejligt at sidde så længe det havde varet. ”Tag plads her.. Der skulle meget gerne komme en mand ind inden længe,” sagde hun kortfattet, hvor hun trak stolen lidt ud, så der var plads til at gå rundt om den. Som hun blev færdig med sin sætning, lød et bank også på døren, hvilket fik hende til at trække tilfredst på smilet. ”Perfekt.. Kom ind,” sagde hun højt nok til, at det kunne høres fra den anden side af døren. Døren gik også op, hvor der dukkede en mand i 40’erne op. I hans hænder havde han en skål med skum, og en skarp barberkniv og en saks. ”Ah, Damon, dette er Voltaire. Som du kan se, så trænger vores nytilkomne slave til en god barbering og en klipning. Jeg tænkte på, at du for nu klipper det kort i siderne og lader det være en tand længere i toppen. Skægget barbarer du bare helt af,” bad hun stilfærdigt, hvor han gjorde et forstående nik med hovedet.