I have been waiting

[Deleted]

Den seneste periode havde været rædsom, Alera havde svært ved at falde til Dominic. Han var en venlig mand, med gode intentioner og som virkelig syntes at kunne lide hende. Hun havde bare et problem, hun elskede ham ikke, hun kunne skam lide ham, men hendes følelser for sin tidligere mand var bare så stærke at hun ikke kunne holde ud at være med Dominic. Desuden var det ikke retfærdigt overfor ham når han virkelig holdt af hende. lyve for sig selv havde hun skam forsøgt, men Jason fyldte hendes sind for meget til hun bare kunne skubbe ham til side, hendes livskærlighed kunne ikke erstattes, selv efter så mange års adskillelse.

Denne dag var hun taget til kirkegården, havde besøgt ham og deres søn hvortil hun havde lagt blomster på gravene inden hun havde sat kursen mod den lysende flod, det sted hvor Jason engang havde friede til hende på den helt rigtige måde. Solen var ved at gå ned, og denne specielle vampyr der kunne bevæge sig i solen fornemmede solens sidste stråler prikke mod huden, nok kunne hun bevæge sig i solen, men det sved alligevel på huden. Hun satte sig ved flodens kant, mod det hårde jord, fornemmede ikke kulden der omsluttede hende overhoved, men i stedte lukkede hun øjnene og sukkede.

[Deleted]

Vejret var slet ikke noget som lå i Sonics tanker i øjeblikket, som det derimod var raseriet. Han på det seneste mistet alt, både sin titel og sin familie, hvor han måtte erkende at han savnede de lykkelige stunder, hvor alt havde været perfekt. Han havde troet at hans lille pige havde været død, men han havde fundet ud af at hun endnu var i live, hvor han havde besøgt hende på herregården. Bare synet af den lille pige havde healet hans indre tomhed, hvor han for en kort stund havde følt sig lykkelig igen, lige indtil nu. Han havde fundet ud af at hans tilstedeværelse på herregården var blevet opdaget og at hans datter var blevet ført bort. Han anede ikke hvor hun længere befandt sig henne og det var en tanke som gjorde ondt, da det eneste han ønskede var at få hende med sig og opbygge et sikkert og trygt hjem, hvor de kunne være sammen. At det hele så blev spoleret, var noget som gjorde ham rasende. Ikke mindst var han sur på sig selv, fordi han burde have taget hende med sig da han havde haft chancen og nu var det for sent! Han mærkede hvordan varmen og vreden buldrede indeni ham, hvor han kunne minde om en vulkan der var i færd med at gå i udbrud.
Sonic havde sat kursen tilbage ud af Procias, som han ikke længere havde nogen grund til at være her. Han ville ud og finde sin datter, skønt han nok skulle få taget sin hævn! Han hadede alle procianere! Også fordi de havde taget alt fra ham, som de havde ydmyget ham. Han var blevet fanget, hvor han var blevet korsfæstet og henrettet, og ikke mindst ydmyget før han var blevet halshugget og det ville han aldrig glemme! Med vrede, hurtige og aggressive skridt gik han langs den lyse flod. Han var måske vokset op i landet, hvor han havde elsket sit hjem, fordi han havde haft sin familie der, men nu kunne han kun hade alt der var ved landet!

[Deleted]

Nok var Alera en vampyr med hamrende hjerte og i stand til at bevæge sig i solen, men derfor mistede hun ikke fordelene ved at være vampyr. Færten af en anden, samt lyden af sagte skridt nåede hende skam, men hun hverken vendte blikket mod vedkommende eller flyttede sig. det var tydeligvis en dæmon, og selvom det undrede hende kort at sådan en befandt sig i Procias, så satte hun ikke spørgsmålstegn ved dette. Han – ja hun kunne lugte det var en mand – havde lige så meget ret til at være her som hun havde, og hun selv var et elevende bevis på at ikke alle fra Dvasias var ondskabsfulde eller farlige, derfor dømte hun ham ikke, og lod som ingenting.
Alera var uvidende om hvilke type der var på vej langs floden i hendes retning, og selv hvis hun skulle have været det ville hun næppe have gjort noget. hun var ikke typen der brugte vold, hadede faktisk netop dette, desuden hvilede hendes tanker andre steder. Hun tænkte på sit liv, formålet med dette. Hun tænkte på sin fortid, nutid og fremtid, uvidende om at hun ikke ville få sådan en. Hendes øjne gik op, gled hen over flodens blanke overflade, og hun holdt et suk tilbage. Benene trak hun op, slog armene rundt om knæene, og lod panden støtte mod de samlede ben mens øjnene fulgte en fisk med blikket. Himlen var farvet rød, og var godt på vej til at blive mørk, men hun havde ikke lyst til at tage hjem… hvor end hjem befandt sig.

[Deleted]

At der var andre til stede, var slet ikke noget som Sonic lagde mærke til med det samme, som han gik i sine egne tanker, hvor han kun kunne mærke hadet og vreden, hvilket fik hans kropstemperatur til at stige. Han var rasende, særligt fordi han havde mistet sin datter og alle procianere skulle komme til at bøde for hvad de havde gjort mod ham og hans familie! Han vidste godt at han havde gjort sig til en fjende af landet, men det ændrede ikke på at han elskede sin familie, der var han ikke så anderledes end alle andre. Det havde altid været hans højeste ønske fordi han var blevet svigtet af sine forældre da han havde været lille, hvor mørket allerede havde fået lov til at styre ham, og det havde drevet ham ud på en lang og farefuld rejse, og selvom han var gået i døden, så stod han her endnu! Og hvis de procianere troede at de havde set det sidste til ham, så tog de i den grad fejl!
Det mørke øje faldt på den kvindelige skikkelse der måtte sidde ved flodens bred, hvilket fik Sonic til at rynke på næsen af både vrede og afsky. ”Procianer..” hviskede han for sig selv i en arrig tone, som han dannede en ildkugle og kylede den direkte imod hende. ”Er man ude og nyde sin sidste dag?” spurgte han i en hånlig tone, som han antændte flammerne, som slikkede sig op ad hans arm, uden at gøre skade på ham, da han trods alt var en ilddæmon. Han ville se hver og én dø! Hun ville heller ikke blive den første som han dræbte, da han allerede havde taget visse liv. Hvad eller hvem hun var, havde ingen betydning for ham, da det eneste han ønskede var at have sin hævn, hvor han ikke mindst havde brug for at afreagere. Procianerne havde nu for anden gang taget hans datter fra ham og det skulle de alle komme til at bøde for med deres liv!

[Deleted]

Endelig vidste hun hvordan han havde det, hun havde selv mistet sin familie, første gang da de udnyttede hende seksuelt, anden gang da de nægtede hende at følge sin livskærlighed, tredjegang da de dræbte ham. Hun havde mistede sine forældre og søskende, havde glemt dem og nægtede at tænke på dem som familie, hendes sande familie havde forældrene og hendes brødre sendt i døden, og hun hadede dem for det, hadede dem for de ulykker de sendte over hende. Derfor var Alera i stand til at forstå hans tab, men hun kendte ikke til den, og selv hvis hun gjorde kunne hun næppe hjælpe ham igennem det selv hvis hun skulle ønske det, hun havde selv behov for hjælp til at komme igennem sin egen sorg. Den havde varede i mange år nu, men ikke desto mindre føltes den som ny for hende, så ny og smertefuld.
Det første han kaldte hende gik ikke hendes opmærksomhed forbi, og alene måden han sagde det på gjorde det klart at han ikke just var glad for Procias, hvad pokker lavede han så der? Hans ord tvang hendes blik i hans retning kun for at blive mødt af en ildkugle der strejfede hendes skulder som hun med vampyrhastighed nåede at flytte sig for den. Hvad pokker skete der lige?! Hun rynkede brynene og så forundret på manden dog uden at flytte sig som han dannede en ny ildkugle, hendes blik gled fra den og til ham. Han var tydeligvis vred, og selvom hun var sikker på at hun intet havde gjort ham, så vidste hun at han ikke havde i sinde at lade hende være af den grund. Han havde sat hende for sit mål, og gjort hende til sit bytte, det der kunne stilne hans vrede og blodtørst efter at hævne sig. Hun kiggede ned af sin arm for kjolen var ødelagt og et brændesår fik hende til at bide sig i underlæben, den var dog allerede i færd med at heale.

[Deleted]

Hvem denne kvinde måtte være havde Sonic ingen anelse om, men for ham var det også ligegyldigt, da det som betød noget, var at hun var procianer, og hvem sagde at hun ikke havde været en af de som havde været med til at ydmyge ham i Procias, da han var blevet korsfæstet midt inde i Apterta city, kun for at få kastet både sten, grøntsager og alt muligt andet på sig. Folk havde været henne for at håne ham, skønt de fleste var blevet drevet bort af vagterne, da nogle havde forsøgt at dræbe ham på korset. Han var blevet sultet og tørstet, så han ingen energi havde haft, hvor han havde været i magiske lænker så han ikke havde været i stand til at bruge sin magi, og til sidst, da der var gået næsten en uge, var han blevet taget ned, hvor han var blevet ført op på et podie og halshugget ved den store guillotine, foran hele befolkningen – eller de som havde valgt at se hans henrettelse og mange havde det skam været – hvor han kun havde tænkt på sin datter og sin hustru, som han havde håbe havde været i sikkerhed, inden alt var blevet sort for hans vedkommende. En magisk eliksir havde genoplivet ham, hvor han var genopstået som en fønix fra sin egen aske og genfødt på ny.
Sonic kneb øjnene let sammen, som kvinden valgte at undvige hans ildkugle, hvilket fik ham til at se en anelse forundret på hende. Hun var ikke normal. Hun bar hurtighed som en.. vampyr! Hvordan kunne det lade sig gøre? Og så her på højlys dag? Det var dog ikke første gang han havde mødt en vampyr der havde kunnet vandre i sollyset, som han havde arbejdet sammen med en vampyr, der kunne det samme; Alecander Mathimæus. Det var dog irrelevant, for hvis hun var en vampyr der boede her i Procias, så var hun en forræder mod mørket! Han gik faretruende imod hende, inden han løftede begge hænder i strakt arm, hvor han skød to ildstråler mod hver side af hende, for at lade ilden søge rundt om hende i en cirkel, i et forsøg på at fange hende, så hun forhåbentlig ikke kunne undslippe ham. Det gjorde ham intet at hun var vampyr, da selv ild var skadeligt for en vampyr og en af deres svagheder, hvor han lod flammerne stikke højt op over hendes hovedhøjde, så hun ikke bare kunne springe over dem.

[Deleted]

Hun kendte ham ikke, havde ikke set ham før, og anede derfor ikke hvad han havde været igen med korsfæstelse og andet af befolkningen inden han var blevet halshugget. Nej hun havde ikke været der, havde ikke hånede ham, men det betød næppe en skid alligevel. Han var utvivlsomt vred, og enhver med øjne i hovedet kunne se det. Han hadede alt og alle i disse øjeblikke, men en ting havde han da ret i, hun var en forræder, det var hun blevet kaldt og hun var stolt over at være det hvis det var det folk i Dvasias yndede at kalde en med følelser, hjerte, og retfærdighedssans. Hun kunne se hans forundring, og som han trådte nærmere bakkede hun enkelte skridt. Dette var dog på ingen måde en hjælp for hende for snart blev hun omsluttede af ild og gispede som hun bakkede kun for at opdage at ilden havde omringede hende og hun ikke kunne flygte. Hun hvæssede ad ham, de lange skarpe hjørnetænder trådte frem som et vredt blik blev sendt i hans retning. det var længe siden man havde set hende sådan, og hun opdagede pludselig sin egen reaktion og hvordan hun måtte se ud. Hun rynkede brynene, lukkede munden og skjulte tænderne igen som hun så uforstående på ham inden ilden steg og gjorde det umuligt at se ud. flammerne greb fat i hendes tøj, og hun indså at dette var enden på hendes liv. hun så fortvivlede omkring efter en udvej, men der var ingen. Flammerne havde slikkede noget af tøjet af hende, og var i gang med at brænde hendes hud og kød som hun med beslutsomhed og en vampyrs fart skød gennem ilden. Desværre var det ikke nogen hjælp, for flammerne havde sat sig i hendes kød og hun faldt sammen mens kroppen kæmpede mellem at blive brændt til aske eller heales. Hun var slemt forbrændt, på arme, ben, bryst, ryg, og ansigt. håret var i færd med at gå op i flammer, og tøjet der endnu brændte tog endnu mere af kødet med sig. hun krøb sammen på jorden hvor hun kort så i mandens retning inden hun lod øjnene glide i, helt død var hun ikke endnu, men langt fra var hun ikke.

[Deleted]

Måske denne kvinde ikke havde gjort noget mod Sonic, men det var sådan set irrelevant for hans vedkommende, som pointen var at hun var procianer og det var det som gjorde udfaldet for ham. At hun så var vampyr gjorde det ikke ligefrem bedre, da det kun beviste at hun var en forræder og derfor havde han intet imod at tage hendes liv. Det gav ham direkte kvalme når nogle af mørkets racer valgte at gå lysets vej, da de var og blev mørkets væsner og det kunne intet ændre på! Det var dog ikke tit man så en vampyr færdes ude på dette tidspunkt, hvor der kunne være flere årsager til det, skønt han var ligeglad, for det som talte i hans øjne var det at hun var procianer og så var racen ligegyldig. Hun skulle dø og brændes som alle andre her i landet havde fortjent det! De skulle komme til at fortryde at de havde lagt sig ud med Ilosonic Demoniqz! Som han lod flammerne omslutte hendes krop, tog han sig ikke af at hun hvæsede af ham, da det var en normal reaktion fra en vampyr, dog måtte det næsten forekomme ham forundrende at hun ikke gjorde mere modstand, men han var ligeglad, for det gjorde det kun lettere at slå hende ihjel, skønt hun fratog ham alt det sjove. Han lod cirklen af flammer søge tættere og tættere på hende, hvor han blot så hvordan hendes krop måtte gå i op i flammer, hvilket fik et kynisk og skadefro smil til at glide over de rosenrøde læber. Han selv havde været offer for ild før, hvor et glødende jern havde gjort ham blind på det venstre øje, så det kun var det højre som var intakt. Han bar et grimt brandsår, der dog før havde været helt vansiret, hvor det nu så en anelse pænere ud nu. Han valgte roligt at søge tættere på, hvor han næsten måtte se helt trancelignende ud, da han så helt betaget på flammerne der omsluttede hendes krop og langsomt måtte tage livet af hende.

[Deleted]

Flammerne overtog, og det hendes tidligere man havde sat i gang blev ødelagt. Cirklen af beskyttende magi var skam død for længst, men nu brød ilden igennem den magi han havde sat for at holde hendes hjerte kørende. Den stoppede brat med at slå som kroppen ikke var i stand til at heale sig selv længere, dette døde hun ikke af, for hun var teknisk set død i forvejen, det der dog skete var at hendes evne til at færdes i solskind og dagtimerne forlod hende som hjertet afgav sit sidste slag. Solens sidste stråler brændte på hendes hud, fik kødet og blodet i hende til at koge og kroppen gik i flammer, ilden han havde skabt var ikke nær så hed som solen der nu brændte hende op, men end ikke et skrig brød hendes læber, i stedte for lukkede hun øjnene, og lod døden overtage. Et svagt smil brød hendes læber, dog kun svagt, inden flammerne gjorde deres job. Da deres arbejde var over, lå der kun aske tilbage, der hvor der engang havde været en vampyr.
///out

[Deleted]

Sonic fandt det som et direkte smukt syn at se denne kvindelige vampyr blive brændt op, hvor det var en fornøjelse at se på. Han måtte dog egentlig bare vente på et skrig, selvom det slet ikke virkede til at det overhovedet kom og det var noget som næsten måtte skuffe ham en anelse, da han nød at høre dødsskriget, der forlod hans ofres struber. Han så blot til som flammerne måtte opsluge hende og få hendes krop til at ende i aske, hvor han ikke rigtig registrerede at solen også måtte få hendes krop til at ende til en askebunke, da han kun så flammerne brænde mod hendes hud og krop, hvilket efterlod en grim stank, men det tog han sig ikke af. Han blev stående indtil hendes krop kun var en askebunke, hvor flammerne så pludseligt måtte gå ud. Han trak let på smilebåndet, som smilet var kynisk, idet han blot fortsatte videre, som om intet var hændt. Han vidste at det godt kunne tiltrække folk, derfor vidste han også godt at han skulle af sted, men i tilfælde af at der kom flere, så fik han kun fornøjelsen af at dræbe endnu flere! Han mærkede den buldrende varme i sit indre, som raseriet slet ikke var slukket endnu. Hans datter var væk og det skulle de komme til at fortryde noget så bitterligt! Kursen satte han dog mod Dvasias igen, som han skulle ud og se om han kunne finde sin datter og han helmede ikke før han havde hende i sine arme endnu engang!

//Out