Tough night.

[Athena Maloya Mathimæus]

Evan havde altid været en mand som gik meget op i ærer og anstændighed og selvom Athena til dels fulgte ham, så var hun heller ikke ligefrem den type kvinde, som holdt kæft og ventede med at snakke til hun blev bedt om det, hun havde sine egne holdninger, og nu hvor far var væk så var det måske noget hun kunne få lov til at dyrke? Det gjorde stadig ondt at snakke om ham, for hun havde trods alt kastet ham i døden, så da Malena havde nævnt hans navn var hun blevet direkte rasende, og hun kunne stadig føle hvor hurtigt hjertet pumpede blodet ud i kroppen og holdt hende varm af ren og skær raseri. Jared havde aldrig ønsket hende, og sådan som Evan stod og talte bag hendes ryg, så følte hun vel et sted at han forsøgte at fralægge sig alt ansvar? Var hun virkelig så slem? Hun slog blikket i jorden og forsøgte at samle sig lidt, det var virkelig et slag at se de to, men hun kunne trods alt ikke gøre meget ved det. ”Ja heldigvis,” indskød hun næsten med bitter tone. Det gjorde ondt, og det var svært nok at håndtere den smerte fra før af, et sted så burde hun bare se at komme hjem til sin kære bror, de havde brug for at snakke også selvom tanken gjorde hende direkte nervøs. Kort lod hun blikket møde Evans også selvom hun hurtigt så bort for i stedet at betragte dokumentet i hans hånd. Med lidt tøvende skridt trådte hun frem mod ham og Malena, og undgik fuldstændig at se på kvinden, hun kunne trods alt stadig lade sig friste. Kongens segl? Athena sank en klump ved tanken, hun gik næsten ud fra at det havde noget at gøre med mordet på sin kære far? Hver ting til sin tid, hun var nødt til at få Zacharias til at læse det højt, det ville tage timer for hende selv at tyde det. Dokumentet tog hun til sig, før hun hurtigt bakkede væk igen, næsten som havde en af dem været giftige. ”Tak. Det er helt i orden. Jeg skal nok få set på det, men først vil jeg lige tage det kig forbi, Zacharias. Jeg.. regner med at blive hos ham et par dage,” hun sendte kort Malena et lidt skulende blik, så lang tid hunvar der havde hun uanset ikke lyst til være hjemme. Det var ikke fordi at Evan rigtigt havde noget at forklare hun kendte allerede historien og hun havde ikke behov for at vide mere. ”Vi ses.. forhåbentligt,” tilføjede hun lidt skeptisk og forsøgte end ikke at sende ham et smil denne gang, før hun drejede om på hælen og hurtigt valgte at forlade dem for i stedet at søge mod bordellet.

//Out

[Deleted]

Malena vidste mere end nogen anden at Evan gik meget op i den slags, og hun følte sig på ingen måde præsentable, men om ikke andet så var hun vel undskyldt for denne ene gang? Selvom Athena stod på sidelinjen så, så Malena ingen grund til at inddrage hende i samtalen, det var trods alt de voksne der snakkede, desuden var hun ret nysgerrig, eftersom det var hendes eksmand der var tale om. Hun var ikke nær så ked af det ved tanken om at Jared var kommet videre, som hun ville være hvis Evan sagde det samme, i sidste ende var han trods alt den mand hun havde elsket, og de havde fået deres vidunderlige lille søn, også selvom Jared havde kendt det som sin egen, så havde det aldrig været tilfældet. Hun vidste ikke om Evan havde delt den hemmelighed med ham, selv nærede hun stadig en forfærdelig samvittighed, for Jared havde været hende helt og aldeles hengiven. Hans ord fik hende til at slippe en blid latter. Det forundrede hende slet ikke at der var tale om Jareds gener! ”Denne gang var der rent faktisk tale om hans? Tja.. se hvad der kom ud af det,” påpegede hun lidt drillende og kastede kort et blik mod Athena. Et sted lå der vel en mindre hentydning gemt bag ordene, eftersom den ene søn hun havde født i sin tid havde været Evans. Mens han talte med Athena blev hun selv roligt stående, for hun ville næppe bryde ind, selv på trods af den respektløse tone hun gjorde brug af, det var tydeligt at hun ikke var glad for hende, også selvom hun ikke rigtigt forstod hvorfor. Hvis Athena modtog brev fra kongen så måtte det vel også betyde at hun på en eller anden led var vigtig? Så forstod hun bedre den forsigtighed og samtidig hvorfor hun var gået til angreb på den måde. Mens Athena valgte at dreje om og gå i den anden retning, vendte hun atter blikket mod Evan igen, nu havde hun vel hans fulde opmærksomhed? Blikket lod hun glide en smule i ved det blide strøg langs hendes kind. Hans hånd var varm.. velkendt og ikke mindst trygt. Hun havde savnet ham mere end det som nogle ord ville være i stand til at beskrive, for hun var ikke kommet så meget videre som han var. Hun kastede et blik ned af sig selv med at stille smil og en svag rødmen i kinderne. ”Jeg er.. ked af at jeg er så upræsentable, men min kjole var.. ikke meget at prale af og jeg mødte den her vampyr... hvis tøj jeg.. stjal,” erkendte hun skamfuldt, tyveri havde jo altid været mere Jared end det havde været hende!

[Deleted]

Det var slet ikke Evans mening at frakaste sig alt der hed ansvar, men ikke desto mindre, så ønskede han at vise tingene som de var, og det var uden videre omsvøb, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte de mørke øjne direkte mod Malena, hvor selv den direkte advarende mine fremtrådte i hans øjne. Zacharias og Athena var så sandelig Jareds, og hvis man kendte den mand godt, så var man slet ikke i tvivl når man så ungerne! Han nikkede sigende til hendes ord.. ”Denne gang er det faktisk hans ja.. To skønne unger, må jeg sige,” endte han ganske sigende, som han vendte blikket mod Athena som kom hen mod ham, for at tage imod brevet, også selvom det var med sådan en forsigtighed, så man næsten skulle tro, at han havde været giftig, selvom det dog langt fra var tilfældet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Næverne knyttede han ganske let endnu en gang som hun havde taget det. Han nikkede til hende. ”Vent ikke for lang tid. Jeg ved ikke hvad Kongen ønsker af dig, men få det læst og gør noget ved det, ikke? Gå nu den direkte vej, Athena.. Og vær forsigtig,” endte han sigende. Han stolede skam på hende, og han vidste at hun i den grad også kunne slå fra sig, hvis det var det som hun ville, for han havde jo trods alt også selv lært hende en hel del!
Evans blik gled mod Malena som Athena havde taget turen væk derfra. Igen flygtede hun fra det hele, også selvom det næppe kunne komme bag på ham mere, for visse ting ændrede sig bare ikke, hvilket selvfølgelig kunne irritere ham, men det var sådanne ting som var nødt til at gå op for hende på egen hånd. Han trak vejret dybt, som han roligt lod hånden falde igen. At hun havde været i strid med en vampyr forundrede ham dog ikke, men.. hvad der dog forundrede ham mest, var at hun faktisk stod der, når han selv havde været med til at begrave hende og hjælpe Jared videre i sin tid, og nemt havde det bestemt heller ikke været på nogen måde! Han lod hovedet søge let på sned. ”Du formår stadig at overraske mig, kære Malena.. En vampyr på egen hånd, og endda som en nymfe, så må du have et talent skjult et sted, som har været ukendt for mig.” Selv ønskede han slet ikke at tænke på hvad de havde mistet, eller.. hvad han havde mistet, for alt som han faktisk havde holdt kært var blevet revet så brutalt fra ham på den ene eller den anden led, og i sig selv, så gjorde det faktisk utrolig ondt. ”En kjole vil nok være mere passende til en kvinde som dig.. Jeg mindes stadig hvor feminin du elskede at være,” tilføjede han med et svagt smil. Det var jo trods alt frygtelig mange år siden!

[Deleted]

Den advarende mine opfangede Malena hurtigt, hun kendte ham trods alt ekstremt godt. Hun sendte ham blot et stille smil, det var tydeligt at der var ting som denne unge Athena ikke kendte til, ellers ville han vel ikke have reageret som han havde gjort? Det lod dog heller ikke til at tøsen bed sig fast i noget som helst. Hun så varmen i Evans blik selvom han gjorde brug af den faste tone, han mente det når han sagde at det var skønne børn, og hun ville gerne tro det. Hun gik næsten ud fra at den såkaldte Zacharias var det andet barn? ”Det vil jeg gerne tro. Jeg går næsten ud fra at den føromtalte Zacharias må være hendes bror?” spurgte hun lidt nysgerrigt. Hun var nysgerrig men ikke trist ved tanken om at Jared var kommet videre, tværtimod så lettede det et sted lidt af den ringe samvittighed som havde plaget hende? Athena kunne i den grad passe på sig selv, det havde Malena fået at føle på den hårde måde, men hun ville nødig påpege det overfor Evan. I stedet blev hun roligt stående og smilede lidt for sig selv ved tanken. Nu hvor hun ikke længere var alene og forvirret, så var det langt lettere bare at falde tilbage i de gamle folder. Kinden lagde hun stille mod hans hånd for at søge de trygge kærtegn, også selvom han endte med at lade den falde hvilket skete til hendes store ærgrelse. Hun ville ikke spørge videre til Athena, for det lod til at de havde.. et eller andet imellem, hun virkede i det store og det hele som en frygtelig aggressiv ung kvinde, hvilket næsten var synd i hendes øjne. Malena slap et stille suk. Hun hadede at stå foran ham i den tilstad som hun gjorde det. Mødet med vampyren havde været ganske tilfældigt, hun huskede ikke engang hvad der var sket, men det var i hvert fald lykkedes hende at få ham i jorden, længe nok til at hun kunne tage hans tøj og efterlade ham mere eller mindre blottet i skoven, det her var varmere end det som hendes kjole havde været. Et lidt beskedent smil bredtes over de rosa læber der var sprækket en smule i kulden. ”Der er jeg bange for at jeg må skuffe dig, Evan. Det var mere held end forstand, manden ville ganske vidst gerne nærer sig fra mig, men skal jeg være ærlig så.. virkede det ikke som om han kunne, jeg så i hvert fald ingen tænder. Jeg bedøvede ham med hans egen kniv, og tog hans tøj,” erkendte hun med et svagt skuldertræk, den slags havde hun trods alt aldrig været kræsen med, de kom fra et børnehjem og modsat ham der var blevet adopteret ind i rigdom, så havde hun aldrig prøvet andet end at være dybt fattig. Hun nikkede medgivende. ”Jeg foragter dette.. kjoler er langt mere mig på jeg erkende, jeg føler mig blot.. snavset og maskulin,” erkendte hun og rynkede lidt utilfredst på panden, hun havde jo altid været forbandet feminin, det kom hun ikke uden om!

[Deleted]

Evan havde ikke direkte nævnt for Athena at Malena havde været den eneste kvinde, som han faktisk havde været utro med. Dog af den grund, så var det ikke en handling som han kunne fortryde, og end ikke Jared var kendt med sandheden omkring hans søn – at det faktisk ikke var hans, men faktisk Evans. Han havde set hvordan manden havde været over hende igennem svangerskabet og derefter også da knægten var født, og derfor havde han slet ikke fået sig selv til at fortælle ham sandheden, for det ville da have knust ham! Så han havde altid levet livet lykkelig uvidende. Det var jo heller ikke fordi at han havde haft noget at gøre med knægten selv, selvom det i den grad havde været kraftigt imod som han plejede at have det, og ikke mindst ønskede det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han nikkede. ”Zacharias er hendes lillebror,” medstemte han sigende, som han igen vendte blikket mod hende. Begge var de skønne unger, og han holdt faktisk frygtelig meget af dem begge, men det var nu bare sådan at det var. De var ikke hans. Sjovt nok, som han jo faktisk havde mistet alle de børn, som han selv havde været med til at sætte til verden. Tanken gjorde ondt, men det var noget som han bare var nødt til at bide i sig efterhånden, selvom det ikke var nemt.
Hvilken vampyr Malena havde været i nærheden af, var noget som gik op for Evan, som hun var begyndt at forklare det. Smilet bredte sig på hans læber, hvor han alligevel måtte le. Kun en vampyr var kendt for ikke at have tænder, og tanken om at det var den mand som hun havde været i nærheden af, var næsten det som var det mest underholdende for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! ”Jeg går ikke ud fra, du ved hvem den vampyr er.. Du har formået at slippe fra rådgiveren i Manjarno,” påpegede han næsten med en morende stemme. Et sted med en stolthed lige så, for han kunne da ikke skjule, at han faktisk var stolt af, at det var tilfældet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han hævede hånden, som han igen strøg mod hendes kind. Kjoler klædte hende så sandelig også langt mere end den mandlige beklædning, som i den grad også var alt for stor til hende! Hun frøs, og det i sig selv, var ikke noget som han brød sig meget om. Han endte med at vikle sin uldkappe af sig, som han lagde omkring hendes skuldre, så hun ikke skulle stå der og fryse. ”Du er kold, min kære.. Vi skal nok have dig med ind. Jeg kan tage dig med hjem, give dig et bad, et værelse og tøj på kroppen, hvad siger du til det?” spurgte han roligt, som han igen lod hånden stryge mod hendes kind. Han ønskede slet ikke at se hende sådan!

[Deleted]

På trods af at det var mange år siden, så tvivlede Malena på at manden havde ændret sig synderligt meget. Hun var ked af at hun dengang havde drevet ham til den ene ting som han altid havde været imod, som den eneste forbistrede mand her i Dvasias foruden Jared, men end ikke hun havde været i stand til at holde fingrene ude af kagedåsen når det kom til ham, og hun havde været bange for at knuse Jared hvis hun havde nævnt det for ham. Det lod til at han var kommet videre, for ellers ville han vel ikke have to børn? Den tanke glædede hende kun, mest fordi det lettede den ringe samvittighed en smule. Hun nikkede forstående. ”På den måde. Hvor.. hvor er Jared egentlig?” spurgte hun med et en lidt usikker mine. Med alt det der lå i fortiden så ønskede hun at rette op på de ting hun havde gjort, eller om ikke andet få dem ud af verden mens hun kunne, for det havde været en tung byrde at bærer på i graven, men det ændrede stadig ikke det faktum at hun havde elsket Evan den smule mere end hun havde elsket Jared. Tanken om at Athena havde kaldt på Evan frem for Jared forundrede hende lidt, alene af den grund var hun blevet ledt ind på spørgsmålet om hvor han måtte befinde sig. Athena havde virket som en ilter ung kvinde, synet morede hende lidt, for hun var det stik modsatte af det som hun selv havde været i den alder, hun havde ladet de to store mænd fører hende frem Hans latter fik hende til at ligge hovedet lidt forundret på sned. Det var en lyd som hun havde savnet, han havde aldrig været en mand af megen latter, men hun havde da hørt den. ”Jeg har manglet din latter, Evan. Men nej jeg havde ingen idé om det var det var Manjarnos rådgiver, jeg ved ikke engang om han er i live, da jeg forlod ham var det midt i en lysning, blottet og bedøvet af sin egen pil,” fortalte hun og trak på skuldrene uden samvittighed at sporer. Efter at have boet på børnehjemmet og efter det liv hun havde levet med Jared, ja så var hun nok blevet mere hårdhændet end så mange andre. Som hånden igen gled mod hendes kind, valgte hun kun at ligge kinden mod den. Han var dejlig varm.. fingeren hvilede stadig på hans finger men hun tog det nu ikke som en direkte stor ting. ”Jeg har vandre rundt i ugevis, og her er ikke varmt. Jeg vil nødig koste dig besvær eller problemer, Evan men jo jeg vil frygtelig gerne med dig hjem, dette sted er så fremmede,” erkendte hun lidt frustreret og fugtede underlæben med tungespidsen. Uldkappen lod hun ham ligge om de slanke skuldre hvilket øjeblikkeligt fik hende til at falde til ro, den duftede af ham og den var varm, hvad mere kunne hun bede om? ”Tak,” hviskede hun stilfærdigt og puttede sig ind i kappen. Hun glædede sig til at få lidt søvn i en ordentlig seng, men i sit stille sind håbede hun at han ville holde om hende, ligeså meget for trøst som for gamle dages venskab.

[Deleted]

Utroskab havde altid været det sværeste for Evan, også selvom det var sket den ene gang. Det var næsten noget som kunne give Evan en dårlig smag i munden, for han vidste udmærket godt, hvad Jared havde lavet imens – han havde gjort det selv, udelukkende ofr at skænke Malena mad på bordet, for selv at sidde med en dårlig smag i munden, og det var noget som kun gjorde ondt værre. Han havde aldrig ladet manden vide det, for.. det var vel en information som han havde været bedre uden? Og nu var der jo heller ikke ligefrem noget at gøre ved det af den grund, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre. At hun spurgte ind til manden, forundrede ham dog heller ikke. Han lod blikket kort glide i retningen af jorden ved deres fødder, idet han trak vejret dybt, kun for at vende blikket mod hende endnu en gang. ”Han er gledet bort ganske nylig, Malena,” svarede han endeligt. Hvorfor lyve? Han vidste og håbede selvfølgelig at hun kunne klare nyheden om det, velvidende om at det måske aldrig havde været decideret ægte fra hendes side af, så var det bestemt ikke noget som han ønskede at sætte spørgsmål ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være.
At Valerio var faldet for fødderne af en som Malena, var virkelig noget som morede Evan. Det var kun på tide, at den mand blev sat lidt på plads i hans øjne! Han betragtede hende med en ganske sigende mine. ”Hvis det er uger siden du har gjort det, så må jeg desværre meddele dig, at han er ved sine fulde fem i Manjarno,” endte han ganske sigende, som han roligt betragtede ham med en sigende mine, for det var jo ikke en løgn. Manden var gift med Athena, selvom han havde været mod det siden han havde fået besked om det! Ikke fordi at det var noget som han havde lyst til at snakke med hende om, for han ønskede ikke at tænke for meget på Jared lige nu. Det var endnu et tab som han selv havde taget frygtelig, frygtelig hårdt, så det var slet ikke noget som han kunne undgå at lægge mærke til – knuden i brystet havde endnu en gang taget til, og det var bestemt heller ikke fordi at det var behageligt for ham. Han var vel det eneste Athena havde, foruden sin kære bror? Han sendte hende et stille smil. ”Siden hvornår har du været til besvær for mig, min kære Malena? Jeg kan ikke lade dig rende rundt herude, velvidende om at du ikke har andre steder at søge til.. Kom.. lad os komme hjem..” endte han med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han lukkede kappen roligt omkring hende, idet han selv tog fat omkring hendes slanke og tynde skikkelse, trykkede hende ind mod sig, kun for at få hende med sig, på selv samme måde som han selv havde valgt at dukke op – på magisk vis.

//Out

[Deleted]

Det havde aldrig lignet Evan at være utro, han var den som altid havde formanet hende om at det var vigtigt at være blot den éne person hengiven, som man valgte ud, og hun havde virkelig forsøgt med Jared for hun havde elsket ham, men på den anden side.. så havde hun ligeså elsket Evan, Jared var bare den som havde gjort det første indtryk ved at tage imod de øvrige drenges perversiteter frem for hende, også selvom hun ikke bebrejdede nogle for det, det havde været en desperat måde hvorpå de havde haft en vis form for nærhed, det var trods alt noget de havde manglet på det sted. Det at Evan blev stiv i minen ved hendes spørgsmål, var noget som mere eller mindre talte for ham. Smilet falmede langsomt. Tanken gjorde ondt, hun havde aldrig ønsket ham død. Blikket slog hun i jorden og lod dem fyldes med tårer. Det var tydeligt et stort tab selv for Evan de havde altid været som brødre og det at han var gået i døden, gav hende kun ringere samvittighed, for det betød at hun ikke ville være i stand til at give ham sandheden. ”Oh.. på den måde. Det gør mig ondt,” endte hun dæmpet, uden at spørge mere ind til det,f or hun ville ikke vide mere. Det var blevet klart for Malena hvorfor Athena havde reageret som hun havde gjort, da hun havde valgt at spørge ind til netop de to, og det var forståeligt hvis hun netop havde mistet sin far.
Eftersom hun havde været død i forbandet mange år, så havde Malena intet kendskab til hvem som måtte være hvem og den vampyr hun var endt med at stå overfor havde på alle måder været fremmede for hende. Det vigtigste var at hun var sluppet med livet i behold, selv på trods af sin race og det havde været mere held end forstand på mange punkter, men nu hvor han afslørede det for hende, så morede hun sig selv lidt ved tanken. Endnu engang hævede hun de funklende, grønne øjne mod hans, mens et lille smil atter spillede over de rosa læber. ”Øv. Jeg havde håbet at giften ikke ville holde op med at virke før solen stod op. Uanset.. jeg slap med livet i behold, så ved jeg hvor jeg ikke skal færdes,” medgav hun med et lille grin. Han ville næppe være glad for at støde på hende igen og hun havde bestemt ikke lyst til at støde på en direkte hævngærrig vampyr. Selvom hun frygtelig gerne ville med Evan med hjem, så frygtede hun at hun ville være i vejen med henblik på Diane, også selvom hun tvivlede på at kvinden havde nogle idé om hvad de havde gjort bag hendes ryg og mere end en gang. Det var trygt at vide at han ville være der, hun ville nok aldrig give helt slip på ham, og hvorfor skulle hun? Hvis Jared ikke længere var der, så kunne man aldrig vide hvad som ville hænde, også selvom hun ikke følte det helt så stærkt som hun havde gjort engang. Hun sendte ham et lidt undskyldende smil. ”Aldrig, det ved jeg. Tusind tak, Evan jeg vil nødig gøre noget besværligt for Diane og dig,” afsluttede hun dæmpet og trådte ind i hans varme favn. Hovedet lagde hun blidt mod hans bryst indåndede den velkendte duft. Det var ham. Blikket lod hun glide i, i samme øjeblik han forsvandt med hende ud af det blå. Hun glædede sig blot til at komme tilbage til noget trygt, til en varm seng og noget rent tøj!

//Out