A little air

[Athena Maloya Mathimæus]

Måske Evan ikke var en blid mand, men om ikke andet så var han levende, han havde et bankende hjerte og et eller andet sted bag den barriere af kulde der vidste hun at der gemte sig en god mand.. et eller andet sted derinde, også selvom Athena til tider følte at hun skulle grave frygtelig dybt efter ham. Hun betragtede ham roligt. Hendes blege hud prikkede en smule under den pludselige varme, der var lidt en forandring fra udenfor, der havde nok været lidt mere køligt end hun havde regnet med i første omgang. Det var ikke fordi hun bevægede sig synderlig meget rundt. Pejsestuen var så velkendt for hende, alligevel blev hun stående i stedet for at sætte sig i sofaen ved siden af. Måske han ikke kom med nogle anklager, men det var heller ikke nødvendigt for hun vidste godt at det kunne ende med at gå ud over hans ry og rygte, hvis nogle så Caleb i hans skikkelse på bordellet så ville mange begynde at undre sig, de fleste vidste jo at han var en meget viljefast mand når det kom til alt der hed ægteskab. Hun stod med blikket mod glasset hun var endt med at tage imod stadig frygtelig beskeden for selvom han ikke var vred, så vidste hun jo godt at hun havde gjort noget forkert. Varmen havde bredt sig i svælget og hele vejen ned, det smagte direkte grimt, men det var næsten obligatorisk at kunne drikke hvis man kom fra den familie hun gjorde. Athena nikkede istemmende, det var slet ikke et ord hun ville argumentere imod. ”Han har allerede frygtelig meget at slås med, jeg ser virkelig ingen grund til at gøre ham ophidset uden grund, pointen er vel at.. ja jeg er mæt?” spurgte hun med et lidt hævet bryn selvom hun bed sig usikkert i læben. Det gav hende en klump i halsen bare at sige det, særligt fordi det nu gik op for hende at det slet ikke havde været Evan, han havde været for blid. Hun rynkede lidt utilfredst på panden. ”Du har aldrig lavet en regel om at jeg skal fortælle dig absolut alting, jeg vil ikke mene at jeg brød dem. Under alle omstændigheder så er mit hoved altså privat uden for træning. Mange pladser til at falde på plads? Hvordan? Det var ikke noget, det var bare noget jeg var nødt til at prøve, okay?” endte hun dæmpet og kastede blikket ud af vinduet med en svag rød glød i kinderne. Igen førte hun glasset til læberne, holdt vejret og bundede glasset også selvom hun kunne smage det selv der. Måske hun havde været meget afvisende på skift de seneste par år, men det var svært at bide i sig, særligt de gange hvor hun måtte tage sig selv i nakken og påminde sig selv om at han trods alt kun var hendes træner og intet andet end det, tanken gjorde ondt, men det var jo bare sådan det måtte være. Hun sukkede tungt bevægede sig endelig mod den lille sofa hvor hun gled ned netop på kanten. ”Jeg ved godt at jeg nok ikke kan skjule det for tid og evighed, Zacharias ved det allerede. Skal jeg være ærlig så ved jeg slet ikke hvad jeg laver, jeg lover dig at det kun var en gang, det skal ikke ske igen,” lovede hun dæmpet. Selvfølgelig ønskede hun ikke at nogle skulle ende med at komme til skade, men det var svært udelukkende fordi hun så brændende nærede et ønske om at han en dag ville give hende bare et lille hint!

[Deleted]

Evan havde aldrig været blid, men af den grund, så ønskede han slet ikke at virke ligeglad, selvom han måske havde en sjov tendens til at gøre lige netop det. Han vendte blikket direkte mod hende, også selvom det ikke ligefrem var fordi at han ønskede at klandre hende for noget som helst, for han kendte hende godt nok til at vide, at det ville ødelægge langt mere end det andet her! Han lod glasset roligt glide til svælget og tog en ordentlig tår. Det var måske obligatorisk med henblik på hvilken familie hun kom fra, men han var bestemt ikke enig. Hans smagsløg var jo så til gengæld så ødelagt efterhånden, at han ikke ligefrem kunne gøre noget ved det, og så måtte det jo bare være sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte de mørke øjne direkte mod hende igen og med den samme ganske så kortfattede mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, når det skulle komme til stykket. Han nikkede. ”Hårdt sagt måske, men jeg tror også det er det som er det vigtigste. Jeg frygter snarer for det, når.. rygterne går om min tilstedeværelse på Bordellet.. specielt når det er et sted jeg slet ikke har sat mine fødder, og når det kommer ud, så er han en af de første som hører det..” Han betragtede hende med en sigende mine. Han vidste at Jared ikke var en mand som tøvede med at slå fra sig, hvilket han vidste, for det var gået ud over ham mange gange, igennem hans liv, om det var noget som man ville det eller ikke, men visse ting, blev man ligesom bare.. vant til med tiden. Han bundede glasset og satte det på det lille bord ved siden af hans lænestol, som han så hende tage pladsen i sofaen i stedet for. Han bøjede hovedet let i en tilkendegivelse. Det som han havde gjort, var ikke noget som han skulle have gjort, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen strøg han let tænkende over sine læber. ”Jeg ved det godt, og det beklager jeg.. Men det har endnu været brikker jeg skulle have på plads. Du har været mere enerådig og stædig siden jeg hentede dig i Manjarno, Athena.. Det bekymre mig,” endte han ganske sandfærdigt, for løgn var det jo trods alt ikke. Hendes pludselige ændring i adfærd vækkede bekymring ved ham.
At Zacharias vidste det, fik kun Evan til at trække let på smilebåndet, for tanken i sig selv, var ikke noget som han havde noget imod. Det som dog til gengæld måtte forundre ham, var at det var.. ham som hun gik og fantaserede om, selvom den tanke nu ikke var noget som han havde noget imod. Noget måtte der da ligge under, ikke sandt? ”Det var nu ikke den pointe som jeg ønskede at få frem,” begyndte han ganske stilfærdigt, for løgn var det nu heller ikke. Han holdt af hende, og hendes fremgangsmåde, var noget som nu alligevel bekymrede ham. ”Det er dit velbefindende som jeg sætter som det vigtigste, og som den største prioritet lige nu, Athena. Det er det som betyder mest, og hvis du er så tryg ved… mig, at du bliver mættet og har det fint derefter, så er det kun det hele værd,” endte han stilfærdigt. Tanken var dog yderst akavet!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena misundte til dels at Evans smagsløg var så ødelagte, for hun kunne virkelig ikke fordrage smagen af den gyldne nektar, men det varmede godt og det gjorde hende i stand til at tænke klart, lige der lignede hun virkelig sin far. De smaragdgrønne øjne mødte hans lidt kortfattede mine, efterhånden var hun bare vant til at så på hende på den måde, og hun accepterede det, som han selv havde sagt så var der frygtelig mange odds imod hende, og hun ville end ikke forsøgte at kæmpe imod dem, det ville være direkte nytteløst. Glasset rakte hun igen frem mod ham nu hvor hun sad i sofaen. ”Han er uanset selv skyld i det, havde han ikke tvunget mig sammen med Valerio havde det slet ikke været nødvendigt endnu. Uanset.. selvfølgelig er det i min interesse at værne om dit ry, Evan, som sagt det var en gang og det skal ikke ske igen, desuden var det kun yderst få der i det hele taget så det,” tilføjede hun hurtigt som forsøgte hun at redde den lidt i land igen. ”Er du sød at hælde lidt mere op?” bad hun en smule træt. Alkohol var netop hvad hun havde brug for i øjeblikket også for at det ikke skulle være akavet at sidde omkring hinanden hun kunne jo næsten fornemme det i stemningen. Far ville bive virkelig vred hvis han kendte til det, men Evan havde jo ikke noget med det at gøre, det var udelukkende de fantasier hun selv sad inde med, og havde det ikke været fordi at Athena havde vidst at han ville afvise ham om hun forsøgte, så havde hun skam gjort det, men Caleb var hende hengiven for de timer, det var en stund hvor hun kunne leve i sin lille illusion også selvom det nok ikke hjælp hende på længere sigt. Hun fugtede læberne med tungespidsen og strøg den sædvanlige irriterende lok bag øret. ”Det havde du måske, men det var stadig ikke pænt gjort,” påpegede hun og himlede med øjnene. ”Hvad havde du forventet, Evan? Der er ikke ingen grund til bekymring, jeg blev giftet væk til en mand, og jeg har kun haft mig selv i flere uger, er det underligt at jeg er blevet egenrådig?” spurgte hun med en panderynken uden at gå i dybten, hun kunne have forklaret sig bedre, men som sagt undgik hun så vidt som muligt at snakke om det i det hele taget. Valerio havde behandlet hende som en genstand, hun havde måttet beskytte sig selv og hun frygtede de forandringer hendes krop gennemgik, hun kunne ikke forklare dem eller kontrollere dem! Måske det var forkert at have de fantasier om ham, ønsket om at han ville begære hende, men igen det var bare endnu en af de ting hun ikke selv kunne styrer, derfor ønskede hun at kunne have private tanker bare engang imellem. Når han sagde det på den måde så lød det kun mere forkert, hun havde det jo faktisk skidt med tanken. Hun nikkede blot stilfærdigt mod ham. ”Jeg ved at det er det som du sætter højest, men jeg skal som sagt nok finde ud af noget, jeg vil nødig sætte dit ry på spil, som sagt havde jeg bare noget der skulle prøves,” gentog hun lidt kortfattet, et sted bed hun ham jo af igen, løj ham direkte op i ansigtet fordi hun ikke følte at hun kunne fortælle ham lige netop den sandhed

[Deleted]

Evans smagsløg var efterhånden så ødelagte, at han ikke rigtigt kunne smage det, hvoraf han til gengæld, udmærket godt vidste, at hendes var så friske som intet andet, så den grimme smag, var noget som hun tydeligt ville kunne smage, og han vidste det jo trods alt også godt, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Han vendte blikket mod hende en gang mere. Brikkerne var faldet på plads for ham, og det var noget som han havde det ganske fint med i den anden ende. Han nikkede mod hende. Han havde altid været hende en onkel eller træner, og det var bestemt heller ikke noget som han ønskede at ødelægge på den måde. ”Jeg er bange for, at jeg er nødsaget til at tage din far lidt i forsvar, selvom det var så grusomt forkert – det som han gjorde, og det giver jeg dig ret i. Han har selv sat sig i situationen, og derfor har han sit at se til. Jeg tror tvært imod, at det er pointen i hans stress, at han er ved at gøre noget ved det,” endte han ganske sandfærdigt. Han kendte Jared godt nok til at vide, at han ønskede Athena det bedste, og mindst lige så meget, som det han selv ville det, og selvfølgelig var det noget som han ønskede at have frem; De havde begge handlet på hendes bedste, også selvom de havde været af to helt forskellige meninger. Han nikkede roligt til hende, hvor han tog imod hendes glas og hældte det op igen. Hun var nøjagtigt ligesom sin far på det punkt, han kunne for pokker tømme en hel flaske, hvis det var noget som han kunne komme til det, selvom det nu heller ikke rørte ham. ”Selvfølgelig. Du er mig en yngre udgave af din kære far,” endte han ganske stilfærdigt, som han roligt vendte blikket mod hende igen, som han rakte glasset tilbage til hende.
Måske det havde været forkert at søge ind i skallen på hende, men han havde fået det ud af det, som han ville have, selvom det bestemt heller ikke var noget som han just kunne sige, at han havde regnet med, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hovedet lod han søge let på sned endnu en gang. Han nikkede igen. ”Hellere søge om tilgivelsen end tilladelsen, Athena. Jeg er ked af, at jeg gjorde det, men dog, glad for det af den grund. Jeg har fået det ud af det, som jeg havde brug for. Du har måske kun haft Valerio at tage hensyn til – en mand som har behandlet dig som en genstand, men jeg kræver stadig at du opfører dig anstændigt, så langt du bor under mit tag,” endte han ganske kortfattet, også selvom han faktisk mente det! Han fandt sig bestemt heller ikke i noget andet. Så langt, så var det hans ry at det skulle gå ud over, så måtte han bare bide sig hårdt læben, for så lang tid, at det var noget som hun havde det fint med, og som hun kunne klare i den anden ende, så var det så sandelig også det værd i hans øjne, det var der ingen tvivl om. ”Jeg vil ikke lægge pres på dig, Athena.. Tag dig den tid du har brug for.. Bare fortsæt, hvis det er noget som giver dig den ro i din hver dag.. Også nu med henblik på den vågne sensuelle dæmon,” endte han stilfærdigt. Han mente det jo. Han ønskede hende jo for pokker da kun det bedste.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde aldrig set Evan skærer en grimasse som hun selv gjorde ved smagen af den gyldne nektar, eftersom far altid havde været glad for det, kunne hun næsten gætte sig til at Evan ligeså havde drukket temmelig meget af det gennem tiden, ikke at hun kunne bebrejde ham. Han blev ved med at snakke om at brikkerne var faldet på plads for ham, Athena forstod ikke hvad han mente et sted var hun også ligeglad, hun ville helst ikke snakke om det, hvis hun kunne blive fri vel og mærke! Allerede da han igen startede med at tale måtte hun slippe et suk. Nej hun havde ikke meget til overs for sin kære far i øjeblikket, og det irriterede hende lidt at Evan konstant tog ham i forsvar. ”Bare glem det, Evan. Det jeg mente var at han er den sidste som kan tillade sig at blive sur, han er skyld i et det dyr er blevet vækket i mig, og han kan bare lige vove at komme og give mig en opsang på grund af dette,” endte hun lidt fast og knyttede hænderne så hårdt at knoerne endte fuldkommen hvide. Ja hun bebrejdede ham og det var svært at skjule, hun forstod slet ikke de følelser der var begyndt at dukke op og det frustrerede hende for pokker! Lyst og begær var en umådelig stærk følelse, og hun kunne ikke kontrollere det! Det var virkelig svært for hende at se hvordan far ønskede hende det bedste, men hun kommenterede ikke videre på det, i stedet fulgte hun ham med blikket, som han valgte at skænke endnu et glas op til hende. Hun tog imod det. ”Det er jeg ikke sikker på er en god ting,” svarede hun ærligt og førte glasset direkte til læberne. Hun tog en temmelig stor slurk og tvang sig selv til at synke det også selvom det ikke var helt nemt. Grimassen forsøgte hun end ikke at skjule mere, hun satte det halvfulde glas fra sig, håbede et sted at han. Hænderne lagde hun i sit skød, hun sad med rank ryk, ja lidt havde hun lært i tiden hos Valerio, hun havde jo været tvunget til at opfører sig som en kvinde. ”Jeg forstår ikke hvorfor du er så glad for at have gjort det, Evan.. Det du så var slet ikke noget som du nogensinde skulle have set, desuden så vil jeg ikke mene at jeg opførte mig uanstændigt på nogen måde,” erkendte hun ærligt, for hun kunne virkelig ikek se det, hun havde jo bare været afvisende og ikke fortalt ham alt hvad der foregik i sit liv. Selvom han måske gav hende lov til at fortsætte sin lille fantasi, så vidste hun godt at det ikke ville gavne nogle af dem i længden det ville helt sikkert være bedst hvis hun stoppede inden det ville gå for vidt, også selvom hun måske havde følt sig mere tryg end nogensinde før. ”Det behøver du slet ikke, jeg tænkte mig ikke om jeg skal nok lade værre, det et helt fint.. Den er måske vækket men behovet er ikke så stort, desuden er stort set hvad som helst bedre end Valerio,” svarede hun roligt, næsten lidt for hurtigt. Måske hun skulle tage hjem? Det var ikke fordi hun billigede tanken men hun kunne mærke at Evan ikke var fuldstændig komfortable omkring hende, det ville måske næsten være nemmere med far for en gangs skyld, og det sagde et sted lidt det hele.

[Deleted]

Evan og Jared havde delt frygtelig mange flasker igennem tiderne nu, og det var selvfølgelig noget som havde dræbt og ødelagt hans mange smagsløg, så det var ikke fordi at han kunne mærke den skarpe smag eller noget som helst, for det hele var ved at køre direkte i vane for hans vedkommende, og så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. Mange af brikkerne var langt om længe faldet på plads for ham, og det var slet ikke noget som han havde det mindste imod når det endelig skulle komme til stykket. At hun så ikke havde forstået det, forundrede ham nu ikke, hvor smilet let viste sig på hans mundvig, også selvom det nu ikke var noget som forekom særlig ofte nu om dage, også fordi at hun havde været ham så frygtelig afvigende som hun havde været, siden han havde fået hende med sig hjem igen, så det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. ”Jeg tror ikke på at han kommer til at give dig en opsang for hvad du har gjort. Jeg tror tvært imod, at hans problem vil være, at du beder formskifteren om at.. blive til mig,” endte han ganske stilfærdigt, for det var jo ikke en løgn. Han vidste at Jared havde ønsket Bordellet for sin pige, frem for alt andet, og selvfølgelig kunne han skam godt forstå det.
At Athena lignede sin far frygtelig meget, var bestemt ikke nogen dårlig ting i Evans øjne, for Jared havde frygtelig mange gode kvalifikationer. Det var selvfølgelig også bare en skam, at det ikke var noget som Athena kunne se, også selvom han nu godt kunne forstå hvorfor, så det var ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. ”Dybest set, er din far en god mand, min kære.. Du skal nok tidsnok indse det,” endte han ganske stilfærdigt, for løgn var det jo trods alt heller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være i det store og hele. Han rystede stille på hovedet. ”Ville du nogensinde have fortalt mig det, hvis jeg ikke selv havde tvunget dig til at vise mig det? Så lang tid, det er mit ry og rygte, det kan gå ud over, så er jeg nødsaget til at handle på de måder, som jeg nu har at gøre brug af. Før eller siden, så vil folk snakke.. Og så kan selv jeg være forberedt,” endte han sigende. Det var ikke fordi at han havde noget imod det, for så skete der endelig noget, og det havde han det ganske fint med! Hendes sidste ord, var noget som kom temmelig hurtigt, hvilket var noget som direkte måtte more ham betragteligt! De kom lidt for hurtigt, så noget havde der tilsyneladende været i det, men det var nu bare sådan at det måtte være. ”Behovet er ikke stort som det er nu. Jeg ved ikke hvor meget du er kendt med den sensuelle dæmon, men behovet vil træde mere og mere til,” endte han ganske stilfærdigt. Løgn var det jo trods alt heller ikke.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena forstod virkelig ikke halvdelen af det som han plaprede om desuden virkede han i uhyggeligt godt humør, det forundrede hende lidt, for han burde jo være direkte rasende på hende hun havde leget med hans ry og rygte også selvom det vel var begrænset hvor mange der på bordellet kendte hans navn i det hele taget? Nu hvor hun sad foran ham så var det jo tydeligt at Caleb aldrig nogesninde ville kunne indtage rollen som Evan han var alt for blid til det i det hele taget, men det havde da været en ok aften, hun havde ganske vidst fældet tårer på vej hjem, der var pludselig mange ting hun skulle vænne sig til, og hun bebrejdede sin far for at tvinge hende igennem de udfordringer, selv flere dage efter havde hun jo været øm ved Calebs indtrængen, hvilket vel også sagde lidt om hvor hård Valerio havde været? ”Nej, nej overhovedet ikke han har altid gået meget op i at jeg skal mættes frem for at sulte.. det var en enkel gang jeg bad ham om det, selv jeg har vel lov til at sidde inde med nogle fantasier, ikke? Under alle omstændigheder så har jeg uanset ikke gjort noget forkert, efter Valerio så skylder han mig lidt,” påpegede hun og sad fuldkommen rød i hovedet, det var heller ikke det mest spændende at diskutere sit seksuelle liv med sin onkel og sin træner, også selvom hun vel selv i øjeblikket sad med sine mindre billeder rullende på nethinden. Det var virkelig synd at hun ikke var kommet til verden noget før, nu havde hun ikke rigtigt en chance foruden en illusion som før eller siden ville dø. Hun lignede ganske vidst sin far frygtelig meget, og hun havde forsøgt at holde fast i de samme værdier, men det havde han jo selv pænt pænt ødelagt og alene af den grund havde hun frygtelig svært ved at se det gode i det lige nu. ”Det er han måske, men min tålmodighed er sluppet op,” svarede hun yderst kortfattet og trak på skuldrene, hun havde jo sagt det til ham før, men hun var træt af at han konstant tog manden i forsvar. De grønne øjne stirrede på det halvtomme glas foran hende, hun rørte det dog ikke, hun kunne stadig mærke den sidste tår brænde. Hun rystede ærligt på hovedet. Et sted forstod hun godt hvad han mente, men alligevel! ”Fortælle dig hvad? At jeg har været i seng med en mand jeg bad om at tage form efter dig? Nej det havde jeg nok ikke, det er bare ikke alting jeg ønsker at dele med dig, Evan, også selvom jeg ved at det kan gå temmelig kraftigt ud over dit ry, det vil jeg selvfølgelig heller ikke have,” medgav hun roligt. Nu hvor det var fremme så kunne hun vel ligeså godt være så ærlig som hun følte at hun kunne tillade sig? Bare det at sige det højt.. at hun havde været sammen med ”ham” fik hendes hjerte til at springe et slag over, et sted så havde hun virkelig nydt tanken! Det var måske kommet lidt for hurtigt at hun ikke ønskede at gøre det igen, hun cuttede ham lidt af, det var hun ikke bleg for at erkende. ”Jeg er erkender gerne at jeg ikke er synderligt kendt med det, men jo jeg kunne næsten regne det ud, jeg mener far holder jo ikke i vildt lang tid før han begynder at få ondt, jeg holder det bare på et minimum for nu, det er lidt gået op for mig at man ikke kan holde de gamle værdier i den form for nærvær når man er af det væsen som jeg er, det er fint det kræver bare tilvænning,” hun trak ligegyldigt på skuldrene også selvom hendes blik afslørede sørgmodigheden i den tanke.

[Deleted]

Athena gik bogstavelig talt rundt og legede med hans ry og rygte, også selvom det faktisk.. slet ikke var noget som gjorde ham noget som sådan. Han kunne faktisk godt lide tanken om, at det faktisk var ham som hun gik og fantaserede omkring, også selvom han måske ikke var den bedste til at vise det på den måde som hun gerne ville have det, men han var jo som sagt også en gift mand, og det var en rolle som han var direkte nødt til at blive i, så det var også at lænke sig selv lidt, også hvad Jared angik, for han ville helst ikke ende ud i flere problemer med den mand, om det var noget som han ellers kunne undgå selvfølgelig. Han vendte de mørke øjne direkte mod hende, hvor smilet svagt bredte sig på hans læber. Han kunne godt lide, at de kunne snakke sammen om det på en ordentlig måde, men det var vel også kun fordi at han vidste hvordan han skulle gribe hende an? Han vidste så sandelig godt, at det slet ikke hjalp ham at anklage, for så ville hun da slet ikke snakke til ham! ”Fantasier og tanker, er selvfølgelig tolkfrie, og selv i min verden er de,” medstemte han sigende, som han roligt betragtede sig af hende, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn. Han valgte dog bare.. at tolke af den grund. ”Så lang tid du bliver mættet frem for at skulle rende rundt og forblive sulten, så er jeg glad, Athena. Som sagt, så betyder dit velbefindende frygtelig meget for mig, også nu hvor det sagtens kan ligne, at jeg er en af de frygtelig få, til at værne om det. Jared skylder dig, og det er jeg skam også overbevist om, at han ved,” endte han ganske stilfærdigt, for det var nu efterhånden noget som han var temmelig sikker på. Jared havde altid været en reel mand på bunden.
Ærligheden var noget som Evan gik frygtelig meget op i, og det at han vidste at tøsen stod og løj ham direkte op i hovedet i denne stund, var ikke ligefrem det som gjorde det meget bedre for ham af den grund, selvom det nu heller ikke var noget som han direkte kunne sige noget til. Det var vel bare tanker som hun såvel som ham skulle vænne sig til? Han selv gjorde sig tanker om det hele, og så lang tid hun forstod hvad han mente, så var der vel heller ikke ligefrem noget problem, var der? ”Det regnede jeg heller ikke med, og nu ved jeg det. Så kan jeg også være forberedt på den dag, hvor det faktisk kommer ud,” fortalte han ganske sandfærdigt, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan, var det? Før eller siden, fandt Jared også ud af det, og så var det ham som står til skideballen, og det var ikke ligefrem noget som han var videre interesseret i, hvis han ellers kunne blive fri! ”Hvorfor kan man ikke bevare sine gamle værdier? Bare fordi at man er direkte fængslet af et væsen som man ikke kan løbe fra? Du har været frygtelig uheldig, hvad din ægtemand angår, Athena. Om du havde den rette, så tror jeg du vil se meget anderledes på det,” endte han ganske stilfærdigt. Det var han slet ikke i tvivl om!

[Athena Maloya Mathimæus]

Måske Athena gik rundt og legede med hans ry og rygte, det var slet ikke sådan hun havde tænkt før Zacharias var endt med at påpege det for hende. Hun havde regnet med at kunne holde det hemmeligt, også overfor Evan, desværre kendte han hende alt for godt, det eneste der smertede hende var at han ikke rigtigt.. reagerede.. han var hverken vred men han reagerede heller ikke ved at tage hende ind til sig og påpege at det var gengældt, ikke at hun regnede med det, hun vidste jo godt at han gik meget op i sit ægteskab med Diane, hun havde ikke en chance. Hun lod de klare, grønne øjne møde hans en smule forsigtigt, det var stadig en smule pinligt for hendes vedkommende. De kunne snakke om det stille og roligt, men det irriterede hende nu alligevel at hun ikke havde en idé om hvordan hun skulle tolke det, han var bare.. ligeså neutral som han plejede at være. Et opgivende suk brød hendes læber, hun rakte ud efter glasset og bældede langt om længe det sidste bare for at ro sig selv lidt ned igen, det gavnede ikke at begynde endnu en diskussion. Hun nikkede.. så langt var de da enige. ”Godt.. for der var virkelig ikke noget i det,” endte hun stille, et sted smertede det hende at hun var tvunget til at lyve for ham, det var efterhånden en tung hemmelighed at bærer på. Uden at tænke synderligt over det, bed hun sig igen i underlæben det var ved at blive en temmelig dum vane hvis hun nu selv skulle sige det. ”Jeg skal nok blive mæt, Evan det skal du slet ikke tænke på. Caleb er en virkelig rar mand, jeg er helt sikker på at jeg nok skal klare mig,” svarede hun en smule irritable. Det plagede hende et sted lidt at han havde det så fint med det? Det var derfor hun også var blevet vred på ham på sin bryllupsnat, han havde simpelthen taget det hele alt for pænt! Far skyldte hende virkelig og hun havde i den grad tænkt sig at påpege det, hvis det skulle vise sig at han blev sur, hun tog om ikke andet ansvar for sig selv! Hvad så hvis hun tændte på sin træner?! Hun tog en dyb indånding og forsøgte at roe sig selv lidt ned, hun ville ikke være tvunget til at forklare ham videre, men ja hun følte simpelthen at det hele var et kaos, og hun kunne ikke finde ud af alle de ting hun følte eller tanker hun gjorde sig, hvilke havde hun ret til at tænke og hvilke havde hun ikke, og hvilke forventninger hørte med? ”Det kommer ikke ud, Evan.. jeg gør det ikke igen, det var en fejl, det skal du virkelig ikke tænke på,” endte hun igen. Hun rejste sig og rettede en smule på kjolen. Den var irriterende hun ville gerne have skiftet. Hun burde gå, hun kunne mærke hvordan frustrationerne pressede på, men hun havde egentlig ikke rigtigt lyst til at tage hjem, også selvom hun ikke rigtigt kunne undgå det. Hun slog blikket i gulvet og knyttede næverne fast. ”Jeg taler ikke kun om Valerio, Evan.. Jeg snakker rent generelt. Jeg er tvunget til at gå tiggergang og betale en mand for at være sammen med mig, jeg tror ikke du har nogen idé om hvor ydmygende det egentlig er. Til dels tager jeg hellere, Valerio.. Uden tvivl, problemet er at jeg dør i mens jeg venter på den,” påpegede hun en smule hidsigt. Tårerne samlede sig atter i øjenkrogen. Det irriterede hende virkelig!

[Deleted]

Det var jo ikke småting som Athena havde valgt at lege med, for Evan havde altid haft et meget stålfast ry og rygte, og det var noget som hun sad og legede med. Under normale omstændigheder, så havde han flippet uden lige, men lige når det kom til hende, så var det slet ikke noget som han var i stand til. Det eneste som faktisk måtte irritere ham, var at hun faktisk løj for ham, for det var slet ikke noget som hun var særlig god til, og åbenbart så var det noget som han kunne læse som intet andet overhovedet, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre. Han kneb øjnene en anelse sammen, som han roligt betragtede sig af hende, hvor han endte med at nikke. Det var tydeligt, at det ikke ligefrem var noget som hun havde lyst til at snakke om, sådan som hun valgte at cutte ham af, og det var næsten det som faktisk var det værste af det hele! ”Udmærket,” endte han ganske stilfærdigt, som han igen vendte blikket mod hende. At hun kendte mandens navn og det hele, viste kun, at hun lagde meget i det at have ’ham’ der, frem for denne Caleb. Han nikkede igen. ”Så langt du bliver mæt og har det godt under omstændighederne, så skal jeg ikke brokke mig. Så langt er vi faktisk enig,” endte han ganske stilfærdigt, for det var jo faktisk ord som han mente. Hendes velbefindende, var faktisk noget som han vægtede frygtelig højt, og det var noget som hun så sandelig også var klar over i den anden ende, selvom hun måske ikke ligefrem havde lagt det meste i det, så lå det der jo af den grund.
Evan var bange for at ryet var noget som skulle komme ud før eller siden, og derfor fortrød han så sandelig heller ikke, at han havde gjort som han havde gjort, for det var først for alvor gået galt, hvis han pludselig havde haft Jared stående på døren, uden at vide noget som helst! Han vendte blikket sigende mod hende endnu en gang, og med den samme stive mine. Han så ikke nogen grund til at reagere kraftigt på det. Han så det næsten som.. en ære, at det var ham som hun ønskede at være tæt, også nu hvor han selv ikke kunne vise hende det, for ringen på hans finger forbød ham det. Han kunne ikke gøre noget som helst ved det, selvom det næsten var det som var det værste af det hele, for han lystede at tage hende i favnen og faktisk fortælle hende, at det var gengældt, men det var ikke noget som han kunne. ”Er det så meget en fejl, som du ønsker det skal være? Eller ønsker at overbevise mig om at det skal være?” spurgte han roligt, og næsten med en form for nysgerrighed, for det var selv noget som han var bærer af! Det var bestemt ikke bare hende. At hun havde været uheldig generelt, forstod han skam godt, og han var i den grad også klar over det, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre af den grund. Han endte med at rejse sig, kun for at stoppe op foran hende ved sofaen. Hånden lod han roligt glide ned under hendes hage, som han hævede hendes blik mod sig igen. ”Jeg er sikker på at vi kan finde en god ordning hvad denne Caleb angår, hvis det er den mand som du ønsker at gøre brug af på Bordellet, min kære. Jeg tror ikke du skal tænke så meget over den ydmygende tanke som ligger bag, for jeg er temmelig sikker på, at han ikke ser det på den samme måde. Ikke på sådan et sted, og med den luksus som er der. Du dømmer det hele igen lidt for hurtigt..” Han sendte hende et betryggende smil.

[Athena Maloya Mathimæus]

Evans ry i byen havde altid været meget fats hvilket Athena godt vidste, hun havde jo selv hørt dem, de fleste stirrede på hende med store øjne, når hun afslørede hvem som faktisk trænede hende, en del troede jo faktisk at hun var hans datter, ikke at hun ville have haft noget imod det, han havde altid taget sig af hende i højere grad end hendes egen far nogensinde havde gjort det, og så havde hun måske ikke siddet i denne kattepine, med de alt for varme følelser overfor det. Hun hadede at lyve, men ligesom ringen på hans finger så var hun selv bundet af en ring, ikke kun sin egen men også hans, og hun var bundet af sin far, hun ville aldrig kunne fortælle ham sandheden uanset hvor tung en byrde den var at bærer på så lang tid den kom som en hemmelighed. Det var måske meget personligt at kende mandens navn, men det var da det mindste hun ville vide om ham når hun lukkede hams å tæt på. Det irriterede hende virkelig at han bare tog så forbandet let på det hele, igen var han komplet ligeglad! ”Det skal du slet ikke være bange for, jeg dør trods alt hvis ikke jeg gør det og det er slet ikke min intention,” svarede hun lidt kortfattet, ikke helt ude af stand til at holde den irritable tone borte, det kunne ikke være rigtigt! For et kort øjeblik lod hun blikket glide mod loftet og forsøgte at samle sig, hun kunne mærke hvordan frustrationerne kæmpede for at bane deres vej frem, men hun holdt dem inde, trykkede dem ind til sig endnu engang, hvilket i virkeligheden kun gav dem energi, gjorde dem stærkere. Hans ord fik hende direkte til at sende ham et fast blik. Armene lagde hun over brystet hvordan kunne han i det hele taget hentyde til det? ”Tror du jeg ville stå og lyve dig op i dit åbne ansigt, Evan? Jeg forstår ikke præcis hvad du hentyder til, men det lyder næsten som om du tror at der lå andet i det end bare en fantasi? spurgte hun med en lidt mere streng tone. Det ville trods alt være sandheden men hun var nødt til at aflive den med løgnen, det ville være bedst for dem begge i længden. Blikket lod Athena forblive i jorden selv da hun ud af øjenkrogen fornemmede hvordan han rejste sig og kom frem mod hende. Tårerne pressede på, men foran ham ville hun ikke lade dem falde, han ville nok bare synes at det var direkte barnligt. Lidt modvilligt lod hun langsomt de frustrerede, grønne øjne glide i hans. Hagen trak hun ud af det blide greb.. det gjorde ondt når han rørte hende, udelukkende fordi det blev ved at give liv til fantasien, det måtte han ikke! Lidt hårdere bed hun sig i læben.. hans ord gjorde det tydeligt at han slet ikke kunne følge hende. ”Jeg har allerede lavet en aftale med ham. Måske han ikke ser det på samme måde, jeg er uanset ligeglad, pointen er at jeg er tvunget til at betale en mand for at være sammen med mig, fordi jeg er gift med en mand der ikke kan døje mig. Men det er alt sammen meget fint,” svarede hun lidt spidst selvom hun virkelig kæmpede for at holde tonen ren, han gjorde jo ikke noget galt. ”Tak for glasset, Evan jeg tror hellere at jeg måde komme hjem, turen er lidt lang,” undskyldte hun sig og så ham igen ikke i øjnene. Til tider havde hun virkelig bare lyst til at give op, det lå desværre bare ikke til hende!

[Deleted]

Det var efterhånden ved at gå op for Evan, at de ikke kom nogen vegne med denne samtale, selvom det faktisk var en tanke som måtte irritere ham. Igen cuttede hun ham af, igen blev hun irriteret bare han åbnede munden, og det var faktisk noget som måtte frustrere ham en god del! Hans ry var frygtelig hårdt, og han vidste det godt. Langt de fleste i både Imandra og Dvasias kunne respektere ham som den mand han var, og for at være det som han var, hvilket han faktisk havde det fint med i det store og hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket direkte mod hende igen. Han var bundet af ringen som han havde på sin finger, men ikke nær så meget af hendes, for han regnede bestemt heller ikke med, at det var en ring som hun kom til at bære for tid og evighed, så godt kendte han da om ikke andet, så tøsens kære far. Han lod hovedet søge let på sned og med den samme mine som tidligere. Det var efterhånden ved at være et dødt løb, og det var bestemt heller ikke fordi at hun gjorde det meget bedre for ham af den grund. Tvært imod, så var det her kun en frustration uden lige! ”Du behøver ikke tage den tone i brug overfor mig igen, Athena..” endte han ganske kortfattet. Han fandt sig virkelig ikke i det, og det vidste hun udmærket godt!
Hendes ord hvad angik hendes løgne, fik ham til at hæve det ene bryn ganske let. Skulle han virkelig besvare det? Hun stod jo for pokker og løj ham direkte op i det åbne ansigt, og det var noget som han ikke bare kunne se i hendes kropssprog, men så sandelig også i hendes blik, hvilket hun vidste. Denne gang valgte han dog ganske bevidst ikke at kommentere det. ”Det eneste jeg påstår, er at du ikke er så overbevisende, som du tydeligt ønsker at være, Athena.. Men det er lige meget. En fantasi er vel bare en fantasi, ikke sandt?” endte han sigende. Han hældede et glas mere op til sig selv, som han roligt gik ombord i. Det tog selv ikke særlig lang tid, før det var væk. Han ville ønske Jared var der til at dele flasken med ham, selvom det jo desværre slet ikke var tilfældet, og den tanke var trist. Der var bare intet som det plejede at være lige nu! At hjælpe hende, var noget som han faktisk ønskede, selvom det var tydeligt, at hun slet ikke ønskede det samme. Hånden tog han roligt til sig. Han forsøgte at forstå, men det var tydeligt at..h hun igen bare cuttede ham af, og det var slet ikke noget som hjalp ham på nogen måde! ”Det er ikke bare meget fint, Athena..” endte han ganske kortfattet. At hun så direkte påstod at hun ville.. hjem, fik ham til at stirre på hende. ”Hvem som indebærer.. hvilket sted?” spurgte han sagte. Hvis hun hentydet til Manjarno, så fik hun ikke lov til at gå nogen steder! Han havde lovet Jared at holde tøsen her, hvilket var noget som han så sandelig agtet at gøre!

[Athena Maloya Mathimæus]

De kom som sædvendlig ingen vegne og det begyndte virkelig at g hende på nerverne! Hvordan kunne han blive ved med at være så ligeglad? Et sted beundrede hun det, udelukkende fordi han var i stand til at lukke tingene ude, hun plejede at være i stand til at skjule det bag et smil, men nu havde det vokset sig for stort til at hun kunne blive ved med at ignorere det. Et sted var hun vel bare en dum, naiv pige, med dumme, naive drømme, hun vidste jo at hun aldrig ville kunne gøre alvor i dem. Hvis han bekymrede sig sådan om sit ry, så skulle hun i den grad nok lade være! Hun sukkede og så væk fra ham.. ja de gik nok hinanden temmelig meget på nerverne for tiden, det var nok bedst hvis hun kom hjem og tog snakken med far, det her gik ikke mere! Hun ville måske ikke komme til at bære Valerios ring til evig tid, men uanset hvad, så var hun stadig bundet af den, det hele kom jo an på hendes kære far. Det var ved at blive så mørkt uden for, og hun var træt.. det var en lang vej hjem, men hun kunne ikke blive. Efterhånden bed hun sig selv så hårdt i læben at det begyndte at smage en smule af jern yderst på tungespidsen, hun vidste at hun havde bidt hul i ren og skær frustration, om ikke andet forsøgte hun da at bide det i sig til hun var ude herfra! Athena himlede med øjnene. ”Jeg gør jo ikke noget,” mumlede hun irriteret og strøg de blonde hår langs den ene skulder. Det var slet ikke fordi hun havde lyst til at lukke ham ude på den måde, men hun var blevet så påpasselig med at komme for tæt på ham, af samme grund holdt hun fast i sin løgn, uanset hvor ondt det end gjorde, at han så kunne aflæse både hendes blik og sin tone valgte hun for nu at ignorere. Hun nikkede stille. ”Det er hvordan du vælger at tolke det, fantasi er fantasi, du er min onkel det er ikke fordi at jeg er forelsket i dig hvis det er det du tror,” endte hun direkte spidst. Det gjorde ondt bare at sige, netop fordi det et sted var sandheden. Lidt misundeligt så hun til mens han tog sig endnu et glas whisky, men hun ville ikke have et glas mere, det havde hun simpelthen ikke tid til. Alting var anderledes og det gjorde hende frustreret, hun havde intet trygt sted at søge til sådan pludseligt foruden sin egen bror, men ham kunne hun jo også altid forsøge at opsøge.. han ville vel lukke hende ind? ”Det synes du alligevel ikke? Så langt er vi om ikke andet enige, men det mit problem ikke dit, okay? Jeg skal nok værne om dit ry og rygte, jeg beklager at du så hvad du gjorde og jeg beklager at jeg gjorde som du gjorde,” hun vendte ryggen til ham og var allerede begyndt at bevæge sig ud af den varme stue, hans ord stoppede hende dog. Ærligt kunne hun ikke se hvad pokker han behøvede at vide det for! ”Hjem til min mand? Tror du jeg er dum, Evan jeg tager bare hjem til far,” svarede hun lidt kortfattet og følte et stik af samvittighed over at opfører sig sådan, men hun havde intet andet valg, raseriet havde allerede taget et fast greb i hende. ”Vi ses,” endte hun og forsvandt ud af stuen. Det var koldt og mørkt, gåsehuden havde allerede rejst sig. Tårerne trillede lydløst ned over de blege kinder som hun uden videre tog færden mod Dvasias, hun var for stædig til det andet! Igen flygtede hun.. sådan måtte det jo være.

//Out

[Deleted]

Evan vidste godt, at det her ikke bar dem nogen vegne, men hvad pokker skulle han da kunne gøre ved det, hvis han sad her med en kvinde som tilsyneladende ikke gad at lytte til ham, og faktisk valgte at ty til flugt frem for at få det ordnet og få det ud af verden som voksne individer? Det var slet ikke noget som han kunne forstå, også selvom det ikke var noget som kom ham ved. Fantasi var selvfølgelig fantasi, og det var da noget som hun skulle have lov til at have, men så lang tid at han skulle være en del af den, så var hun nødt til at være lidt forsigtig, for ellers ville han komme til at brænde sig, og det var bestemt heller ikke noget som han kunne sige sig, at være synderlig interesseret i, for det var han altså på ingen måde, men det var nu bare sådan at det var. Uanset hvad, så var han altså ikke ligeglad, selvom det måske kunne virke sådan, men det var han altså slet ikke! Han vendte blikket direkte mod hende igen og med en yderst fast mine, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Du gør mere end det som du lige går og tror,” endte han ganske sigende, for det var jo trods alt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, men det var nu bare sådan at de var. Han vendte blikket direkte mod hende. Selv kunne han da sagtens tage et glas mere, hvis det var det som han havde lyst til, også selvom omstændighederne så sandelig også var forkerte til det, men det var nu bare sådan at det måtte være, når alt endelig skulle komme til alt, og det var bestemt heller ikke noget som direkte gjorde det meget bedre af den grund. Han sukkede tydeligt opgivende, og rystede så på hovedet. Det var jo lige så, også tydeligt for ham, at hun slet ikke kunne se hvor det var han ville hen med det hele, hvilket næsten var det som gjorde det hele værre for hans vedkommende, og det var en tanke som kun frustrerede ham som bare pokker! ”Det er også alt sammen udmærket, Athena, for det var heller ikke hvad jeg hentydede til,” forsøgte han, som han vendte blikket mod hende. At hun ville hjem, kunne han jo ikke ligefrem gøre noget ved, og så lang tid at det var hjem til Jared, så var det jo ikke ligefrem verdens undergang? At hun snakkede til ham på den måde, var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, hvilket den betydeligt stive kropsholdning da tydeligt måtte vise og bevise for dem begge to, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre af den grund. ”Du flygter fra dine problemer, Athena.. Det gør det kun værre..” forsøgte han, som hun valgte at forlade stuen, og som han kunne høre, at hun forlod huset, hvilket fik ham til at vende blikket mod pejsen. Det var noget som virkelig frustrerede ham, og det var noget som automatisk gjorde ham direkte hidsig, for det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, og hun vidste det! Flasken tog han fast omkring, inden han med en kraftig bevægelse, kylede den direkte i pejsen som hastigt blussede op i en kraftig flamme, kun for at blive lille igen. Han dumpede ned i stolen og blev siddende og stirrede. Magen til kvindfolk altså!

//Out