A little air

[Deleted]

Det var ved at være en temmelig sen aften i Imandra. Det var en smule køligt om aftenen efterhånden, selvom det nu slet ikke var noget som rørte Evan på nogen måde. Vinden blæste en anelse kraftigt og rev i de træer som faktisk kunne formå at stå med deres blade i fulde færd, hvilket i sig selv var et smukt syn om dagen, men fuldkommen i det skjulte om natten, hvilket var noget som selv Evan måtte betragte som en skam, men selv han kunne vænne sig til de mange tanker, selvom det nu heller ikke var noget som han ville sige noget til som sådan.
De mørke øjne gled roligt udover den store have, som han stod oppe på den store terrasse som grænsede lige til den halvstore pejsestue, hvor der allerede var godt gang i pejsen. Det kunne godt være, at man endnu befandt sig i de sensommer måneder, men dog så var kulden ved at melde sig, så det var ikke noget som forundrede ham, for Imandra var altid et af de lande som blev ramt af det hele først, så det var i sig selv, ikke noget som han sagde noget til. Med kappen trygt hvilende omkring sine skuldre og med smøgen i sin hånd, så følte han langt om længe, at han kunne slappe en anelse af, hvilket skam også var noget som han havde det helt fint med! Athena var faldet godt til, hun sov efterhånden også nætterne igennem, hvor han selv havde et lille godt øje til hende efterhånden, også fordi at han vel var bange for, og ikke mindst bekymret for hvad Valerio faktisk havde været i stand til at gøre ved hende på bare denne korte tid, for hun havde set særdeles forfærdelig ud! Kontakten til Jared var ikke videre blevet etableret endnu, for han havde bestemt heller ikke været den som ville komme krybende og bede om undskyldning, når han ikke havde gjort noget som helst forkert, andet end at handle på Athenas bedste! Diane var allerede gået i seng, efter at have bedt ham komme op adskillige gange, selvom han altid undskyldte sig med arbejde. Han var for urolig, til at han overhovedet var i stand til at finde den form for hvile endnu, og specielt på denne tid. Træningen overvejede han skam også snart at sætte i gang igen, nu hvor Athena kunne bevæge sig mere frit, end det som hun havde været i stand til, til nu, hvilket også var noget som passede ham fint! Røgen pustede han roligt ud, med en tydeligt tænkende mine. Han røg aldrig indenfor, for så ville Diane da først for alvor ende med at slå ham ihjel! Tanken morede ham dog af den grund, for de var jo ikke ligefrem fordi at han gjorde det i det skjulte trods alt. Han lod smøgen igen finde vejen til hans læber, hvor han tog endnu et kraftigt og roligt sug og pustede det hele ud igen. Det gjorde ham rolig, selv i de mest stressede situationer. Forbandede være Jared for de dårlige vaner!

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var efterhånden begyndt at blive køligt, men eftersom Athena havde været vant til Manjarnos vejr i et godt stykke tid, så kunne havde hun ikke ligefrem klædt sig efter vejret. Det havde været en temmelig lang og kold tur hjem. Gåsehuden havde lagde sig på den blege og mærkede hud, der var skjult under aftenens mørke. Normalt brød Evan sig ikke om at hun færdes alene i Imandra, men hun kunne jo efterhånden turen. Havde han overhovedet bidt sig fast i at hun havde været væk i en dags tid? Zacharias havde jo taget lidt af hendes tid, selvom det bestemt ikke havde været meningen! Hun strøg roligt ud af træernes skygger og kunne på ikke lang afstand se herregården tårne sig op. Selvom hun var mæt så var hun ikke glad, tværtimod så følte hun sig ynkelig også selvom hun vidste at hun havde gjort hvad der havde været nødvendigt, at hun så havde været så heldig at finde en formskifter, var ikke noget som nogle behøvede at vide. Zacharias kendte sandheden nu, men det skulle kun være dem imellem, det måtte endelig ikke nå far for ører, så ville hun få problemer! Med hastige skridt nærmede hun sig og tiggede og bad til at hun uden videre ville være i stand til at snige sig tilbage til sit værelse uden at han i det hele taget ville opdage noget. De blonde lokker dansede livligt omkring de slanke skuldre, hun havde samlet stroppen op en del gange, men den var igen faldet ned over hendes skulder. Hun nærmede sig hastigt.. det måtte være frygtelig sent så hun gik ud fra at Diane var gået i seng og at Evan havde genoptaget arbejde. Lydløst sneg hun sig ind i haven og bevægede sig om i haven hvor hendes vindue gerne skulle stå åben endnu. Hun fangede Evans skikkelse ud af blikket og frøs for et øjeblik. Røgen hvirvlede omkring ham, hvilket kun fik hende til at himle med øjnene før hun strøg mod ham, det ville uanset være for sent, hun var sikker på at han havde set hende. Synet fik samtidig hendes hjerte til at banke stærkt og rytmisk mod brystet, med tanke om at hun et sted havde tilbragt en yderst intim nat med det som.. hun ville have ønsket havde været ham. En svag rødmen trådte til i kinderne, alligevel besluttede hun sig for at bevæge sig mod ham. ”Du burde vænne dig af med det der, det er ikke sundt,” påpegede hun lidt sigende, og med en lettere irritabel tone, smilet var igen svundet bort, udelukkende på grund af måden hun følte sig. Hun havde været meget klar overfor Caleb med henblik på hvad hun ønskede, hvad hun tillod og hvad hun ikke tillod, og han havde ganske vidst overholdt det hele, men det ændrede ikke på at det alligevel gjorde det mere akavet at stå overfor Evan end hun først havde regnet med. Athena stoppede op og lod de grønne øjne søge op mod vinduet der så lukket ud, men hun vidste at den ikke var lukket med hængsler, nu kunne hun næsten ligeså godt tage hoveddøren, det gav ingen mening at snige sig nu hvor han allerede havde set.

[Deleted]

Evan havde udmærket godt lagt mærke til at Athena ikke havde været på stedet, hvilket selv var noget som vækkede en bekymring i ham, selvom.. hun var vel nærmere myndig nu? Og selvfølgelig ønskede han at hun skulle have det godt, og finde ud af tingene på egen hånd, så han søgte ikke ud for at finde hende, for det var slet ikke noget osm han fik noget ud af, af den grund. Med smøgen i hans hånd og røgen solidt i hans lunger, så kunne han slappe af endnu en gang, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lukkede øjnene let og pustede røgen ud igennem næsen. Han havde virkelig haft brug for den smøg i dagevis efterhånden! Og det var først nu at han havde givet efter for den!
Selvom det var ved at blive koldt, så var det ikke noget som generede Evan. Desuden vidste han godt, at han ikke ville være i stand til at søge hvilen før Athena ville være hjemme, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Han nåede kun lige at dreje hovedet, hvor han fik øje på hendes skikkelse i haven. Svagt trak han på den ene mundvig, som han igen førte smøgen til læberne, hvor han igen tog et stort sug, inden han hørte hendes ord. Han vendte sig mod hendes skikkelse i stedet for. ”Og du burde være inden døre.. Specielt når du ikke giver mig besked om hvor du drage hen,” påpegede han sigende. Lige nu var han på ingen måder i rollen som hendes træner, for det var der slet ikke nogen grund til i den anden ende. Han skoddede cigaretten og vendte sig mod hende, som han pustede røgen ud igennem næsen endnu en gang. Selv var han slet ikke træt. Han var vant til at gå i seng frygtelig sent, og dette var bestemt ikke noget undtag af den regel. Armene lod han roligt glide over kors, som han betragtede sig af hende. Pludselig manglede han hendes smil, for den mine, var da slet ikke noget som han decideret kunne være vant til at se hende, også selvom han selvfølgelig var glad for at se hende lidt tilbage på benene igen, så træningen meget snart kunne startes op igen, hvilket var noget som faktisk passede ham ganske fint, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lod blikket søge fra hendes top og ned til hendes tå. ”Det er godt at se dig oppe af sengen og lidt i form igen,” endte han ganske sigende, som han sendte hende en ganske rolig mine, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var løgn som sådan af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være. Tungen strøg han ganske let over hans læber, som hans mine forblev ganske kortfattet og dog alligevel meget intens. Med andre ord var det ikke noget som var nyt som sådan, og specielt nu hvor alt mere eller mindre var som før. Han fiskede roligt en smøg mere op af lommen i hans skjorte, hvor han fik den tændt på magisk vis, da en flamme meldte sig i hans fingerspids. Han tog et godt sug af den.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena regnede ikke synderligt med at Evan i det hele taget havde opdaget at hun var taget ud, de seneste par uger havde virkelig været hårde og hun havde tilegnet sig frygtelig mange dårlige vaner, og var blevet mere selvstændig end hun nogensinde havde været, hvilket også var grunden til hun slet ikke var endt med at søge til Evan. Det at se ham med en smøg i kæften havde hun aldrig troet skulle være tiltrækkende, for med henblik på hvem hun havde set ryge, og lugten af det så fandt hun det dybt ucharmerende.. til nu vel og mærke. For lange sekunder betragtede hun ham med et lidt dovent blik, det var et mærkværdigt syn som hun ikke var helt sikker på at hun kunne vænne sig til. Hun lagde armene omkring sig selv, forsøgte at varme sig selv. Blikket lod hun end ikke møde hans, hun havde kun kort kastete et blik på ham og derefter smøgen i hans hånd. Det var ikke meningen at han skulle fører det over på hende fordi hun havde sneget sig ud! Selvom et smil viste sig på hans læber igen, så gjorde hun ikke det samme, det var svært at se ham i øjnene når dagens handlinger spillede som en film i hendes sind,d et havde været fantastisk.. næsten smertefrit, hun havde faktisk været i stand til at nyde det, men samtidig var hun overvældet over at de mange følelser og tanker der plagede hende, hvilket også havde bragt det ringe humør med sig. ”Jeg havde nogle ting at gøre, jeg fandt det ikke nødvendigt at indvige dig.. desuden har det intet at gøre med den forfærdelige vane,” bed hun ham af, for det var jo ikke løgn, desuden var hun træt af at han førte den over på hende. Måske Evan ikke var i rollen som træner i øjeblikket, men hun håbede på at han snart ville lade hende træne for alvor, selvom hun stadig lignede noget katten havde slæbt ind. Athena bakkede en smule bag ud og kastede et blik på værelset, før hun vendte sig mod ham dog uden at lade blikket falde i hans. Hun havde taget ansvar for sig selv og det væsen som var blevet vakt til live i hende, det havde været nødvendigt, alligevel havde hun hadet meget af det. Smilet havde hun altid båret med sig, men sjældent ægte hun brugte det som at dække når det kom til de følelser hun i virkeligheden sad inde med, hun bekymrede sig, hun var mere bange og forvirret end selv Evan vidste og hun havde ikke i sinde at dele det med ham. ”Det har jeg været hele tiden, det er dig som har holdt mig i sengen, måske jeg er gennembanket men jeg er ikke ude af form af den grund,” endte hun og rynkede næsten en smule fornærmet på panden. Der var mange ting hun holdt skjult for ham i øjeblikket, hun håbede blot at han ikke ville bide sig fast i den pludselig adfærdsændring. Hun himlede irriteret med øjnene og bed sig lidt i læben som hun begtragtede ham finde en ny en frem. ”Kan du få nok af det der? Det er altså ikke særlig sundt,” påpegede hun lidt spidst og skævede næsten skuldrende mod cigaretten der glødede i mørket. ”Nå jeg er træt, vi ses i morgen,” endte hun lidt for hastigt og sendte ham et slet ikke overbevisende smil, og vendte ryggen til ham. Hun plejede måske ikke at undgå ham men i aften var det nødvendigt.

[Deleted]

Evan kunne da ikke bare hoppe i seng, når han ikke vidste hvor eller hvad Athena havde gang i. Han kunne dog så sandelig godt mærke på hende, at der var sket noget siden hun havde været hjemme sidst, og han vidste bestemt heller ikke om det var en god eller en skidt ting. Han vendte blikket direkte mod hende, som hun kom ham i møde, også selvom han ikke tog sig af at hun kommenterede hans smøg, for det var ved at være en oldgammel vane, men det var sjældent at han direkte oplevede en utrolig trang til den, og nu tog han det altså til sig. Han sendte hende en direkte advarende mine, for den tone ville han bestemt heller ikke blive tiltalt i på nogen måde, om det var noget som han ellers kunne blive fri for! ”Jeg er mig gerne fri for den tone, Athena,” endte han ganske kortfattet. Det kunne godt være, at det ikke havde noget med hans forfærdelig dårlige vane at gøre, og det var hans sag! Det hele hvilede i hans mine – den direkte advarsel i hans blik, var noget som han sjældent viste i den samme omfang som han gjorde det lige nu, men det der var bestemt ikke noget som han fandt sig i!
Direkte at Athena skulle bide ham af på den måde, bare han stillede et enkelt spørgsmål, var noget som gjorde Evan temmelig irriteret, for han kunne bestemt ikke se, hvad det var han havde gjort forkert, for et eller andet måtte det da tilsyneladende være! Han himlede med øjnene og uden at tage blikket fra hende af den grund. ”Meget vel. Undskyld at jeg spurgte da,” endte han ganske kortfattet, som han roligt fik gang i sin anden smøg. Det var jo heller ikke fordi at han direkte stod og dampede hele tiden, for det gjorde han jo heller ikke! Tanken om at hun end ikke så ham i øjnene, men.. slet ikke så ham, lod ham kun vide, at der var noget rivende galt, og det var slet ikke noget som hun fik lov til at gå med bare sådan uden videre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. At hun bare sagde godnat på den måde og med det smil, som på ingen måde, var overbevisende for hans vedkommende, så kom hånden hurtigt og lukkede sig omkring hendes skulder, også mest for at stoppe hende, inden hun nåede alt for langt. ”Ikke så hurtigt, Athena,” endte han denne gang med en langt mere spids tone, end det som han havde gjort brug af til nu, men selv han havde nået det punkt hvor nok var nok, og den behandling og den opførsel, var bestemt heller ikke noget som han fandt sig i, om det var noget som han kunne blive fri for! Han steppede op helt bag hende, som han roligt skoddede cigaretten og pustede røgen ud af næsen igen, næsten som havde han været en ildsprudende drage, dog selvom det ikke var tilfældet. ”Du går ingen steder, før du fortæller mig, hvad der plager dig så meget, at du end ikke kan se mig i øjnene.. og bider mig af på den måde, i mit eget hjem. Det accepterer jeg ikke,” endte han fast. Nu trådte han i rollen som hendes træner, og hun vidste så sandelig også godt hvad det bar med sig af betydning!

[Athena Maloya Mathimæus]

Måske det var lidt naivt at tro at Evan ikke ville mærke på hende at noget var galt, hun gjorde virkelig sit for at skjule det, men hun havde altid været direkte elendig til at lyve overfor ham. Det var slet ikke Athenas mening at være irriteret på ham, han havde intet gjort hende, hun var bare ikke i det bedste humør, stadig bitter på sin far over at han havde tvunget hende ind i noget der ville påvirke hende for resten af livet med henblik på den sensuelle dæmon der skulle mættes i ny og næ hvis hun havde tænkt sig at bevare sin energi vel og mærke. Hun følte sig ganske vidst godt mæt efter turen på bordellet, et sted lettet over ikke længere at føle den prikkende smerte tynge hende ned, og et andet sted bebyrdet ved følelsen af at føle sig beskidt og frygtelig lidt værd.. igen så håbede hun næsten at hun før eller siden ville være i stand til at vænne sig af med de principper far ellers havde opdraget hende med, at den form for intime kontakt var noget særligt.. hun ønskede ikke at det skulle være noget særligt, det var et sted et middel for at nå målet. Den advarende mine gav hende kun en undskyldning for at se ned i jorden.. hun kunne ikke se ham i øjnene, for hun kunne ikke lade være med at se hende og Caleb for sig.. på et tidspunkt havde hun jo faktisk følt sig nær Evan, også selvom det aldrig ville blive ham. ”Hvilken tone?” vrissede hun lettere irritabel, for hun kunne virkelig ikke se hvad hun gjorde forkert denne gang! Rygningen var måske hans sag men det var en frygtelig vane og hun vidste at det næppe kunne være sundt for ham, hun var bekymret og mere lå der jo ikke i det! ”Undskyldning accepteret,” svarede hun velvidende om at han havde ment det med ren og skær sarkasme. Efterhånden var hun en voksen kvinde.. far havde tvunget hende til at være voksen, så hun handlede ligeså selvstændigt som en. Athena var allerede på vej væk idet hun følte det faste greb om sin skulder. Hun skar en grimasse, den var faktisk stadig øm! Med en mere eller mindre dræbende mine vendte hun sig mod ham. Der var ingen grund til at stoppe hende, men det var tydeligt at han havde læst hende endnu engang som en åben bog. ”Du behøver ikke at tiltale mig på den måde, og hver venlig at slippe min skulder, det gøre pisse ondt,” påpegede hun sammenbidt.. ja hun levede sammen med sin far selvfølgelig bandede hun værre end en sømand! Der var de få gange hvor hun trådte i karakter selv overfor ham, og dette var en af de gange, mest fordi hun ikke selv kunne kontrollere de tanker og følelser der strøg igennem hende. Hun bettragtede ham som han skoddede smøgen næsten med lettelse.. så hørte han om ikke andet lidt efter. Rollen som træner kendte hun kun alt for godt, hun sukkede. ”Der er ikke noget som plager mig, Evan men jeg er træt, det har været en lang dag, så hvis du ikke kan klarer at jeg bider af dig, så kan jeg godt gå igen?” spurgte hun spidst. Det lignede hende slet ikke at stå op på den måde.. hvor var den pludselige vrede kommet fra? Hun knyttede hænderne og forsøgte at bide det i sig, desværre var det ikke så nemt! s

[Deleted]

Evan kendte Athena godt nok til at vide når noget var galt, og det var det så sandelig nu, hvilke han vidste. Hun så ham ikke i øjnene, hun havde været væk hele dagen og hun kom irriteret hjem, og bed ham af, bare han åbnede munden, og det var bestemt ikke noget som han fandt sig i, når de befandt sig på hans grund! På hans grund, hvor det faktisk også var hans regler som måtte gælde! Han kneb øjnene direkte advarende sammen. Han var ikke bange for at slå, men sådan som hun så ud, så var han næsten bange for at hun ikke ville være i stand til at rejse sig op, hvis han endte med at gøre det, men det her var virkelig gået over gevind allerede! ”Den tone der,” endte han med en yderst kortfattet tone, for det var faktisk kun noget som direkte måtte irritere ham som intet andet og han fandt sig bestemt heller ikke i det, om det var noget som han ellers kunne blive fri for! Hans undskyldning var jo kun ment i ren sarkasme, for han så ikke nogen grund til at skulle undskylde for noget som helst, og det var en tanke som gjorde ham langt mere hidsig!
Evan fandt sig slet ikke i at blive tiltalt på den måde, for det var faktisk noget som gjorde ham temmelig irriteret! Han fandt sig altså ikke i det, og det vidste hun udmærket godt! Hånden lukkede han sig fast og omgående omkring hendes skulder, hvor han faktisk var ganske ligeglad med om hvor ondt det måtte gøre, for det var slet ikke noget som han fandt sig i på nogen måde! Cigaretten havde han valgt at skodde, også selvom det var mest for sin egen skyld, for han ville jo faktisk heller ikke ende med at brænde hende, men også fordi at hun havde givet tegn til at hun faktisk ikke brød sig om det, også selvom det nok ikke var at skodde den permanent. Han var som regel en selskabsryger, men nu hvor han endnu ikke havde det helt fint med Jared, så måtte han jo trods alt gøre det på egen hånd. Han trådte det sidste skridt tættere på hende, og med den samme ganske kortfattede mine, også selvom han ikke gav det mindste slip på hendes skulder. Hun kendte ham udmærket godt, og den tone var slet ikke noget som faldt i den gode jord sammen med ham! Han greb hende fast omkring hendes kæbe, som han tvang hendes blik direkte op mod sig, hvor han kneb øjnene fast sammen, denne gang skulle hun så sandelig være tvunget til at se på ham. ”Det her er mit hjem, Athena.. Jeg finder mig ikke i den oprørske teenageopførsel,” endte han med en ganske kortfattet og direkte iskold stemme. Nok var ganske enkelt nok, selv i hans øjne! Måske at det var uden videre advarsel, men det var noget som hun så sandelig også måtte bede om, netop ved at opføre sig som den oprørske teenager som hun pludselig var blevet! Uden det mindste tøven og uden det mindste advarsel, så søgte han direkte ind i skallen på hende. Hvis hun ikke ville fortælle ham, hvad der plagede hende, så måtte han jo selv søge og finde svaret!

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var svært at se ham i øjnene udelukkende fordi Athena næsten følte at hun lige havde forladt ham liggende i sengen, ligeså ganske veltilfreds efter deres intime stund, også selvom hun var klar over at det aldrig havde været ham.. det ville aldrig blive ham, men det var så tæt på hun nu engang kom. Athena vidste godt at hun virkelig krydsede en grænse ved at tage den tone i brug overfor ham, han havde regler og der skulle ikke meget til før han følte sig fornærmet, det begyndte at irritere hende, også fordi der ikke skulle meget til i øjeblikkeligt. Hun vidste godt at han ikke ville tøve med at slå hende, det var hun efterhånden blevet så vant til, desuden havde hun for længst konkluderet at Valerio slog langt hårdere end det som han nogensinde havde gjort, han skulle bare prøve på at løfte den hånd, for hun agtede at give igen! Hun fnøs blot kortfattet til hans ord. Ja hun var måske en smule kæk og samtidig frygtelig spids, men det var hendes forsvar og de sidste par år havde hun kunnet vende på en tallerken.. til tider plagede det hende. Kort skævede hun mod den smukke nattehimmel, den havde altid været en form for trøst for hende, far havde jo siden hun var lille forklaret hende og Zacharias at mor sad i himlen.. desværre hjalp hun ikke særlig meget i øjeblikket. Det faste greb om skulderen gjorde faktisk ondt, også selvom hun bed det i sig. Hendes åndedrag var blevet tungere, hun kæmpede virkelig for ikke at udvise smerten, selvom det gjorde ondt, og særligt idet han besluttede sig for at stramme grebet yderligere. Hun missede med øjnene og betragtede ham med en direkte dræbende mine. ”Slip... mig,” endte hun med en yderst advarende tone, for hun tøvede heller ikke med at tage kampen op med ham på stedet, også selvom udfaldet allerede var kendt, han ville vinde. I øjeblikket var hun fuldstændig ligeglad med cigaretten, for det var jo hans egen beslutning, hun ville bare ikke gravlægge ham tidligt fordi hans lunger ikke kunne følge med forgiftningen! For første gang i aften endte hun med at vende de funklende, grønne øjne i retning af ham, mest fordi han var endt med at træde tættere og direkte tvinge det mod sig. Det faste greb om hendes kæbe gjorde hende både rasende og febrilsk, hun vidste udmærket hvad han havde tænkt sig at gøre. ”Beklager.. Sir, så går jeg bare igen,” svarede hun spidst og med en undertone af sarkasme. Det var virkelig sjældent hun sagde ham imod efterhånden, men et sted føltes det godt at være vred på ham.. det var nemt.. hun kunne føle sit hjerte banke og varmen brede sig, på sit vis var hun vel blevet afhængig af vreden? ”Du kan lige vove...! advarede hun med skælvende stemme, velvidende om at det nok ikke ville stoppe ham. Hun nåede ikke at reagere før han allerede var trængt direkte igennem de barriere der var blevet svagere på det seneste, det var næsten for let. Hendes pupiller trak sig sammen og lod hende blive en anelse slap i hans greb. Næsten febrilsk forsøgte hun forgæves at trænge ham ud, han skulle ikke have lov til at se de billeder, få del i de tanker hun gjorde sig om ham, det var helt sikkert!

[Deleted]

Lige hvad det var Athena havde gang i, var slet ikke noget som Evan vidste, men et eller andet var det, og den tanke generede ham så sandelig også, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hans regler var ikke mange, men de var der, og det gjorde i den grad ondt, hvis man ikke gjorde som han bad en om, også fordi at det var hans hjem, og under hans tag som hun boede på lige foreløbig! Han vendte blikket direkte vredt mod ham. Normalt skulle der betydeligt mere til, men at blive tiltalt på den måde, var da slet ikke noget som han fandt sig i, på nogen måde, og den tanke gjorde ham virkelig kun hidsig, hvilket hun vidste, for hun burde kende ham efterhånden, også fordi at han ikke var den som satte de største ultimatummer, men ikke desto mindre, så var det der af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Det faste greb omkring hendes skulder, slap dog ikke på noget tidspunkt, for det var da slet ikke noget som han fik noget ud af, også fordi at han nu skulle til at markere sine kendte grænser for hende, og det var bestemt heller ikke noget som han tøvede med. Han ønskede ikke at slå hende, udelukkende fordi at hun så særdeles forfærdelig ud, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende.
Det var slet ikke fordi Evan slap hende, selvom han vidste, at det slet ikke var hendes ønske, og lige i denne stund, så modsatte han sig så sandelig hvad det var hun ville! Hvis hun ikke ville fortælle ham hvad det var der var galt, så ville han bestemt finde ud af svaret på egen hånd, og han havde sine egne mere.. drastiske metoder hvorpå at han vidste, at han kunne finde ud af det! Og det var at søge ind i hovedet på hende, og i så fald, så ville det bestemt heller ikke være første gang! I hendes tilstand, vidste han allerede at hun ikke ville kunne yde den største modstand, så det var noget som passede ham ganske fint! Han søgte direkte ind i hovedet på hende, også selvom han kunne mærke, at hun virkelig kæmpede imod, men.. hvorfor? Han kneb øjnene fast sammen, også selvom han kunne mærke, at hun blev mere slap, hvor han roligt trykkede hende nærmere sig, for ikke at hun skulle falde i gulvet. Hovedet lod han søge på sned, også selvom han slet ikke slap den direkte øjenkontakt – det var jo trods alt også der hans egen magt var størst, og han vidste at hun ikke kunne gøre noget ved det! ”Hvis du undgår at gøre modstand, min kære.. Så gør det ikke nær så ondt..” endte han ganske sigende, også selvom han ikke var helt sikker på, om hun i det hele taget, var i stand til at høre ham, så var det slet ikke noget som gjorde ham det mindste. Han ønskede hende kun det bedste, og det var også derfor han handlede som han gjorde i denne stund, det var der ingen tvivl om. [color0ffcc66]”Lad mig se hvad det er, som plager dig,”[/color] endte han ganske kortfattet, som han søgte dybere i hendes sind. Han skulle nok finde det!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde altid været meget hemmelighedsfuld, hun brød sig ikke om at indvie andre i sager der egentlig kun vedkom hende, og lige når det kom til hvad hun havde lavet til nu, var noget hun anså for at være noget så privat som det overhovedet kunne blive. Hun havde i det hele taget håbet på ikke at støde på ham, udelukkende fordi det var blevet direkte umuligt for hende at se ham i øjnene, det eneste hun følte var de kærtegn der havde frembragt et skælvende behag i hende for blot timer siden! Den vrede tone og det kølige blik var Athena med årene blevet vant til, han havde altid været forbandet nysgerrig, men det var heller ikke alt hun ville dele med Evan, med årene var det blevet mindre og mindre, selvom han konstant havde forsøgt at gøre det bedste for hende. Den blide, kølige vind omfavnede hende og fik hårene til at rejse sig. Grebet om hendes skulder og sin kæbe var noget som faktisk gjorde forbandet ondt hun nægtede bare at give udtryk for det, selv på trods af at det var svært at lade være. Hans grænser havde han skam allerede formået at markere, men dette var en af de få gange hvor hun kun valgte at krydse den yderligere. Lidt halvhjertet forsøgte hun at kæmpe sig ud af hans greb, hvilket kun gjorde endnu mere ondt på hende, hun vidste jo også godt at hun ganske simpelt ikke havde den styrke der skulle til, han var trods alt en mand. Blikket stirrede direkte ind i hans nu hvor han havde tvunget hende til at se på ham, velvidende om hvad der skulle ske. Tanken gjorde hende fuldstændig febrilsk hvilket kun gjorde det endnu mindre avanceret for ham at trænge igennem de barriere hun holdt oppe. Det var direkte ubehageligt at føle ham trænge ind i sindet og så endda med den kraft når hun selv var så svag. Pupillerne trak sig kraftigt sammen, jo mere slap hun blev jo mere endte hun med at læne sig op af ham for ikke at falde direkte ned på jorden. Den eneste mulighed hun havde for at han ikke skulle se noget var ikke at tænke på det, men følelsen af den faste berøring og den direkte kølige tone, lod alle minderne vælde op igen. Det spillede som en film på hendes nethinde, hvordan hun havde holdt om Caleb der havde taget form som Evan, hvor intenst hun havde kysset ham, og hvor villigt hun havde ladet ham komme tæt på, udelukkende fordi han havde været i den skikkelse. Hænderne hævede hun lagde mod hans arme hvor neglene direkte borede sig ind i hans arme. Selvom det var smertefuldt så forsøgte hun at fortrænge ham inden han ville få del i lige præcis de billeder. ”Tro om igen,” hvislede hun næppe hørligt af ren og skær anstrengelse. Benene skælvede under hende, de mange aggressioner gravede deres vej op til overfladen det gjorde hende vred. ”Skrid ud af mit hoved, det rager ikke dig!” endte hun med direkte at råbe af ham i ren og skær frustration. Tårerne trillede ned, spejlede sig i månens lys, og denne gang var hun ikke i stand til at skjule dem for hende. Det plagede hende at hun ønskede ham så meget, at hun var tvunget til at bede en mand om at træde ind i hans rolle for at holde sig selv i live.. det var jo direkte ynkeligt! Alligevel var der desværre ikke meget at gøre når Evan var i hovedet på hende.

[Deleted]

Evan havde ikke særlig mange regler her i sit eget hjem, men dem som var der, var nogle som han helt klart krævede og forventede, blev forfulgt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han havde allerede advaret hende. Hans humør havde faktisk været udmærket for en gangs skyld, også selvom han var blevet afvist meget igennem de sidste uger, selv på trods af, at han kun handlede ud fra hendes eget bedste. Selvom hun var ved at være en voksen kvinde, så kunne selv de, have brug for hjælp, og det var faktisk en hjælp som han ønskede at yde hende, selvom det nok var svært for hende, i det hele taget at forstå, men han forsøgte faktisk. Grebet omkring hendes skulder, var et sted kun ment i ren og skær advarsel, også selvom det var tydeligt, at hun fortsatte med at presse på, så var det ikke ligefrem noget som gjorde sagen meget bedre for hans vedkommende, for det gjorde ham i den grad kun hidsig! Han havde aldrig nogensinde været en mild mand, og det af alle, var noget som Athena i den grad burde have været klar over i det store og hele, også selvom det nu ikke ligefrem var noget som han selv kunne gøre noget ved. Hun havde brug for rammer, og når hun selv brød dem, så måtte han jo gøre sit for at opretholde dem.
At den måtte være rivende gal, var noget som Evan allerede havde fundet ud af, selvom det bestemt heller ikke ligefrem gjorde det nemmere for ham af den grund, når hun ikke ville snakke med ham, og det var selvfølgelig noget som direkte måtte frustrere ham, mere end det som godt måtte være i den anden ende. Han sukkede direkte opgivende, som han gjorde sit for at holde sig i hovedet på hende. Han vidste så sandelig godt, at hun ikke ville have nogen jordisk mulighed for at tvinge ham ud, for det var slet ikke noget som hun havde styrken til, selvom det var noget som passede ham særdeles perfekt! Billederne af manden på bordellet begyndte at vise sig for ham, som hun faldt mere og mere ind mod hans skikkelse, hvor hans arme gled omkring hende, for at holde hende oppe. At hun var hård og forsøgte, var slet ikke noget som han tog sig af lige nu. ”Hold op med at gøre modstand..” endte han ganske kortfattet, som han opretholdt forbindelsen, som filmen måtte fortsætte. Manden som lignede.. ham, fangede hans opmærksomhed, som han kunne se Athena.. kysse ham og få ham med sig til sengs. Der valgte han hurtigt at bryde kontakten, også fordi at han da slet ikke ville se hende i seng med en som lignede ham så.. meget, også selvom han kunne se masse fejler og mangler i det billede. ”Så.. det er det som du har lavet..” endte han med en skræmmende rolig stemme, som han stadig blev stående med hende tæt i sine arme. Ikke fordi at han havde noget imod det, for han vidste godt, at det ikke hjalp at skælde hende ud. Tvært imod.

[Athena Maloya Mathimæus]

Evan havde ganske vidst aldrig haft særlig mange regler i sit hjem, det eneste han krævede var at hun hørte efter og tiltalte ham med respekt, hvilket var blevet langt lettere for hende her på de senere år, hvor hun i højere grad var blevet i stand til at styrer sit temperament. Dette var en af de aftner hvor hun alligevel lod det løbe lidt af med hende. Athena vidste godt at han på mange måder forsøgte at hjælpe hende, og han havde været i uhyggeligt godt humør de sidste par dage, og hun havde ladet som om at hun havde været det samme, også selvom det igen var endnu en facade.. bare endnu en barriere hun gjorde brug af for at beskytte sig selv mod de mange følelser, derfor havde hun afvist ham, hun vendte jo på en tallerken det ene øjeblik stod hun i hans favn det næste trak hun sig med usikkerhed. Efterhånden var den slappe skikkelse faldet helt ind til den muskuløse krop, også selvom hun kun havde ringe kontrol over kroppen når de begge arbejdede i hendes hoved. Det gjorde næsten mere ondt end det faste greb om den ømme skulder. Han havde ganske vidst aldrig været en blid mand, men hun havde lært at leve med det, til tider skulle selv hun udfordrer skæbnen. I og med at Athena ganske udmærket var klar over at det hun havde gjort havde været forkert.. men samtidig føltes virkelig rigtigt et sted, så var hun direkte febrilsk ved tanken om at han ville se absolut det hele. Hendes hjerte hamrede stærke slag mod brystet, hun forsøgte med alt magt at kæmpe imod hans indtrængen men det lod ikke til at have den mindste effekt. Hun vidste at han så det hele ligeså klart som det hun selv gjorde. Måske hun havde trænet med Evan, men hun havde ikke den mest fjerne idé om hvordan han så ud under tøjet, han havde altid været frygtelig anstændig, hun havde aldrig set ham uden klæder der dækkede ham, så Caleb havde blot fået det bedste billede hun havde været i stand til at give ham. Selvom han endte med at trænge ud igen, så stod hun ikke tilbage med nogen form for lettelse. Det tog hende et par sekunder at finde fodfæste det var ikke rigtigt gået op for hende at hun stod lænet ind til ham. Den pludselige rolige tone fortalte hende allerede mere om hans reaktion end hvis han var ebgyndt at råbe. Hun rettede sig op og bakkede en smule væk fra ham. Tårerne tørrede hun bort med sin håndryg, han skulle ikke have lov til at se hende græde, men hun var flov og så alligevel ikke, for hun havde nydt idéen, levet i fantasien, hvad var der nu galt i det? ”Jeg var sulten, okay? Hver sød ikke at nævne noget for far,” bad hun lidt opgivende, han vidste jo alligevel hvad hun havde lavet så hvorfor forsøge at lade som ingenting i det hele taget? ”Når jeg beder dig om at holde dig væk fra mit hoved så mener jeg det altså, det er ikke alt jeg ønsker at indvie dig i, Evan,” påpegede hun langt mere roligt men dog ærligt. Hun spurgte ikke ind til hvad han havde set, hun kommenterede det ikke på nogen måde, for det ville ikke gavne hende, et sted frygtede hun vel ligeså meget en afvisning som hun frygtede at han ville blive vred? Ikke at hun turde forvente andet overhovedet, men hun var heller ikke sikker på at hun ville kunne holde til det.

[Deleted]

Evan havde aldrig været en blid mand, og så godt burde Athena da så sandelig også kende ham efterhånden, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som han sagde noget til som sådan. Han vendte blikket direkte mod hende, også selvom han ikke valgte at bryde den direkte kontakt med hende, for det var slet ikke noget som han ville få det mindste ud af, af den grund. Han var ved at blive træt af hendes mange facader og barriere, for det var slet ikke noget som hjalp nogen af dem, for det pissede ham kun af, og han var desværre ikke en mand med en synderlig god tålmodighed, og nu hvor hun virkelig havde formået at sætte det hele på en prøve, så måtte hun så sandelig også tage konsekvenserne af det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! At hun stod direkte lænet ind mod ham, sagde han nu ikke noget til, for det var kun tydeligt for ham, at hun virkelig gjorde hvad hu kunne for at tvinge ham ud, og han gik altså ingen steder! Han holdt hende tæt ind mod sig, også selvom han havde set allerede mere end det som havde været rigeligt! Tanken om at.. det var ham som hun fik den her formskifter til at ændre sig til, satte forbandet mange puslespilsbrikke på plads for ham, og et sted så var det også noget som han havde haft brug for. Han vendte blikket mod hende, som hun roligt valgte at trække sig væk fra ham, selvom det nu heller ikke gjorde ham noget, hvor han lod hende fjerne de faldende tårer. Han havde måske ikke gjort det med retten på sin side, men der var han ærlig talt fuldkommen ligeglad. Hun havde så sandelig også bedt om det! Han vendte de mørke øjne mod hende, som han roligt rystede på hovedet. ”Jeg lader ikke manden høre det fra mig. Så den hemmelighed vil være sikker,” endte han ganske sigende. Det kunne godt være, at det havde været forkert af ham at holde mund hvad det her angik, men han mente at han havde gjort det med sin fulde ret, også fordi at han allerede fra start, havde været i stand til at konkludere, at det havde omhandlet ham i en eller anden mærkværdig form. Han vidste det ikke lige helt sikkert, men nu havde han da kun fået det hele på plads! Han trak svagt på smilebåndet og nikkede så. ”Jeg føler jeg gjorde det med min ret. Specielt hvis det angår mig – som det viste sig at gøre.. Kom med ind, og få et glas whisky, Athena.. Jeg tror du er en som kunne have brug for det,” endte han ganske sigende, som han roligt hævede det ene bryn. Smøgerne lod han ligge for nu om ikke andet, idet han roligt søgte ind i pejsestuen i stedet for, hvor han så sandelig også forventede sig at hun ville følge trop. Han var slet ikke ude på at skælde hende ud eller noget lignende, for det vidste han godt, at han ikke ville få det mindste ud af, i den ene eller den anden retning. Roligt fandt han flasken frem fra sit vitrineskab og to glas med. Han skænkede roligt op til hende og lod glasset igen svæve i hendes retning, inden han tog plads i sin lænestol og med sit eget glas i hånden, som han lige så havde fyldt op. ”Jeg regner ikke med at det er noget som du vil snakke med mig om, min kære.. Men du skal vide, at jeg vil lytte,” afsluttede han sandfærdigt.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena var udmærket klar over at Evan ikke var nogen blid mand, nogengange tvivlede hun selv på hvor meget en mand han i det hele taget var, han kunne jo være ligeså følelseskold som det Valerio var, også selvom der som oftest var noget i hans tone eller hans ord der indikerede at han ikke var ligeglad, selv under træningen hvor bølgerne gik højt. Det gjorde hende virkelig vred at han uden videre søgte ind i hovedet på hende, for det havde han virkelig ikke ret til, hun mente det for pokker når hun bad ham om at lade være, og hun gjorde det for pokker af en grund! Det tog hende lidt at komme sig, hun skælvede.. det var temmelig brutalt at søge ind i hinandens hoveder på den måde, også selvom hun ikke engang ville forsøge at tage hævn ved at søge ind i hans, hun vidste jo godt at hun ikke ville få noget ud af det, desuden var hun ikke sikker på at hun ønskede at vide hvilke tanker han gjorde sig i øjeblikket. Athena bed sig fast i læben, det gjorde ondt, men smerten var til dels rar, det var jo noget hun kunne relatere til, hun havde båret den så længe men skjult det bag et smil der var blevet så naturligt på trods af at det var så fals. Hun trak sig fra ham forventede allerede at han ville hæve stemmen, og give hende en opsang om hvor meget det kunne ende med at koste ham, for hun vidste godt at det var risikabelt, men hvad pokker skulle hun gøre? Caleb havde givet hende muligheden for det, og det havde givet hende en større lyst til rent faktisk at blive mættet, en lyst som hun slet ikke havde haft. Blikket gled direkte ned i jorden hvor hun betragtede sine nøgne fødder., skoende havde hun vidst nok glemt. Hun nikkede stille.. det var om ikke andet lettende at han ikke havde tænkt sig at afsløre noget for far! ”Det.. det er jeg om ikke andet glad for, jeg ser ingen grund til at ophidse ham yderligere,” svarede hun med et lidt ydmygt nik, ha et sted var hun vel flov over at hun rent faktisk var gået så langt med en mand der havde lignet ham så meget, men for første gang havde hun været i stand til at nyde det, og samtidig føle sig tryg ved en fremmede, netop fordi det ikke havde føltes fremmede. ”Om det er om dig eller ej, Evan.. måske vi er mental dæmoner men visse ting har jeg vel lov til at bevare i det private? Det er ikke alt jeg ønsker at du skal se,” mumlede hun mere roligt men stadig meget bestemt, det irriterede hende, hun havde heller ikke lyst til at han skulle se hende så intim med nogle, hun hadede jo selv tanken! Hun nikkede og besluttede sig for at følge efter ham inden for, et glas Whisky kunne hun altid klare! Hun stoppede op netop inden for pejsestuen hvor ilden knitrede, det var behageligt lunt, hun elskede at bade i flammernes skær og varme. Glasset der kom svævende mod hende endte hun hurtigt med at tage imod, kun for at fører det til læberne. Ja hun var nervøs og væsken formåede at berolige hende lidt, også selvom hun skar en grimasse ved den stærke varme der bredte sig i hele svælget. Hun fulgte ham med blikket, til han endte med at glide ned i sin sædvanlige stol. ”Der er ikke noget at snakke om. Jeg skal nok være forsigtig, det skal nødig gå ud over dig,” svarede hun en smule kortfattet også selvom hun mente det, at snakke om det var bestemt heller ikke noget hun havde tænkt sig.. han ville aldrig nogensinde forstå det, og den afvisning kunne hun virkelig ikke forholde sig til lige nu!

[Deleted]

Evan havde aldrig været en blid mand, og det ville han aldrig nogensinde blive, for det var slet ikke noget som lå ti ham. Han havde formet sig efter hvad der var sket ham i livet, hvor det faktisk kun var ganske få ting i hans tilværelse, som kunne få ham til at smide de barrierer og facader og efterlade ham som den.. følsomme mand, som han faktisk var inderst inde. Han havde måske en tendens til at virke kold og kynisk, men ligeglad havde han skal aldrig nogensinde været, og det kommer han aldrig nogensinde til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han vendte blikket sigende mod hende, også fordi at han vidste, at det måske havde været forkert at søge ind i skallen på hende, men når han vidste at det var noget som faktisk havde noget med ham at gøre, så var han nødt til at vide hvad det var, også fordi at han havde et ry og et rygte at skulle leve op til, så selvfølgelig var det noget som han agtet at gøre det, det var helt sikkert! Han var end ikke sur eller vred, for det var slet ikke noget som han kunne få sig selv til, det var der ingen tvivl om, for han kendte hende godt nok til at vide, at det ikke hjalp at anklage eller brokke sig, for han vidste, at hun ville lukke i som havde hun været en østers, og det var slet ikke noget som han var interesseret i. Han nikkede forståelsesfuldt til hende. ”Jeg tror din kære far, har mere end rigeligt at slås med i øjeblikket, og det ville jo næsten være en skam, hvis han skulle have for meget, synes du ikke..?” Han lod hovedet søge let på sned. Han var på hendes side, selv hvad dette angik, og specielt hvis det var noget som gav hende lysten til at mætte sig, så var det jo noget som faktisk passede ham selv ganske fint. Han trak på skuldrene. ”Hvis du bare holdt dig til de ganske få regler, som jeg har under mit tag, så havde jeg heller ikke gjort det. Men… Jeg erkender gerne, at jeg faktisk er glad for, at jeg valgte at gøre det. Det har fået mange brikker til at falde på plads i mit store puslespil,” endte han ganske stilfærdigt, for løgn var det jo faktisk heller ikke. Han havde jo længe kunne mærke, at der havde været noget galt, men så afvisende som hun havde været, så havde han selv siddet med et væld af tanker, som han nu endelig havde fået lov til at få tilbage på plads!
At byde Athena på et glas whisky, var efterhånden bare blevet en vane for ham, for han vidste, at det ikke var noget som hun sagde nej til, og det var noget som han faktisk fint kunne stille sig ganske tilfreds med. Han vendte blikket ganske stilfærdigt mod hende, som hun havde taget imod glasset, så sendte han hende et let og tilfredst smil. At hun ikke ville snakke, forundrede ham dog ikke, for det virkede slet ikke som om hun var synderlig interesseret i at snakke med ham i det hele taget, hvilket faktisk var noget som et sted irriterede ham, men ikke noget som han kunne gøre noget ved af den grund. Han trak let på skuldrene. ”Det anede mig ganske vidst, at du ikke var interesseret i at snakke, men selv det er noget en mental dæmon har brug for.. i langt større grad end andre. Uanset hvad, så bliver det svært at skjule det for både din far, men også for omverdenen, Athena. Jeg ønsker blot du er sikker og ved hvad du laver..” Han vendte blikket mod hende. Han ønskede ikke at klandre hende for noget, men bare.. at hun faktisk forstod, for det her kom jo til at koste ham!