Please help me!

[Deleted]

Mørket lå tungt over Rimshia City, månen var ikke engang fremme og stjerne var gemt godt bag de tunge sorte skyer der dækkede nattehimlen. Men natten var endnu en gang ung og frugtsommelig, og gaderne var slet ikke fyldt op endnu af folk der ville ind på de forskellige lystige steder man kunne komme rundt til her i Rimshia City. Det havde været noget tid siden hun havde været her sidst, så stederne havde forandret sig en smule, men mest af alt så var der kommet nogle nye idioter til også. Orianna var ikke normalt typen som startede noget som helst, for hun fandt det kedeligt at skulle spille op til noget med nogen som slet ikke havde gjort hende noget. Men denne gang var det hende som blev spillet ret så meget op til af et bundt fyre der havde fået en smule for meget at drikke igennem dagen og nu var lettere hjernedøde i skallen nu hvor natten var kommet. De var normalt krigere, så fysisk overlegen var de i en meget stor grad. Orianna kunne ikke gøre meget end at svare igen og træde bagud indtil at hun blev lukket op i meget mørk gyde som lå rundt om to hjørner, så det var ikke et befolket sted, og murene var høje ingen vinduer ud til pladsen, kun et par skraldespande havde taget dem ved selvskab. Hun truede og lokkede så godt som hun havde lært, men alkoholen havde gjort dem alt for passive til at de godt nok vidste hvad de selv lavede, så hun havde trukket sin sorte læderpisk til sidst og begyndt at give smæld fra sig, mest for at holde dem på afstand men også for at få folk til at komme og eventuelt hjælpe hende lidt med at komme ud af kniben hun var kommet i. De var 7 i alt som havde trukket hende op i en krog, og den ene ofrede sig åbenbart gerne for piskesmældende så han kunne komme ind og rive pisken ud af hånden på hende og gøre hende noget forsvarsløs. Hun ville til at sætte af nu og så bare flyve væk siden det var det sidste hun kunne gøre, men to af mændene var hurtige og greb de ellers stort udspredte vinger og nu væltede hende ned i jorden hårdt og stod på vingerne som var det et tæppe. Orianna måtte bide hårdt til for ikke at skrige af smerte, vingerne var trods alt hendes mest ømmeste punkt på hele kroppen og at de stod der nu på dem gjorde mere ondt end af få skåret sig i armen med en stor kødkniv. En anden gik på hug ved hendes ben og holdte dem stramt nede imens en anden trak sit sværd og pegede det først mod hendes ansigt men lod det så langsomt pege længere og længere ned af hende, lod spidsen let glide over hendes hud så det gav en lille rød stribe fra brystet af og ned til skørtets jernkant. Hendes bh var skåret op og sad nu bare løst på, *det her er derfor jeg foragter mænd, de er sådan nogle svin!* var det eneste som strømmede igennem Oriannas tanker lige nu imens hun vred og slog for at komme ud af kløerne på dem imens de lo hånligt af hende og begyndte at røre på hende. Det var en smule for meget for Orianna og hun gav et stort skrig fra sig som kunne lyde en blanding mellem et øreskrig og et tøseskrig.

[Deleted]

Nat var det blevet endnu engang, så endnu engang kunne Denjarna træde ud i friheden. Hun havde valgt at blive i byen lidt endnu, hvilket allerede var et tegn på, at hun var blevet bedre til at styre sig. Det hændte dog, at hun fik nok af alle de lokkende bankende hjerte og trak en til siden, hvor hun drænede personen for blod. Hun havde ikke mæsket sig med blod i nat, så de kølige sølvgrå øjne gled let over de mennesker hun passerede, som hun var på udkig efter et muligt offer. Lettest ville det måske være, hvis man bare tog et smut ned i de fattige stræder og fjernede et par mennesker der, men desværre var det ikke nok eftersom hun var i den situation hun nu var i. Før i tiden ville hun måske have taget en allerede lidendes liv, men nu stod der lidt mere på spil, og hun måtte dræbe for blod og penge. Hvis hun ikke kunne få sit offers pengepung, så ville hun måske ikke være i stand til at overleve dagen nemlig, da hun havde brug for pengene til at skaffe ly og tøj. Ligesom ved natten men Vladimir, gik hun roligt rundt i de forskellige gader, skønt hun ikke længere gjorde det for at se, hvad der var sket med byens udvikling. Tavst bevægede hun sig rundt, imens hun betragtede de mulige ofre, hvor hun betragtede dem og lyttede til deres snak. Freden blev dog brudt fra Denjarnas vedkommende, da en bøn om hjælp nåede hendes spidse elverører. De omkringstående mennesker anede ingen uro, men ud fra lyden kunne hun fornemme, at det kom fra et par gader herfra. Til at starte med gik hun bare stødt fremad, men dog nysgerrigt i skrigets retning. Kriminalitet, voldtægter, etc. var ganske normalt i storbyer som disse, så et chok var det ikke for hende, at der var en der blev misbehandlet. Pludselig var der noget der også nåede hendes næsebor! En lugt der fik hende til at glide tungen kælent over den ene spidse tand. På et øjeblik der kunne føles som et splitsekund, stod hun nu i en mørkere gyde, hvor hendes blik faldt på en lidende kvinde, der tydeligvis var blevet overmandet af syv mænd. Det var dog ikke længe hun stod og så på, som hun hurtigt satte sig i bevægelse igen. Skønt hun allerede havde sanset, at det var kvinden der blødt, var det en af mændene der stod på kvindens vinger hun rev væk, hvor hun satte tænderne i ham. Frydefuldt var det at mærke safterne fra det varme blod, så hun havde mere lyst til at dræne manden end at slippe ham. Forholdsvist hurtigt gav hun dog slip, hvor den store mand faldt træt til jorden, hvor efter hun skyndte sig videre, så hun nu stod bag manden med sværdet. Den ene arm lagde hun kvælende over hans hals, imens hun trak ham et skridt tilbage. ”Jeg vil foreslå, at I lader kvinden være og tager Jeres pis og stikker af,” hvislede hun faretruende.

[Deleted]

Orianna lå og kæmpede med at puffe til sværdet med hænderne for det ikke skulle skære i hendes underkjole imens hun også passede på ikke at ramme den skarpe side af sværdet og risikerer at miste en finger eller to, hvilket hun helst ville undgå med hendes unge alder. Hun havde jo stadigvæk en del år til at lokke mennesker i fordærv med sin skønhed og slangende tunge. Hun fik aldrig set hvem det var som kom, for da manden trådte af hendes ene vinge rev hun den omgående til sig og rundt om sig som et beskyttende tæppe og lukkede øjnene i imens hun knugede sin vinge ind til sig, da den var ret øm efter at havde blevet trådt på. Hun blev dog så overrasket da hun hørte en kvindestemme og mærkede til sin lettelse sin anden vinge blive fri og skyndte sig at vride den til sig imens hun nu også knugede den ind til sig og krøb sammen imens hun rystede en smule i kroppen. Hun gispede en smule og hendes hjerte hamrede af sted som en folk heste der blev jaget af en gepard. Stille begyndte hun dog at få lidt af sit mod tilbage og de lilla øjne kuggede stille frem mellem fjerende på sine store vinger, bare for at få et glimt af sin rednings kvinde. Hun så mændene, der kunne gå, flygte ud af gyden så hurtigt som de kunne, imens de efterlod 2 af deres kammerater i stikken, den ene bidt ned og den anden for fuld til at løbe og lå med hovedet i en af skraldespandene og så faretruende slap ud. Stille rejste hun sig op imens vingerne gled tilbage på ryggen efter at havde været igennem en lille ae tur og hun viste sig i sin fulde størrelse. Hun havde en, ikke så charmerende rød streg ned af hendes krop imens overkroppen var helt bar, så hun havde dækket sig til med sin ene arm imens den anden hånd prøvede at tørre noget af blodet væk, imens hun smilte ret skævt. Hun var stadigvæk i lettere chok men hun havde jo været ude for det her før, så hun var lidt hårde end andre til at komme igennem det. "T... Tak" mumlede hun så stille til den fremmede og vendte de lilla øjne mod sin rednings kvinde "du gav den nok noget at flygte for må jeg sige" sagde hun en smule forsigtigt og trykkede selv ryggen op mod muren bag sig, hun var nemlig stadigvæk en smule nervøs for det hele så lidt ro måtte hun have lige nu.

[Deleted]

For en med almindelig hurtighed og øjne, ville begivenheden have følt som et splitsekund. For en vampyr som Denjarna derimod, så havde hun haft tid til at vurdere sagen og derefter handle. Mændene havde også udvist tydelig forbløffelse, da de først havde ænset, at der var noget på færde, da en af deres venner havde ligget blødende ned. De havde end ikke været i stand til at løfte en finger, inden Denjarna havde haft et greb om deres ’leder’. Altid var det sjovt at se skrækken lyse ud af deres øjne, som de vidste, at de stod overfor en frygtindgydende vampyr, og ikke en svag lille kvinde. Modstand blev der heller ikke ytret, da de derimod flygtede ynkeligt, hvor de til tider faldt over deres egne ben, hvor de måtte vakle sig vej om igen, inden de løb videre. Hun havde også sluppet taget om den mand hun havde holdt som gidsel, da han havde givet tegn til, at han ingen trussel var for hende. Han havde løbet ligeså skræmt væk som de andre. Selvom hun havde reddet kvinden der lå på jorden, var det ikke hende hendes blik faldt på, men derimod den første mand hun havde angrebet, Hun mærkede blot sulten, hvor det næsten gav en prikkende følelse i de spidse tænder, som om de tiggede og bad hende om at drikke resten af blodet. Hun var også på vej over til ham, hvor hun blev holdt hen, da kvinden fattede mod igen og åbnede munden. Stille blev hun stående, imens de kolde øjne vendte sig i kvindens retning, hvor de betragtede hende uden videre følelse. Hun havde reddet kvinden fra en masse lidelse, men alligevel udviste hun ingen medfølelse. ”De havde bare brug for at få vist lidt tand,” kommenterede hun. Ingen kamp havde det været for hende, skønt de alle havde været store mænd. ”Du burde dække dig til,” tilføjede hun med henblik på det iturevne tøj, der gav hende et ynkeligt udtryk, som hun måtte dække for sin nøgne hud. Trist var det, at det skulle ske hende, men sådan forløb det desværre nogen gange, hvis kvinden ikke havde den fysiske styrke, hvilket de sjældent havde. Blikket tabte hun igen på hende, hvor hun i stedet så på den liggende mand, som hun var ovre hos i to store skridt. Roligt sank hun ned i knæene, hvor hun endte med at sætte sig helt ned på knæ ved siden af manden. Selvom kvinden var fuldt ud til stede og kunne se, hvad der var ved at ske, bøjede hun sig fremover, hvor hun endnu engang lod tænderne søge ned i det allerede åbne sår. Hun kunne håbe på, at kvinden ikke ville begynde med at skrige over det væmmelige syn, og i stedet for se på det som betaling for redningsaktionen. Blodet var alt for fristende for hende, og manden var svag og dum, så det føltes endnu mere dumt at lade ham ligge og gå til spilde. Øjnene lod hun ganske kort glide i, så hun i stedet måtte høre, hvad kvinden foretog sig.

[Deleted]

De lilla øjne gled stille over på hendes rednings kvinde hvor hun så så ned af sig selv med et skævt smil, hun ville ikke sige hende imod, for hun var jo ret bar lige nu og så bar havde hun ikke lyst til at være. Så stille gik hun over til manden i skraldespanden og begyndte at hive trøjen af ham, hvilket hun hurtigt fandt ud af var et større arbejde end hvad det havde set ud til at være, for han var pænt tung og slap i det, så det var en kamp næsten at få den af før hun så hurtigt snuppede den på sig selv så hun var dækket godt til. Trøjen føltes nu også ret varm og behagelig at have på så hun ville ikke smide den væk helt endnu. Hun vendte sig dog så let mod sin rednings kvinde for at sige noget mere men munden blev stoppet af synet det mødte hende. En afskyende mine blev trukket over hele ansigtet på hende imens hun tog sig til næsen "at i kan lide det stads, det ser jo kun godt ud, men smager af bæ" mumlede hun imens hun trådte lidt tættere på hende. "Hvem har jeg så æren i at være min rednings kvinde?" spurgte hun damen om med en undrende tone i sin stemme, imens at benene bar hende tættere og tættere på kvinden. Hun kunne ikke rigtig få øjnene væk fra kvinden nu hvor hun først rigtigt var begyndt at se på hende. Hun så nydelig ud, flotte former og en hår pragt hun kunne begrave hænderne i og nusse. Det begyndte så småt at krible i fingrene på hende, det kunne være dejligt bare måske lige at røre, syntes hun. Undrende vendte hun blikket nu lidt mod kvindens ansigt og betragtede det med stor nysgerrighed. Hun var ikke vant til at se en vampyr så hun var ret betaget af hvor smuk hun så ud, og at hun lige havde hjulpet Orianna med at slippe ud af kløerne på en flok ulækre mænd gav hende kun meget mere bonus, hun virkede som en rigtig fighter nemlig, hvilket gjorde Orianna en smule varm i sit mørke hjerte. En kvindelig fighter, en som kunne sætte mænd på plads, en som ikke frygtede den mandlige race. *tænk at der findes en kvinde som hende* tænkte hun lidt imens hun betragtede damen suge blod af det stakkels hjælpeløse offer. Men Orianna havde ingen medlidenhed med fjolset og havde derfor ikke noget imod hvis han døde nu og her.

[Deleted]

I tavshed nød Denjarna, hvordan blodet strømmede fra manden og ned i sin hals. Hun mærkede også, hvordan den store krop langsomt blev slappere og begyndte at miste farve, som hun tappede ham fra blod. Om hun skulle dræne ham fuldstændigt, så han døde på stedet, eller om hun skulle stoppe og lade ham ligge lidt før, kunne hun ikke lade være med at spekulere over. Hun havde normalt ikke tilskuere på, når hun dræbte, men indtil videre kunne hun mærke, at kvinden forholdt sig i ro. Hun lyttede også blot, som kvinden gjorde, som hun havde sagt og stjal tøjet fra en af sine overfaldsmænd. Da kvinden så kommenterede hendes blodtørst med at sammenligne blod med lort, måtte hun hæve blikket en anelse, så hun stoppede med at drikke det. ”Smagen er anderledes for os,” sagde hun kortfattet. Hun vidste godt, hvad kvinden mente med, at blodet var ulækkert, da hun selv ikke var født vampyr. Dengang hun havde været mørkelver, havde hun også set ned på denne opførsel, men når man var inde i det, så var blodet det mest fantastiske i verdenen. Den ene ting hun altid ville kæmpe for. Da kvinden begyndte at tale igen, så hun ingen grund til at fortsætte, hvor hun langsomt kom op på benene igen. Blodet tørrede hun væk med håndryggen, så hun ikke ville fremtræde fuldstændig modbydelig og afskyelig. Fattet vendte hun sig, så hun stod med fronten imod kvinden, hvor hun søgte direkte mod de violette øjne. Hun måtte indrømme, at kvinden havde et rimelig anderledes udseende, som hun også havde violet hår, hvilket hun aldrig før havde set. Kvindens udseende forundrede hende, som hun ikke lignede en normal kvinde. Selv havde Denjarna sit lange ravnsorte hår, der stod i kontrast til den blege hud. Om kvindekroppen havde hun en enkel sort kjole på, hvor ærmerne var broderet med blonder. ”Denjarna,” præsenterede hun sig selv, ”og du?” Ganske kort gled de kølige sølvgrå øjne væk fra kvinden, hvor de gled ned på hendes offer. Tydeligvis var manden døende, som hun næsten ikke kunne se eller høre, hvordan hans hjerte bankede, samt hans vejrtrækning var svag og raslende. Ingen medfølelse udviste hun for manden, da han allerede havde fået som fortjent. Hendes blik gled derefter videre over på det fulde vrag, der mumlede en masse utydelige ting, imens han prøvede at vakle væk, hvor det ikke ligefrem så ud til, at han ville opnå succes. Opgivende rystede hun på hovedet, inden hun vendte opmærksomheden mod kvinden igen. ”Hvad laver du alene så sent ude på natten? Det kan gå grueligt galt, hvis man er kvinde og ikke kan forsvare sig selv.”

[Deleted]

Hun sendte kvinden et lidt undrende blik *smag kan være anderledes fra race til race??* tænkte hun enligt en smule undrende. Hun havde ikke rigtig stødt på en rigtig vampyr endnu så hun kendte ikke meget til deres race, ud over de kom ud i natten. Hun kunne dog ikke lade være med at smile da hun så hvordan manden lå og var døende grim og klar til at ryge ud af denne verden. Øjnene lyste en smule op over den glæde der strømmede igennem hende, en dejlig ond glæde ved navn 'hævn'. Stille vendte hun så blikket mod damen som præsenterede sig og nejede kort imens hun lukkede øjnene "Orianna LeSchwarz" sagde hun ud i et og rettede sig så op hvor hun begyndte lidt at ordne den trøje på havde stjålet og endte med at rive det stykke om maven af så det var en kort top, og vingerne kunne få lige plads til at komme ud og ligge sig op af hendes ryg igen hvor de normalt lå. Hun strøg blidt sit hår tilbage imens de lilla øjne gled over på damen som hun så betragtede fra bund til top, hvor smilet kun blev større. Smilet blev dog let skævt da hun spurgte om hvad Orianna lavede der ude så sent og begyndte at pille lidt ved sin top imens hun tænkte lidt. "Ude og more mig, det jo her ting sker" sagde hun og så lidt uskyldigt på Denjarna, og kort bed sig i et suk på underlæben, imens øjnene studerede damen her. Hun så godt ud, charmerende på en uhyggelig måde syntes Orianna bestemt, og at rede en anden kvinde i nød, satte kun et stort plus på Oriannas liste. Hun rynkede dog lidt på næsen "men kan også godt normalt forsvare mig selv, men 7 personer er lidt af en mundfuld.. især når de tager ens eneste våben" sagde hun sandfærdigt, imens hun gav et lille suk fra sig selv "vi er jo hverken stærke eller magiske" sagde hun imens hun trak på skuldrende. "Og bare nogle sekunder mere så havde jeg kunnet flyve væk" mumlede hun en smule gnavent, for det var faktisk ret pinligt, for normalt ville det jo ikke havde været et problem at flyve væk så de ikke kunne nå hende, men at hun havde brugt det som sidste udvej havde enligt bare været dumt, hvilket hun nu var en smule pist over.

[Deleted]

At Orianna faktisk nød synet af den døende mand, var intet Denjarna sådan videre lagde mærke til, som hun selv mere ærgrede sig over, at hun ikke bare havde fået suget al blodet til sig. Hun så dog køligt til, imens manden kom med et sidste åndedræt, da hans hjerte valgte at give op. Selv havde hun godt vidst, at denne mand ikke havde kunnet klare dette store blodtab, da ingen ville have overlevet det. Nu så hun blot sit snit til at gå videre, da man helst ikke skulle sættes i lys med et dødsfald. Hun havde det helt fint med at kunne bevæge sig frit rundt, så det skulle hun ikke have frataget. En anelse fraværende nikkede hun med hovedet, som kvinden præsenterede sig, hvorefter hun begyndte at smide lidt af tøjet igen, som hun gjorde sig selv lidt mere bar. "Jaa, ting sker her.. især hvis man ikke passer på," sagde hun og referede til, at hun lige havde reddet hende. Hun vidste skam godt, at hvis man ville have der foregik noget, så skulle man tage ind til byen. Man skulle også bare være forberedt på alle de grimme ting, man kunne blive udsat for. Med et sideblik på Organna begyndte hun roligt at gå, da hun ikke længere ønskede at blive sat i forbindelse med situationen her. "Hvad var dit våben da?" spurgte hun stilfærdigt. Det kunne meget vel være, at hun havde haft en lille dolk på sig. men kvinden havde ret i, at en almindelig kvinde ikke havde så meget at sige mod syv fuldvoksne mænd. Der var bare en ting hun ikke kunne forstå, og det var hvorfor hun ikke bare var fløjet væk fra scenariet? Det kunne selvfølgelig godt være, at kvinden havde drukket og det så havde været problematisk. "Men ja, det havde nok været en ide at flyve væk.. men det var din heldige dag, at jeg kom forbi."

[Deleted]

Orianna så lidt ned af sig selv og så så let på Denjarna, hun beundrede kvinden ret meget lige nu, og derfor begyndte så småt at små trippe efter hende for at se hvordan hun var mere. "jah en smule" mumlede hun hvor hun så så undrende på hende 'våben'? *OH SHIT MIN PISK!* tænkte hun og skyndte sig over til sin sorte læderpisk og rullede den sammen og satte den i siden igen, "det er mit våben, min pisk" sagde hun og smilte let til Denjarna. Hun så dog let ned på sin pisk "men den er nok ikke så god til når der er flere end 3" mumlede hun og så på Denjarna. Hun strøg blidt lidt hår væk fra ansigtet imens hun skyndte sig over for at gå ved siden af hendes redningskvinde og luntede så stille med, "jeg skulle havde tænkt på det med at flyve lidt tidligere" mumlede hun og fniste lidt, "men det var godt du kom forbi, ellers havde det bare endt som dejavu for mig" sagde hun og så på Denjarna med et smil. Hun luntede lidt videre med Denjarna før hun så vendte sig mod hende med et spørgende blik, "men enligt.. hvorfor hjalp du mig? føler lidt du er som typen som er ret ligeglad" sagde hun og fniste lidt imens hun trykkede vingerne lidt ind til sin ryg imens hun luntede videre med Denjarna. Hun havde revet trøjen op for hun kunne ikke lide at hendes vinger var fanget, det fik hende til at føle sig som en fugl i et bur, ikke i stand til at flyve frit hvor hun ville, men nu gik toppen også kun lige under brystet, men heldigvis ret løst, for manden hun havde taget trøjen af havde haft en ret bred overkrop, så den var bestemt blevet stor nok.

[Deleted]

Denjarna lod sine skridt føre sig tilbage ud på den åbne hovedgade, hvor hun blot fortsatte sin tidligere gang, som om intet var hændt. Noget ekstraordinært havde det nu heller ikke været for hende, da hun havde taget mange liv. Det mest utrolige ville nok bare være, at hun rent faktisk havde hjulpet en. Flygtigt gled de sølvgrå øjne over den lange sorte pisk, som Orianna bar i sine hænder nu. Personligt, hvis hun skulle vælge et våben, så havde det nok ikke været der. Besværligt forekom det hende at man skulle bruge kræfter på at svinge den, hvor offeret kunne have nået at rykke sig i mellemtiden. Hun var mere til dolke selv, hvis det gjaldt på nært hold. Efter at have været elver, så kunne hun også mestre buen og pilen. "Interessant,"mumlede hun stille, inden hun fortsatte mere klart; "Jeg må indrømme, at jeg aldrig har benyttet mig af sådan et redskab." Pisken forekom hende også mere som et torturredskab, hvor hun også selv var blevet udsat for det, så hun vidste også, hvilken smerte det kunne bringe når det ramte plet.
"Glad for at kunne være til hjælp," sagde Denjarna stilfærdigt, hvor det altid var noget at få et tak for sin tid. Redningsaktioner var ikke noget hun rigtigt benyttede sig af, så kvinden havde ret i sine egentlige antagelser. Intet forhold havde hun til kvinde, så hun kunne sagtens have ladt ske, hvad der var meningen der skulle ske. "Jeg lugtede dit blod, og jeg var sulten.. Derfor kom jeg," svarede hun sandfærdigt. Det var måske lidt dystert sagt, men ikke desto mindre var det sandheden. Hun havde dog alligevel valgt ikke at tage hende som offer, selvom det var hende blodet kom fra. En retfærdighedssans havde hun nemlig endnu, så hun ville hellere tage skurkene end den svage, hvilket hun så også havde gjort.