Just an ordinary day?

[Deleted]

Morgenen brød sit skær ud over horisonten, som solen igen stod op i øst. En lille solstråle faldt ind gennem gardinet og skar mod Dianes lukkede øjne, hvilket resulterede i at hun vågnede. Hun drejede let hovedet mod Evan, inden hun stille krøb ned ad sengen og hen til hendes bor, i det at hun kiggede sig i spejlet. Hun lagde hovedet let på skrå og gav sig hurtigt til at tage fletningen ud hun havde sovet med i nattens løb, hvilket gav lidt bølgegang i de lange lyse lokker. Hun greb børsten der lå på hendes bord og køre den gennem hendes lange fine hår. Hun ville lade det hænge nede i dag. I gennemsnit satte hun det vel sikkert op hver 2. dag og det sad altid forskelligt fra gang til gang. Hun kunne gøre mange ting med hendes hår og matche det til hvilken lejlighed det skulle passe til. Hun trak håret over den ene skulder og da hun var færdig med at børste det og havde lagt børsten fra sig, trippede hun stille hen til kommoden og åbnede den ganske varsomt, så hun prøvede at undgå at vække Evan. Et smil brød hendes læber, som hendes hår faldt omkring hendes ansigt i det hun bukkede sig forover. Hun greb fat i den øverste mørke kjole der lå, for hun havde lige lyst til at tage den på. Hun smed natkjolen hen over gelænderet til sengen i hendes egen side og fik kjolen på. Den havde stropper og sad tæt fra barm og ned til taljen, hvor den blev mere løs. Den nåede hende til knæene. Hun greb et par sko på vejen, som var et par lette hæle. Ikke så høje. Hun trippede varsomt ud af soveværelset og begav sig nedenunder, for når Evan stod op, så kunne de jo få sig en omgang morgenbrød. Hun satte sig dog i pejsestuen, og stak foden i skoene. Så var hun egentligt klar til dagen.

[Deleted]

Evan havde været frygtelig sent i seng, udelukkende på grund af hans arbejde, som tydeligt havde taget alt for megen opmærksomhed – igen. Hvis det ikke var fordi at Diane havde været oppe og prikke ham på skulderen, så havde han sikkert siddet med det hele dagen, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han sov ganske tungt, også selvom solen havde vist sig at trække ind mellem gardinerne, som af underlige grunde, ikke var trukket helt for, men det var nu ikke noget som generede ham som sådan, for det var ikke just noget som vækkede ham.
At Diane rykkede sig, og forlod sengen, var noget som alligevel fik ham til at vride sig en anelse, næsten som havde det været en form for protest, at hun bare var stået op og ladet ham ligge. Hånden gled let over hendes andel af sengen, også selvom hun slet ikke var der, hvilket var noget som automatisk måtte rive ham ud af søvnen. De mørke øjne kom let til syne, som han måtte kvæle et gab. Det kunne efterhånden være frygtelig rart med noget ro og noget hvile fra arbejdet, selvom.. ja, han burde vel fortsætte? Dynen skubbede han til side, og satte sig op. Han strøg hånden igennem det mørke, dog så uglede hår, for det stod da virkelig også ud til alle sider! Han rejste sig roligt, inden han greb omkring sin morgenkåbe. Han følte næsten ikke han havde sovet, men at gøre det alene, det var slet ikke noget som kom på tale! Han fnøs ganske let, som han kort gned sig i øjnene, inden han forlod værelset. Efterhånden, så var han godt kendt med Dianes morgenrutiner, for de havde jo trods alt været sammen igennem frygtelig mange år efterhånden. Han satte kursen direkte i retningen af stuen, også selvom han stadig var godt træt. Han manglede lige sit morgenbad, og så var han efterhånden ved at være klar til endnu en dag. Hans læber spillede ud i et let smil, som hans blik direkte faldt til hendes skikkelse. ”Godmorgen, Diane,” endte han ganske stilfærdigt, som han roligt rettede sig op. Han kunne jo trods alt stadig vise sig frem som en flot og adelig mand, for det var jo det han var!

[Deleted]

Diane manglede Evan ved sin side, så derfor havde hun endt med at stå op i nattens løb og tvinge ham med sig under dynen, for han behøvede virkelig ikke at sidde med det konstant! Han var vel allerede forud, som ham plejede at være? Så han kunne sagtens få sig sin fortjente nattesøvn og det havde han også næsten fået. Solen vækkede ham vidst ikke, som det havde vækket hende, og derfor havde hun valgt at lade ham ligge lidt endnu i håb om at han måske kunne få lidt ekstra søvn.
Hun lænede sig ganske godt tilbage i stolen hun havde sat sig i, efter hun ligesom havde fået skoene på. Gulvet var koldt i huset, så derfor yndede hun tit at have sko på det meste af dagen. Hun startede altid morgenen i stuen, mens folk i huset blev færdige med deres gøren. Deres ansatte var i gang med morgenmaden, det vidste hun, for tiden var lige slået til at de havde været i gang i nogle 5-10 minutters tid. Hun drejede hovedet op, da Evan endte med at stå i stuen også og måtte holde et grin tilbage over hans utroligt 'charmerende' hårmanke her fra morgenstunden. Nemt var det ikke at have langt hår, end ikke for det mandlige køn. "Godmorgen elskede," hilste hun blidt, som hun skubbede sig op at stå og gik de små skridt hen imod ham. Hun strøg let en hånd over hans kind og skænkede ham et morgenkys. Hun tænkte at han sikkert ville i badekaret, så det kunne de ansatte vel passende gøre klar mens de spiste deres morgenmad. "Morgenmaden skulle være klar om et øjeblik, klokken taget i betragtning," sagde hun og kiggede ham ind i de flotte øjne og sendte ham et smil. Hun elskede ham. Sandt at de havde kendt hinanden i lang tid og boet sammen i ligeså længe, men deres bånd blev kun forstærket for hver dag der gik.

[Deleted]

Når først Diane havde prikket til Evan, så kunne han også godt lægge arbejdet fra sig, for det var han bestemt ikke særlig god til, når han skulle sidde med det hele selv, men.. det skulle jo gøres! Og jo mere han fik lavet, jo bedre tid havde han til så mange andre ting! At han jo så fortsatte med arbejdet var jo så en helt anden ting, så han var selvfølgelig glad for at hun var kommet ind og prikket til ham, for den søvn havde helt klart også været tiltrængt, for ikke at glemme, at man altid sov bedre med hende ved sin side, frem for når man gjorde det alene, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om.
Evan vidste godt, at det måske var en smule halvkoldt i huset, men.. det var jo faktisk sådan han bedst kunne lide det. Han betragtede hende som hun sad i stolen og med et svagt træk på mundvigen, som næsen kunne betegnes som et smil – næsten! Hans hår stod som regel altid lidt ud til alle sider, for det var kun når der var noget vigtigt for ,at han ville gøre noget som helst ved det, for han havde da ikke nogen grund til at gøre det ellers, havde han? Han kunne godt se det på hendes smil, at hans hår endnu en gang fik hende til at grine, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til, for det var altså bare hans morgenrutiner! Han skulle nok gøre sig lidt i stand når han havde været i bad, for han gad da ikke gøre alverdens ud af det, før det! Han blev stående og lod hende komme til sig, hvor han tog imod hendes strøg mod hans kind og kysset med, for det gjorde jo trods alt kun hans morgen meget bedre! ”Det lyder godt,” endte han sigende, som han vendte blikket mod vinduet ganske let. Han endte med at vende blikket mod hende endnu en gang, hvor han roligt lod hånden stryge mod hendes kind. De mørke øjne faldt roligt til hendes flotte blik. Ja, han var blevet velsignet nok med den smukkeste kvinde i hele Imandra, og der følte han sig virkelig, virkelig heldig! ”Hvad er dine planer for denne formiddag, Diane..?” spurgte han sigende. Han kunne vel godt tillade sig at lade arbejdet ligge? Bare for en dag eller to, inden han for alvor skulle i gang igen?

[Deleted]

Et smil spillede over Dianes læber, nu da hun stod her foran Evan og han så nu ganske charmerende ud med sit pjuskede morgenhår, for der var intet af ham hun efterhånden ikke følte sig tiltrukket af ved ham. I starten af deres forhold havde hun afskyet ham så meget, at hun knap nok ville kigge på ham eller snakke dybere snakke med, men den tid var virkelig glemt og det hele var virkelig en fryd. Hun havde aldrig troet at hun kunne elske ham så meget som hun gjorde, men det kunne der ikke laves om på, nu da de var i hinandens historie igennem mange år og hver dag, var blot en glæde når hun igen fandt ud af, at hun endnu kunne vågne op ved siden af ham. Ja, også efter han prikkede til ham for at få ham med i seng, når han sad og overarbejdede. Der var vel nogle ting der sagtens kunne fortsættes efter en nats søvn, synes hun, så derfor lod hun ham for det meste ikke sidde oppe hele natten, medmindre hun vidste, at han skulle nå at blive færdig med det. Hun sov dog bedst når han lå ved siden af, for hun hadede følelse af at strække sig over til hans side i søvnen og så vågne op af, at han ikke lå der.
Nok var der en smule koldt i huset, men det gjorde hende ikke noget. Det klarede et par sko, så det var jo også derfor hun iførte sig det fulde sæt. Det var også lidt hurtigere at smutte ud af døren, da man kun skulle kaste en jakke over skuldrene og ikke bøvle med at tage skoene på, for det var trods alt ikke de nemme slags sko hun begav sig i. De var svære at få på, men hun gik godt i dem, så det var vel det vigtigste. Hun smilede blidt til ham og strøg ham let igennem det uglede hår, som et drillende smil spillede ind over hendes ansigt. "Charmerende… Frygteligt charmerende, hvorfor var det igen lige, at det er dig jeg bruger hele mit liv med?" sagde hun drillende og kyssede ham igen. Hun smilede let ved hans strøg og nød det, som altid. Enhver af hans berøring var kun til hende, det vidste hun og hun elskede den følelse. Hun var faktisk heldig at have ham! "Ikke det store," sagde hun dæmpet og kiggede ham ind i øjnene, "hvad tænker du da?" spurgte hun ham, for han plejede som regel at pønse på noget, når han spurgte om hun havde planer for formiddagen, dagen, aftenen eller hvad tid på døgnet det måtte være. Hun drejede blikket hen i døren da en af de ældre tjenestepiger stod i døren og fortalte, at deres morgenmad var sat på bordet i spisestuen og at de kunne sætte sig når de havde lyst. Så gik hun igen og Diane vendte blikket mod hendes mand endnu engang, inden hun plantede endnu et kys mod hans læber og trippede udenom ham, tog fat i hans hånd på vejen og førte ham med ind i spisestuen, hvor de fine morgenbord stod dækket. Hun smilede varmt.

[Deleted]

Evan kunne skam godt mindes hvor meget Diane havde afskyet ham til at starte med, selvom det heldigvis havde forandret sig. Tanken om et arrangeret ægteskab, var vel også noget som hun havde været nødsaget til at vænne sig til, selvom det nu heller ikke havde været det sværeste som sådan? Selvom hun selvfølgelig skulle prikke lidt til ham, så han kunne lade arbejdet ligge, for han havde vel for vane for at lægge lidt for meget af sig selv i det, at han faktisk glemte.. alt det andet? Selvom det selvfølgelig ikke var noget som han gjorde med vilje, men fordi at han som regel kun kunne bevare fokus på en ting ad gangen, og så var det lige det som han havde for hånden, der som regel fik den fulde opmærksomhed fra hans side af, selvom det faktisk ikke var med vilje!
Det var vel ikke forkert af Evan, med ønsket om at tilbringe lidt tid sammen med sin hustru? Bare for at pleje forholdet og ægteskabet bare lidt, nu hvor det var ved at være så sjældent at de faktisk havde tiden til det? Hans uglede hår gjorde han sjældent noget som helst med, også fordi at han ikke så nogen grund til det. Siden de havde hørt om Lisas bortgang, havde de ikke rigtigt været som.. et par, også fordi at Diane havde taget det temmelig tungt. Smilet bredte sig på hans læber, som hun strøg ham igennem håret. ”Skal jeg virkelig besvare det spørgsmål?” spurgte han sagte, som han let blinkede til hende. Deres forhold havde jo trods alt været arrangeret, og han vidste at hun virkelig havde hadet ham for det, selvom han ikke havde haft noget at gøre med det som sådan! Han kunne om ikke andet, ikke gøre noget ved det! Han tog imod hendes kys, som han roligt hævede hånden, som han varsomt strøg mod hendes kind. Diane var den eneste som virkelig formåede at jage den kærlige side af ham frem, og selvfølgelig var han glad og ikke mindst tilfreds med det. Det hemmelighedsfulde glimt viste sig i hans øjne ved hendes spørgsmål, også selvom det nu heller ikke forundrede ham, at hun ikke havde nogen planer. Han vendte blikket i retningen af tjeneren som meddelte dem at morgenmaden var klar, hvor han roligt vendte blikket mod hende igen. ”Jeg forklarer det senere, min egen.. Lad os nyde en god morgenmad først.. og jeg anbefaler dig at spise godt,” endte han sigende, som han blinkede let til hende. Han var en hemmelighedsfuld mand, og det havde han altid været, og nu hvor det gik så godt mellem dem, så hvorfor ikke bare nyde de stunder med hinanden, når muligheden langt om længe endelig var der? Det gjorde jo kun det hele så mange gange bedre for hans del, for det passede ham perfekt! Han tog roligt omkring hendes hånd og fulgtes roligt med hende ned mod spisesalen. Stort var huset her alene, men ikke noget som han gjorde noget ved. ”Om ikke formiddagen.. så sæt hele dagen fri min kære.. Jeg tror det bliver nødvendigt,” endte han sigende, som han blinkede let til hende.