Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jul 2, 2012 20:43:03 GMT 1
Det var efterhånden ved at være temmelig tidligt. Det var et par timer siden at Gina havde valgt at lukke den nu affolkede bar. De ansatte var taget hjem og havde efterladt hende fuldkommen alene. Hun pudsede de sidste glas som havde stået og ikke var blevet brugt, nu hvor hendes døgnrytme sådan set ikke eksisterede så var hun slet ikke træt og kunne da slet ikke sove! Hun kunne høre regnen piske mod vinduerne. Måske at det var sommer, men det medfulgte også langt mere uvejr end der var om vinteren. Lynene slog ned netop uden for og det buldrede så kraftigt at glassene der stod tæt sammen, klirrede mod hinanden. Gina ignorerede det, hun var efterhånden vant til at blive alene. Et sted havde hun næsten håbet at den aften med Junior havde været en ny start, hun havde håbet inderligt at han havde ment sine ord, men hun havde hverken set eller hørt fra ham siden og det plagede hende, for Cayla kunne vel umuligt have tilgivet ham efter det syn! De mørke lokker var bundet op i en knold så de ikke kom hende i vejen for hendes gøren. Faklerne brændte endnu livligt og tilførte kys til det der nu mere lignede en hyggelig sal med borde og stole. Et suk forlod hendes læber, som hun stille fugtede med tungespidsen. Hun havde altid elsket baren, men efterhånden var dagene begyndt at ligne hinanden, hun var træt af at blive gramset på, og hun var træt af ikke at have nogle at dele oplevelserne med, nu havde hun levet alene så længe, også selvom hun havde forsøgt. De som var krøbet ind under huden på hende var døde eller forsvundet.. eller ville som Junior ikke have hende lige pludselig. Det havde ikke været retfærdigt at tage hende så tæt og give hende de ord, for bare at gå uden at give et ord fra sig.. måske cayla havde slået ham ihjel? Hun måtte have været vred, og tøsen kom trods alt fra en familie der var kendt for deres temperament. Hun skubbede tanken fra sig.. det var ikke nødvendigt at blive ved med at minde sig selv om det, det plagede hende jo kun. Hun stillede glasset fra sig og gik i gang med det næste, en procedurer som hun gentog til det begyndte at tynde ud i glassene.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 2, 2012 20:56:09 GMT 1
Det var blevet frygtelig sent.. eller tidligt alt efter hvordan man så på det. Vejret rasede over det mørke land, men lige for i aften var Cayla ligeglad. Faith og Kimeya var gået bort.. hun følte sig ikke kun tom men forladt. Desuden var Junior forsvundet hun vidste ikke hvorhen. Det var første gang i måneder at hun var oppe af kælderen og ude af huset i det store og det hele. Hun havde forsøgt at sove, men tankerne havde overmandet hende, og da det endelig var lykkedes hende, havde et mareridt forstyrret. Hun var klædt i en sort kjole og en ligeså mørk kappe så hun kunne bevæge sig kamufleret i natten. De sylespidse tænder var blottet, og huden fuldkommen bleg selvom det var svært at se. Hun bevægede sig mod Den Dansende Flamme, hun vidste at den var lukket for i aften, og hun vidste også at Gina ikke var gået i seng. Benene skælvede under hende, hun havde det bestemt ikke godt! Havde det ikke været for regnen som havde gjort hende fuldkommen gennemblødt ville man have kunnet ane svedperlerne der dryppede ned over hendes krop. Endelig nåede hun til det lille sted. Lyn dansede omkring hende, normalt frygtede hun dem, men i aften lå tankerne på ganske andre steder. Hun kunne ikke leve med de billeder som hjemsøgte hende, hun følte generelt at hun blev kvalt efterhånden. Stille åbnede hun døren. Den knirkede velkendt og afslørede hende. Gina havde tydeligvis ikke fået låst endnu. Hun lod døren glide i bag sig og hævede blikket mod den smukke kvinde der stod bag baren som ventet. Langsomt slog hun hættes ned og afslørede de tomme, gyldne øjne og de gennemblødte røde lokker som klistrede sig til hendes hals. ”Godaften,” hilste hun frygtelig neutralt og vaklede hen mod baren. Selvom der var lukket satte hun sig ned på en af de forreste stole. Hun sagde intet men løsnede den mørke kappe som var blevet gennemblødt af uvejret. Det stak i hende at se kvinden igen, ligeså smuk som altid, noget som hun aldrig kunne hamle op med. Hun havde ikke vist sig her siden den aften, men i aften var hun drevet af bæstet i hendes indre, det eneste hun kunne tænke på var at komme af med de utallige mareridt som plagede hende, for det var virkelig ikek til at holde ud!
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jul 2, 2012 21:25:42 GMT 1
Gina stod fuldkommen optaget af sine egne tanker da døren endte med at glide op. Hun lod de grønne øjne søge mod og skulle netop til at åbne munden for at nævne at der var lukket selvom hun endnu ikke havde fået låst døren. At det var Cayla som stod i døren kom direkte bag på hende. Hun følte et stik af samvittighed, hun havde jo faktisk troet at de var gået fra hinanden, fordi det ikke ligefrem lignede Junior at en kvinde utro på den måde. ”C-Cayla,” udbrød hun en smule overrasket. Hvad var der dog sket? Hun lignede jo noget katten havde slæbt med sig ind! Det sagde ikke så lidt for hun havde altid set på hende som en smuk kvinde. Ironisk.. Tankerne om hende hjemsøgte hende, og pludselig endte hun med at stå på døren? Når man talte om solen begyndte det for alvor at regne. ”Har du det godt? Er der noget jeg kan gøre?” spurgte hun stille. Et sted følte hun lidt at hun skyldte hende det, også selvom det jo egentlig var Cayla som havde taget Junior fra hende i udgangspunktet, hun havde jo været den som han havde lagt alle de planer med i sin tid. Ganske bevidst valgte hun ikke at komme ind på emnet, for hun ønskede heller ikke at udfordre skæbnen eller at gøre ondt værre, måske hun var dvasianer men af hjerte var hun langt mere prociansk det var der ingen tvivl om. Hun tog et af de nypudsede glas og hældte en flaske af blod op til hende. Hun vidste at hun ikke drak, men eftersom hun var vampyr, så kunne hun vel godt bruge et glas blod? Hun lignede virkelig en som kunne falde i søvn hvert øjeblik det skulle være, men det lignede da også en tid at dukke op på. Tanken gjorde hende en smule urolig hvis hun skulle være ærlig. ”Cayla? Hvorfor er du her på denne tid?” spurgte hun direkte og dog med forsigtig tone. Cayla var langt stærkere end hun selv var, og det var virkelig ikke fordi hun ønskede at være mistroisk eller noget som helst, men det var svært at lade være eftersom hun havde været 'den anden kvinde' i det tilfælde, de havde jo været forlovet og det hele. Hun så på Caylas hånd, uden at kunne finde nogen ring, hvilket lettede hende og gav hende en ringe smag i munden på samme tid.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 2, 2012 21:48:07 GMT 1
Det undrede slet ikke Cayla at Gina var så overrasket over at se hende, det var jo bestemt ikke et normalt tidspunkt at ankomme på, hvilket vel også sagde hende en hel del? Hun betragtede hende med trætte og intetsigende øjne, og forstod udmærket hvorfor Junior havde valgt hende i sin tid, hun var smuk og blid.. som en procianer.. måske han faktisk savnede sine rødder? Håret dryppede ned over hende og gjorde hende mere gennemblødt end hun var i forvejen. Det var som om hun ikke rigtigt var ved sig selv. Cayla var blevet født og opdraget hende i Dvasias og måske de færreste tænkte tanken for hun brød sig ikke om at være i fokus, og hun havde aldrig før slået ihjel også selvom hun kunne have gjort det. Faith og Kimeya havde opdraget hende til at kæmpe for det som hun ønskede, og Gina havde betrådt et alt for ømt punkt ved at skabe splittelse i hendes perfekte lille familie, hun kunne ikke se sig selv i øjnene og det ville hun ikke blive i stand til så lang tid hun vidste at Gina var der til sammenligning og til at friste Junior. ”Jeg har været lidt syg, det er intet særligt,” afviste hun og rystede på hovedet uden at lade blikket forlade hende det mindste. Hun så aftenen for sig som en film, hun så behaget i deres øjne om og om igen, og følte sig selv jaloux over at Junior ikke havde rørt hende på den måde i frygtelig mange år. Hun savnede ham inderligt. Blikket gled mod blodet hun hældte op. Hun duftede til den, og følte omgående en sult melde sig, for hun havde jo ikke spist i frygtelig lang tid. Alligevel endte hun med at tage glasset i hånden og nippe til det. Det smagt udsøgt! Tænderne blottedes kun mere, inden hun endte med at vende glasset på hovedet og drikke det hele i ét. Det fik hende til at hoste omgående. Hun rystede på hovedet og fik pusten igen. ”Det ved du allerede. Jeg kunne ikke sove,” hun rejste sig roligt og strøg langs baren med fingrene der gled hen over bordpladen. ”Jeg ser nydelsen i jeres blikke, jeg ser ham stadig kærtegne dig, og på en eller anden måde føler jeg mig.. uværdig,” erkendte hun med en tone af frustration i stemmen, og stoppede op kun for igen at se på hende. Den eneste grund til hun valgte at åbne sig var hun at hun vidste at Gina aldrig ville blive i stand til at sladre til nogle, for det ville hun bestemt ikke tillade!
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jul 2, 2012 22:34:37 GMT 1
Gina betragtede hver eneste bevægelse hun gjorde, for hun så virkelig ikke rask ud. Hun havde været vant til at tvivle på hvor vidt Cayla faktisk var et dyr, for hun var bedre til at skjule det end hun nogensinde havde været, men nu herskede der ingen tvivl. Måden hun så på hende på, og den drænede stemme, ikke mindst den pludselige lyst til blod. Hun gispede en anelse forskrækket da hun endte med at vende glasset på hovedet, hun var slet ikke vant til at se Cayla på den måde! Var hun skyld i det? Klædet over hendes skulder lagde hun stille fra sig, og bakkede lidt væk fra Cayla da hun selv begyndte at bevæge sig, for så vred som hun var, så ville hun ikke komme for tæt på. ”Du ser bare meget skidt ud” påpegede hun forsigtigt, uden at udvise nogen direkte frygt, for hun kunne vel ikke finde på at gøre hende det mindste? Hun havde jo aldrig været aggressiv, end ikke den aften! Hvordan Cayla og Juniors forhold havde hun ingen idé om, og i virkeligheden var det heller ikke noget hun havde lyst til at vide. Til nu havde hun selv forsøgt at holde sig væk fra emnet, men det var tydeligt at Cayla ville snakke om det. Gina sukkede tungt og nikkede lidt opgivende. ”Jeg.. Cayla jeg er virkelig ked af det. Tro mig hvis Junior havde nævnt at i stadig var sammen så var jeg aldrig gået med, men eftersom han forsøgte at få mig med gik jeg ud fra at i..” hun færdiggjorde ikke sætningen for det var vel klart hvad hun mente? Det havde slet ikke været meningen at gøre Cayla ondt, og hun havde trods alt været skeptisk overfor Junior men samtidig havde hun bare en svaghed for den mand! ”Det var slet ikke min mening at ødelægge noget som helst for dig,” tilføjede hun næsten skamfuldt. Hun vidste hvor ondt det ville have gjort på hende, derfor havde hun faktisk ondt af kvinden. Hun gik desuden ud fra at Junior havde fortalt det hele derfor var hun heller ikke bange for at skulle plapre for hun fortjente om ikke andet sandheden! Så vidste hun selvfølgelig ikke hvor meget hend eog Junior havde fået snakket, men det var underordnet!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2012 10:36:34 GMT 1
På trods af at hun forsøgte at skjule det, så kunne Cayla skam udmærket fornemme den uro hun sad med. Gina havde altid været en intelligent kvinde, og hun havde faktisk altid godt kunnet lide hende, netop på grund af det rolige væsen, men det var et billede som meget hurtigt havde ændret sig. Hun stirrede tomt ned på pladen. Det var ikke fordi hun var kommet for direkte at høre en forklaring, for uanset hvad så vidste hun hvordan det var endt. ”Jeg har det fint,” gentog hun en anelse spidst. Det dryppede fra de røde lokker og ned over hendes hals. Et lyn slog ned og oplyste stedet for et kort sekund. Hun gik rundt om baren, ikke med det samme store smil som sidste aften, trådte tættere på Gina indtil hun stod ansigt til ansigt med hende. De matte, gyldne øjne så ind i hendes uden så meget som at afsløre nogen følelse. Tanken om at det var Junior som havde ført hende med sig var en direkte kniv i hjertet! ”.. Du troede vi ikke var sammen,” færdiggjorde hun for hende med en lidt sigende mine. I det store og det hele havde det ikke været Ginas skyld, men uanset så kunne hun ikke bære tanken om at komme i anden række, også selvom hun vidste at det havde været en chance at sige ja til ham i sin tid. Hun hævede en skælvende hånd og strøg den over hendes bløde kind. I forhold til Gina så var hun intet. ”Du er smuk Gina, og om det var din hensigt eller ej så kommer det ikke bag på mig. Jeg ved at han elskede dig engang,” endte hun stille og lod hånden falde. Et sted så hungrede hun.. hun var sulten efter så længe og særligt nu hvor hun havde fået smagen fra blod. På trods af at hun altid havde været en fredelig kvinde, der havde holdt sig for sig selv, så var selv hun tvunget til at tage ansvar og passe på de få ting som hun havde, og Junior og Aliyah var jo alt hun ejede! ”Jeg er ked af det Gina.. men så lang tid jeg ved at dit hjerte slår, så ved jeg at min familie er i farer, og det er den ene ting jeg ikke vil miste,” hun lod hovedet glide på sned.. det sagde vel også lidt om hvad hun havde af planer for for denne aften?
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jul 3, 2012 10:54:43 GMT 1
Cayla så virkelig herrens ud og der var noget fuldkommen forandret ved hende. Gina havde altid været vant til at se hende med et smil på læberne, altid i et højt humør, og nu så hun næsten ikke andet end smerte og mordlyst i de pludselig dyriske øjne. Med blodet løbene ned over mundvigen lignede hun virkelig noget som var meget mere sygt end hun gav udtryk for. Hun bakkede næsten automatisk da Cayla begyndte at træde mod hende, for det kunne umuligt tyde godt. Ryggen mødte væggen, og tillod hende ikke at komme længere væk fra hende. ”O-okay,” svarede hun stille, for det var tydeligt at Cayla ikke havde lyst til at snakke meget om hendes tilstand. Høfligt foldede hun hænderne foran sig. Følelsen af den kolde, våde hånd som strøg hende over kinden, fik hende til at skælve. Det løb hende koldt ned af ryggen, for det var akavet med den form for nærkontakt. Hun forstod Caylas frustration, og hun følte virkelig med hende, en der var ikke meget at gøre ved det nu! ”Netop,” bekræftede hun og nikkede stilfærdigt. Junior havde virket som om at han ikke ønskede at huske Cayla i det hele taget! Hun bed sig usikkert i læben, hun var altså klar over deres fortid sammen? Junior havde altid været en ærlig mand. ”Det gjorde han måske, men slet ikke som han elsker dig Cayla. Jeg så også panikken i hans handling og hans blik da du så os. Jeg har set jer sammen her, og somme må jeg erkende at jeg ville ønske at han kunne se på mig som han ser på dig,” forsøgte hun stille, også selvom det var sandt. Der var et helt særligt glimt i Juniors øjne når han snakkede om hende, og det var noget som hun brændte efter at opleve. Langsomt begyndte det at gå op for hende hvor Cayla var på vej hen med dette besøg, og det var netop hvad hun havde frygtet! Det var ikke mange år siden at hun var blevet til det dyr hun var nu, og hun ville ikke stå en chance! Det havde for pokker ikke været hendes skyld! ”Cayla lyt til mig. Jeg ønsker ikke at gøre din familie ondt, og jeg sværger at jeg nok skal tage min afstand,” hendes hjerte slog nervøse slag mod brystet, for det gjrode hende slet ikke rolig, og der var ikke rigtigt nogle steder at flygte hen!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2012 11:25:10 GMT 1
Det var måske ikke sådan man var vant til at se hende, men det var nu engang sådan det måtte være. Visse ting forandrede sig og hun følte ikke at hun havde oplevet andet end ulykke inden for de seneste måneder, og nu var Faith og Kimeya også væk.. hendes stormand var væk, hun vidste ikke om hun skulle føle lettelse over at de endelig fik deres fred.. og hinanden eller om hun skulle være knust over sit eget tab. Junior var forsvundet.. hun vidste ikke hvorhen og Aliyah var for chokeret til at snakke med hende, det slog hende ihjel! Det var gået op for hende at Gina var bange for hende.. og der var god grund til det for hun ikke havde tænkt sig at skjule sine planer. Hun blev vanvittig af at ligge vågen, af ikke at kunne se sig selv i spejlet eller i øjnene. Hun nikkede forstående og betragtede hende tavst. Det var svært ikke at se det for sig.. om og om igen. ”Jeg er ikke så sikker. Han er ikke en mand som handler spontant på den måde, jeg frygter at han måske ikke har lagt fortiden bag sig som jeg ellers havde regnet med,” erkendte hun stilfærdigt. Hun så bort og følte tårerne pressede sig på. Hun hadede at erkende det, for det var en svag på den stolthed som hun var blevet opdraget med. Gina forsøgte at gøre op for det, og alt andet ville have været unaturligt. Hun kunne høre hvordan hjertet begyndte at slå stærkere og mere fast. ”Det er for sent.. jeg ville ønske at jeg ikke behøvede at gøre det, men jeg har intet valg,” endte hun i en mere stille hvisken. Hun greb ud mod hendes hals og klemte fast. Den frie hånd søgte ind under kappen og drev en lille kniv frem, som hun havde bragt med hjemmefra. En tårer trillede ned af den blege kind, og stak den direkte mod Ginas bankende hjerte, med den styrke hun nu engang havde. Hun drejede kniven rundt så hun sikrede sig at der ikke var noget at gøre, hun hævdede ikke før hun kunne høre hjerteslagene dø ud. Varmen bredte sig i hendes egen krop, for det føltes næsten.. godt at gøre det på den måde, og den tanke skræmte hende lidt, om hun ville det eller ej!
|
|
Alkymist
Arbejdsløs
363
posts
1
likes
My reality consumed me. Now i believe in my fantasy.
|
Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jul 3, 2012 11:47:50 GMT 1
Gina begyndte virkelig at få en urolig fornemmelse i maven. Hun forstod godt hvorfor Cayla var så frustreret, og hun var frygtelig ked af at have brudt ind i familielivet på den måde, men hun havde jo ikke haft nogen chance, med henblik på at det jo faktisk var Junior som kom til hende og forførte hende, hun nærede stadig de varme følelser for ham, så hvordan skulle hun have været i stand til at stå imod? Uvejret udenfor, fik hende næsten til at føle sig helt alene, for der ville ikke være nogen som kunne høre dem og der ville slet ikke være nogle som kunne finde på at dukke op på denne tid. Himlen udenfor var begyndt at lysne en smule selvom skyerne stadig gjorde der forholdsvis mørkt. De skovgrønne øjne betragtede nøje Cayla der lignede en hvis ben kunne falde sammen under hende til enhver tid. Hun rystede afvisende på hovedet til hendes ord. ”Jeg ved at han ikke er spontan på den måde, men der må have været noget galt. Det er slet ikke en tid han gør sig tanker om mere, det tror jeg ikke på,” et sted forsøgte hun vel bare at berolige Cayla, så hun måske kunne slippe af sted med livet i behold? Der var noget i hendes blik som hun ikke brød sig om og som plantede de bange fornemmelser i hende. Hun nåede end ikke at besvare hendes ord, før den stærke hånd greb omkring hendes hals. Pupillerne udvidede sig i kampen om at få luft også fordi hun ikke var i stand til at kæmpe sig ud af det stærke greb. Med bange øjne fulgte hun den blege hånd ind under kappen og stirrede på den skarpe kniv hun pludselig stod med i hendes hånd. Hjertet hamrede uregerligt af ren og skær frygt, det for det var bestemt heller ikke hvad hun havde forventet af Cayla af alle. Hun endte direkte med at stivne da kniven satte sig i hendes hjerte der omgående stoppede med at slå de mange slag. Kjolen blev hurtigt malet af blod, mens hun selv stille mistede balancen og følelsen af fast grund og faldt sammen i Caylas greb. Hendes øjne var stive og udvidede.. ”J.. Junior,” hviskede hun hæst og næsten bedende som forventede hun at han ville komme løbende ind og redde hende, også selvom det ikke var tilfældet. Kroppen gjorde et par spjæt inden det sidste liv rendte ud af hende, og hun endte med at henligge fuldkommen slapt.
//Out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Jul 3, 2012 12:04:57 GMT 1
Cayla havde i det store og det hele taget beslutningen idé hun havde forladt sin seng og var drevet mod Den Dansende flamme, for uanset hvad så ville hun ikke få det bedre så alng tid hun vidste at der var en farer omkring hende, en trussel som hun ikke havde kontrol over, for hun vidste jo ikke hvor meget Junior faktisk holdt af Gina eller om han nærede de følelser længere, hun mistænkte det, og derfor var det direkte naivt af ham at give ham en chance til, men hvad pokker skulle hun gøre? Hun sagde ikke noget men forholdt sig tavst. Grebet omkring hendes slanke hals var fast, hun havde jo ikke stadig ikke kontrol over sin egen styrke, desuden kendte hun den heller ikke som sådan. Kniven ramte perfekt lod det til at dømme efter Ginas reaktion, hun kunne føle hende blive stiv i sin hånd. Langsomt slap hun og lod hende glide ned på gulvet. Kniven tog hun ud og lod blodet fylde gulvet og den stakkels kvinde. Hun slap den og smed ved siden af, der var ingen grund til at slæbe den med sig hjem, hun ønskede heller ikke at skulle forklare det overfor Junior. Med en blodig håndryg tørrede hun tåreren bort, og smurde det ud i sit ansigt i stedet. Hun var lettet.. det var som en byrde der faldt fra hendes egne skuldre, hun hadede at hun havde nydt det så meget, men hun var trods alt født i mørket, og før eller måtte det vel komme til udtryk? Hun slikkede sin hånd fri for blod, nød den søde smag, og følelsen af at få noget næring, også selvom hun kun med lille sandsynlighed ville kunne holde det i sig. Blikket gled ud.. Det stod stadig ned i stænger men hun ville ikke blive. Hun gik tilbage på den anden side af baren og samlede den sorte kappe op, g kastede den om sine slanke skuldre. Uden at kigge sig det mindste tilbage forlod hun baren og lod regnen sile ned over den blodige skikkelse. Det ville være bedst at tage de små veje hjem, for hun ønskede ikke at nogle skulle se hende på den måde, og så håbede hun bare at Junior ikke var kommet hjem, for han skulle ikke have lov til at se hende sådan, hun vidste at han ville blive vred, men hun stod fast på at hun havde gjort hvad der var nødvendigt! Uden samvittighed tog hun hjem og lod Gina ligge.
//Out
|
|