Post by Deleted on Jun 25, 2012 22:27:56 GMT 1
Det var ved at blive en frygtelig sen aften, og Elanya havde lige netop fundet noget ro. Derick var der ikke.. Jared var der ikke. Hun var faktisk efterladt alene, og det var en tanke som gjorde ondt. Graviditeten havde ramt hende selv med et mindre chok, også fordi at hun kunne regne sig frem til hvem der måtte være fader for de børn som hun nu måtte bære i det indre, og Derick var det ikke.. Tanken foruroligede hende faktisk en del, for Jared havde gjort det tydeligt for hende, at han slet ikke havde brug for hende, selvom det nu heller ikke var noget som forundrede ham. En mand som ham kunne få lige præcist den kvinde som han ønskede sig, så hvad skulle han bruge en som hende til? For ofte havde Elanya måske gjort sig de tanker, men det forundrede vel ikke nogen, når man havde det som hun havde det? Mændene forlod hende før hun kunne nå at se sig om, og det var noget som virkelig gjorde forbandet ondt, så man skulle tro at det måtte være løgn!
Den lille hytte som hun havde fået sig, var det eneste skalkeskjul som hun havde fået sig efter at hun havde frasagt sig kronen og hun havde ladet Jason tage hjem til sine børn, selvom hun vel ikke rigtigt kunne undgå at gøre sig tanken om de overhovedet skænkede hende så meget som en eneste tanke? At sove alene, var ikke noget som hun var god til, men det var noget som hun var nødt til efterhånden. Maven var ved at være godt stor, så hun vidste at hun var ved at være oppe over, selvom tanken om hvem der nu skulle hjælpe hende, når det blev nødvendigt, slet ikke var en tanke som var faldet hende ind. Det var vel bare hendes lod at skulle klare resten af livet alene? Ung var hun heller ikke ligefrem mere, og hun vidste, at de mange mænd som var omkring hende, sikkert ville søge efter andre tøser som var bare det halve af hendes alder, selvom hun vidste, at det nu bare måtte være hendes egen skyld, for det var hende selv som nærmest havde bedt om den tilværelse som hun havde fået. Derick havde vel fundet en anden? Siden han bare var forsvundet bare sådan? Og Jared havde sin flaske.. hvem skulle så have brug for hende? Andet end de to små som hvilede i hendes indre? Med den størrelse som hun havde, så var hun helt klart overbevist om at det i hvert fad måtte være to! Ikke at det forundrede hende på nogen måde, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var nogen nyhed som sådan.
Roen blev stille og roligt afbrudt for Elanyas vedkommende, da det voldsomt begyndte at rumstere i hendes indre, og det var noget som rev hende ud af den søvn som hun var faldet i. Hånden søgte omgående til den store mave og med en tydelig forvirring, for hun havde ikke sovet meget de sidste dage. Hun var ikke særlig god til det med at være helt alene, for det var en tanke som faktisk skræmte hende en god del. Jason ønskede hun ikke at rende rundt omkring, også fordi at han havde haft nok at se til, og hun vidste det, så hun ønskede jo trods alt heller ikke at gøre det værre for ham! ”Sch..” endte hun dæmpet, som hun varsomt endte med at rejse sig op fra sengen af. Selv sengen var ikke meget at prale af, men igen, så ønskede hun heller ikke det fulde fokus som hun havde haft på sig før i tiden, for det var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst! For en gangs skyld, så ønskede hun bare at få noget fred! ”I behøver ikke holde mor vågen på den måde..” Hånden strøg roligt over maven, idet hun søgte ud af det lille soveværelse, også selvom det var noget som hastigt fik hende til at stoppe op allerede med det samme. Den våde fornemmelse ned af hendes ben, var noget som fik hende til at vende blikket direkte ned mod gulvet under hende. Svagt endte hun med at blinke med øjnene. Hendes vand var gået? Hendes vand var gået?! Tanken var noget som efterlod hende direkte med følelsen af, at skulle gå direkte i panik, for hun var jo alene om det! Bleg i ansigtet, endte hun med at gå tilbage på soveværelset, også selvom smerten meldte sig med hastige skridt, og det var bestemt heller ikke ligefrem en smerte som hun ligefrem havde ventet sig så hurtigt! Et svagt gisp endte med at bryde hendes læber, idet hun nærmest kollapsede foran sengen, idet hun faktisk endte med at gå direkte ned i knæ. ”D-dårligt.. tidspunkt..” endte hun næsten panikslagent, for hun var jo alene om det hele! Og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om på nogen måde overhovedet!
Kampen op i sengen, var noget som faktisk tog Elanya frygtelig lang tid, men hun havde jo ikke rigtigt noget andet at kunne gøre ved det, for der var ikke rigtigt nogen som kunne hjælpe hende med den situation som hun pludselig var endt i. Alle havde jo for pokker vendt hende ryggen! Igen! Hun lagde sig på ryggen i sengen, også kun for at trække vejret dybt. Hvem der kunne være i hendes nærhed, var slet ikke noget som hun var kendt med på nogen måde, men det var noget som alligevel gjorde hende en kende usikker, og det var så selvfølgelig ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tanken om at hun faktisk skulle stå med det hele alene, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen som helst måde overhovedet! Svagt endte hun med at gispe, som hun krummede i ryggen. Det gik hurtigt.. det gik faktisk skræmmende hurtigt! Tæerne rummede hun, som hun næsten automatisk endte med at vende sig, så hun nærmest stod på alle fire, idet hun fik revet natkjolen af sig, ved at trække den over hovedet. Det var jo trods alt noget som hun var nødt til efterhånden! Blottet endte hun med at blive stående på alle fire, alt imens hun forsøgte at genvinde bare en smule kontrol over det som skete med hende i denne stund, for det var slet ikke noget som hun havde taget til tanker med på nogen måde. Svagt endte hun med at gispe, som hun næsten måtte kæmpe for i det hele taget at trække vejret, for det var bestemt heller ikke fordi at det var særlig nemt for hende!
Det føles næsten som timer, hvor Elanya måtte stå i den samme stilling, for selv for hende, så var det virkelig skræmmende lang tid, og det var noget som gjorde ondt som bare pokker! Det begyndte at bløde, idet at de første veer for alvor måtte melde sig, og nærmest tvang hende til at presse. Øjnene klemte hun let sammen, idet hun gjorde alt hvad hun kunne, og det var bestemt heller ikke fordi at hun kunne sige sig, at det var synderlig let, for det var det på ingen måde! Hendes krop endte nærmest dækket af sved, som hun knugede omkring sit sengetøj, kun for at forsøge at slappe af, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende. At ligge der alene i den her stund, var bestemt ikke nemt for hende på nogen måde! ”Hjælp mig..” hviskede hun direkte hjælpeløst, idet at endnu en ve kraftigt skød igennem hende og tvang hende ud i et halvvejs skrig, idet at hun atter måtte presse alt det som hun magtede. Det var som et enormt tryk som lettede, idet at det første lille individ forlod hendes indre og endte i sengen under hende. Hun gispede nærmest af overraskelse, idet at babyskrig brød den ellers stilhed som havde sænket sig over stedet her. En lille pige var født og hun så ud til at være ved bedste vel. Selvom Elanya virkelig havde ondt, så kunne hun slet ikke lade være med at smile. Hun rykkede sig en anelse, hvor hun tog fat omkring den lille pige som hun lagde i dynebetrækket, hvor hun tørrede hende i ansigtet, så hun ikke fik slim ned i munden og videre ned i halsen, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig for hendes lille prinsesse! Et stille smil passerede let på hendes læber, som hun lagde den lille pige til, så hun ikke ville falde ned eller noget lignende i den stil, for det ville hun bestemt ikke have!
Den lille glæde, var noget som meget hurtigt blev erstattet af en ny intens smerte som direkte skyllede ind over hende, og det var bestemt ikke en tanke som hun brød sig særlig meget om! Det gibbede helt i hende, idet hun direkte krummede i ryggen og tog sig til maven. Svagt hev hun efter vejret. Det var utroligt så hurtigt man kunne glemme hvilken smerte det selv måtte efterlade hende selv med, for det var noget som hun helt klart kunne mærke, det var helt sikkert! Denne gang tog det så betydeligt længere tid end det gjorde første gang, og smerten var virkelig ubeskrivelig! Flere skrig forlod hendes læber, hvilket også var noget som fik den lille pige til at begynde sine skrig med, for hun var vel heller ikke tryg på det som skete?
Det tog temmelig lang tid, men endelig skete det! En følelse af lettelse som skyllede ind over Elanya, idet at smerten langt om længe fortog sig, idet at den lille krop måtte slippe hende og falde ned i sengen under hende. Endnu en gang brød lyden af friske babyskrig den stilhed som havde lagt sig i værelset, hvilket var noget som fik Elanya til at vende sig mod skikkelsen allerede med det samme. Selvom hendes krop badede i sved og hun var udmattet som bare pokker, så kunne hun da slet ikke lade være med at smile ved synet af det som måtte færdes foran hende. En lille dreng og endda den smukkeste som hun nogensinde havde set! Som hun også lige havde fået verdens smukkeste lille pige. ”De smukkeste børn jeg nogensinde har set.. Som snydt ud af næsen på jeres far..” Allerede nu kunne hun jo se lighederne, men.. dog var det ikke noget som hun ønskede at bringe for meget på banen lige nu, for hun vidste jo ikke engang hvordan Jared havde det med det, for.. de var jo ikke sammen og de fik det jo aldrig til at fungere alligevel.
Elanya lod sig stille falde om på den ene side, så hun kunne ligge og kigge på børnene som hun havde ladet tage betrækket af sengetøjet, også mest for at forsikre sig om at de havde det godt og solidt, for ikke at glemme at det var blødt for hende at ligge på, for det var helt klart noget af det vigtigste for hendes vedkommende! Hovedet lod hun hvile i sin hånd, idet hun med en yderst skælvende hånd, førte den over pigens ansigt og over hendes kind. En ganske rolig en – for nu om ikke andet, for det så ud som om at den lille pige var ved at falde i søvn. Drengen havde uden tvivl sin fars mørke øjne, som han lå der og kiggede omkring sig, hvilket var en tanke som fik hende til at smile for sig selv. Hun endte med at trække vejret dybt, hvor hun rokerede forsigtigt rundt på de små børn, idet hun roligt lagde sig ned ved deres side, hvor hun samtidig måtte forsikre sig om at de ikke faldt ned eller kunne komme til skade, for det ville jo meget hurtigt koste dem dyrt! ”Mor elsker Jer..” hviskede hun direkte træt. Det kunne jo godt være at hun snakkede meget med sig selv, men hvem skulle da ellers snakke med hende om tingene? Hvem skulle ellers sige de ting til de små, nu hvor Jared ikke havde ønsket at have noget med hende at gøre og Derick var som forsvundet som dug for solen? Hun erkendte gerne, at tanken virkelig var hende ganske skræmmende, for hun anede virkelig ikke noget som helst og nu hvor hun havde de små så… hvem skulle så tage ud og lede efter ham? Et sted så var hun vel også bange for hvad der var sket ham, for det lignede ham bestemt ikke bare sådan at fordufte! Ikke at det var noget som hun ønskede at tænke på i denne stund, for hun vidste vel også at.. hun bare ikke var så spændende mere, som hun havde været for mange år siden? ”Det bliver virkelig en hård omgang denne her gang,” endte hun ganske sigende, som hun roligt lagde hovedet ned. Ungerne så ud til at være faldt lidt i søvn, hvilket hun bestemt ikke havde noget imod! Søvnen fangede hende hurtigt.. hun ville nyde det, så lang tid hun overhovedet havde muligheden for det!
//Out
Den lille hytte som hun havde fået sig, var det eneste skalkeskjul som hun havde fået sig efter at hun havde frasagt sig kronen og hun havde ladet Jason tage hjem til sine børn, selvom hun vel ikke rigtigt kunne undgå at gøre sig tanken om de overhovedet skænkede hende så meget som en eneste tanke? At sove alene, var ikke noget som hun var god til, men det var noget som hun var nødt til efterhånden. Maven var ved at være godt stor, så hun vidste at hun var ved at være oppe over, selvom tanken om hvem der nu skulle hjælpe hende, når det blev nødvendigt, slet ikke var en tanke som var faldet hende ind. Det var vel bare hendes lod at skulle klare resten af livet alene? Ung var hun heller ikke ligefrem mere, og hun vidste, at de mange mænd som var omkring hende, sikkert ville søge efter andre tøser som var bare det halve af hendes alder, selvom hun vidste, at det nu bare måtte være hendes egen skyld, for det var hende selv som nærmest havde bedt om den tilværelse som hun havde fået. Derick havde vel fundet en anden? Siden han bare var forsvundet bare sådan? Og Jared havde sin flaske.. hvem skulle så have brug for hende? Andet end de to små som hvilede i hendes indre? Med den størrelse som hun havde, så var hun helt klart overbevist om at det i hvert fad måtte være to! Ikke at det forundrede hende på nogen måde, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var nogen nyhed som sådan.
Roen blev stille og roligt afbrudt for Elanyas vedkommende, da det voldsomt begyndte at rumstere i hendes indre, og det var noget som rev hende ud af den søvn som hun var faldet i. Hånden søgte omgående til den store mave og med en tydelig forvirring, for hun havde ikke sovet meget de sidste dage. Hun var ikke særlig god til det med at være helt alene, for det var en tanke som faktisk skræmte hende en god del. Jason ønskede hun ikke at rende rundt omkring, også fordi at han havde haft nok at se til, og hun vidste det, så hun ønskede jo trods alt heller ikke at gøre det værre for ham! ”Sch..” endte hun dæmpet, som hun varsomt endte med at rejse sig op fra sengen af. Selv sengen var ikke meget at prale af, men igen, så ønskede hun heller ikke det fulde fokus som hun havde haft på sig før i tiden, for det var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst! For en gangs skyld, så ønskede hun bare at få noget fred! ”I behøver ikke holde mor vågen på den måde..” Hånden strøg roligt over maven, idet hun søgte ud af det lille soveværelse, også selvom det var noget som hastigt fik hende til at stoppe op allerede med det samme. Den våde fornemmelse ned af hendes ben, var noget som fik hende til at vende blikket direkte ned mod gulvet under hende. Svagt endte hun med at blinke med øjnene. Hendes vand var gået? Hendes vand var gået?! Tanken var noget som efterlod hende direkte med følelsen af, at skulle gå direkte i panik, for hun var jo alene om det! Bleg i ansigtet, endte hun med at gå tilbage på soveværelset, også selvom smerten meldte sig med hastige skridt, og det var bestemt heller ikke ligefrem en smerte som hun ligefrem havde ventet sig så hurtigt! Et svagt gisp endte med at bryde hendes læber, idet hun nærmest kollapsede foran sengen, idet hun faktisk endte med at gå direkte ned i knæ. ”D-dårligt.. tidspunkt..” endte hun næsten panikslagent, for hun var jo alene om det hele! Og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om på nogen måde overhovedet!
Kampen op i sengen, var noget som faktisk tog Elanya frygtelig lang tid, men hun havde jo ikke rigtigt noget andet at kunne gøre ved det, for der var ikke rigtigt nogen som kunne hjælpe hende med den situation som hun pludselig var endt i. Alle havde jo for pokker vendt hende ryggen! Igen! Hun lagde sig på ryggen i sengen, også kun for at trække vejret dybt. Hvem der kunne være i hendes nærhed, var slet ikke noget som hun var kendt med på nogen måde, men det var noget som alligevel gjorde hende en kende usikker, og det var så selvfølgelig ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tanken om at hun faktisk skulle stå med det hele alene, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen som helst måde overhovedet! Svagt endte hun med at gispe, som hun krummede i ryggen. Det gik hurtigt.. det gik faktisk skræmmende hurtigt! Tæerne rummede hun, som hun næsten automatisk endte med at vende sig, så hun nærmest stod på alle fire, idet hun fik revet natkjolen af sig, ved at trække den over hovedet. Det var jo trods alt noget som hun var nødt til efterhånden! Blottet endte hun med at blive stående på alle fire, alt imens hun forsøgte at genvinde bare en smule kontrol over det som skete med hende i denne stund, for det var slet ikke noget som hun havde taget til tanker med på nogen måde. Svagt endte hun med at gispe, som hun næsten måtte kæmpe for i det hele taget at trække vejret, for det var bestemt heller ikke fordi at det var særlig nemt for hende!
Det føles næsten som timer, hvor Elanya måtte stå i den samme stilling, for selv for hende, så var det virkelig skræmmende lang tid, og det var noget som gjorde ondt som bare pokker! Det begyndte at bløde, idet at de første veer for alvor måtte melde sig, og nærmest tvang hende til at presse. Øjnene klemte hun let sammen, idet hun gjorde alt hvad hun kunne, og det var bestemt heller ikke fordi at hun kunne sige sig, at det var synderlig let, for det var det på ingen måde! Hendes krop endte nærmest dækket af sved, som hun knugede omkring sit sengetøj, kun for at forsøge at slappe af, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende. At ligge der alene i den her stund, var bestemt ikke nemt for hende på nogen måde! ”Hjælp mig..” hviskede hun direkte hjælpeløst, idet at endnu en ve kraftigt skød igennem hende og tvang hende ud i et halvvejs skrig, idet at hun atter måtte presse alt det som hun magtede. Det var som et enormt tryk som lettede, idet at det første lille individ forlod hendes indre og endte i sengen under hende. Hun gispede nærmest af overraskelse, idet at babyskrig brød den ellers stilhed som havde sænket sig over stedet her. En lille pige var født og hun så ud til at være ved bedste vel. Selvom Elanya virkelig havde ondt, så kunne hun slet ikke lade være med at smile. Hun rykkede sig en anelse, hvor hun tog fat omkring den lille pige som hun lagde i dynebetrækket, hvor hun tørrede hende i ansigtet, så hun ikke fik slim ned i munden og videre ned i halsen, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig for hendes lille prinsesse! Et stille smil passerede let på hendes læber, som hun lagde den lille pige til, så hun ikke ville falde ned eller noget lignende i den stil, for det ville hun bestemt ikke have!
Den lille glæde, var noget som meget hurtigt blev erstattet af en ny intens smerte som direkte skyllede ind over hende, og det var bestemt ikke en tanke som hun brød sig særlig meget om! Det gibbede helt i hende, idet hun direkte krummede i ryggen og tog sig til maven. Svagt hev hun efter vejret. Det var utroligt så hurtigt man kunne glemme hvilken smerte det selv måtte efterlade hende selv med, for det var noget som hun helt klart kunne mærke, det var helt sikkert! Denne gang tog det så betydeligt længere tid end det gjorde første gang, og smerten var virkelig ubeskrivelig! Flere skrig forlod hendes læber, hvilket også var noget som fik den lille pige til at begynde sine skrig med, for hun var vel heller ikke tryg på det som skete?
Det tog temmelig lang tid, men endelig skete det! En følelse af lettelse som skyllede ind over Elanya, idet at smerten langt om længe fortog sig, idet at den lille krop måtte slippe hende og falde ned i sengen under hende. Endnu en gang brød lyden af friske babyskrig den stilhed som havde lagt sig i værelset, hvilket var noget som fik Elanya til at vende sig mod skikkelsen allerede med det samme. Selvom hendes krop badede i sved og hun var udmattet som bare pokker, så kunne hun da slet ikke lade være med at smile ved synet af det som måtte færdes foran hende. En lille dreng og endda den smukkeste som hun nogensinde havde set! Som hun også lige havde fået verdens smukkeste lille pige. ”De smukkeste børn jeg nogensinde har set.. Som snydt ud af næsen på jeres far..” Allerede nu kunne hun jo se lighederne, men.. dog var det ikke noget som hun ønskede at bringe for meget på banen lige nu, for hun vidste jo ikke engang hvordan Jared havde det med det, for.. de var jo ikke sammen og de fik det jo aldrig til at fungere alligevel.
Elanya lod sig stille falde om på den ene side, så hun kunne ligge og kigge på børnene som hun havde ladet tage betrækket af sengetøjet, også mest for at forsikre sig om at de havde det godt og solidt, for ikke at glemme at det var blødt for hende at ligge på, for det var helt klart noget af det vigtigste for hendes vedkommende! Hovedet lod hun hvile i sin hånd, idet hun med en yderst skælvende hånd, førte den over pigens ansigt og over hendes kind. En ganske rolig en – for nu om ikke andet, for det så ud som om at den lille pige var ved at falde i søvn. Drengen havde uden tvivl sin fars mørke øjne, som han lå der og kiggede omkring sig, hvilket var en tanke som fik hende til at smile for sig selv. Hun endte med at trække vejret dybt, hvor hun rokerede forsigtigt rundt på de små børn, idet hun roligt lagde sig ned ved deres side, hvor hun samtidig måtte forsikre sig om at de ikke faldt ned eller kunne komme til skade, for det ville jo meget hurtigt koste dem dyrt! ”Mor elsker Jer..” hviskede hun direkte træt. Det kunne jo godt være at hun snakkede meget med sig selv, men hvem skulle da ellers snakke med hende om tingene? Hvem skulle ellers sige de ting til de små, nu hvor Jared ikke havde ønsket at have noget med hende at gøre og Derick var som forsvundet som dug for solen? Hun erkendte gerne, at tanken virkelig var hende ganske skræmmende, for hun anede virkelig ikke noget som helst og nu hvor hun havde de små så… hvem skulle så tage ud og lede efter ham? Et sted så var hun vel også bange for hvad der var sket ham, for det lignede ham bestemt ikke bare sådan at fordufte! Ikke at det var noget som hun ønskede at tænke på i denne stund, for hun vidste vel også at.. hun bare ikke var så spændende mere, som hun havde været for mange år siden? ”Det bliver virkelig en hård omgang denne her gang,” endte hun ganske sigende, som hun roligt lagde hovedet ned. Ungerne så ud til at være faldt lidt i søvn, hvilket hun bestemt ikke havde noget imod! Søvnen fangede hende hurtigt.. hun ville nyde det, så lang tid hun overhovedet havde muligheden for det!
//Out
