I can't find my way home..

[Deleted]

Det var jo lige før at Alexander havde glemt hvor sjovt sådan en jagt faktisk kunne være, for det var virkelig underholdning for alle pengene! Jovist var dette nok ikke ligefrem noget som han havde betalt for, men det var jo trods alt tankerne bag som var det vigtigste, var det ikke? Han vendte blikket mod hende. At hun faldt over sine ben, var virkelig noget som morede ham. Selv var han jo stærk, selvom man nok ikke fysisk set ville tage ham for at besidde den styrke som han faktisk gjorde, men det var virkelig ikke noget som rørte ham af den grund. Han kneb øjnene fast og let sammen, kun for at hive op i hende, så hun ikke kravlede rundt der på jorden. Han kunne mærke på hendes hjerte, at blodet var i færd med at syne fra hende, selvom det slet ikke gjorde ham noget. Der var stadig meget tilbage, og meget tilbage til hans egen morskab. Han måtte give Carmine det her.. Det var virkelig underholdende at jage byttedyret rundt i manegen, selv uden at slippe så meget som en tåre sved! Han så til som hun bare tog farten i en helt anden retning, hvor han alligevel ikke kunne lade være med at tænke over det; Vidste hun overhovedet hvor hun var på vej hen? Ikke fordi at det var noget som rørte ham. Hun kunne løbe og forsøge at gemme sig, men han ville for evigt og altid finde hende! Den blodige hånd tørrede han af i sit eget ansigt, hvor han selv endte ud med et mere sindssygt skær i hans øjne. Han morede sig måske på andres bekostninger, men det var noget som han faktisk i det store og hele, var fuldstændig ligeglad med! Han kunne høre, at hun kom længere og længere væk, også selvom han slet ikke rørte sig endnu, andet end at følge hende med blikket, som han havde valgt at vende sig om. Hovedet lod han søge let på sned. ”Du kan løbe.. men du kan ikke gemme dig for mig..” hvislede han med en iskold stemme, som han roligt endte med at gå frem. Han løb ikke, han gik faktisk. Han ville se hvor tydelig en panik som han kunne efterlade hende med, for det var jo det sjoveste! Faktisk at se hende bede og tigge for sit liv.. og han ville skåne hende med en let og smertefri død. Bedre blev det virkelig ikke!

[Deleted]

Rose var virkelig grebet af en panik, også fordi at hun slet ikke havde lært at gøre brug af sine evner som lysvæsen, for det var jo ikke direkte noget som nogen af hendes brødre kunne lære hende! Hun havde det hele fra sin mor, hvor hendes ældre brødre var en blanding af.. 3 racer, og hendes lillebror, var jo ene havengel, hvilket også var grunden til at han havde arvet deres faders sværd. Hun gispede kraftigt, som hun nærmest desperat forsøgte at finde et skjulested, selvom der jo ikke rigtigt var noget som helst! Hastigt endte hun med at storme op mod det nærmeste hus, hvor hun med en yderst fast hånd, hamrede mod døren, i et desperat forsøg på at få dem til at åbne op, for der ville hun vel være i stand til at søge skjul? Hun ønskede jo på ingen måder, at komme denne vampyr på tværs! ”Luk op!” endte hendes skingre stemme med at bryde stilheden med, for der var jo knap og nap nogen lyd fra før af, men det her var selv skræmmende i hendes øjne, for hun havde aldrig stået overfor noget som hun decideret var i stand til at kalde for en fjende, og nu hvor hun gjorde det, så havde hun ingen anelse om hvordan hun skulle komme ud af den kattepine igen! Hastigt vendte hun blikket over sin ene skulder, hvor hun fik øje på hans skikkelse. Han var virkelig uhyggelig.. Han.. gik jo bare mod hende! Ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, for det gjorde det bestemt heller ikke, og det var virkelig heller ikke en tanke som hun kunne have med at gøre på nogen som helst måde overhovedet! At døren ikke blev åbnet, gjorde at hun kun skyndte sig videre til huset som lå ved siden af.. Var de virkelig så vant til at vampyrerne kom her for at jage, at de ikke ville åbne for deres potentielle bytte? Tanken lod hjertet synke direkte i hendes bryst, for det gjorde ondt for hende at vide! Der var jo for pokker ikke nogen til at hjælpe hende! Hun hamrede på døren. Der var et lys i vinduet, så hun gik da helt klart ud fra, at der var nogen hjemme! ”Åben døren! For guds skyld, åben døren!” endte hun med en febrilsk stemme, som tårerne tydeligt meldte sig. Hun var virkelig bange!

[Deleted]

At se kvinden gå direkte i panik, var noget som helst klart også måtte påvirke Alexanders indre bæst. Han var stolt af det, og derfor havde han bestemt heller ikke noget imod at lade det træde så markant frem som det gjorde i denne stund, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde ikke nogen grund til hastværk, også fordi at han var temmelig sikker på, at der ikke var nogen som ville åbne døren for hende, for der var ingen heromkring som ville åbne dørene for fremmede efter mørkets frembrud, for det kunne kun vise sig at blive temmelig farligt og direkte dumt i den anden ende, hvilket han allerede var klar over, når det endelig skulle komme til stykket, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han nåede roligt op til hende, selvom hun skyndte sig videre til det næste hus. Han kuklo ganske let og rystede så på hovedet. ”Du kan løbe, men du kan ikke gemme dig..” Denne gang var det dog ham som endte med at miste tålmodigheden, hvor han direkte endte oppe bag hende. Han greb kraftigt fat i hende, ved at lukke hånden omkring hendes hals og derved trykkede hende tæt ind mod sin egen skikkelse, så han kunne have hende helt tæt ind mod sig. Han smilede let for sig selv. Han kunne høre hendes hamrende hjerte, og denne gang, så var det helt klart også ham som slet ikke kunne stå imod, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, så var det jo bare sådan at det var. ”Game over..” hviskede han intenst mod hendes øre, som han roligt blottede sine tænder. Umiddelbart så var han nok en af de vampyrer som havde den største respekt for andre individer, men det var nu ikke noget som hun behøvede at vide, for nu var hun ved at være godt varm, så selvfølgelig var det noget som også gjorde sit for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han slet ikke gøre noget ved det af den grund. Tænderne blottede han roligt, hvor han førte hendes hoved mod den ene side, idet han direkte satte sig fast i hendes hals. Kun for grotesk at tage hendes blod til sig, for det smagte virkelig fantastisk!

[Deleted]

Panikken bredte sig for alvor i Roses krop, også fordi at det var ved at gå op for hende, at dette ikke var en situation som hun bare sådan uden videre, var i stand til at komme ud af, og tanken var faktisk temmelig skræmmende for hende, for det at miste livet, var slet ikke derfor hun havde søgt ud! Hun var bare bekymret for hendes lillebror, fordi at han ikke havde været hjemme, også fordi at det slet ikke var noget som lignede ham! Det lignede ham slet ikke bare at blive væk! At folk ikke åbnede dørene for hende, viste hende kun at.. de vel næsten var vant til at vampyrerne brugte stedet her som deres jagtmark? Hun burde være blevet væk fra det her sted.. langt væk! Men hvordan skulle hun da vide det, når der ikke var nogen til at vise hende tingene? Hun havde altid været så umådelig godt beskyttet, og pludselig stod hun uden noget som helst, selvom det bestemt ikke hjalp hende på nogen som helst måde overhovedet! At vampyren endte bag hende og greb hende omkring halsen, var noget som direkte tvang et gisp frem i hende, idet hun endte med at stå helt ind mod hans kolde favn. Det løb hende iskoldt ned af ryggen, for det var bestemt heller ikke fordi at det var behageligt på nogen måde! ”P-please..” hviskede hun direkte skræmt, som hun tog omkring hans overarm, næsten som hun forsøgte at få ham til at slippe, selvom det bare ikke så ud som om at det gik som hun ville, for han var alt for stærk! Den fysiske styrke som hvilede i det hele, var slet ikke noget som gavnede hende på nogen måde, og det var hende et sted en meget skræmmende tanke, for hun ønskede på ingen måder at miste livet på denne måde! At han var sådan overfor hende, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for tanken var hende direkte… skræmmende, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende! Tårerne samlede sig i hendes øjne, som hun mærkede at han bed sig fast i hendes hals, hvor hun direkte endte med et halvkvalt skrig, for hun var jo slet ikke vant til noget som mindede om smerte! Hun blinkede let med øjnene, som hun forsøgte at vride sig fri, også selvom hun virkelig stod fast.. hun kunne slet ikke komme ud af denne situation, og det var bestemt heller ikke ligefrem noget som hjalp hende på nogen måde! ”S-slip..” hviskede hun stakåndet, for jo mere han tog, jo svagere blev hun, og han var i den grad grov!

[Deleted]

Alexander var ikke den som lyttede til sit hjerte, for.. han havde ikke et, så hvorfor skulle han da gøre det? At fange hende, var virkelig noget af det nemmeste i denne verden, og det var ikke noget som han ville gøre anderledes på nogen måde overhovedet. Armen omkring hende, holdt hende fast, og lige så med grebet omkring hendes hals, også selvom det egentlig kun var fordi at han ønskede at forhindre hende i at bevæge sig alt for meget, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han kunne høre panikken på hendes hjerte, også selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste, for det var virkelig noget som i sandhed formåede at tvinge ham direkte i trance, for han elskede virkelig den tanke! Han nød af tanken, og så den tanke om at det var døende lysvæsen som han stod overfor, var ikke noget som gjorde det nemmere for am at holde igen. Tvært imod, så var det noget som gjorde det sværere, og det var jo egentlig ikke fordi at han var ude på at prøve, for det var jo slet ikke noget som han fik det mindste ud af i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes ord var virkelig talt for døve ører, for det var som om at han slet ikke hørte dem. Det var noget som gik ind af det ene, og direkte ud af det andet, som var det slet ikke noget som han hørte! Hans øjne antog med det samme en direkte blodig glans, som hans greb omkring hende, kun måtte stramme sig mere og mere. Han kunne høre på hendes hjertebanken, at dette var noget som gjorde det hele tydeligt for ham, at hun virkelig var bange, og det var noget af det bedste af det hele! Jo mere han tog, jo mere måtte hendes modstand høre op, og det var det som han så frem til. Han var fanget i hans egen trance.. At fange et lysvæsen var noget som skete så sjældent, også fordi at han vidste, at de var så få tilbage, så det var virkelig at nyde måltidet når det endelig dukkede op, og nu stod han overfor det, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for ham at takke nej, for han var da virkelig en idiot hvis han lod et lysvæsen gå! Hans greb omkring hendes strammede, som han måtte kæmpe mere for at få hendes blod.. Meget snart ville hun være tom.

[Deleted]

Tårerne samlede sig i Roses øjne, som det langsomt, men sikkert måtte gå op for hende, at dette var en situation som hun bare ikke kunne komme ud af på egen hånd. Hun anede for pokker ikke hvad hun skulle stille op! Og manden var jo trods alt også mange gange stærkere end hende! Det eneste som hun havde ønsket sig, var at finde sin lillebror, vide at han var sikker og så.. komme hjem igen og nu var det hele først for alvor overstået, og det var noget som direkte gjorde ondt på hende, for hun vidste at dette næsten måtte være enden, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det bedre for hende. Jo mere blod han tog, jo mere slap blev hun, for det føles virkelig som kroppen blev.. frygtelig, frygtelig tung, og det var virkelig også ubehageligt! Han lyttede ikke til hende, han var grotesk, og han tog bare for sig, som havde hun været et kæmpe tag-selv-bord, hvilket bestemt heller ikke havde været meningen, om det var noget som man ville det eller ikke. ”L-lad mig gå..” Denne gang var hendes ord ikke noget andet end en anstrengt hvisken, for hun vidste at det slet ikke var noget som hun fik det mindste ud af i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hendes krop begyndte at ryste, som hun lod hovedet glide mere og mere mod hans skulder, da hendes modstand måtte ophøre, for det var slet ikke noget som hun kunne.. det var.. umuligt for hende, for han var virkelig for stærk! Det hele begyndte at sløre for hende, selvom en ting viste sig mere stjerneklart end noget andet for hende lige nu.. Hvem kvinden var, vidste hun ikke, men manden som stod ved hendes side, var en som hun genkendte. En tåre trillede stille ned af hendes kind. Manden var hendes far, så det måtte være..? ”… Mor..” hviskede hun dæmpet, også selvom der ikke kom så meget som en eneste lyd over hendes læber. Døden havde allerede fat i hende. Begge rakte de armene ud mod hende, nærmest som de ville tage imod hende. Nu hvor hun stod overfor sin mor, så kunne hun godt se hvad hendes brødre mente, når de sagde, at hun lignede hende, og det var helt klart noget som hun valgte at tage som en positiv ting nu! Som Alexander direkte måtte tømme hendes unge krop, så røg hun helt slapt ind mod ham, idet at hun blev grebet af døden og tvunget i dens favntag. Hendes krop faldt slapt ind mod hans, idet at hendes hjerte stoppede med at hamre mod hendes bryst. Død var hun…

//Out

[Deleted]

At prøve at tale fornuft med Alexander var slet ikke noget som nogen fik noget ud af. Den eneste som faktisk kunne det, var jo faktisk Cassie, men ikke engang den kvinde ønskede at snakke med ham lige nu. En temmelig frustrerende tanke faktisk, for han havde virkelig forsøgt at gøre det hele rigtigt og lige efter bogen, men selvfølgelig var der noget som bare skulle ødelægge det hele, og det var efterhånden en tanke som var ved at irritere ham noget så voldsomt! Tøsens hjerte hamrede mod hendes bryst, og det var noget som han så tydeligt kunne mærke.. Han ønskede at det skulle stoppe og det skulle være lige nu! Så han samtidig også kunne få fyldt maven lidt, hvilket helt klart var noget af det bedste af det hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Som han fik hende tømt, så kunne han godt mærke, at hun faldt direkte ind mod hans favn, hvor han roligt endte med at slippe hende og slikkede sig om læberne, mest af alt for at fange de sidste af de direkte guddommelige dråber blod, for det var virkelig noget af et bedste som an havde fået igennem så frygtelig mange år, for hun var ung og endda et lysvæsen.. Så kunne det bestemt heller ikke blive bedre! Tungen strøg han roligt over såret, også for at tvinge det til at lukke sig. Hun var endnu varm, også selvom han vidste, at det ikke ville vare for mere end et par minutter, for der var absolut intet i hende som skulle holde varmen på plads, og det var nu bare sådan at det var. ”Hvil i fred..” endte han roligt, som han strøg en lok af hendes lange hår væk fra hendes ellers så smukke ansigt, også fordi at hun virkelig var smuk, den måtte han give hende.. selv her i døden var hun det, om det var noget som han nu ville det eller ikke. Han smilede let for sig selv, som han roligt hævede hende i sine arme. Respekt havde han skam for de døde, også fordi at hun havde været så.. nemt et offer et sted, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han ville ikke bare lade hende ligge her, det var helt sikkert. Han begyndte en rolig vandring ind i Manjarno. At gravlægge, var slet ikke noget som lå til ham, men en anden måde kunne han jo snildt gøre tingene på. Han satte kursen direkte i retningen af søen. Han kunne jo trods alt altid skænke hende en våd gravlæggelse.

//Out