I can't find my way home..

[Deleted]

Det var ved at være en sen aften.. Uglene tudede højt oppe over dem alle sammen, hvilket var noget som kun fik det til at løbe iskoldt ned af Rosalies ryg. Frygten for mørket havde helt klart vist sig, men hun var bekymret.. Hun havde ikke set skyggen til Valentine i dagevis, og han plejede aldrig at blive væk over længere tid, uden at give hende besked først! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun bevægede sig varsomt igennem den lille by. Der var ikke mange her, det kunne hun se, og der var ikke så meget som en eneste skygge at skulle se, hvilket næsten kun gjorde det hele værre, for.. hun kunne ikke finde hjem! Hun var ikke den som gik nogen steder uden hendes brødre, og alene den tanke om at de ikke var der til at passe på hende i denne stund, hvilket var noget som faktisk gjorde hende en kende urolig, for hun ønskede på ingen måder at ende i unode, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Ganske svagt bed hun sig i læben. ”… Hallo?” kaldte hun med en dæmpet, dog meget syngende stemme. Hun var jo trods alt et lysvæsen, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde hende noget, for det var noget som hun virkelig var stolt af, for det var noget som hun havde efter sin kære mor, så det var slet ikke noget som rørte hende! Vinden slog koldt mod hendes ansigt, for det var ikke ligefrem den mest varme aften hun havde valgt at bevæge sig ud på, og det var noget som hun helt klart også kunne mærke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende.
Rose så sig rundt.. Der var slet ikke nogen i nærheden og det forundrede hende.. Var hun gået så meget forkert? Uanset hvad, så var dette ikke ligefrem et sted, som hun havde regnet med at skulle passere, for det så bestemt heller ikke velkendt ud! Så hun måtte vel være gået forkert vej endnu en gang? Ikke ligefrem fordi at det var noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde, for det var noget som et sted gjorde hende bekymret. Hun kunne jo ikke finde vejen hjem!

[Deleted]

Jagten var sat ind for Alexanders vedkommende. Selv kunne han godt lide at drive den lidt længere ud og forbi de dvasianske marker, hvilket han bestemt også havde gjort i aften. Efter stunden med den nymfe hjemme i kælderen, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at Cassie ønskede at have noget med ham at gøre, hvilket virkelig var noget som irriterede ham, for han havde ikke gjort noget forkert denne gang! Og denne gang vidste han faktisk at han var uskyldig! Han havde for pokker kun drukket det som Carmine havde serveret for ham, selvom det var tydeligt at hun ikke var helt enig, og det var noget som i sandhed måtte irritere ham som bare pokker! Hans skridt var lydløse, som han selv valgte at holde sig ude af månens skær, som hvilede højt på den skyfrie himmel. Han ville uanset ikke kunne indsætte jagten, hvis han faktisk blev set, så det var slet ikke noget som han fik det mindste ud af i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Lyden af den kvindelige stemme, var noget som hurtigt fik ham til at stoppe op. Som det væsen han var, så havde han utrolig skærpede sanser, hvilket selvfølgelig også gjorde sit for hans del. Læberne endte med at spille ud i et køligt smil, for det kunne jo trods alt kun betyde en ting; Aftensmad! Og det var noget som han bestemt heller ikke havde noget imod på nogen måde overhovedet! Han havde længe holdt sig i baggrunden, så det at få lov til at komme lidt frem igen, var slet ikke noget som han ville have noget imod. Hastigt endte han henne ved muren til en af de mange bygninger. Det var ikke en rig forstad, men ikke desto mindre, så var der mange skjulesteder – for en af hans slags om ikke andet. Lyden af et kraftigt bankende hjerte, var noget som for alvor måtte få hans tænder til at løbe i vand, for det var efterhånden ved at være længe siden at han havde været på jagt! Kun på grund af Cassie! Han smilede ganske let, hvor han bare ventede… ventede på at hun ville komme tæt nok på ham, til at han kunne gøre sit første træk. Han glædede sig jo helt!

[Deleted]

Hvad Rose havde i vente, var slet ikke en tanke som slog hende ind, for hun tænkte slet ikke i de baner. Hun havde altid været så umådelig godt beskyttet, at hun slet ikke havde nogen anelse om hvad der var derude. Jovist vidste hun at det var en horror som havde taget hendes faders liv, men.. det var faktisk også det som hun havde at skulle tænke på, det var faktisk det eneste som hun direkte kunne sige sig, at være kendt med om verdenen omkring hende, så selvfølgelig var det bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Alene af den grund, så kunne hun slet ikke forstå, hvorfor der ikke var en levende sjæl udenfor, for det var jo trods alt heller ikke fordi at det var så sent igen, var det? Hun peb ganske svagt, som hun endte med at stoppe op, kun for at se sig omkring i stedet for. Det gjorde hende en anelse urolig, men lige hvad den uro, faktisk måtte betyde, var slet ikke noget som hun havde nogen anelse om, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde hende bedre på nogen måde! Tvært imod, så var det en meget ubehagelig fornemmelse som det efterlod hende med!
Rose endte med at fortsætte, for det hjalp hende heller ikke at blive stående og bare glo! Det fandt hun bestemt ikke Valentine af! Og hvor den knægt var blevet af, vidste hun slet ikke, men hun ønskede virkelig at finde sin lillebror! Hun var virkelig bekymret for ham! ”For pokker, Valentine… hvor er du henne..?” Hun tog fat om den kappe som Stefan i sin tid havde foræret hende, så hun havde noget at gemme sig lidt bag når hun endelig var ude. Det var nok noget af det eneste som han faktisk også havde skænket hende. Hun tog den godt omkring sig, mest af alt, også for at finde varmen igen, for den var efterhånden ved at være temmelig tiltrængt. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun endnu en gang så sig omkring. Hun var nok helt på vildspor, men før eller siden, så skulle hun vel nok finde sin vej hjem igen?

[Deleted]

Lyden af det ellers så bankende hjerte, var noget som virkelig satte sig i Alexander, som havde det været hans eget hjerteslag. Det var bestemt ikke fordi at han havde oplevet det selv, men det var nu bare sådan at det var. Han kunne følge hende.. Han kunne fornemme hendes nervøsitet.. hendes frygt.. hendes kulde, for kold måtte hun jo næsten være, for han vidste at det var en sjov tendens og påvirkning som mørket havde på dagens væsner. Ikke fordi at det var noget som han selv var synderlig meget påvirket af, men ikke desto mindre, så var det jo selvfølgelig noget som alt sammen måtte komme til hans egen fordel. Her var der aldrig nogensinde nogen som var ude når mørket faldt på, og det var skam også noget som de gjorde klogt i, for selv Alexander vidste, at han bestemt ikke var den eneste som normalt indledte jagten på disse marker, hvilket selvfølgelig var noget som i sandhed måtte more ham, men det var ikke ligefrem noget som han sagde det mindste til i den anden ende. Lige nu var det for en gangs skyld, hans tur til at more sig lidt, og denne kvinde skulle nok vise sig, at blive et morende offer!
Som hun fortsatte, så kunne han også høre mere af hvad hun snakket om. Hvem denne Valentine var, vidste han ikke, og det var skam også noget som han kun måtte sige sig, at være fuldkommen ligeglad med! Denne gang var det hans tur til at more sig, og det var i den grad også noget som han agtede og ønskede at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende. Som tøsen måtte komme tæt nok på, så forlod han sit skjul bag muren, kun for at ende bag ved hende i stedet for. Carmine havde fortalt ham om den jagt og den leg som han havde haft med den sensuelle dæmon, og det var noget som direkte frydede ham.. Nu var det nemlig hans tur! Hånden lagde han mod hendes skulder, hvor han direkte tvang hende til at stoppe op. Han sendte hende et kynisk smil. ”Du er mig godt nok langt hjemmefra..” endte han med en dæmpet hvislende stemme, for løgn var det bestemt ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Tungen strøg han let over hans læber.. Hans tænder var allerede voldsomt løbet i vand, og det var noget som han helt klart også godt kunne mærke sig af! Han var sulten og nu havde han fundet aftenens offer!

[Deleted]

Rose var virkelig ved at være meget urolig, og det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for det tegnede ikke godt. Hendes frygt for mørket, var nu større end det som den nogensinde havde været før, også fordi at hun ikke havde sine elskede brødre til at passe på hende, ligesom Valentine altid havde gjort! Som hun havde vogtet over ham om natten, så var det ham som havde holdt hendes frygt på et minimum, hvor hun samtidig havde været i stand til at slappe af nok til at selv kunne glide hen i søvnen. Det var selvfølgelig noget som hjalp hende, var det jo bare sådan at hun ønskede det, og nu var Valentine der pludselig ikke mere.. Selvfølgelig vidste hun at han levede sit liv, og det skulle han selvfølgelig også have lov til, men det var bestemt heller ikke noget som direkte kunne siges, at hjælpe hende, for det gjorde det op ingen måde. Hun rystede en anelse. ”Hvorfor er der ingen her..” endte hun en anelse usikkert. Et sted så frygtede hun næsten for at hun var endt i Dvasias, selvom.. det kunne vel næppe være tilfældet? Hun havde endnu ikke passeret nogen mur, så det kunne jo slet ikke være tilfældet, men man kunne jo trods alt aldrig vide, og det var noget som selvfølgelig gjorde hende en anelse usikker, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre!
Tanken om at der var en vampyr rundt omkring hende, var slet ikke en tanke som slog hende ind på nogen måde, overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hånden mod hendes skulder, fik hende til at slippe et skrig, selvom det slet ikke var noget som hun havde nogen kontrol over! Hun vendte sig hastigt, hvor hun næsten håbede at det var Valentine.. Skuffelsen viste sig i hendes ansigt, som hun så at det slet ikke var tilfældet. Hun sukkede dæmpet. ”Jeg.. jeg ved det godt.. Jeg leder efter min bror..” endte hun dæmpet. Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst. Det var bestemt ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre noget ved ellers, men ikke desto mindre så.. håbede hun vel lidt, at han faktisk var i stand til at kunne hjælpe hende?

[Deleted]

At komme tæt på denne kvinde, var nemmere end det som han lige havde regnet med, selvom det slet ikke var noget som gjorde Alexander det mindste, for det var noget som kun måtte hjælpe ham i en frygtelig stor grad, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At lægge hånden på hendes skulder, og det at høre hende skrige, var noget som direkte måtte fryde ham, for det var ham kun tydeligt, at denne kvinde måtte være panisk bange for mørket, ellers ville hun da slet ikke reagere på den måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han smilede let, hvor han for nu valgte at holde tænderne skjulte, for det hele skulle nok vise sig at blive meget.. underholdende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han kuklo ganske let. At lede efter sin bror herude, var måske lige groft sagt, for han var nu temmelig sikker på, at han slet ikke ville være at finde herude, og specielt på denne tid af dagen, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Du søger efter din bror..? Jeg tror ikke du vil finde ham herude..” endte han med en ganske sandfærdig mine.
Alexander hævede roligt hånden. Carmine havde altid været mere grum til jagten end det som han selv var.. måske også fordi at han havde været under kraftig indflydelse af Cassie, men det var han ikke ligefrem i denne stund. Han havde mange planer i hans hoved for denne stund, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg han ganske let over sine læber, som han lod hovedet søge let på sned. Han hævede hånden ganske let, hvor han greb hende omkring hendes kæbe, så han kunne få lov til at få en direkte øjenkontakt med hende, også fordi at han valgte at se på det som direkte nødvendigt. Han ønskede at se hende an, før han ville sætte jagten ind for alvor. ”Skal vi se… et lysvæsen hvis jeg ikke tager helt fejl.. Det ligger i din duft.. Og det er godt..” hviskede han roligt, hvor et tilfredst smil bredte sig på hans læber.

[Deleted]

Hvem denne mand var, var slet ikke noget som Rose havde nogen anelse om. Hun havde sågar ingen anelse om at hun faktisk stod i livsfare, ved at stå overfor denne mand, men det var jo trods alt bare sådan at det var! At det ikke var hendes bror, var selvfølgelig en tanke som skuffede hende, for hun ønskede virkelig noget så brændende at finde manden, men han var væk.. Ikke fordi at det var noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde, for hun ønskede virkelig at finde ham! Hun blinkede let med øjnene, som hun svagt bed sig i læben. Der var noget ved denne mand, som hun slet ikke kunne sætte en finger på, men ikke desto mindre, så var det noget som hun valgte at passere for denne stund, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. ”Nej, men… jeg.. kunne jo altid håbe og.. jeg ved ikke om du har set ham..? En mand, næsten skaldet.. går rundt med et blåt sværd, og med vinger? En havengel?” spurgte hun med en næsten forhåbningsfuld klang i den ellers så milde og blide stemme, for.. direkte var det jo noget som hun håbede at han kunne svare ’ja’ til!
Hånden som gled om hendes kæbe, var noget som omgående fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg, for det var også der, at det for alvor gik op for hende hvilket væsen hun faktisk måtte stå overfor; en vampyr. Hun bed sig svagt i læben, som hun hævede blikket op mod ham, som han direkte beordrede hende til det med den hårde hånd som han gjorde brug af, og det var noget som direkte måtte irritere hende et sted, og det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. Hun nikkede stille. Det var jo ikke fordi at hun kunne gøre noget ved det, for.. det var jo trods alt hvad hun var, og det var ikke noget som hun kunne gøre det mindste ved alligevel. ”Det.. det er jeg..” endte hun med en dæmpet stemme, hvor usikkerheden for alvor måtte vise sig, for hun kunne ikke gøre det mindste ved det. Hun var ung, uerfaren og havde ingen erfaring med hvad der var omkring hende, for det havde hun altid været beskyttet fra! Hovedet trak hun en anelse til sig. ”N-nuvel.. jeg.. jeg skal finde min bror..” undskyldte hun sig med, som hun valgte at bakke væk fra ham – ganske roligt og varsomt.

[Deleted]

Denne kvinde var allerede derude, hvor hun slet ikke var i stand til at bunde, også selvom det slet ikke var noget som rørte ham som sådan. Tanken måtte faktisk kun more Alexander! Han blev stående og med blikket hvilende direkte intenst på hendes skikkelse. Hendes bankende hjerte, den nervøsitet som han kunne læse i hendes blik, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget værre for ham. Tvært imod, så var det virkelig noget som kom ham til fordel, også fordi at han virkelig kunne mærke hvordan det måtte rive i dyret i ham, også fordi at jagten virkelig var sat ind for ham. Måske at han havde sin mærkværdige form for jagt, men ikke desto mindre, så var det hans måde at tackle det hele på. Hendes opremsning, var noget som han ganske roligt rystede på hovedet til, for det var virkelig ikke noget som sagde ham noget som helst. Han lod hovedet søge let på sned endnu en gang. ”Det siger mig intet.. Om ikke andet, så lyder han som en rigtig lækkerbisken..” endte han med et sigende smil på læben, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han smilede ganske let for sig selv, hvor de sylespidse tænder endte med at vise sig. Han var jo trods alt stolt af dem, som han var stolt af sit væsen!
At mærke hendes varme hud ved sine fingre, var noget som virkelig måtte rive i Alexanders dyr, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende. Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang, som hun endte med at trække sig. Det var nu at det skulle blive underholdende, og det var selvfølgelig også nu at det skulle blive ganske underholdende for hans eget vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han kuklo ganske let. ”Min kære.. Jeg har helt andre planer med dig i aften,” endte han ganske sigende, som han endnu en gang tog fat omkring hendes arm, kun for at rive hende det tættere på sig, hvor han blottede sine tænder, kun for at sætte dem direkte i hendes hals, idet han havde revet hende helt tæt ind på sig. Han ville sætte frygten i hende, for så kunne jagten jo fint gå i gang!

[Deleted]

Rose vidste udmærket godt, at denne situation på ingen måder, var noget som ville gavne hende på længere sigt, for.. det var et ubehag som bare havde meldt sig i hendes krop og sind, og hun brød sig på ingen måder om det på nogen måde! Hendes hjerte slog ubehageligt mod hendes bryst. Det eneste som hun egentlig bare ønskede sig, var muligheden for at finde sin bror, og så komme hjem, bare.. at få bekræftet at han havde det godt, og derved få afkræftet de mange tanker som hun gik rundt med, for det var bestemt ikke tanker som hun brød sig om på nogen måde overhovedet. At han ikke havde set ham, var noget som var mere end nok for hende, for så havde hun da en undskyldning for at komme videre! Hun blinkede let med øjnene. ”O-okay.. så.. så vil jeg bare.. fortsætte min søgen,” endte hun meget dæmpet. Det var ikke en god situation at stå fanget i, det var noget som hun allerede havde fundet ud af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Tanken om hans kolde hånd, var noget som fik det til at løbe iskoldt ned af hendes ryg, hvor der kun var en tanke som havde meldt sig i hendes sind; At hun skulle løbe, og det skulle helst være så langt væk som det nu var hende muligt! Og det var helt klart også hvad hun havde tænkt sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Hun nåede kun lige at trække sig en smule, inden han havde taget fat i hende igen, hvor panikken for alvor bredte sig. At blive revet helt ind til ham, så nåede det ikke rigtigt at gå op for hende, hvad der skete, før hans tænder endte direkte i hendes hals. Hendes pupiller trak sig helt sammen, hvor hun kom med et smertende gisp. Hun stod mere eller mindre stiv ind mod ham, for.. det var som enhver muskel i hendes krop var lammet af det som skete for øjnene af hende, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre på nogen måde! Læberne skilte hun, som en tåre trillede ned.. Panikken meldte sig. Hun ønskede jo slet ikke at dø!

[Deleted]

Alexander var måske meget udspekuleret, også selvom han måtte erkende, at det var ham en underlig tanke, at denne unge kvinde ikke bare var løbet sin vej, men faktisk var blevet stående, for hun ville ikke have nogen mulighed for flugt senere, det var noget som han nok skulle sørge for! Carmine havde fået lov til at lege.. af hvad han havde hørt, så var det med en sensuel dæmon.. han havde så bare været langt mere heldig end det, og det var noget som selvfølgelig måtte more ham, det var der bestemt heller ikke noget som han sagde det mindste til på nogen som helst måde overhovedet! Han lod hovedet søge let på sned og med det morende smil på læben. Mordlysten havde vist sig i hans øjne, som intet andet før, og det var ikke noget som han ønskede at gøre noget som helst ved. ”Du skal nok ikke regne med at finde ham,” påpegede han sigende, som det kyniske smil kun måtte brede sig, så de spidse tænder viste sig for alvor. Han var jo trods alt et væsen som var stolt af hvad han var og hvem han var, og det var slet ikke noget som skulle have lov til at forandre sig for hans vedkommende overhovedet!
At gribe fat i den unge kvinde og rive hende ind til sig, var noget som sikkert gik hurtigere end det som hun i det hele taget var i stand til at lægge mærke til, ganske enkelt fordi at han var det væsen som han var; en vampyr. Og han var i den grad også stolt af det! Tænderne borede sig direkte i hendes hals, hvor han bed sig fast, også selvom han ikke gjorde meget ellers. Tøsens reaktion var noget som virkelig morede ham, også fordi at det virkelig føles som det kom helt bag på hende, at han faktisk kunne finde på det! Og det var noget som i den grad kun måtte få ham til at grine, for det var virkelig for sjovt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han tog ikke mere end en enkelt tår, men han lukkede dog ikke såret af den grund – det ville jo kun ødelægge alt det sjove for ham, det var helt sikkert. Han vendte blikket mod hende, som han bare valgte at.. give slip. ”Jeg tæller til ti.. og så håber jeg for din skyld, at du har taget benene på nakken..” endte han sigende, tydeligt med den mordlyst i hans mine. Han rejste sig roligt op, hvor han vendte ryggen til hende, hvor han varsomt begyndte at tælle. ”1…2…”

[Deleted]

Tanken om at skulle stå overfor et vampyrisk væsen, var slet ikke en tanke som Rose havde regnet med, også fordi at hun aldrig som sådan havde lært, hvor farligt det egentlig var udenfor, for hun havde aldrig fået lov til at undersøge tingene på egen hånd. Hun havde altid haft sine brødre til at passe på hende og hvor pokker var de nu, når man faktisk havde brug for dem?! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst som aldrig nogensinde før, for hun var faktisk bange. For første gang i sit liv, kunne hun faktisk sige, at hun stod og så frygten i blik, selvom det værste helt klart, var det faktum, at hun faktisk manglede hendes kære lillebror. Hun bed sig svagt i læben, som hun vendte blikket mod vampyren. ”Jeg.. jeg skal nok finde ham..” hviskede hun dæmpet, også et sted mest for at overbevise sig selv om det faktum, for hun ønskede virkelig bare at vide om han var okay, eller om han var kommet til skade, eller hvad der nu var sket, for hun anede virkelig ikke noget som helst, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om overhovedet! Tvært imod, så var det virkelig.. uhyggeligt, at det var sådan!
At blive bidt, var noget som virkelig satte en panik i hende, så kraftigt, at hun slet ikke vidste hvordan hun skulle eller kunne reagere! Det var som om at all kontrol over hendes krop, bare blev revet fra hende. Smerten fra bidet var intens, og den kolde krop mod hendes, var noget som først for alvor, måtte tvinge hendes hjerte til at hamre og slå, selvom det slet ikke var noget som hun kunne gøre for! At vampyren så bare endte med at smide hende i jorden, fik hende til at gispe. Hånden for direkte op til halsen, for at trykke om såret. Hvor meget han havde taget, vidste hun ikke, for hun havde virkelig ikke nogen anelse om… noget som helst! Hun vendte blikket mod ham. ”J-jamen..” Hun bed sig kraftigt i læben, idet hun kæmpede sig op på benene. Da han bare begyndte at tælle, vidste hun at det var alvor. Hun vendte sig om, hvor hun bare begyndte at løbe.. hun løb alt det som hendes ben magtede at bære for hende!

[Deleted]

Når det kom til levende væsner, så havde Alexander aldrig været den mest følelsesfulde, for det var han virkelig ikke. Den eneste som faktisk formåede at finde lidt menneskelighed frem i ham, var Cassie, så end ikke denne fortabte unge kvinde, ville kunne gøre det. Ikke at det var noget som gjorde ham det mindste, for han fik altid hvad han ville have, og det var jo ikke fordi at han ikke var vant til at sætte sig tilbage og vente på det, for det var han skam! Han vendte blikket direkte mod hende, hvor det kyniske smil bredte sig på hans læber. ”Jeg har lidt andre planer med dig, min fine ven..” Han endte direkte med at blotte tænderne, idet han kraftigt havde endt med at tage fat i hende, og brutalt revet hende ind mod sin egen krop, kun for at sætte tænderne i det ellers så unge kød…
At slippe hende, var tydeligt, at det var noget som var kommet bag på hende, selvom det slet ikke var noget som rørte ham på nogen måde. Han slikkede roligt blodet af sine læber. Udsøgt var det virkelig! Han kunne slet ikke mindes, hvornår han havde fået lysvæsen sidst! For det var virkelig ved at være så frygtelig længe siden! ”Udsøgt!” endte han ganske kort før han opfordrede hende til at løbe. Han fik det som han ville, også fordi at han vidste, at det ville være instinktet i et byttedyr; At tage flugten, så han skulle nok lige hjælpe hende lidt på vej. Det paniske bankende hjerte, var noget som virkelig rev i ham allerede som det var, og det var noget som selv tydeligt måtte have en påvirkning af selv ham. Ikke fordi at det var noget som hjalp ham på nogen som helst måde i længden, men det var nu bare sådan at det var. Han smilede let for sig selv, som han kunne høre at hun satte i løb. At give offeret et lille forspring, var egentlig kun noget som ydede til legen for hans vedkommende, for han ville nå hende i løbet af frygtelig, frygtelig kort tid! ”7.. 8…9…10..” Han blev stående for en kort stund, inden det morderiske glimt for alvor måtte vise sig i hans øjne. Han endte hastigt med at vende sig om, hvor blikket faldt direkte til hende. ”Her kommer jeg!” endte han hastigt, som han satte i løb direkte mod hende. Han nåede hende hurtigt.. alt for hurtigt!

[Deleted]

Det var efterhånden ved at gå op for Rose, at hun slet ikke ville komme herfra bare sådan, selvom det bestemt heller ikke var noget som behagede hende på nogen måde! Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst. Denne mand ville ikke lade hende gå, hvilket allerede så småt, var ved at gå op for hende, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Hun nåede kun lige at vende blikket mod ham, som han havde grebet fat i hende, hvor hun endte med at stå helt inde i den kolde favn, og med hans tandsæt siddende i halsen, hvilket var noget som i den grad også måtte komme bag på hende, for det gjorde jo trods alt også så vanvittig ondt, at man skulle tro at det måtte være løgn!
At løbe, som han havde valgt at give slip, så vidste hun et sted også godt, at hun gav ham helt præcist det som han ville have, selvom det nu slet ikke var en tanke som slog hende ind på nogen måde overhovedet. Hånden støttede hun direkte mod halsen, som hun forsøgte at holde igen på blødningen, som hun bare løb alt det som hun kunne, også selvom hun vidste, at hun slet ikke ville være i stand til at løbe fra en vampyr! Han ville nå op til hende allerede med det samme, og det vidste hun jo også godt! Hun ville dog virkelig ønske at Valentine dukkede op og reddede hende, selvom.. der var en mærkværdig følelse som slog hende… at han slet ikke ville dukke op. At han råbte op, så vidste hun også at han var færdig med at tælle, hvilket kun gjorde at hendes panik kun måtte blive langt værre end det som det var fra før af! Dette havde slet ikke været hensigten ved at søge efter hendes kære bror! ”Lad mig gå!” udbrød hun mere skingert, som hun bare fortsatte, selvom hun kunne fornemme at der var noget i det.. at han var lige i nærheden af hende, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde! At han løb hende i møde, fik hende kun til at sætte farten op, også selvom hun faktisk endte med at falde over sine egne ben, selvom det bestemt heller ikke gjorde det bedre. Hun røg direkte ned i jorden, idet hun forsøgte at kravle i en anden retning. Hun ville bare væk!

[Deleted]

Tøsen var bange, og det var en tanke som virkelig måtte fryde Alexander mere end det som sikkert godt måtte være, men det var jo trods alt heller ikke noget som måtte gå ud over ham i den anden ende. Han kuklo ganske let, som han vendte blikket roligt mod hende, som han kunne se hende storme afsted. Tanken alene, var slet ikke noget som kunne give ham andet end den storslåede tilfredsstillelse, for det gjorde det i aller højeste grad også! At tælle, var egentlig kun for god ordens skyld, og fordi at det virkelig morede ham at det var noget som kunne sætte den ekstreme skræk i de unge individer, som han bestemt heller ikke havde det mindste imod at skulle løbe ind i på vejen. At det at han kom hende så tæt, var noget som fik hende til at sætte farten op, så hun faktisk endte med at falde over sine egne ben, og desperat tvang hende til at nærmest kravle væk fra ham, var noget som fik ham til at trække tydelig morende på simlebåndet, ofr det var virkelig noget af det mest morende som han længe havde oplevet! Han stoppede selv op, som han vendte blikket rolig mod hende atter en gang. ”Hvad kravler du rundt der på alle fire for?” spurgte han endelig, som han rolig gik mod hendes skikkelse igen. Han valgte alligevel en kende voldsomt, at tage fat i hendes nakke, nærmest for at tvinge hende op på benene. I det store og hele, så havde hun virkelig ikke nogen chance mod ham, og det vidste han godt, og det samme gjorde hun vel også et sted? Han lod hovedet søge på sned igen. ”Det der er jo slet ikke godt nok min pige.. Prøv igen. nærmest opfordrede han hende. Han lod den anden hånd og en enkelt finger stryge mod hendes sår, så han fik blodet på fingeren. Han førte det til sine læber og slikkede det af i en temmelig hurtig bevægelse. Det var virkelig en udsøgt smag! Han smilede tilfredst for sig selv. ”Mhmm.. meget bedre sådan her.. Løb.. Prøv at gem dig.. jeg lover ikke at kigge..” Og med disse ord, så slap han hende, kun for at stille sig med ryggen til hende igen.

[Deleted]

Rose kunne virkelig ikke se, hvorfor det skulle gå så galt, når det eneste som hun faktisk havde forsøgt sig med, var at finde sin kære lillebror, så hun atter en gang ville komme hjem, og alt ville fortsætte som de burde, men nu.. nu havde det hele i den grad formået at tage en helt ny drejning, og hun kunne bestemt ikke lide den drejning som det havde taget! Det kunne jo ende med at koste hende livet, og det var slet ikke noget som hun havde det mindste lyst til i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han allerede var nået op til hende, var noget som virkeig satte den tydelige panik i hendes krop og sind, hvilket bestemt heller ikke var en tanke som hjalp hende på nogen måde overhovedet! Hun gispede kraftig, som hun røg direkte ned i jorden for hans fødder. Tydelig handlet du af ren desperation, så begyndte hun at kravle i den modsatte retning. At det så direkte måtte more ham, var en tanke som meget hurtig, ville være i stand til at irritere hende, men det var jo trods alt heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved. Hun slap et mindre og tydelig halvvejs skrig, da han bare.. tog fat i hendes nakke, og nærmest hævede hende fra jorden. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, som hun vendte blikket mod ham. Hun havde aldrig lært at forsvare sig, for.. hvem skulle da lære hende det? De havde jo alle sammen passet sådan på hende! ”Lad mig gå…” hviskede hun stille. Det var allerede gået op for hende, at hun kun var en del af en leg for ham, selv om det ikke ligefrem var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen som helst måde! Som han slap, så tog hun sig endnu en gang til halsen. Han skulle bare ikke have lov til at gøre det! Det var slet ikke noget som hun fandt sig i! Hun satte igen i løb. Jo mere hun løb, jo mere bankede hendes hjerte, og jo mere blod mistede hun faktisk. Tanken slog hende bare ikke rigtigt ind!