Taking a risk!

[ilosonic]

Det var ved at blive sen eftermiddag, hvor der kun var gået nogle timer siden at den store henrettelse skulle være sket i Apterta City for fodenden af slottets mure. Det meste af Apterta havde været samlet omkring det store podie og ved den store guillotine, som folk havde set spændt til, imens landsforræderen skulle blive henrettet. Det var en ganske grotesk henrettelse, og det var utroligt at sådan én skulle finde sted netop her i Procias, men det viste vel lidt om bagsiden af mønten? Procias var ikke så uskyldige som de gerne ville fremstå, selvom de altid forsøgte at være det ’gode’ land. Ilosonic havde selv været ved henrettelsen, eftersom det jo trods alt var hans ’spion’, som skulle blive henrettet. Han var forundret over at hun havde fundet en måde hvorpå hun havde fået sandheden frem, for han vidste at hun ikke kunne sige noget om det, og han vidste at hun hverken kunne læse og skrive, men.. mon hun havde lært det? I så fald så havde hun kunne skrive det ned, hvilket han ikke havde taget højde for at hun ville lære, men sådan var det. Han vidste dog at det kunne komme til at koste ham selv hans eget liv og hans egen plads, og han kunne ikke tillade at det ville gå ud over hans familie! Han ville beskytte dem for enhver pris, koste hvad det koste ville!
Sonic var netop på vej hjem i dette øjeblik. Han red på sin sorte og prægtige hingst, som spænede over de grønne marker og enge, løb over de mange grusstier, der førte ud til den landsby han boede i; Elanya. Ironisk den var opkaldt efter landets dronning, men det var der jo ikke just noget at gøre ved. Desuden så anså han sig nærmest som landsbyens konge, eftersom han var greve og den med det største hus og ikke mindst den største rigdom i landsbyen, så man kunne jo ikke lade vær med at føle sig lidt kongelig. Det var dog langt fra der hans tanker måtte ligge, eftersom han var optaget på at komme hjem. Hvis Lucas virkelig var så kløgtig, så ville han ikke glemme at kontrakten stadig holdt Raphaella til Procias, og nu hvor det faktisk havde lykkedes manden at befri hende, så var de blevet stemplet som landsforrædere og de kunne ikke blive her i Procias særlig længe, ikke før de ville blive overfaldet af landets soldater og vagter.
Den sorte prægtige hest kom med et let hvin, som Sonic hev i tøjlerne for at få den til at stoppe op, da han var nået til sin store herregård. Der lå en stor og mørk mur omkring den, med guldport, der alt sammen var beskyttet af magi – noget han havde fået fra en stærk alkymist; Nathaniel Diamaqima. Han var rent faktisk venner med mandens bror Hayden, men ham havde han faktisk ikke set noget til i lang tid, så var han var bange for at manden var gået i døden, en skam, eftersom manden havde været en gammel ven og en af de få som han faktisk havde stolet på, for Hayden havde jo i sin tid hjulpet ham da han havde været besat af en dæmon. Han havde dog fundet en ny som han turde stole på og give sig hundred procent hen til, en ganske særlig kvinde, som tilmed var endt med at blive hans hustru; Ilaria. Hans mørke øje gled mod herregården, inden det faldt tilbage mod horisonten, hvor han kunne se at solen var ved at gå ned. Han bar den mørke kappe, med hætten slået op omkring hans hoved, hvor han ellers bar det sorte stof omkring hans vansirede øje.

[lucas]

Der var kun gået nogle timer siden den store henrettelse havde fundet sted – eller det havde i hvert fald været meningen. Lucas havde nået at befri Raphaella i tide, hvilket han var utrolig glad for! Han havde måske kastet alt bort ved at gøre som han havde gjort, men.. et liv i luksus var ikke det værd, hvis han ikke havde sin elskede hos sig! Han ville desuden dø af samvittighed hvis han havde ladet hende gå i døden! En samvittighed som han ikke ønskede at gå rundt med resten af sine dage! Han mente at han havde handlet rigtigt, for.. hun var jo uskyldig! Hun gjorde jo intet af det med vilje! Desuden var Alexander sindssyg, hvis han virkelig ville lade hende blive dømt som landsforræder i Dvasias, bare fordi hun var flyttet til Procias i håb om et bedre liv! Han havde i hvert fald ikke kunne se hende blive henrettet! Desuden så væmmedes han ved tanken om at alle hans såkaldte ’venner’ var gået imod ham. Alle dem han havde arbejdet sammen med, alle dem som han havde hjulpet og som han havde grint med, de havde alle sammen gået imod ham! Det var en tanke som han virkelig afskyede! Ikke mindst gjorde det ondt, og han ville da på ingen måde kunne se nogen af dem i øjnene, hvis Raphaella ville have fået hovedet hugget af, når han vidste at de alle havde holdt ham tilbage. Han forstod bare ikke hvordan Elanya kunne have ladet sådan noget ske, hvordan kunne en henrettelse gå lige forbi næsen på hende? Det var nok det som gjorde ham langt mere vred! Men han synes også at alt havde været et kaos på det sidste. Derick var smuttet uden et eneste farvel og der gik flere rygter om hvorfor, men noget måtte der jo være sket. Det kunne dog også være ligegyldigt nu, for det eneste han tænkte på, var at få sin egen og Raphaellas røv reddet!
Lucas dukkede op i et blåt lysskær lige udenfor Carino Fattoria, hvor han stod med Raphaella i sine arme. Han havde hende knuget ind mod sig, som de dukkede op i det frodige græs, hvor der kun var få meter hen til grusstien, som lå ved porten ind til herregården. Han vendte de smaragdgrønne øjne mod hende, hvor et let smil gled over hans læber, selvom en mørk skikkelse fangede hans opmærksomhed fra øjenkrogen. Han endte med at løfte blikket og vendte de grønne øjne direkte imod Ilosonics skikkelse, hvor han næsten endte helt bleg ved synet af manden. Han havde sikket overværet henrettelsen den bastard! Vreden begyndte at dulme i hans indre, hvor han kneb øjnene fast sammen. „Ilosonic!” vrissede han i en fast tone. Han holdt Raphaella et stykke ud for sig, så han kunne vende sig med fronten imod manden, hvor han kneb øjnene direkte dræbende sammen. Han havde bare at overrække ham den kontrakt, ellers så måtte han ty til langt hårdere midler – om han så selv ville fortryde det senere hen eller ej, men dette var vigtigt! Han prustede næsten helt af arrighed, hvor han ikke tog blikket fra manden. „Vi har et ærinde vi skal snakke med dig om!” svarede han i en fast tone, som tydeligt indikerede at manden ikke havde noget valg. Han anede ikke om manden ville gå med til det, for.. hvorfor skulle han? Og alligevel var de nød til at forsøge, for ellers kom de jo aldrig herfra!

[Deleted]

Det kunne godt være at der var gået nogle timer siden henrettelsen havde fundet sted, men ikke af den grund var Raphaella faldet til ro, for det var som om at hun slet ikke kunne finde den! Uanset hvordan man vendte og drejede den, så kunne hun ikke løbe fra den kontrakt som Sonic skjulte, ganske enkelt fordi at den bandt hende til ham.. Hun var ikke fri før den var brudt eller ødelagt, eller han selv valgte at give hende den frihed som hun noget så brændende ønskede i denne stund, for det andet var hende virkelig en frustration uden lige, så det var ikke noget som måtte sige så lidt! At dukke op ved herregården, var noget som vækkede hende grusomme minder, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Selv nede ved floden havde hun slet ikke fået noget at drikke, for hun havde slet ikke kunne tage sig sammen om det, og nu hvor hun endnu en gang skulle stå ansigt til ansigt med den herregård hvor hun havde søgt til ved et ganske tilfælde den ene gang, var slet ikke noget som gjorde det bedre. Armene hvilede omkring Lucas’ nakke, hvor hun blev helt tæt ved ham. Det kunne godt være, at hun slet ikke havde regnet med at skulle komme så tæt på en mand under opgaven, men det var sket af den grund, men ikke desto mindre, kunne hun kun prise sig lykkelig for det, for det havde reddet hendes liv!
Raphaella vendte blikket direkte mod manden på den store hest, hvor hun direkte følte at den resterende farve forlod hendes kinder. Hun vidste godt at tiden var knap, for der ville nok ikke være lang tid før vagterne dukkede op for at finde dem, og så længe at Sonic havde den forbandede kontrakt, så kunne hun slet ikke forlade landet her, og det var noget som virkelig gjorde ondt, for hun ønskede slet ikke at stå for flere problemer end det som hun gjorde allerede nu! At Lucas begyndte at vrisse, var slet ikke noget som hun havde hørt før, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have, for hun havde aldrig nogensinde hørt ham vrisse af hende på den måde, også selvom hun vidste at det slet ikke var hende som det var henvendt til. Hun vendte blikket mod Sonic. Alene synet af ham, fik hende endnu en gang til at skælve, også selvom det slet ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Jeg vil ikke være her..” hviskede hun yderst dæmpet. At Sonic havde overværet det hele, og sikkert også havde gættet sig frem til hvorfor at hun havde stået i den situation som hun havde, hvor hun faktisk var stået til at få hugget hovedet af! Og den tanke var hende stadig direkte skræmmende, for det var slet ikke noget som hun kunne komme over på nogen måde. Hun klamrede sig mere ind mod Lucas, hvor hun næsten heller ikke følte for at kunne stå på benene, for hun havde stadig tydeligt brug for at komme over chokket, og nemt var det på ingen måde, for hun kunne virkelig ikke have med det at gøre! Så nemt at det var at ødelægge et liv, så nemt det var at tage livet af en anden person.. Tanken var jo direkte.. skræmmende!

[ilosonic]

Ilosonic havde skam overværet hele seancen, hvor det faktisk havde været yderst morsomt! Han havde set hvordan folk havde samlet sig for at se henrettelsen, eftersom det jo ikke var noget som skete hver dag i Procias’ historie. Han havde set hvordan Alexander var dukket op, og derfor var han godt nok også selv i tvivl om hvad hun egentlig blev straffet for, foruden landsforræderi, men var det imod Dvasias eller Procias? Om ikke andet, så havde han ikke været i stand til at holde et smil tilbage, da han havde set Raphaella komme gående og op mod podiet. Det som dog næsten havde fået ham til at bryde ud i grin, var det faktum at Lucas faktisk var kommet hende til undsætning, ikke nok med det havde manden også gjort kronprinsen af Dvasias sur, selvom han så det som en bonus, eftersom han aldrig havde brudt sig om de kongelige eller adelige, og nu hvor han selv var det, så havde hans syn stadig ikke ændret sig, for Jaqia var ikke i stand til at styre landet på trods af at hun faktisk havde formået at gøre landet kvindedomineret, hvilket ikke var en tanke som han brød sig om på nogen måde.
Blikket gled let fra den nedadgående sol, til de to skikkelser der måtte dukke op, hvilket fik Sonic til at dreje den sorte hingst en anelse, så han bedre kunne se, eftersom han jo kun kunne se ud af det ene øje, da det andet var blevet blindt og vansiret. Et morende smil gled over hans læber, som hans blik faldt på Lucas og Raphaella. Det forundrede ham egentlig ikke at se dem her, for de vidste vel begge to at de ikke kunne komme herfra før der blev gjort noget ved den kontrakt som han havde med Raphaella? Han kunne ikke lade vær med at trække lidt mere på smilebåndet til Lucas’ ord, da han aldrig havde set manden som en hård mand, men det var tydeligt at denne seance havde forandret ham. Det måtte vel også være hårdt at se ens ’venner’ ville henrette den person man elskede? Han kunne jo godt huske da han selv var taget efter Ilaria, da Julien havde kidnappet hende, han havde ikke tøvet det mindste, og han tvivlede på at Lucas ville. “Jamen se hvad katten har slæbt med ind. De to landsforrædere,” svarede han i en hånende tone, hvor han ikke kunne skjule det morende smil. “Jeg troede ikke at du kunne være en hård mand Lucas,” erkendte han sandfærdigt, selvom der var en hånende undertone. Han vendte sin hest endnu engang, inden han trak sin hætte ned, så hans ansigt kom til syne. Det markerede ansigt, med fuldskæg og det halvlange mørke hår, imens han bar det sorte stof over det venstre øje. Smilet var dog ikke til at tage fejl af. “Desuden kan du godt spare din forklaring, jeg har set det hele og jeg ved hvorfor I er her. Men fortæl mig Lucas.. hvorfor ofre dit søde liv for en ussel gadetøs, for en ussel hore?” spurgte han, hvor den nedladende tone tydeligvis var henvendt til Raphaella, der nærmest stod og forsøgte at gemme sig bag Lucas, hvilket han blot fandt ynkeligt. Han fnøs ganske let, som det mørke øje faldt tilbage på Lucas’ ansigt. “I vil have denne..” Han fiskede sin hånd ind under sin sorte kappe, hvor han ved et sammenrullet papir frem; kontrakten. Han havde taget den med for en sikkerhedsskyld.

[lucas]

Lucas havde aldrig mødt Ilosonic i egen høje person. Jovist havde han set ham, for manden var jo trods alt Greve, men det var også sjældent at manden var til de mange forsamlinger som det faktisk var krævet af ham, men han havde godt set ham af og til, til visse konferencer på slottet, dog havde han stadig aldrig talt med ham før, hvilket han heller aldrig rigtig havde haft lyst til, af mange årsager. Nu var han dog nød til at opsøge manden, han var nød til at konfrontere ham og han var nød til at vinde, for ellers så kom de jo aldrig fra Procias og det vidste de jo alle sammen udmærket godt. Han endte med at bide tænderne fast sammen til Ilosonics ord. Det lå måske ikke til ham at være en hård mand, og heller ikke sur, men der var så mange som han havde kendt personligt og kaldt for venner, som var gået imod ham denne dag og det kunne han slet ikke have! Den tanke gjorde ondt, specielt fordi han havde været tæt på at miste sit livs kærlighed! Han knugede Raphaella ind til sig, uden at han tog de smaragdgrønne øjne fra Ilosonics skikkelse, selvom han ignorerede Raphaellas ord, for han vidste godt at hun ikke havde lyst til at være her, men det blev de altså nød til! „Jeg er ligeglad med hvad du tror Ilosonic, det er ikke just nogen god dag for mig,” svarede han kortfattet. Det var ikke fordi han kunne lide tanken om at være ond og modbydelig eller skade andre som han havde gjort, men han havde gjort hvad der havde været nødvendigt for at overleve, hvilket han også gjorde i dette øjeblik. At manden vidste hvorfor de var her, forundrede ham heller ikke, for manden var sikkert netop lige kommet hjem fra henrettelsen i Apterta, siden manden var på sin hest udenfor hans indkørsel, selvom det ikke gjorde det bedre, for manden havde set sin egen spion gå i døden uden at gide gøre noget som helst for hende, men.. kunne det forundre nogen? Det var jo den typiske egoistiske tankegang som dvasianere havde. Mandens ord gjorde det ikke ligefrem bedre, tværtimod så pissede det ham af at han ikke havde mere respekt for Raphaella, hvor han også endte med at tage et faretruende skridt imod Ilosonic, selvom de alle sammen vidste at det ikke ville nytte at hoppe på manden og flå ham levende. „Var din tunge!” hvislede han fast og vredt, uden at han tog blikket fra manden, selvom han godt kunne se fornøjelsen i hans blik og det irriterede ham virkelig kun yderligere! Som han fandt kontrakten frem, så endte han alligevel med at ændre mine, da det faktisk overraskede ham at han havde den på sig, men det var vel fordi han havde set henrettelsen og vidste at han var afsløret? Han bed tænderne sammen. „Du kan ligeså godt give os den Ilosonic! Du er afsløret, så lad os få den, eller hæv hende fra handlen, så vi kan komme videre!” svarede han fast. De havde ikke alverdens tid, så det skulle egentlig gå hurtigt. „Lad os få det afsluttet, så vi alle kan komme videre, og så vil vi ikke genere dig igen,” endte han kortfattet.

[Deleted]

Tanken om at hun endnu var bundet til Procias, var slet ikke en tanke som Raphaella kunne have med at gøre, for hun fandt det bestemt heller ikke retfærdigt på nogen måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, ved bare tanken alene om at hun skulle stå overfor Sonic, for hun ønskede det på ingen måder, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Lucas holdt om hende og han beskyttede hende, hvilket hun selvfølgelig var rigtig glad for, men at hun havde kostet ham så meget, havde slet ikke været meningen set i hendes øjne, det var helt sikkert. Hendes krop rystede.. selv chokket var ikke noget som hun var kommet over endnu, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tænderne bed hun svagt sammen, som hun vendte blikket hjælpeløst mod Lucas. Hun havde aldrig set ham så hidsig som han var nu, så selvfølgelig var det noget som alligevel ikke forundrede hende som sådan. ”Lucas..” hviskede hun med en dæmpet stemme, som hun trykkede sig mere ind mod ham. At blive kaldt for en hore, var faktisk noget som gjorde hende ked af det, for måske at hun havde været.. i bunden af det dvasianske samfund, men af den grund, så fandt hun det på ingen måder retfærdigt at blive kaldt sådan noget! ”Det passer ikke!” endte hun med en mere febrilsk stemme. At Sonic havde overværet det hele, kunne hun næsten gætte sig til, for ellers ville han da slet ikke være udenfor på denne tidspunkt, det var hun ganske så sikker på! Nu hvor hun var landsforræder, så var der faktisk temmelig mange ting som hun skulle til at vænne sig til. Selvom hun selvfølgelig havde et utrolig godt skjul, i og med at hun kunne skifte udseende som hun havde lyst til, så var det slet ikke fordi at hun ønskede at kaste Lucas for ulvene, for hun ønskede jo at være sammen med ham! Hvis han blev fanget, så ønskede hun at blive fanget sammen med ham for.. tanken om at skulle undvære ham, var helt klart noget af det værste som hun overhovedet kunne tiltænke sig på nogen måde! At se Sonic rive kontrakten frem, var noget som gjorde hende direkte bleg, for hun kunne genkende den! Hun trykkede sig mere ind mod Lucas, som hun endnu en gang forsøgte at slappe af, også selvom det slet ikke var noget som var nemt for hende, men hun forsøgte da om ikke andet, og det Var vel også det som havde en voldsom stor betydning også for hende, for han stod med hendes frihed i sine arme og hænder, så selvfølgelig var det ikke noget som hun kunne undgå at lægge mærke til! ”Han har den i hånden.. Lucas han har den i hånden..!” endte hun mere febrilsk, for hun ville virkelig gøre alt for at få den, så hun kunne komme videre med Lucas! For det at blive i Procias, var slet ikke noget som kunne blive dem et alternativ, hvilket selvfølgelig var noget som hun var frygtelig, frygtelig ked af, for hun ønskede slet ikke at miste alt det som hun havde opbygget, for hun elskede jo at være her!

[ilosonic]

Det morede faktisk Ilosonic at se Lucas og Raphaella her på hans dørtrin, selvom man ikke just kunne sige at det kom bag på ham, for han havde næsten regnet med at de ville opsøge ham før eller siden, for det måtte jo gå op for dem at de var bundet til Procias, netop på grund af Raphaellas kontrakt med ham. Han havde faktisk hendes frihed i hænderne, det var ham som bestemte hendes skæbne. Hans mørke øje hvilede på Lucas, hvor han let førte den utålmodige hingst rundt, næsten for at få den til at bevæge sig lidt. Han fnøs ganske kortfattet, hvor det morede ham at se Lucas så hård, for det var jo lige før at det faktisk klædte manden frem for alt det blødsødne! Han slap en kold og dog munter latter. “Hvorfor ofre dig for en ussel tøs som hende? Var det fordi hun spredte benene for dig?” spurgte han tydeligt hånende, hvor det nedladende smil gled over hans læber. Han strøg kort en hånd igennem det halvlange hår, selvom det lige så hurtigt faldt ned foran hans øjne igen. Han kneb øjnene let sammen, som Raphaella valgte at åbne munden. “Jamen dog.. har køteren lært at gø?” spurgte han i den samme nedladende tone som før, hvor han rystede på hovedet med et kort fnys, „det er desuden kun en lille detalje, stripper, prostitueret? Hvad er forskellen? Kom ikke og sig du ikke har udstillet din krop for forskellige mænd, som du har spredt benene for.” Hans blik var tydeligt overlegent, da det var ham som havde kontrollen i denne situation. Han kneb øjnene let sammen til Lucas’ følgende ord, hvor den sætning han lagde mest mærke til, var det at han var afsløret. Nu vidste han da hvorfor hun skulle henrettes, hun var både landsforræder i Procias, som i Dvasias, hvilket var grunden til at Alexander havde været der. Han var dog en påpasselig mand, han vidste hvordan man skulle skjule sine spor og det ville han også gøre denne gang, så ingen havde noget på ham, præcis som da han havde startet oprøret og da han havde dræbt Keischa. “Giv mig en god grund til at jeg skulle aflevere den til dig Lucas. Jeg kunne i princippet få Raphaella til at gå direkte op på slottet for at give sig selv ind, så du burde tale til mig med lidt mere respekt, eftersom det trods alt er mig der står med tøsens skæbne i mine hænder,” endte han kortfattet, hvor det triumferende smil ikke falmede det mindste. Han vendte kort blikket ind mod sin herregård, hvor han vidste at hans hustru og datter måtte befinde sig. Han ville gøre alt for at holde dem sikker og han var sikker på at Lucas ville gøre det samme for Raphaella, manden havde trods alt opgivet alt for hendes skyld. Han havde dog reageret på præcis samme måde, hvis det havde været Ilaria der havde været spændt fast til guillotinen, selvom det havde været Raphaella og han stod stadig med hendes skæbne i hånden! Han så roligt mod dem igen, hvor han betragtede dem lettere afventende. “Nå.. hvad bliver det så til?”

[lucas]

Lucas vidste godt at de var endt i en suppedas, som var svær at komme ud af og skulle han være ærlig, så havde han opsøgt Ilosonic uden rigtig at have noget som forsvar eller grundlag til at manden skulle aflevere kontrakten. Det hele havde egentlig været lidt impulsivt og spontant, eftersom de bare måtte improvisere lidt, men han måtte erkende at han slet ikke vidste hvordan de skulle få den kontrakt fra ham, medmindre han begyndte at angribe ham, men ville han få det mindste ud af det? Han havde ganske vidst kæmpet imod vagterne på slottet og slået Alexander ud, men det lå ikke til ham at være brutal på nogen måde tværtimod. Han knugede Raphaella blidt ind til sig, da han vidste at hun stadig var chokket over hændelsen i Apterta, hvilket han også godt forstod, men hvad skulle han gøre? De var nød til at komme videre, for ellers ville vagterne indhente ham, og de måtte vel også nå til Ilosonic på et tidspunkt eftersom manden var afsløret? Han endte langt mere vred i ansigtet til mandens ord, hvor han virkelig følte for at skyde ham ned nu og her! Han holdt sig dog i skindet i håbet om at få fat i kontrakten på en eller anden måde. „Jeg elsker hende Ilosonic, noget som du ikke kender til!” bed han ham af i en vrissende tone, hvor han virkelig følte for at skyde lys efter manden, men det ville vel ikke gavne dem på noget tidspunkt? Han vidste godt at Raphaella havde været stripper, men.. indebar det også at man var andre mænd tætte? Tanken behagede ham ikke just, hvor han kort skævede eftertænksomt imod Raphaella, inden han vendte blikket mod Ilosonic igen. Han havde ikke just lyst til at bebrejde Raphaella for sin fortid, men hvis det virkelig var sådan det havde foregået, så måtte han ikke sige at den behagede ham på nogen måde.. Han måtte bare holde fast i de gode minder som han havde med hende, selvom det gjorde ondt at deres lykke på slottet nu var slut, for.. nu havde han ingen bøger han kunne læse højt for hende, de havde ingen have de kunne danse rundt i, som to tossede børn, der var intet. Tanken gjorde ham trist, for han havde faktisk mistet utrolig meget, men så igen, hans såkaldte ‘venner’ havde vendt ham ryggen hvilket gjorde ondt, og derfor havde han ikke lyst til at søge tilbage! Han endte med at bide tænderne kraftigt sammen til hans følgende ord, da han jo faktisk godt vidste at det var Ilosonic der sad med alle kort på hænderne, det var ham der havde et es i ærmet, ham der havde styringen og han brød sig på ingen måde om det! „Hvad med at jeg lader vær med at angribe dig, så du slipper herfra helskindet?” spurgte han i en tydelig trussel, selvom han vidste at der måske ikke var meget hold i det, men han havde virkelig lyst til at flå manden levende! Han endte med at knuge Raphaella langt mere ind til ham, hvor han havde knyttet den frie hånd, der var endt helt hvid. Hvorfor skulle det være så pokkers besværligt? Kunne manden ikke bare give ham den, så de alle kunne komme videre?! „Giv os den!” råbte han fast, selvom der var en frustreret undertone, for han følte sig virkelig.. håbløs og opgivende.

[Deleted]

Raphaella vidste godt, at det ikke var en god situation at være endt i, men ikke desto mindre, så var der ikke rigtigt noget som hun kunne gøre ved det af den grund. At Sonic bragte hendes fortid på banerne, var bestemt heler ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for tanken alene om det, var noget som virkelig formåede at gøre hende gal, for det var virkelig ikke retfærdigt! At kalde hende for en hore og prostitueret, var faktisk noget som gjorde hende ked af det, for det var slet ikke noget som hun kunne skjule, for hun følte sig virkelig bare som et vrag i denne stund, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende. Hun vendte blikket stille mod Lucas, som han vendte blikket mod hende, hvor hun let rystede på hovedet. Hun havde ikke bare spredt benene, for det var bestemt ikke gud og hvermand hun havde valgt at lukke ind og tæt til sig, for det var slet ikke noget som hun kunne drømme om! ”Jeg… jeg er måske og var en stripper, men jeg har ikke udstillet mig selv sådan!” endte hun mere febrilsk, som hun vendte blikket op mod Lucas. Der var selv grænser for hvad hun kunne finde på! Og det var deriblandt ikke noget af det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var helt sikkert. Hun klamrede sig direkte ind til Lucas. Hun vidste skam godt, at hun havde kostet ham frygtelig meget, såsom det gode liv i Procias, som hun selv havde nydt af, men ikke desto mindre, så var det vigtigst og bedre for hende at have ham ved sig, for.. tanken om at hun skulle undvære ham, var slet ikke en tanke som hun magtede overhovedet! Hun vendte blikket stille tilbage mod Sonic som han stod der med kontrakten i hånden. Hun bed sig svagt i læben. Hun vidste godt at hun måske skulle passe lidt på med hvad hun sagde eller gjorde, for Sonic kunne i praktikken få hende til hvad som helst og nægtede hun så… fik det virkelig konsekvenser som hun slet ikke ønskede at skulle udsættes for, for hun kunne jo slet ikke nægte noget som helst og det at forlade Lucas og gøre alt det andet, var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til! Hans ord fik hende gjort direkte bleg. ”Det må du ikke…!” endte hun hastigt, som hun slap Lucas og vendte sig mod ham. Han stod der med kontrakten i hånden og hvad hun vidste, så vidste hun at han havde sin familie som han lige så ønskede at værne om, og det samme ønskede hun om noget som hun også havde lige så kært! Hun bed sig svagt i læben. ”Lad mig gå… please..” endte hun dæmpet. Det var ham som holdt hende der, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at høre. Hun blev stående skælvende foran Lucas og Sonic, som hun nu havde taget pladsen mellem dem. Hun ønskede virkelig bare sin frihed ligesom alle andre ville have gjort i hendes sted!

[ilosonic]

Det havde virkelig været noget af en underholdning, alt det som var sket i Apterta, for det havde virkelig været morsomt at se Lucas komme Raphaella til undsætning, slå flere vagter ud, selvom klassikeren klart var da Lucas havde slået Alexander ud og hvor manden dog havde været rasende – en stor fryd! Han havde aldrig brudt sig om kongefamilien i Dvasias, eller de andre adelige for den sags skyld, da han ikke mente at de fleste med de store poster havde gjort sig fortjent til deres plads, desuden så var Jaqia virkelig en elendig dronning, for hun kunne ikke engang klare det selv, hun skulle absolut have mænd omkring sig, derfor var det ham virkelig utroligt at hun havde gjort landet kvindedomineret. En skam i hans øjne, ikke fordi han så ned på kvinder, for der var mange der havde vundet hans respekt, blandt andet hans egen hustru, men fordi landets egen dronning ikke engang kunne finde ud af at fremstå som en stolt og stærk rollemodel. Han fnøs ganske kortfattet af Lucas’ ord, hvor et køligt smil gled over hans læber. “Der tager du fejl. Selv os fra Dvasias kan finde lykken, hvilket jeg selv har gjort. Jeg er stolt af min hustru, af min datter og jeg vil gøre alt for at beskytte dem, hvilket dette ar selv beviser.” Han løftede den ene hånd, for at pege imod det sorte stof, der hvilede omkring hans venstre øje og skjulte det vansirede ar. Han fortrød ikke at han havde fået det, tværtimod så han sig selv i spejlet med stolthed, fordi han havde reddet den kvinde som han havde elsket, og tilmed selv sluppet levende derfra. “Stripper, prostitueret? Jeg ser ingen forskel,” svarede han hånende, som det nedladende smil forblev på hans læber. Selv i hans unge dage havde han været i Dvasias, besøgt stripklubberne, fået et privatshow, hvor selv kvinden havde været villig til at få ham helt tæt, så i hans øjne var der virkelig ikke nogen forskel, begge udgjorde bunden af hierarkiet. At Lucas pustede sig op og truede ham, fik ham til at slippe en høj og kold latter. Hvis manden troede at han bare uden videre ville give kontrakten fra sig, så tog han godt nok fejl. “Jeg kan se at kampen i Apterta har givet dig blod på tanden Lucas. Det klæder dig næsten, i stedet for at være den sædvanlige svans,” svarede han faktisk oprigtigt, skønt der stadig lå en anelse hån i tonen. At Raphaella endte med at træde ind mellem dem, fik ham til at fnyse ganske let. Han så fra tøsen til Lucas, inden et udfordrende smil gled over hans læber, som han pakkede kontrakten væk og gemte den under hans klæder, hvor den før havde lagt. “Kom og tag den,” direkte opfordrede han i den samme udfordrende tone, hvor smilet kun bredte sig på hans læber, hvor selve udfordringen mest var henvendt til Lucas, nu hvor han havde truet ham. Han frygtede ingen af dem, han frygtede ingen her til lands, eller noget andet sted, for det havde han ingen grund til. Han vidste hvordan man skulle slette sine spor og det gjaldt også angående denne kontrakt.

[lucas]

Tanken om at skulle stå overfor Ilosonic i denne stund var på ingen måde en tanke som behagede Lucas, for han hadede virkelig det faktum at det lige var denne mand som skulle have kontrollen over dem! Hvis ikke de fik den kontrakt, så kom de aldrig herfra, hvilket han udmærket godt vidste, for manden kunne få Raphaella til hvad som helst. Den kontrakt besad mægtig og kraftig magi, og derfor vidste han at den ikke bare uden videre kunne brydes, ikke hvis Ilosonic ikke var med på det. Manden var sikkert den eneste der kunne bedømme skæbnen over kontrakten, så det var ikke engang sikkert at de ville kunne destruere den, hvis de fik fat i den, men det fandt de vel ud af? Han havde svært ved at se en mand som Ilosonic være blød og faktisk åbne sig op for nogen som helst, for hvem kunne dog elske en ækel mand som ham? Han var ikke ækel på grund af arret, selvom det sikkert heller ikke var kønt, nej manden var ækel fordi han havde gjort de ting som han havde, og den tanke behagede på ingen måde Lucas. „Jeg tvivler ærlig talt på at der hviler nogen former for godhed i dig,” endte han kortfattet, som han fnøs bare ved tanken, for den var virkelig latterlig! Stakkels datter af Ilosonic Ilaria, for hun måtte da få en opdragelse som et helvede! På den anden side skulle det ikke undre ham at datteren ville blive lige så kold og ond som forældrene, så et sted passede det vel meget godt? Utroligt at Ilosonic virkelig formåede at gemme sine spor bare sådan uden videre, så kløgtig måtte han jo være, ikke mindst udspekuleret og snedig, hvilket han desværre måtte give manden, alligevel glædede det ham at manden var faldet lidt til ro, for så havde landet en chance for at klare sig, for det havde Jason og Elanya gjort godt, selvom tanken om at alle på slottet havde forrådt ham gav ham en bitter smag i munden, så han vidste snart ikke hvem der var mest ond; regeringen eller Ilosonic. Han så roligt mod Raphaella. Han vidste at hun var fra Dvasias og havde været stripper, men han vidste jo faktisk ikke helt hvordan det fungerede, så tanken om at hun måske havde været sammen med utallige mænd, gjorde det ikke ligefrem mere behageligt for ham. Han kendte hende dog som en langt mere respektabel kvinde, så han kunne næsten heller ikke tro at hun havde udstillet sig selv sådan, men.. han vidste jo heller ikke hvordan hun havde været i Dvasias, for det var trods alt år siden hun havde været der. Han bed tænderne kraftigt sammen som Ilosonic fortsatte, hvor han bare havde lyst til at slå ham ned! „Enhver kan forandre sig, specielt hvis de man elsker, er i fare,” svarede han blot som undskyldning for sin handling, selvom han vidste at han havde brudt adskillelige love, hvilket ikke just kom ham til gavn. Han så forundret mod Raphaella, da hun valgte at gå væk fra ham og stille sig imellem dem, hvor han så fra hende til Ilosonic. Den mand skulle pilles ned fra den høje hest, ned fra den piedestal som han selv havde sat sig på! Selvom han ikke ønskede at der skulle ske Raphaella noget ondt, så kunne han alligevel ikke stå imod udfordringen, for de havde virkelig ikke tid til dette tidsspilde! Han sprang let hen imod Raphaella, hvor han trak hende ind til sig med hendes hoved gemt imod hans skulder, så hun ikke kunne se, hvor han strakte sin hånd og skød et kraftigt lys fra hånden, for både at blænde og skyde Ilosonic ned.

[Deleted]

Raphaella fandt det virkelig ikke retfærdigt at blive sammenlignet med en prostitueret, for det var hun slet ikke! Jovist havde hun været en stripper, hun havde været frygtelig afklædt, og til tider havde hun slet ikke haft noget på, men hun havde aldrig spredt benene for andre mænd, for det havde slet ikke været en del af hendes job! Det var jo der Sonic faktisk havde reddet hende, fordi at folk faktisk ville hende så tæt, og det var så også grunden til at hun var endt i den kattepine som hun stod i. Hun klamrede sig mere ind mod Lucas, også fordi at det var ham som kunne give hende den følelse af tryghed. Han havde jo sågar opgivet sit liv i luksus for hende, også selvom hun tog det som en kærlighedserklæring, så var det noget som alligevel efterlod hende med en dårlig smag i munden, for hun havde slet ikke ment at koste ham så dyrt, som det nu var endt med at gøre det alligevel, det var helt sikkert! Hun vendte blikket op mod ham endnu en gang. ”Der er forskel.. Der er stor forskel!” endte hun med en febrilsk stemme! Hun havde måske været med til at udgøre bunden af samfundet, men.. det var en tanke som hun egentlig bare havde vænnet sig til, for det var jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det. Hun så skiftevis på dem, selvom hun alligevel havde valgt at placere sig mellem dem. Sonic stod med hendes skæbne skrevet i sine hænder, og at stjæle det fra ham, var.. vel ikke nok? Han stod jo med ordet, for det var ham som havde underskrevet det, ligesom hun havde i sin tid, også selvom der nu heller ikke var noget som hun kunne gøre ved det, selvom det var noget som virkelig måtte irritere hende den dag i dag, men ikke noget som hun direkte kunne gøre ved det, og det var virkelig også en tanke som måtte irritere hende som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. ”Jeg ønsker min frihed, Sonic.. Jeg har løbet det ærinde for dig nu..!” endte hun med en direkte febrilsk stemme. At Lucas endte bag hende i stedet for, så var det tydeligt for hende, at dette måtte være en fejde mellem de to, og ikke noget som hun kunne gøre noget ved alligevel. At Lucas rev hende ind i favnen og skjulte hendes ansigt mod hans favn, fik hende til at knibe øjnene let sammen, for hun kunne ene og alene faktisk gætte sig til hvad der skulle ske, hvilket fik hende til at skjule ansigtet godt, selvom lyset alligevel var til at se for hende. Om det så virkede, var slet ikke noget som hun var helt klar over, men hun håbede virkelig, for hun ønskede virkelig bare sin frihed, så de kunne komme videre. Vagterne ville være her inden alt for lang tid, og så ville de virkelig have store problemer, og det ønskede hun slet ikke på nogen måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Armene gled om Lucas’ nakke, hvor hun klamrede sig ind til ham. Det hele oveni hinanden efterlod hende med følelsen af at være.. fortabt. Og det skræmte hende!