Showtime!

[Deleted]

Dominiqúe havde ikke noget imod, at han ikke var den typiske mand hun gik efter. Normalt kunne man vel nok godt sige, at hun mere var til badboy-typen. Hun havde dog ikke noget imod lidt variationen, så nej, hun var ikke blevet træt af Ezekiel, fordi han var lidt høflig. Hun mente til gengæld ikke, at man var en rigtig gentleman, hvis man bare var sammen med en tilfældig kvinde man mødte, og oddsene var nu alligevel lidt store for at der skulle ske lidt mere, end at de bare skulle sidde her. ”Ej nu havde jeg ellers helt regnet med et ægteskab,” sagde hun sarkastisk, som hun overhovedet ikke havde bagtanker omkring dem. Hun ønskede blot noget selskab for natten, og det var de vidst enige om at give hinanden. Selv havde hun aldrig været gift, hvor hun også kun havde haft én kæreste. Om hun nogensinde ville bære en vielsesring, det var et godt spørgsmål. Det var nemlig en seriøs voksen ting at gøre, hvor hun havde haft det fint med bare at være i et forhold med en.
Dominiqúe betvivlede på ingen måde sit udseende, og hun kendte sit ansigt og krop så godt, at hun vidste der ingen rynke var. Hun tog sig også kun ganske let til panden per automatik, hvor hun ligeså stille gned den glatte hud. ”Puha, så er det snart slut med at danse,” sagde hun drillende. Det passede dog langt fra, som hun havde planer om at arbejde med dette her i et godt stykke endnu. ”Det kan også være at det skyldes al den druk,” tilføjede hun lettere eftertænksomt, dog stadig drillende. Det var også med de ord, at hun tog cognacflasken og hældte lidt mere op til sig selv. Hun tog glasset op i hånden, hvor hun smilede muntert til ham. ”Skål for det,” og med de ord tog hun en slurk af sin drink.
”Var det andet liv da så slemt?” spurgte Dominiqúe drillende. Hun kunne dog udmærket følge ham i hans ord, da hun jo også havde fået et kald om at søge videre et par gange nu. Det kunne være at hun skulle prøve at vende tilbage til slagmarken igen. Det kunne være hun kunne finde sit gamle kompagni igen. Hun ville nok aldrig gøre en seriøs tanke ud af det, da hun godt kunne lide sit liv som det var nu. Hun havde også været i denne branche ganske længe efterhånden.
Som han sagde, at han ikke kunne drømme om at droppe deres lille aftale, kunne Dominiqúe ikke lade være med at smile lidt for sig selv. ”Det glæder mig, at jeg ikke har skræmt dig væk,” sagde hun sandfærdigt, uden hun stoppede de blide kærtegn over hans hånd. Som han også begyndte at ae hende, smilte hun stille til ham, mens de smaragdgrønne øjne glimtede helt. De havde egentligt ikke rørt hinanden særligt meget under hele deres møde, men det var vel også det der var med til at skabe en pirrende stemning efterhånden. Det var bare lidt komisk, når de snakkede om at røre hinanden meget mere senere.

[ezekiel]

Ezekiel var lidt ligeglad med om han var Dominiqúes type eller ej, eftersom de alligevel begge kun var ude efter en ting: lidt selskab for natten. Han skulle videre i morgen, så det var ikke fordi han ville blive her, og han vidste ikke om hun boede her, men hvis hun gjorde, så ville han jo nok ikke møde hende foreløbig, eftersom han boede i Manjarno og der holdt han normalt også til. Så oddsene for at se hinanden igen, var rimelig små, medmindre hun tog til Ityrial i Manjarno, så kunne det godt være at de ville støde på hinanden igen. Han træk skævt på smilebåndet til hendes ord. ”I så fald må jeg nok skuffe dig.. jeg tror jeg har været gift med rigeligt,” erkendte han roligt, som han hævede glasset og tog noget mere at drikke af den udsøgte smag, imens hans blik blev lettere eftertænksomt. Han havde været gift fire gange, alle lykkelige til en hvis grænse, selvom det sidste klart havde knust hans hjerte og det var noget der gjorde at han faktisk tog afstand til kvinder hurtigt den dag i dag. Han havde faktisk forandret sig igennem årenes løb, for dengang han havde været yngre, havde han været en sand gentleman, den dag i dag, var han jo nok langt mere en charmør der nød af kvinders selskab for en enkelt nat. Et sted var han jo faktisk bange for at binde sig til en fast kvinde igen, da han frygtede en gentagelse af sidst.
Et skævt smil gled over Ezekiels læber til hendes ord, hvor han ikke kunne lade vær med at slippe en munter latter. ”Så godt som dit show var, så ville det være synd, hvis du stoppede,” svarede han ærligt, hvor det denne gang var oprigtigt ment og ikke bare for at charmere sig ind på hende, for hun havde virkelig gjort det godt oppe på scenen og det havde været et betagende syn at se flammerne danse så livligt omkring hende, som havde det været et levende menneske der havde danset ved hendes side. Han hævede sit glas og delte hendes skål. ”Skål for beruselsen,” medgav han morende, som han selv tømte sit glas, kun for at hælde mere op i det.
Ezekiel trak let på skuldrene, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Livet var ikke just slemt. Jeg ville bare starte noget småt og nyt op, starte et nyt liv, med en ny start, nye mennesker og et nyt liv,” forklarede han roligt. Når man levede så længe som ham, så ønskede man variation i livet, specielt når det kom til arbejde, og han havde skam ikke tænkt sig at forblive underchef for Giovannis mafia i al evighed, selvom han ikke havde tænkt sig at bakke ud endnu. Han så roligt mod hende og lod hovedet falde let på sned. ”Men nok om mig, hvad med dig? Bor du her i Dvasias?” spurgte han nysgerrigt, så det hele ikke kun drejede sig om ham, for han var jo også nysgerrig på hende!
At hun ikke stoppede sine kærtegn af Ezekiels hånd, da han selv begyndte at stryge hende pirrende på undersiden af hendes håndled, fortsatte han derfor med sine pirrende og let strejfende strøg. Han endte med at læne sig en anelse imod hende ved hendes ord, hvor et kækt smil gled over hans læber. ”Glæd dig ikke for tidligt. Du hænger nemlig på mig,” svarede han drillende, hvor hans honningfarvede øjne hvilede lettere betagende ind i hendes. Han bevægede sin hånd en anelse mere op ad hendes arm, hvor han lod fingerspidserne stryge hende over huden.

[Deleted]

”Det lyder som om du har været gift mere end en gang,” konstaterede Dominiqúe, hvor hun ikke kunne skjule overraskelsen i sin stemme hundred procent. Hun løftede også spørgende det ene øjenbryn, da det alligevel var ret vildt. Normalt når man blev gift, holdt man ægteskabet til man døde. På den måde var hun i hvert fald gammeldags, som hun alligevel så ægteskab for at være en hellig ting, som man ikke bare brød, og slet ikke flere gange! Hun ønskede dog ikke at kommentere det yderligere, da hun nok ville ende med at dømme ham lidt i sidste ende. Som han også sagde, at han havde været gift rigeligt gange, kunne hun næsten også konstatere, at han var lidt af en casanova, der hele tiden mødte nye kvinder og så var det videre til den næste igen.
Dominiqúe grinte stille, som han delte hendes skål og frabad hende om at stoppe med sin optræden. Hun regnede nu også selv med, at der ville gå nogle år, før hun stoppede med det. Så længe hun fandt ilden så spændende, og når hun endnu kunne lide publikum og så ung nok ud, så kunne hun jo sagtens fortsætte. Det glædede hende også, at han sagde, at han havde nydt hendes show. Hun vidste godt, at hun kunne lave en god optræden, da hun jo havde lavet det helt tilbage dengang i cirkusset. Men det var altid godt at vide, at man stadig havde grebet. Det kunne også være inspirerende at snakke med tilskuerne, om de syntes at showet manglede noget eller om hun skulle undlade noget. Det handlede jo om at stille dem tilfredse og ikke bare hende selv. ”Det kan være, at du kan få et privatshow en anden gang,” sagde hun, mens hendes øjne hvilede flirtende på ham. Det var dog ikke sikkert, at det nogensinde ville ske, for landet var jo stort, og hun rejste hele tiden, så sandsynligheden for at hun stødte på ham igen var nok ikke så stor, når man ikke vidste, hvor man skulle lede. Men nu var han jo også bare en mand hun havde mødt på en bar, og sådan forblev det også som regel.
Dominiqúe nikkede medgivende til hans følgende ord, som hun udmærket forstod ham, da hun levede det samme liv. ”Det kender jeg skam godt til. Man har brug for der sker noget nyt i ens liv engang imellem,” svarede hun roligt. Ligesom ham, så var hun også gammel – dog ikke ligeså gammel som ham – men grunden til hun flyttede fra sted til sted var jo også fordi hun blev træt af sin tidligere levestil. Hun havde det godt med alt, hvad hun havde lavet, men der var bare træng til forandringer engang imellem. Da han ønskede at vide mere om hende, gled et skævt smil over hendes læber. Hun snakkede ikke rigtigt med fremmede omkring sit liv nemlig. ”Jeg bor alle steder,” svarede hun sandfærdigt. ”Jeg har en hest. Jeg har et telt. Jeg bor der, hvor det er krævet.” Mange ville nok mene, at hun levede et besynderligt liv, da mange godt kunne lide at have en fast bopæl. Hun havde bare vænnet sig fra at leve med alle de ting, da hun længe havde levet som en omrejsende. Hun tvivlede dog på, at Ezekiel levede samme liv som hende.
Som han blev ved med at kæle for hende, rejste hårene sig på den solbrændte hud, som det gav hende helt gåsehud og pirrede hende, som han kærtegnede hendes arm. ”Du får det altså helt tiden til at lyde som om det er dumt af mig, at jeg vil bruge min tid på dig,” konstaterede hun i en nu hviskende tone, som hun også havde lænet sig ham en smule nærmere, så de igen kunne mærke hinandens varme ånde. Hun havde dog ikke tænkt sig at kysse ham, ikke endnu..

[ezekiel]

Ezekiel havde måske været gift mange gange, men de tre første gange havde faktisk været til hans hustruer var gået bort, den fjerde gang, havde han også troet ville blive den sidste, eller i hvert fald et langt og lykkeligt ægteskab, men han var blevet bedraget, og hun havde forladt ham da hun ikke havde kunnet bruge ham længere, hvilket også var det som havde fået ham til at trække sig ind i sig selv, for han havde faktisk elsket hende utrolig højt, og til at starte med havde han også benægtet det, hvor han havde ledt efter hende, men til sidst havde han været nød til at erkende det. Et skævt smil gled over hans læber, som han trak let på skuldrene. ”Jeg har været lykkeligt gift tre gange, og fjerde gang, blev jeg bedraget,” svarede han sandfærdigt, hvor tanken fik ham til at tage to store slurke af sin cognac næsten for at sluge den bitterhed der var opstået i hans mund ved tanken om det fjerde ægteskab. Ringene havde han jo faktisk stadig liggende derhjemme endnu, et eller andet sted blandt rodet på hans kontor.
Hendes show havde Ezekiel skam været yderst imponeret af, og det ville være synd hvis hun stoppede noget hun var så god til, selvom han godt kendte til den del at man til sidst manglede lysten og motivationen til at fortsætte på trods af at man var god til det, for han selv havde også haft utrolig mange erhverv, som han også havde været utrolig dygtig til, men alligevel var han endt med at miste lysten på en eller anden måde, hvor han havde skiftet til noget nyt. Og når Dominiqúe var så spontan som hun var, så kunne han også godt forestille sig at hun på et tidspunkt nok ville blive træt af det og fandt noget nyt og mere spændende, som hun ville blive god til. Han slap en munter latter til hendes ord, inden et tilfredst smil gled over hans læber. ”Et privatshow ville jeg bestemt ikke have noget imod!” svarede han drillende, hvor han gengældte hendes flirtende blik for en kort stund, inden hans eget endte lettere eftertænksomt, „men jeg er ikke sikker på hvor.. sikkert det er at få en ilddanser til at give én et privatshow.” Han gned sin skæggede hage ganske let, inden han vendte blikket drillende imod hende.
“Korrekt,” istemte han roligt, som han sendte hende et skævt smil. Til tider var der brug for noget nyt i hans liv, og det var jo grunden til at han var flyttet til Manjarno, også fordi hans hustru var død, men hvis man så bort fra det, så havde han haft behov for at komme væk fra det gamle liv og skabe et nyt, hvilket havde været perfekt i Manjarno, for der kom alle typer og det passede perfekt for hans vedkommende. Han var dog alligevel nysgerrig på hende, selvom hendes svar kom bag på ham, hvilket hans overraskede øjne også indikerede, da de for en kort stund blinkede vildt. ”Det lyder godt nok.. vildt.” svarede han forundret, hvor han havde overvejet sit ordvalg, for han havde snart haft lyst til at kalde det for primitivt, men havde undladt det alligevel, „bliver du ikke træt af at flytte rundt omkring, så meget?” Han lod hovedet søge let på sned og betragtede hende afventende.
Ezekiel kunne godt mærke effekten hans strøg havde på hende, hvilket morede ham, selvom han intet sagde til det. Og da hun ikke gjorde tegn på ubehag så stoppede han heller ikke. Det var ikke fordi hans kærtegn var specielt.. intime, de var mere pirrende, fordi hans fingerspidser kun lige strejfede hendes hud. Han lod hovedet søge ganske let på sned, hvor det morede ham at hun havde sænket sin stemme til en hvisken. ”Det er fordi jeg er en mand med mange hemmeligheder,” svarede han lettere gådefuldt, som han sendte hende et let og dog betagende smil. På trods de var så tætte på hinanden, gjorde han ingen mine til at ville kysse hende, på trods hans øjne havde fået et langt mere lidenskabelig og intens udstråling.

[Deleted]

”Hvis du var lykkelig de tre første gange, hvorfor blev du så ikke hos en af dem? Men det er trist at høre med dit fjerde ægteskab,” spurgte Dominiqúe i en undrende tone. Hun var jo ikke klar over, at hans forhenværende hustruer var gået bort ved døren. Hvis de havde stillet træskoene ved alderdom, så ville hun nok finde det lidt underligt, men nogen gange blev folk jo også syge og døde eller myrdet. Det var selvfølgelig trist at høre, at han også var blevet bedraget af en, men når man havde været med så mange, så kunne man vel heller ikke undgå det. Det var i hvert fald ikke første gang hun hørte om et ulykkeligt forhold. ”Men du kan da aldrig sige aldrig. Kærligheden kommer til alle før eller siden,” sagde hun med et svagt smil på læben. Engang havde hun heller ikke troet, at hun nogensinde ville ende op med en, men det var hun så. Det forhold havde så ikke gået, men hun troede da ikke, at hun ville være alene for evigt fra nu af.
Sandt var det, at Dominiqúe var en spontan person, og en kvinde med et langt liv. Hun havde ikke hadet nogle af sine forhenværende jobs, som hun derimod havde været ganske tilfreds med dem, og hun havde udført dem godt. Men hvis man gjorde mere eller mindre det samme i et par tusind år, så ville man blive rimelig træt af det. Der ville komme en tid på et tidspunkt, hvor hun ikke dansede længere som arbejde, men det var bestemt ikke nu. ”Nej, du har måske ret i at det er lidt risikofuldt,” grinte hun stille. Hun kunne godt lave en opvisning for ham, men han ville ikke være i stand til at komme tæt på hende, da det blot ville bringe ham selv i fare og forstyrre hende. Der havde jo også været en grund til, at hun tidligere sparkede en mand ned fra scenen. Og hvis hun lavede et show for ham, så ville det måske bare have været ligeså interessant at se hende med så mange andre, bortset fra at hun måske ville kunne sende ham et par blikke. ”Så må du bare se mig igen, når jeg engang kommer til Manjarno,” tilføjede hun i en drillende tone. Om de ville se hinanden igen eller ej, var et godt spørgsmål. Det kom vel an på hvordan dette forløb ville slutte.
Tydelig var overraskelsen at se i hans øjne og ord, som hun fortalte ham om sit liv. Selv hævede hun blot det ene øjenbryn, mens hun tog en tår af sin cognac, som hun ligeså stille var begyndt at kunne mærke i sit system. ”Til tider kan det være lidt ensomt, men nogen gange møder jeg andre rejsende på vejen, og så slutter jeg mig til dem,” sagde hun roligt. Hvis han havde kaldt hendes liv for primitivt, så ville det også passe, for det plejede folk jo at kalde det, hvis man ikke havde et fast hjem. Hun havde det dog fint med at leve, sådan som hun gjorde. Hun havde trods alt levet sådan i flere tusind år. ”Jeg har levet sådan her i længere tid, end jeg kan huske, Ezekiel. Hvad end jeg har lavet, så har dette altid være krævet af mig,” fortalte hun stille. Det eneste faste rigtige hjem hun havde haft, var i barndommen med sin mor og far, men dem var hun jo hurtigt blevet taget væk fra. Så havde hun i en tid haft fast bopæl på en kaserne, men da hun blev gammel og erfaren nok, så havde hun jo boet med sit kompagni ude i det fri. Med cirkusset havde hun også levet med dem hele tiden, men der havde de jo også hele tiden redet rundt, som det jo havde været et omrejsende cirkus. ”Men hvis jeg engang får en god nok grund til at blive et sted, så skal jeg nok falde til ro.”
Rigtigt nok rørte han ikke Dominiqúe et særligt pirrende sted, men det var pirrende fordi de jo var fremmede overfor hinanden, og derfor rørte hinanden for første gang, samt han kun lige akkurat lod sine fingrer røre hendes hud, hvilket fik hende til at ønske mere. ”Så må vi se om jeg en dag finder ud af dine hemmeligheder,” sagde hun stille med en fangende hvisken.

[ezekiel]

Om Ezekiel direkte havde mistet håbet på kærligheden var han ikke engang selv sikker på, eftersom det faktisk ikke var noget som han selv havde tænkt over. Han havde desuden været i et par kæresteforhold efter hans fjerde hustru, de var bare ikke holdt særlig længe, fordi han havde skubbet kvinden bort inden hun var kommet for tæt på. Han ville dog ikke sige han havde mistet håbet på kærligheden, han var bare ikke interesseret i noget foreløbigt, eftersom han kunne lide sit liv som det var. Der var ingen komplikationer, han skulle kun tænke på sig selv og ikke sin partner, han havde ingen han skulle bekymre sig for, fordi han ikke knyttede sig til nogen, så de blev hans svaghed og han var skam sammen med et kvindeligt selskab, når han følte et behov for den kærlige omsorg, for nærværen og et godt selskab som ikke omhandlede arbejde. Han trak let på skuldrene til hendes ord. ”De er alle sammen døde,” forklarede han roligt. Han havde haft det godt med alle tre, men de var også alle tre blevet taget fra ham, og nogle værre end andre, men sorgen glemte han i hvert fald ikke! ”Jeg ved til gengæld ikke med min fjerde hustru om hun er derude et sted, men jeg er endnu ikke stødt på hende, så det er svært at sige,” tilføjede han lettere eftertænksomt, inden de honningfarvede øjne gled mod hende igen. ”Jeg har da heller ikke sagt aldrig! Jeg er bare ikke ude efter noget dybere,” svarede han roligt, hvor et skævt smil gled over han slæber. Hun havde dog ret. Kærlighed kunne være forudsigeligt, man kunne aldrig vide hvornår det bankede på døren.
“Hvad så med, at du danser uden ild?” foreslog han drillende, som han blinkede let til hende. Det ville naturligvis være alt for risikabelt hvis hun dansede foran ham og for tæt på ham med ild spyende ud fra kroppen, men hun kunne vel danse på samme måde selv uden ild? Bevægelserne var der jo. Han slap en munter latter til hendes følgende ord, hvor et skævt og morende smil gled over hans læber. ”Måske. Eller kan man vel altid ansætte dig,” svarede han drillende, hvor smilet bredte sig en anelse. Han kunne jo faktisk godt bruge hende på hans kasino, det ville være god underholdning og sikkert tiltrække mange kunder – muligvis i hvert fald. Men folk her virkede allerede ellevilde efter hendes show, så mon ikke det var samme reaktion i Manjarno?
At Dominiqúe rejste fra sted til sted, var ikke noget som Ezekiel havde noget imod. Han selv havde engang været med i et cirkus – da han havde været en helt lille dreng – hvor de også var flyttet rundt omkring, godt nok kun i Manjarno, men stadig. Han kendte udmærket godt til det at rejse rundt omkring, uden at have noget fast, selvom det forundrede ham at hun rejste sådan helt alene uden nogen andre. Han nikkede roligt til hendes ord. Han selv havde det alligevel bedst med et fast sted, noget man kunne kalde for sit eget. Han lyttede til hendes ord, imens han drak noget mere af sin cognac, hvor han ikke tog blikket fra hende. ”Jeg vil skam ikke dømme dig på det Dominiqúe, jeg har selv prøvet det. Men jeg kan bare bedst lide at have et fast sted. Og det kan være du engang selv skifter mening,” svarede han med et skævt smil, hvor hans blik blev en anelse mildt. Kunne hun lide at rejse rundt, så syntes han da at hun skulle fortsætte! Hun var trods alt god til det!
At de var endt tættere på hinanden, var slet ikke noget som Ezekiel sagde noget til, eftersom han godt kunne lide at hun lod ham berøre hende, skønt det egentlig bare var blide strøg over underarmen. Han lænede sig en anelse mere imod hende, hvor et kækt smil gled over hans læber. ”Jeg er ikke just en, som man bare finder ud af,” svarede han lettere hemmelighedsfuldt, hvor smilet bredte sig en anelse, „men du er velkommen til at give det et forsøg.” Ikke mange var kommet helt ind på livet af ham, typisk endte han med at skubbe dem væk inden de kom for tæt på. Han lod hånden stryge ned langs hendes arm, hvor han lod sine fingre stryge hende over håndryggen og hendes egne fingre.

[Deleted]

”Det gør mig ondt at høre, at de døde,” sagde Dominiqúe stille. Aldrig havde hun været gift, men hun vidste da hvordan det var, at en man holdt af blev taget fra en. Det havde ikke været hendes kæreste, men hendes bror. De havde fået et rigtig godt bånd til hinanden, efter at han havde taget hende under sin vinge, hvor han havde været hendes eneste levende slægtning tilbage, efter at deres forældre var gået bort. Hun huskede udmærket godt, hvordan det var at modtage brevet omkring hans død, hvilket også havde været med til at få hende til at drage videre. Nu havde hun ikke længere nogen hun elskede. ”Hvad ville du sige til hende, hvis du stødte på din fjerde hustru?” spurgte hun roligt, som han jo havde fortalt hende, at hustruen havde bedraget ham og der muligvis var en mulighed for, at hun var i live.
Om Dominiqúe kunne danse for ham uden ild, var noget hun selvfølgelig godt kunne. Personligt syntes hun, at det var mere charmerende at stå med ilden i hånden, som hun jo elskede ild og derfor elskede at arbejde med det. At danse uden, fik det næsten også til at lyde som en strippers job, og det var jo slet ikke ude i den boldgade hun var. Hun gjorde jo ikke det her for at tage ud på natklubber og underholde liderlige mænd. Dog kunne hun godt skelne mellem et stripshow for flere mænd, og så lige en lille intim dans for en. ”Det lyder næsten som om du fisker efter en lapdance,” sagde hun drillende. Hans næste ord kom så bag på hende, da han pludselig snakkede om at ansætte hende, hvilket vel måtte betyde at han ejede et eller andet festligt sted. ”Og hvad gør da, at du kan hyre mig?” spurgte hun med en nysgerrig stemme, imens hun fortsat nussede hans håndryg. Spændende var det da, hvis han virkelig havde et job til hende. Hun levede jo af, at folk bare kom og ansatte hende, så dette ville da være en glimrende mulighed, hvis han mente det seriøst. Hun havde jo ikke noget på programmet lige efter dette her sted.
”De fleste synes jo også, at det er rarest at have et hjem, men sidste gang jeg havde det, var dengang jeg var en lille pige,” sagde Dominiqúe med et skuldertræk. Hun troede nu heller ikke, at han ligefrem dømte hende eller noget. Han havde godt nok lydt overrasket over det og spurgt, om hun altid ville det, og det ville hun nok ikke. Hun regnede i hvert fald ikke med, at hun ville leve på denne måde, når hun engang blev en ældre dame. Så kunne hun måske sidde på en veranda og strikke.
Som han lænede sig længere frem mod Dominiqúe, blev de smaragdgrønne øjne endnu mere intense, som de udtrykte lysten i hende. ”Jeg vil altid gøre et forsøg,” svarede hun igen, mens det varme smil endnu blev på hendes fyldige læber. ”Du må lige have mig undskyldt,” sagde hun i en hemmelighedsfuldt tone, som hans kærtegn syntes at have fundet sin endestation ved hendes fingrer. Roligt sprang hun ned fra barstolen, hvor hun gik målrettet lidt væk fra ham og over til en af servitricerne. Da hun nåede over til pigen, hviskede hun hende noget i øret, hvor pigen nikkede medgivende med hovedet og med et smil på læben. Dominiqúe slog hende blidt på skulderen, inden hun gik tilbage til Ezekiel, hvor hun igen tog plads ved hans side med et gådefuldt blik. ”Så jeg klar igen.” Servitricen gik efterfølgende om bag disken, hvor hun fandt en nøgle frem, hvor hun derefter forsvandt op af nogle trapper til værelserne.

[ezekiel]

“Man kan ikke altid forhindre døden,” svarede Ezekiel med et skævt smil og et let træk på den ene skulder. Han var måske udødelig, fordi han havde fundet en måde hvorpå han kunne holde sig i live fra sygdomme og alderdommen, men han var stadig ikke uovervindelig, for han kunne skam sagtens dø på mange andre måder. Han endte dog overrasket over hendes følgende spørgsmål, hvor han blinkede let forundret med øjnene et par gange. ”Hvad jeg vil sige?” gentog han forundret, inden han så lettere tænksomt ud i luften imens han gned sin hage ganske let. Han var faktisk ikke sikker på det. Han endte med at trække tomt på skuldrene, som han så mod Dominiqúe igen. ”Det ved jeg ikke. Det er mange år siden nu. Hun har sikkert også glemt mig allerede, så..” Han trak blot endnu engang på skuldrene, som han tømte sit glas endnu engang, kun for at fylde det halvt op igen. Han plejede tit at tage et glas cognac eller et glas vin om aftenen som ren hygge, til tider lidt mere end et glas, og han var vant til at drikke det, alligevel havde de allerede nået at drikke meget af flasken der var under halvdelen.
Ezekiel sammenlignede på ingen måde Dominiqúe med en stripper, men det ville med garanti være underholdende at se hende danse for ham alene og hvem vidste ellers hvad der kunne ske? Han kunne ikke lade vær med at slippe en munter latter til hendes ord. ”Hvem ved? Måske gør jeg. Men det kommer helt an på om du er kvinden til at give mig en,” svarede han drillende og lagde dog ikke skjul på den udfordrende tone i hans ord. Det flirtende smil gled dog over hans læber, hvor det ikke falmede det mindste. Han ville ikke have noget imod et privatshow, men hvilken mand ville overhovedet det? En smuk kvinde, der ville danse privat for én? Det ville han i hvert fald ikke selv sige nej tak til. Han lod hovedet søge let på sned, hvor han igen blev en anelse mere alvorlig, ligesom hans smil blev mere mildt. ”Jeg ejer mit eget kasino. Jeg er sikker på at folk vil være ellevilde med dit show, som folk var her,” svarede han roligt, hvor hans ene mundvig fik en mere skæv vinkel. Han ville sikkert kunne tiltrække lidt flere, selvom han var usikker på om det var smart at hun dansede med levende ild, eftersom han heller ikke ønskede at folk kom til skade, men det gjaldt vel bare om at have en ordentlig scene, der var stor nok til det?
“Det var længe siden,” svarede han roligt, som hovedet faldt let på sned. Hvis hun sidst havde været en lille pige, da hun havde haft et fast hjem, så ville han skyde på at det ikke bare var for hundred år siden, for han vidste jo udmærket godt at dæmoner kunne blive langt ældre end et menneske, selvom det var umuligt at sætte en præcis alder på Dominiqúe.
At hendes øjne blev helt lysten ved at Ezekiel rykkede tættere på, var noget som fik smilet til at blive bredere, hvor hans egne honningfarvede hvilede intenst og betagende på hende. Han skulle lige til at svare hende, da hun bad ham om at undskylde hende, hvor han endte med at se forundret efter hende, da hun valgte at træde ned ad barstolen og hen til en servitrice. Han blev næsten i tvivl om han havde sagt noget forkert, dog så han opmærksomt til, da hun valgte at snakke med servitricen og kom tilbage med et hemmelighedsfuldt blik. Han fulgte servitricen med blikket, inden han så lettere mistænksomt mod Dominiqúe. “Og hvad gik det ud på?” spurgte han nysgerrigt og lettere skeptisk, selvom han ikke kunne skjule det lille smil på sine rosenrøde læber, „gjorde jeg noget forkert?” Han betragtede hende med et lille muntert smil, som han lod hovedet falde nysgerrigt på sned, da han ikke helt vidste hvad hendes lille afbrydelse skulle gøre godt for.

[Deleted]

Som Dominiqúe vendte tilbage til ham, beholdte hun blot den gådefulde mine. Hvad hun havde snakket med servitricen om var en hemmelighed, men han ville skam finde ud af det før eller senere. Hun smilte bare hemmelighedsfuldt til ham, som han bad hende om en forklaring. ”Mener du da selv, at du har gjort noget forkert?” spurgte hun drillende.
”Sandt nok,” sagde Dominiqúe stille. Lidt trist var det vel også, hvis man bare kunne forhindre døden. Selv var hun da glad for sit liv, men alligevel, så var hun ikke ude efter en evighed. Hun ville nok blive æld gammel, og det havde hun også sandelig tænkt sig, men at vide at det aldrig ville få en ende ville være lidt hårdt. Et skævt smil gled over hendes læber, som han ikke lige havde svaret på læberne, om hvordan han ville hilse sin ekshustru. Mellemtiden brugte hun også på at tage endnu en tår af sit glas, hvor hun slap et lavmælt suk, som det gled ned. ”Jeg ved godt nok ikke, hvordan man bare lige glemmer en man har været gift med, men hvis du siger det…” sagde hun mistroisk og trak på skulderen. Meget underligt lød det, at man bare ville glemme en man havde været gift med, lige meget hvor mange år der gik. Det var jo en rimelig betydningsfuld ting. Hvis hun bare havde været en, han hurtigt havde hygget sig med, så havde det jo været noget andet. Hun betragtede ham roligt, som han igen tømte sit glas, hvor man vidst godt kunne sige, at han drak lide hurtigere end hende.
Dominiqúe tvivlede ikke på, at han ville synes om en lille privat dans. Ligesom ham, så kendte hun heller ikke ret mange mænd der ville sige nej til det, og hun havde jo allerede bevist overfor ham, at hun kunne svinge med hofterne, og hun var jo ikke grim. Hvis det ville ske, så ville det bare ikke blive i nat, men måske ville det også komme på tale at ses igen. Han snakkede jo lige pludselig også om en ansættelse. ”Du tror måske ikke, at jeg kan gøre det godt nok?” spurgte hun drillende. Hun betvivlede på ingen måde sine egne evner, og hun var sikker på, at han ikke ville blive skuffet over en lille opvisning. Som han fortalte om sit sted, lyttede hun til hans ord med interesse. Hun havde ikke optrådt på et kasino før, men de folk der kom der, de ville nok finde det spændende. Det var jo et festligt sted, og hvem ville ikke se på en smuk, letpåklædt kvinde danse en faretruende dans? ”Hvis du mener det alvorligt, så er jeg frisk,” sagde hun roligt, da hun da ikke ville gå glip af en jobmulighed. Han havde set hende danse, så han vidste, hvad hun kunne, og hvis han mente det kunne være noget for hans kasino, så var det vel det.
Som han sagde, at det måtte have været længe siden, at hun havde været barn, nikkede Dominiqúe bare kort med hovedet. Ufattelige længe siden havde det været, eftersom hun kun havde tilbragt omkring 400 år hos sit barndomshjem, og hun var tættere på de trestusinde år end halvtreds tusind. Men alder var ikke noget man kunne spore hos hende. Eftertænksomt drak hun lidt mere af cognacen.

[ezekiel]

Hvorfor Dominiqúe havde trukket sig væk fra Ezekiel, for at snakke med servitricen anede han ikke, selvom det gjorde ham nysgerrig at vide hvad hun egentlig havde foretaget sig og ikke mindst hvad hun havde fortalt til servitricen. Han sendte hende et lettere drilsk skulende blik, inden han trak let på skuldrene. ”Om jeg har gjort noget forkert, er vel op til dig at bedømme?” Han selv ville ikke mene at han havde gjort noget forkert, og havde hun ikke kunnet lide hans kærtegn og strøg, så havde hun vel bare trukket hånden til sig, men det havde hun ikke, så.. han vidste ikke hvorfor hun havde trukket sig væk for en kort stund, for at snakke med servitricen, men det var tydeligt at hun var ude på et eller andet og han var nysgerrig på at vide hvad!
Ezekiel slap en klokkeklar latter, inden han rystede smilende på hovedet. ”Jeg kan ikke sige om jeg er glemt eller ej, men uanset hvad aner jeg ikke hvad jeg ville sige. Jeg må dog indrømme at det ikke er hende jeg ønsker at tænke på i øjeblikket,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et lettere intenst blik. Han ønskede ikke at blive mindet om fortiden, desuden så havde han ikke været forberedt på hendes spørgsmål, for han vidste ærligtalt ikke hvad han ville sige til Anyalina, hvis han stødte på hende igen, hvis hun i det hele taget levede endnu! Hun havde jo altid været en rimelig.. krigerisk kvinde, så han vidste ikke engang om hun muligvis var død i kamp på et tidspunkt, men det var også irrelevant, for han måtte erkende at han nok helst ville undgå at møde hende, hvis han kunne.
“Måske, måske ikke. Kan jeg vel ikke rigtig vide, før jeg ser dig gøre det?” svarede han drillende, hvor han blinkede let til hende, inden han kluklo ganske let. Han var sikker på at hun nok ville kunne give ham en god.. lapdance, selvom det ikke just var noget han fik særlig tit. Han havde dog set hende arbejde med kroppen oppe på scenen, så han var slet ikke i tvivl om at hun forstod at bruge kroppen til det fulde. Han betragtede hende ganske let, hvor et skævt smil gled over hans læber til hendes følgende ord. Hans ene hånd fandt vej ind under hans mørkelilla skjorte, inden han trak et visitkort frem, som han rakte hende. ”Her er adressen. Du kan kigge forbi når du engang får tid, så kan vi drøfte lidt mere omkring dit job,” svarede han roligt, som han rakte hende det lille kort, der bar en blanding af lilla og en meget mørk og mat gul – lige så specielt som hans egen smag.
Ezekiel lænede sig en anelse tilbage, hvor han betragtede hende lettere vurderende og nysgerrigt. ”Nå.. fortæl mig nu hvad din lille afbrydelse gik ud på,” opfordrede han hende med stor nysgerrighed i stemmen. Det var sjældent at det var ham der endte nysgerrigt, men umuligt var det skam ikke. Han ville desuden gerne vide hvad hun havde sagt til servitricen og ikke mindst hvor kvinden var gået hen. Han kneb øjnene en anelse afventende sammen, imens han tog omkring sit glas og førte det op til læberne, så han kunne tage en slurk af det.

[Deleted]

Han havde på ingen måde gjort noget galt, som deres eneste uoverensstemmelse havde været hvem der skulle betale for flasken, og den havde de jo allerede klaret. Dominiqúe havde på alle måder nydt hans kærtegn, og hun ønskede derfor også, at han fortsatte med dem. Skønt var det altid at mærke en mands kærtegn, og hans havde på ingen måde været anderledes. ”Jeg kan så forsikre dig om, at du ikke har gjort noget galt,” sagde hun ærligt og med en mild stemme.
”Bare rolig, vi behøver ikke at snakke mere om hende,” sagde hun roligt. Lidt underligt var det nu også at snakke om hans tidligere ægteskaber, når de flirtede med hinanden, hvor det måske godt kunne dræbe hyggen, hvis de kom for langt ind på det. Han havde jo også sagt, at han ikke var gift længere, så hun gik ud fra at den kvinde var helt ude af spillet og det kunne hun arbejde med. Hun havde i hvert fald ikke lyst til at være intimt sammen med en mand der var forelsket i en anden, eller var gift endda. Sådan en smutter havde hun engang lavet, og det gad hun i hvert fald ikke igen. Det var nemlig sager hun ikke ville blandes ind i.
”Nej det er rigtig nok,” sagde Dominiqúe med et smil på læben. Sandt var det jo, at det var svært at bedømme noget man endnu ikke havde prøvet. Dog kunne man godt danne sig et rimeligt godt billede ud fra den person man sad overfor. Hvis hun havde været en stille og sky kvinde, så havde der nok ikke været meget sjov over det, men det var hun langt fra. Det fandt hun sgu livet for kort til, så hun havde lært at være åben overfor andre. Som han trak et lille, farvet visitkort op ad lommen, tog hun roligt imod det, hvor hun gav sig tavst til at studere det, mens han talte videre. ”Det må jeg jo gøre, næste gang jeg lægger ruten forbi Manjarno,” sagde hun, imens hun gemte det lille kort væk i hendes top, da hun ikke rigtigt havde nogen lommer på sig lige nu. Det kunne være, at de ville ses snarere end ventet så. Hun havde ikke nogen planer lige pt., så det var måske Manjarno hun skulle ride mod nu. Hun var jo rimelig sikker på, at der ville vente et job til hende der nu.
Dominiqúe måtte slippe en latter, da han simpelthen var så nysgerrig omkring hendes lille snak med servitricen. Selvsikkert lagde hun kroppen mod bardisken, imens hun også selv tog en tår af sin drink. De smaragdgrønne øjne gled ikke væk fra hans ivrige blik, men hvor nysgerrig han end var, så ville det ikke bringe ham nogen veje. Det var ikke noget han skulle høre, men noget han skulle se. ”Jeg fortæller intet,” svarede hun rolig, men dog fast, som hun ikke ville skifte mening omkring det. ”Men vi må jo snart gå derop, hvis du ikke kan vente længere,” sagde hun lettere drillende og flirtende, mens hun ganske kort og blidt lod sine fingrer stryge over hans arm.

[ezekiel]

“Hvorfor så denne hemmelighed overfor mig?” spurgte Ezekiel en anelse drillende, selvom han heller ikke kunne lægge skjul på nysgerrigheden der hvilede i hans indre. Han ville gerne vide hvad hun havde foretaget sig, selvom han på ingen måder var sikker. Han havde bare set til mens hun var gået væk, hen til servitricen der var søgt ud i baglokalerne og Dominiqúe var kommet tilbage til ham igen. Han var dog glad for at han ikke havde gjort noget galt, men.. hvorfor så dette? Han kunne ikke blive klog på hende, og han hadede når det var ham der måtte vente og se nysgerrigt til, for han hadede at være den uvidende! Og dog gav det ham lidt fornyet spænding, hvilket han godt kunne lide.
Det passede Ezekiel helt fint at droppe hans ægteskabsemne, eftersom han nødig ville ødelægge hele hyggen som han havde sammen med Dominiqúe, for han tvivlede på at hun ville høre på ham og hans tidligere kvinder. Desuden så var han også kommet over alle hans fire hustruer, eftersom det var mange år siden, han var en ny mand og han havde det helt fint med sin tilværelse. Han var desuden ikke ude på andet end lidt hygge og han ville gerne nyde den sidste aften som han havde her i Dvasias, hvor Dominiqúe med garanti var den helt rigtige til at skænke ham det, eftersom hun klart slog alle andre der sad herinde, og derfor ønskede han heller ikke at miste hendes fokus eller skræmme hende bort.
“Det vil jeg se frem til,” endte han med et skævt smil om læberne. Han ville ikke have noget imod at ansætte hende, selvom det måske ville være rimelig akavet, hvis de hyggede sig denne aften og blev langt mere intim, men.. han ville ikke have noget imod at hjælpe hende med at få et job, desuden så ville han gerne have flere kunder til hvis man kunne, for i hans øjne kunne man aldrig få for mange! Og så kunne hun jo se en lidt anden side til ham, eftersom han ikke bare var denne charmør der kastede sig over den første smukke kvinde han så, nej han var skam en seriøs forretningsmand, desuden så nød han selv af at spille, af at gamble og more sig på andre måder, han kunne godt lide det at satse lidt, hvor det enten var knald eller fald.
Ezekiel var ganske vidst blevet en anelse ivrig og nysgerrig, men hvad skulle han gøre? Hun havde formået at vække nysgerrigheden i ham og det kunne han ikke løbe fra! Han ønskede at vide hvad hun foretog sig! Han endte dog med et skyde underlæben frem i en utilfreds mine, da hun svarede at hun ikke ville fortælle ham det, hvor han skulede drilsk til hende. Hendes følgende ord gjorde ham dog kun langt mere nysgerrig, hvor han næsten endte med at læne sig mere imod hende. ”Hvorhen?” spurgte han nysgerrigt og dog morende over sin egen ivrighed. Fingrene der strøg over hans arm, fik det til at sitre ganske let, hvor han ikke tog blikket fra hende, som det skæve smil hvilede der. ”Hvad har du af planer for mig?” spurgte han i en drillende mistænksom tone, hvor han skulede en anelse skeptisk til hende. Hun havde virkelig formået at gøre ham ivrig og han kunne da ikke slippe emnet nu! ”Og hvornår må jeg se det?” spurgte han videre, hvor et morende smil gled over hans læber, som han tog omkring hendes hånd og strøg håndryggen med sin tommel.

[Deleted]

”Fordi du ikke skal vide alt,” sagde Dominiqúe drillende, og dog med en afsluttende mine, som de ikke skulle diskutere dette emne. Og når man snakkede om solen, så kom den. De smaragdgrønne øjne gled over mod trappen, hvor hun så den servitrice komme ned igen, som hun havde snakket med. ”Tak for hjælpen, Mary,” sagde hun med et smil på læben, hvor hun tog imod den nøgle pigen tidligere havde taget fra baren. Dette ville uden tvivl bare bringe nysgerrigheden endnu mere frem i Ezekiel, men det kunne være lige meget. Hun nød bare, at hun havde ham, hvor hun ville have ham. Med et drillende smil på læberne, og et lokkende glimt i øjet, lagde hun roligt nøglen på bordet, så hun kunne tage sin drink i hånden igen, som hun nu drak det sidste af den.
Det at snakke om ansættelsesmuligheder hos ham, og så snakken om at være intime senere, passede ikke rigtigt sammen. Normalt blandede hun ikke forretning og fornøjelse med hinanden, men fornøjelsen var kommet først, og han havde vakt hendes interesse gennem deres møde, så hun havde ikke lyst til at slippe tanken om fornøjelse. På den anden side havde hun også brug for pengene, så måske skulle hun tænke på, hvad der var vigtigst? Det virkede bare ikke til at han tænkte på det, som det ikke virkede som om, at han var ved at bakke ud af deres første aftale, så måske skulle hun se mellem fingrene med det denne her gang. Men igen, måske var arbejdet på kasinoet bare for en enkel nat? Det havde det jo været her, og de havde jo på ingen måde diskuteret detaljerne. Akavet kunne det nemlig godt være, hvis det gik over en længere strækning.
Dominiqúe kunne ikke lade være med at smile over alle hans spørgsmål, som hendes lille snak da virkelig havde formået at vække hans interesse. Hun så blot fortsat på ham med et charmerende blik og smil, som han lænede sig længere frem mod hende, samt hun mærkede, hvordan det sitrede i hans krop, fordi hun rørte ham. Selv nød hun i hvert fald denne situation til fulde. Hun løftede drillende det ene øjenbryn, mens hun funderede lidt over alle hans spørgsmål. ”Du kan få det af se, når vi er færdige med flasken,” sagde hun roligt og blinkede drillende til ham. Selv så hun nu også frem til, at de ville smutte op på det værelse hun havde fået tildelt, hvor der så kunne ske det hun havde planlagt. Hun tog ikke hånden til sig, som han tog om den og begyndte at stryge den, som hun blot nød hans blide berøringer. Med sin frie hånd tog hun fat i flasken med cognacen i – der også næsten var tom nu – hvor hun hældte det sidste op i deres glas. ”Skål for mine planer,” sagde hun en drillende tone, som hun tog fat I sit glas, hvor hun afventende holdt det en smule løftet I hans retning, som hun ventede på han tog sit.

[ezekiel]

Måske det ikke var særlig smart at blande fornøjelse og forretning sammen, hvilket Ezekiel helst ville undgå, men.. han ønskede ikke at de skulle stoppe, bare fordi hun muligvis kunne få arbejde på hans kasino. Til gengæld kunne det skabe en akavet stemning senere hen, alt efter hvordan dette møde sluttede, og han var næsten allerede sikker på svaret. Men de behøvede jo heller ikke at skilles som uvenner, for allerede af hvad han havde set til hende nu, så ville han ikke have noget imod at møde hende igen, og at se hende danse på hans eget kasino ville heller ikke gøre ham det store. Desuden så havde de jo trods alt sat fornøjelsen først på deres liste for i aften og det ville næsten være synd hvis de stoppede her og nu for at gå hvert til sit, for det havde ikke været hans planer, hans planer havde netop været at få det bedste ud af hans sidste aften her i Dvasias, samt han også godt kunne lide Dominiqúes selskab.
Ezekiel himlede let med øjnene til hendes ord og trak muntert på smilebåndet. ”Jeg kan ikke lide når jeg er uvidende,” sukkede han utilfredst, som havde han været et lille barn, selvom han ikke kunne skjule morskaben i sit blik og på sine læber. Han glædede sig dog til at se hvad hun egentlig kunne finde på og hvad hun havde af planer, hvor hun også formåede at gøre ham nysgerrig! Han så lettere forundret mod pigen der kom ned og gav hende nøglen, inden han vendte blikket vantro imod Dominiqúe og stadig med samme nysgerrighed. ”Det her er snyd!” bebrejdede han sig drillende, selvom han ikke kunne holde et let grin tilbage. Han plejede normalt aldrig at være den som blev holdt hen, men det var tydeligt at han skulle gøres nysgerrig denne aften og det lykkedes også helt hundred procent! Hendes charmerende og flirtende blik gjorde det dog på ingen måde bedre, for han blev da hun langt mere nysgerrig efter at vide hvad hun havde af planer! Han rystede smilende på hovedet af hende, selvom han vendte blikket mod flasken da hun nævnte den. ”Jamen det skulle du da bare have sagt! Så havde jeg drukket op for længst!” svarede han drillende, hvor han førte sit glas op til læberne, inden han tog tre store slurke og havde tømt sit glas igen – nu kunne han også tydeligt mærke at det var ved at gå i blodet, selvom han godt kunne lide den berusende fornemmelse. Han lod hende også hælde resten op til dem, så flasken blev tom, inden han vendte blikket mod hende, selvom han dog ikke slap hendes hånd som han holdt om og strøg ganske blidt. Han kluklo let til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende endnu engang. Han løftede sit glas og klingede det let imod hendes. ”Skål for dine ukendte planer ja,” medgav han muntert, som han tog en slurk af cognacen. Han kunne godt mærke at han var ved at få meget at ned af alkohol, da de allerede havde drukket en flaske for dem selv, og han havde jo også fået en drink før det. Han tømte dog ikke helt glasset, da han var lidt usikker på hvad hun egentlig ville. Han lod hovedet søge let på sned, hvor han klemte blidt omkring hendes hånd, imens han sendte hende et mildt smil.

[Deleted]

Dominiqúe ønskede på alle måder at gøre hans sidste aften her i Dvasias mindeværdig, og hun regnede så sandelig også med at det skulle lykkes. Hun havde jo også allerede lovet ham en uforglemmelig aften, så den ville hun give ham. Hun gjorde det dog langt fra blot for at opfylde det løfte hun havde givet, da hun selv var mindst ligeså interesseret i det der ville ske efter. For hende var det i hvert fald et spændende møde, og ud over at han havde haft rimelig mange hustruer, så kunne hun også godt lide hans person. Det kedede hende derfor på ingen måde, at de bare sad og snakkede sammen lige nu. Hun tvivlede derfor også stærkt på, at de ville skilles som uvenner, for indtil videre havde de jo ikke gjort noget for at støde hinanden, så det ville i hvert fald være synd, hvis det skete. Grunden til at det kunne blive akavet var jo blot, at hvis de gik i seng sammen, så ville det nok være rimelig svært at se på ham som sin chef. Hun vidste ikke, hvordan han havde det omkring sådan noget, men sådan kunne hun nok godt få det. Det kunne godt være, at hun var denne frembrusende og flirtende person, men alligevel havde hun sine grænser.
Dominiqúe kunne ikke lade være med at slippe en varm og munter latter, som det var sødt at se, at hemmeligheden pinte ham, og han tiggede og bad om forklaringen på mysteriet. Hun var rimelig sikker på at han ville kunne lide overraskelse, og eftersom det var intet farligt, så kunne han godt holdes hen, indtil tidspunktet kom. Hun brød ud i grin igen, som drikkeriet lige pludselig gik over gevind og han bundede sit glas, i håb om at han kom tættere på overraskelsen, og det gjorde han jo også. "Jeg kan nu godt lide dig, Ezekiel," sagde hun stille med et smil på læben, som hun også fik fyldt deres glas igen. Som deres to glas blidt klingede mod hinanden, løftede hun det også op til munden, hvor hun tog en ny slurk af cognacen. Dejligt var det med lidt at drikke, og hun kunne i hvert fald godt mærke, at hun var begyndt at blive lidt småberuset. Det var trods alt bare de to, der lige havde kvalt en del dyr cognac, hvor drinken heller ikke var blevet fortyndet med noget, som de drak den rent. At han ikke tømte sit glas, fordi han frygtede hvad der ville ske, var ret så komisk, da han jo nok ville kunne lide hendes lille indslag. Hun tømte det ikke selv, fordi hun alligevel gerne ville nyde den sidste alkohol, som de jo befandt sig ved det sidste glas. "Er der så mere jeg bør vide om dig?" spurgte hun nysgerrigt, som hun jo bare vidste, at han hed Ezekiel, havde et kasino og havde haft fire hustruer. Som han klemte blidt om hendes hånd, gengældte hun det, som de mere eller mindre sad og holdt i hånden lige nu. Hun gengældte også hans milde smil, imens hun så roligt og varmt ind i de honningfarvede øjne. Hendes hoved gled let på sned, som hun stilede drinken fra sig, så hun med den nu frie hånd kunne stryge ham blidt over kinden en enkelt gang, inden hun tog fat i sit glas igen. "Du har nogle ekstraordinære øjne, det må jeg gi' dig," sagde hun mildt.